Nyhed
Læsetid: 5 min.

Fængselsbetjente på udsendelsescenter er en ’unødvendig magtdemonstration’

Formænd for fængselspersonalet kritiserer udrejsecentre for at være ’traumatiserende’ og ’symbolpolitiske’. Regeringen prøver blandt andet at skræmme afviste asylansøgere med uniformerede fængselsbetjente, mener de
Indland
31. maj 2016

Det er en »unødvendig magtdemonstration« fra regeringens side og »fuldstændig latterligt«, at man sætter uniformerede fængselsbetjente til at vogte et center for afviste, ikke-kriminelle asylansøgere. Det mener formanden for Fængselsforbundet, Kim Østerbye, der bakkes op af John Hatting, der er formand for Kriminalforsorgsforeningen.

»At man sætter fængselsbetjente til at vogte centrene, er udelukkende et politisk ønske om at udvise magt. Det er signalpolitik, der handler om, at man vil vise de afviste asylansøgere, at nu er nok nok. Ved at få fængselsbetjentene til at se lidt barske ud i deres uniform, vil man få beboerne til at rejse hjem,« siger Kim Østerbye.

»Ja, det er mennesker, der skal sendes ud, men derfor behøver man jo ikke at træde på dem på vej ud,« tilføjer han.

På udrejsecentrene Kærshovedgård og Sjælsmark bor afviste asylansøgere, der ikke er frihedsberøvede. Nogle lande vil kun tage deres statsborgere tilbage, hvis statsborgeren rejser tilbage frivilligt, og derfor er det en del af udlændingeloven, at afviste asylansøgere skal motiveres til at rejse hjem.

Allerede under den tidligere regering i 2012, da Sjælsmark blev etableret, blev det besluttet, at centret skulle drives af Kriminalforsorgen, og at personalet dermed skulle bestå af uniformerede fængselsbetjente. Denne politik har den nuværende regering videreført på Kærshovedgård.

Fængselsbetjentene har ingen magtbeføjelser, men har primært en »rådgivende« funktion over for de afviste asylansøgere, fortæller enhedschef på Kærshovedgård Hans Kristian Vemmelund.

Claus Juul, der er jurist hos Amnesty, kalder uniformerne for »et unødvendigt og uheldigt signal«.

»Man ved jo godt, at uniformer sender et bestemt signal. For eksempel var det helt bevidst, at man ikke ville putte danske hjælpe- og udviklingsfolk i Afghanistan i soldateruniformer, sådan som amerikanerne gjorde det, fordi man ikke ville sende det forkerte signal.«

Intet at lave

John Hatting, der er formand for det ikke-uniformerede personale i fængslerne, mener, »at det er galt nok, at regeringen har brug for at sende et signal om, at afviste asylansøgere har dårlige forhold, når de bliver passet op af uniformerede betjente«. Men han er desuden »ikke i tvivl om«, at sådan et ophold kan virke »reelt re-traumatiserende« for beboerne.

De afviste asylansøgere på Kærshovedgård har et rådighedsbeløb på nul kroner, må ikke tage bussen, der stopper ude foran centret, og har syv kilometer til den nærmeste lille by. Der er heller ingen reelle beskæftigelses- eller aktivitetstilbud endnu, selvom der arbejdes på et aktivitetscenter.

Ifølge John Hatting er der ikke tale om en formel fængsling, men de manglende tilbud og forholdene for de afviste asylansøgere gør opholdet på Kærshovedgård til »en reel indespærring«, siger han.

»Det er stærkt kritisabelt, hvis opholdet ydermere ødelægger de afviste asylansøgere psykisk. Vi ved, at det nedbryder mennesker, hvis de ikke har noget fornuftigt at tage sig til. Vi risikerer at sende nogle psykisk ødelagte mennesker tilbage til der, hvor de oprindeligt kom fra,« siger han og tilføjer, at mennesker har brug for aktiviteter. »Ellers går de i stykker«.

Ifølge Claus Juul er det ikke i sig selv menneskeretsstridigt i, at afviste asylansøgere ikke har så mange rettigheder, når de er her »ulovligt«. »Og det er, når man har fået afslag på asyl og modarbejder sin egen hjemrejse,« siger han.

»Men der er i sagens natur en nedre grænse for, hvor meget pres man kan lægge på folk for at få dem til at rejse hjem. Hvor meget kan man stramme skruen. Det giver jo kun mening til et vist punkt, og kun hvis det rent faktisk får folk til at samarbejde om deres udsendelse, og ikke hvis de bliver syge af det og alligevel ikke skriver under på ansøgninger om rejsedokumenter,« siger han.

Spild af fængselsbetjene

Udover at være symbolpolitik resulterer udsendelsescenteret i et spild af fængselsbetjente, mener Kim Østerbye.

»Når jeg tænker på det store personalebehov, som vi har i Kriminalforsorgen generelt lige nu, så virker det jo fuldstændig absurd, at fængselsbetjente skal passe på et meget lille symbolsk antal flygtninge. Vi mangler tæt på 300 fængselsbetjente,« siger Kim Østerbye, der godt kunne tænke sig, at betjentene blev frigivet til »reelle fængselsbetjentopgaver«. Derudover kalder han det også symbolpolitik, at man bruger tid og ressourcer på at bygge centeret om, så det kan huse 600 beboere. Så meget bliver der nemlig aldrig brug for, mener han.

»Lige nu er der intet, der tyder på, at vi på hverken Vridsløse eller Kærshovedgård kommer i nærheden af de tal, som politikerne har stillet op,« siger han.

Ifølge Udlændingestyrelsen skal der blandt andet rejses telte på udendørsarealerne, for at der kan blive plads til 600 beboere. Også på Vridsløselille har man gjort klar til, at der skulle være plads til et stort antal frihedsberøvede asylansøgere. Først var tallet 1.000, så talte man om, at der skulle gøres plads til 750, og nu er tallet blevet nedskaleret til 250 frihedsberøvede asylansøgere, oplyser Kim Østerbye.

»Som flygtningesituationen ser ud nu, hvor vi har grænsekontrol, så er der fuldstændig absurd at tro, at vi nogensinde får brug for 600 pladser på Kærshovedgård. Derfor må jeg sige, at jeg opfatter det her som værende symbolpolitik fra en regering, der har brug for at være hårdtslående på flygtningeområdet,« siger Kim Østerbye.

Information har taget kontakt til Justitsministeriet, men det har ikke været muligt for justitsminister Søren Pind at kommentere kritikken, skriver hans pressemedarbejder.

Integrationsminister Inger Støjberg skriver i en mail, at hun ikke har nogle »intentioner om, at Kærshovedgård skal være et attraktivt sted at opholde sig.«

»Når en udlænding ikke har ret til at være i Danmark, skal vedkommende rejse ud af landet så hurtigt som overhovedet muligt, og indtil da tilbyder vi kun det allermest nødvendige. Og hvis alle pladser ikke bliver fyldt op, vil jeg se det som et godt tegn, for så betyder det jo, at folk er rejst – fremfor at være en økonomisk byrde for det danske samfund. Men vi har naturligvis vurderet hvilken kapacitet, vi mente, der var behov for, før vi iværksatte ombygningen af Kærshovedgård, og de 600 pladser er, hvad vi vurderer er nødvendigt i den nuværende situation,« skriver ministeren.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her