Læsetid: 4 min.

Fartbøde kostede Razia dansk statsborgerskab

20-årige Razia Safi var lige ved at få et dansk pas. Men så kørte hun for hurtigt på motorvejen. Nu har hun fået karantæne fra at få statsborgerskab i de næste fire et halvt år
Razia Safi har fået karantæne fra at få dansk statsborgerskab, fordi hun har fået en fartbøde på 3.000 kr. Hun må derfor vente fire et halvt år på at få et dansk pas.

Ulrik Hasemann

17. maj 2016

I sommeren 2015 kørte den dengang 19-årige gymnasieelev Razia Safi for hurtigt i bil på motorvejen. På grund af vejarbejde var hastighedsgrænsen sat ned fra 110 til 80 kilometer i timen. Det havde Razia Safi ikke opdaget, og derfor kørte hun 100 kilometer i timen.

Sådan en fartovertrædelse resulterer for de fleste mennesker i en bøde på 3.000 kroner.

Men for den i dag 20-årige Razia Safi fik det endnu en konsekvens: Hendes ansøgning om statsborgerskab blev afvist, og at der skal gå fire og et halvt år, før hun igen kan søge om at blive dansk statsborger.

Læs også: Flertal: Fartbøder skal stadig koste dansk pas

Da Razia Safi fyldte 18 år i 2014, udløb det fremmedpas, som hun havde fået, da hun som femårig flygtede fra Afghanistan til Danmark. Derfor besluttede hun sig for at søge om at blive dansk statsborger.

Hun bestod indfødsretsprøven, sendte ansøgningspapirerne af sted, og alt i alt så hendes sag god ud. Der var gået over et år, fra at hun først havde ansøgt om statsborgerskab, til Razia Safis færdselsbøde tikkede ind hos Integrationsministeriet, og hendes ansøgning blev afvist. Den var på det tidspunkt ellers nået til førstebehandlingen.

»Jeg synes ikke, at det har noget at gøre med, om man er dansk, at man har fået en fartbøde. Jeg er vokset op her, jeg går i skole her, og jeg føler mig dansk,« siger Razia Safi, der var »i chok«, da hun opdagede, at hendes fartbøde betød, at hun ikke kunne få et dansk pas foreløbigt.

Ingen skoletur

Razia Safi synes »selvfølgelig«, at hun skal have en fartbøde, når hun kører for hurtigt, men i dag sidder hun tilbage med følelsen af, at hun har fået en dobbeltstraf.

»Det med at få en fartbøde er meget almindeligt, når man har et kørekort. Selv en ’normal’ dansker kan få det. Jeg tror ikke, at nogen kører for hurtigt med vilje,« siger Razia Safi, der fik sin fartbøde halveret til 1.500 kroner, fordi hun er studerende. Alligevel gjaldt bødens oprindelige størrelse i beslutningen om, at hun skal vente fire et halvt år med at søge dansk pas igen. Nu ved Razia Safi ikke, hvad der skal ske. Lige nu har hun intet pas, men måske kan hun få et fremmedpas igen.

»Det vil betyde, at jeg ikke kan deltage i det danske demokrati ved at stemme, og at jeg får en masse besvær med at søge visum, når jeg skal ud og rejse,« siger hun. Allerede nu har det fået konsekvenser for hende, fordi hun ikke kunne komme med på skoletur med sin klasse, fordi hun ikke havde et pas.

»Jeg har boet her i næsten 16 år, og så skal en fartbøde gøre, at jeg ikke kan få statsborgerskab. Det kaster et dårligt lys over danske regler, synes jeg.«

Blitzet på vej til skadestuen

Razia Safi er langtfra den eneste, der har fået karantæne fra at få statsborgerskab på grund af en fartbøde. Fadi Kasseem, der 32 år og driftsleder på et værested for unge udsatte, kom til Danmark som seksårig som statsløs palæstinenser. For nylig kørte han for stærkt på en strækning i Aarhus og fik en bøde på 3.500 kroner. Han har i flere år kæmpet for at få statsborgerskab, men skal nu vente yderligere tre år, indtil karantænen som følge af hans fartbøde er ovre.

»Jeg betaler topskat, har arbejdet siden jeg var 18 år gammel og er ikke kriminel. Så kigger man på de kriminelle, de radikale imamer og alle dem, der ikke er integreret. De har alle statsborgerskab! Men jeg kan ikke få det på grund af en færdselsbøde. Det er i orden, at jeg får bøde for at køre lidt for stærkt, det gør politimesteren jo også, men han skal ikke straffes to gange for det.«

Også 45-årige Sharam Dostartt, der har været i Danmark i 16 år, var tæt på at få dansk pas, men blev taget af lovforslaget om indfødsret på grund af en fartbøde. Han kører normalt ikke for stærkt, fortæller han, mens hans søn var kommet til skade og havde ondt i brystkassen, så de kørte af sted til skadestuen.

»Jeg kørte fra Østbirk til Horsens, alt hvad jeg kunne, fordi det var min søn,« fortæller han. På vejen blev han blitzet af en fotovogn, og mange måneder efter modtog han beskeden om, at han ikke kan blive dansk statsborger de næste fire et halvt år på grund af den færdselsbøde, som turen til skadestuen udløste.

»Jeg synes, at det er noget pjat. Hvad ville du have gjort, hvis det var dit barn? Den her situation var meget unormal, men den har desværre ødelagt meget for mig,« siger han.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Pia Qu
  • Poul Anker Sørensen
  • Dorte Sørensen
  • Niels Duus Nielsen
Pia Qu, Poul Anker Sørensen, Dorte Sørensen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Viggo Okholm

Tja: nu har man valgt at satse på så få som muligt til at blive statsborgere, gad vide om en israeler eller amerikaner får samme behandling som mennesker fra muslimske områder? Fy Viggo hvor kan du tro man gør forskel? hvis nu man var en Niklas Bendtner type fra Afrika og en god spiller med en dyr bil? Så unge muslimer kør pænt!

Vibeke Hansen, Arne Lund, Christel Gruner-Olesen, John Andersen, Christian Mondrup, Dorte Sørensen, Niels Duus Nielsen og Hans Larsen anbefalede denne kommentar
David Henriksen

Det er et ufatteligt godt spørgsmål. Altså med hensyn til israeleren havde det jo per definition været antisemitisme og Søren Espersens kalot var vel næsten faldet af issen af bar forargelse. Amerikaneren havde været et offer for en regel der skulle ramme "nogle andre" som nu pludselig rammer de forkerte. I begge tilfælde ville der være gjort en undtagelse og fjernet sanktionen.

Niels Duus Nielsen

Danmark er blevet et paranoidt land med absurde regler, der kun gør skade og ingen gavn. Det næste bliver vel, at man bliver landsforvist, hvis man går over for rødt. Med mindre selvfølgelig ens far eller mor er politiker.

Vibeke Hansen, Arne Lund, Christel Gruner-Olesen, Jette M. Abildgaard, John Andersen, Steffen Gliese og Dorte Sørensen anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

Personligt synes jeg også det er hårdt dømt, meeeen lige netop vej vejarbejde burde hammeren falde ekstra hårdt. Der er faktisk mennesker, hvis job det er at gøre det muligt for gymnasieelever at suse af sted på motorvejen, som har krav på forhøjet agtpågivenhed.

Mona Blenstrup, Louise Sørensen, Flemming Berger, Martin Schou, Morten Østergaard, erik mørk thomsen og Mikkel Madsen anbefalede denne kommentar
peter hansen

Det giver ingen mening, disse absurde regelsæt som kun er til fordi politikerne(og vælgere) ikke magter at tage nødvendige og upopulære beslutninger. Det ville give mening hvis man åbent erkendte at Dk ikke kan give dansk pas til alle de der af forskellige grunde ønsker en dansk pas, dette er årsagen til det ene groteske regelsæt efter det andet. Sådanne som Razia og de andre nævnte i artiklen burde få et midlertidigt pas som flygtning og potentielt kunne hun jo vende hjem til Afghanistan som en veluddannet del af landets fremtid.

Jørn Petersen

Alle bør selvfølgelig tage afstand fra tillægs straffe, som forfølger mennesker med anden baggrund end den danske, det noget racistisk svineri.

Pia Qu, Niels Duus Nielsen, Jette M. Abildgaard, John Andersen, Janus Agerbo og Hans Larsen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Det mest sindssyge er, at det var et år siden, hun havde indgivet sin ansøgning om statsborgerskab, og at det ikke forlængst var behandlet.

Pia Qu, Lars Bo Jensen, Niels Duus Nielsen og Christel Gruner-Olesen anbefalede denne kommentar
Mikkel Madsen

"gad vide om en israeler eller amerikaner får samme behandling som mennesker fra muslimske områder".

Det er en objektiv og målbar regel. Ens nuværende statsborgerskab har ingen indflydelse her.

Louise Sørensen og erik mørk thomsen anbefalede denne kommentar
Mikkel Madsen

"I begge tilfælde ville der være gjort en undtagelse og fjernet sanktionen.".

Det tror jeg nu ikke. Reglerne bliver faktisk altovervejende fulgt af forvaltningen med en ret høj grad af nidkærhed.
De få tilfælde, hvor de ikke er blevet fulgt, har været fordi de i den konkrete situation har været åbenlyst absurde (eller fordi EB er gået ind i sagen). Tænk den famøse "Lille Im"-sag.

@jens peter hansen
> meeeen lige netop vej vejarbejde burde hammeren falde ekstra hårdt. Der er faktisk mennesker,
> hvis job det er at gøre det muligt for gymnasieelever at suse af sted på motorvejen, som har krav på
> forhøjet agtpågivenhed.

Korrekt. Derfor gives der også store bøder for at køre for hurtigt ved vejarbejde. Men det giver ikke meget mening at straffe ikke-danskere hårdere end danske statsborgere for at køre for hurtigt der - vejarbejderen er lige død uanset hvem han bliver kørt over af.

@peter hansen
> Sådanne som Razia og de andre nævnte i artiklen burde få et midlertidigt pas som flygtning og
> potentielt kunne hun jo vende hjem til Afghanistan som en veluddannet del af landets fremtid.

Hun er flygtet fra Afghanistan som 5-årig. Hvorfor kan hun ikke være en veluddannet del af Danmarks fremtid?

Vagn Buch-Pedersen, Niels Duus Nielsen, Christel Gruner-Olesen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Poul Sørensen

Vores regering arbejder systematisk på at sabotere integration....

Vagn Buch-Pedersen, Thomas Christensen og John Andersen anbefalede denne kommentar

Småligheden fejrer nye triumfer. Inger og social-nationalister griner velfornøjet.
PS: èn af dronningens mange skatteyderbetalte øser, blev for nylig målt til at køre 140 på en strækning på Hillerød-motorvejen, hvor max.fart er 110 km/t. Her sker der naturligivis ikke noget, ingen klip i kortet til den formastelige chauffør, der skulle nå Fredensborg i en helvedes fart fordi Kong Henriks lille vaps var løbet tør kødben,

Mona Blenstrup, Vagn Buch-Pedersen, Thomas Christensen, Flemming Berger og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Torben Pedersen

Kristian Thy m.fl.
Skal voldtægtsforbrydere og bankrøvere også slippe for dobbeltstraf?

Steffen Gliese

Torben Pedersen, det er jo meget enkelt, ikke? VK(O) regeringen indførte et princip ved statsborgerskab, der hed størst tilknytning. Når man har været i Danmark fra barnsben, har man størst tilhørsforhold til Danmark.

David Henriksen

@ Mikkel Madsen

Jeg mente at pollitikerne ville reagere og ændre beslutningen, ikke at de mennesker der sidder og administrere området til dagligt ville forskelsbehandle. Jeg beklager hvis det ikke fremgik tydeligt.

Torben Pedersen:

"Skal voldtægtsforbrydere og bankrøvere også slippe for dobbeltstraf?"

Selvfølgelig. Der er ikke nogen der bør dobbeltstraffes i et retssamfund. Alle lige for loven, du ved.
Hvis man mener x antal år er en passende straf for en voldtægt eller en hvilken som helst anden, forbrydelse må det være prisen uanset om du hedder Abdullah, Torben eller Birthe. Eller kommer fra Tyskland, Thy eller Tamil Nadu.

Steffen Gliese, Niels Duus Nielsen og Hans Larsen anbefalede denne kommentar
Anders Sørensen

Hvis jeg havde en plettet straffeattest, ville der være visse forhindringer i forhold til at få arbejde. Havde jeg haft arbejde i forvejen, havde pågældende lovovertrædelse ikke nødvendigvis ført til fyring.

Det er vel samme rationale her.

Henning Kjær

Når fotovognene tager en stribe af biler for at køre for stærkt, som f.eks. for en tid siden på Helsingørmotorvejen, så er manges holdning, at det bare er en pengemaskine, og så er det i virkeligheden blevet en del af indfødsretseprøven, og staten trækker sagsbehandlingen ud, så nogle måske ryger i fælden, og indfødsretsprøven kan laves om/gøres ugyldig, og nye gebyr opkræves. Måske parkeringsbøder også skal hindre nye danskere i at blive danske statsborgere. Når din bil ikke går glat gennem et syn, når du trækker din cykel på fortovet, når du ikke har betalt den opkrævning, som Skat ikke har sendt dig, når skat har beregnet at du skal betale restskat, er også en mulighed for chikane. Der er mulighed for mange nye chikaner. Dansk Folkepartis venner kan sikkert samle mange forslag på Facebook.

Jeg kan ikke komme i tanke om nogen nation der tildeler statsborgere og ikke-statsborgere samme rettigheder. Tværtimod er man, ved ophold i en hvilken som helst fremmed stat på kloden, underlagt diverse sær-restriktioner. Visum-regler fx. Overtræder man de regler der er knyttet til opholdet i den fremmede stat, har dette juridiske konsekvenser.

Den nærværende sag har intet med "dobbeltstraf" og lignende at skaffe, men derimod med et voksent menneske der, ved sine fulde fem, har overtrådt de regler hvorpå hun har søgt om statsborgerskab / opholder sig i landet.

Morten Østergaard

Kære Henning Kjær, man skal tildeles en bødestraf på over 3.000 kroner for at få udskudt tildeling af statsborgerskab. Bøden for almindelige småforseelser er omkring 700 kroner. Måske kan ansøgerne strenge sig lidt an og undgå at te sig alt for kriminelt i nogle få år, før de for alvor giver den gas igen.

Steffen Gliese

Så er det jo fint at skrue op for bødesatserne, Morten Østergaard. Gad vide, hvor man biblioteksbøger, man kan skal skylde for - og om der ses på, hvordan bøden beregnes.

Morten Østergaard

Nej, jeg tror ikke, at min blege efterligning i Folketinget har noget mod at dele statsborgerskaber ud til kriminelle.

Vibeke Hansen

Det er da løgn !!! Tænkte jeg. Hvor meget jeg end foragter, at bilister drøner forbi arbejdere på vejen eller ved skoler, er det her for tåbeligt. Plejer vi ikke at sige, at vi er lige for loven? Så jeg vil da foreslå Søren Pind, at fratagelse af pas fremover vil være konsekvensen for alle fartsyndere. :-)
Bare tanken om hvordan alle de danskere, der må droppe fotosafari i Afrika og nøjes med Amager Strand de næste fire år, vil reagere .

Jørn Andersen, Herdis Weins og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
peter hansen

@Kristian Thy
>Hun er flygtet fra Afghanistan som 5-årig. Hvorfor kan hun ikke være en veluddannet del af >Danmarks fremtid?

Af den simple grund der er for mange som ønsker et dansk pas, hvis vi ikke ændrer på noget grundlæggende vil vi se mere og mere absurde love, regler og afgørelser i sager som denne.
Jeg er for mere åbenhed overfor indvandring og mere hjælp til udviklingslande, men vi må også være realistiske og indse at indvandring ikke er en løsning på de fremtidige problemer med økonomiske ressourcer og aldring af befolkningen. Det viser flere af Rockwool rapporterne.

Niels Duus Nielsen

peter hansen: "...indvandring ikke er en løsning på de fremtidige problemer med økonomiske ressourcer og aldring af befolkningen..."

Disse fremtidige problemer består vel bl. a. i, at der vil komme mangel på arbejdskraft? Det får vi arbejdsløse i hvert fald hele tiden tudet ørerne fulde med, når vi spørger, hvorfor vi skal stå til rådighed for et arbejdsmarked, der ikke har brug for os. Ikke lige nu, svares, der, men måske engang i fremtiden.

Hvis vi ikke må importere den nødvendige arbejdskraft, hvor skal den så komme fra? Jeg går snart på folkepension, og så er jeg ikke længere en del af arbejdskraftreserven, som de hele tiden siger, der bliver hårdt brug for i 2020 og hinsides dette årstal.

Lars Bo Jensen

Det er ikke rimeligt at en bøde på 3000.- kan betyde at man udelukkes fra at få dansk statsborgerskab.
Men den overbærenhed der vises over for brud på færdselsloven i artiklen, støder mig også lidt.
Når bilister kører for stærkt ved vejarbejder eller taler i telefon under kørslen, er det en adfærd der nogen gange giver ofre. Selv om der er mange, også "rigtige" danskere, der har gjort det, er det på ingen måde acceptabelt.

curt jensen

historien er chokerende og udstiller et system som er blevet paranoid og dobbeltmoralsk ad absurdum.
Forståeligt er at man ønsker at begrænse uddeling af pas til kriminelle, men hvad har fartbøder med kriminalitet at gøre?
Endnu mere chokerende er nogle folks reaktioner/kommentarer som viser et mål af snæversyn som er endnu mere absurd end disse absurde regler.
Jeg har snart mistet den sidste smule rest af respekt for Danmark og Danskerne.

At folk i mange andre lande muligvis/sandsynligvis ikke er spor bedre er desværre kun en ringe trøst og forleder til
håbløshed.

Niels Duus Nielsen, John Andersen, Steffen Gliese og Kasper Malskær anbefalede denne kommentar
Lars Hansen

Hvad er problemet? Hun er offer for en måske tåbelig regel, men bliver dansk statsborger om fire et halvt år. En fartbøde giver også problemer for etniske danskere.

Der er kun ét ord der præcist beskriver statens handling over for Razia Safi
Ordet er ondskab

Henning Kjær

Morten Østergård. Jeg og mange andre skal åbenbart revidere vores selvopfattelse til "kriminel" når vi har fået en fartbøde. Jeg har endda fået flere (ikke så store) fartbøder, som mange andre fremstilles som politiets pengemaskine. Måske jeg bare er "småkriminel" som mange andre.

torben - nielsen

Så vidt jeg kan se virker det som om reglerne på dette område blev lempet sidste år. Se her:

https://www.information.dk/telegram/2015/05/kan-boederamte-faa-dispensat...

Men denne omtalte episode her falder lige akkurat uden for de omtalte lempelser.
Der er i øvrigt ikke tale om en dobbelt straf.
Der er tale om at en straf har konsekvenser ud over selve bøden.

Det er ligesom hvis jeg har en voldsdom, så kan jeg heller ikke få et jagttegn før der er gået fem år og min straffeattest er ren igen.

Statsborgerskabet er en ret, man kan få, når der er nogle betingelser som er opfyldt.
En af betingelserne er at man ikke må få en færdselsbøde på mere end 3000 kr.

På samme måde er jagttegnet en ret jeg kan få når nogle betingelser er opfyldt, - bestået jagtprøve og en ren straffeattest.

Jeg får jo ikke mit jagttegn selv jeg har bestået jagtprøven, men har en aktuel voldsdom på straffeattesten. På samme måde er betingelserne for at få min ret heller ikke opfyldt.

Moralen er: at hvis jeg vil have mit jagttegn, skal jeg ikke deltage i værtshusslagsmålene. Og den unge studine, skal være mere opmærksom når hun kører på motorvejen og der er vejarbejde.

Morten Østergaard og Louise Sørensen anbefalede denne kommentar
peter hansen

@Niels Nielsen
ja, de arbejdsløse får at vide indvandring er nødvendig.
Det er politikernsnak . Rockwool forskning viser at ikke vestlig indvandring ikke gavner de offentlige finanser men derimod belaster disse. Og dette ikke kun i en begrænset årrække med på sigt med mindre integrationen og ikke vestlige indvandrere , efterkommere bliver væsentligt mere erhvervsaktive. Altså indvandrngen gør ikke der bliver flere penge til din pension, derimod bliver der færre penge.

peter hansen

Et midlertidigt flygtningepas vil gøre at vi kan tage imod flere flygtninge og disse vil kunne vende hjem efter midlertidigt ophold i Danmark med en uddannelse i baggagen. Det vil være bedre for deres hjemlande og gøre modtagelse af flere flygtninge økonomisk bæredygtigt.

Erik Karlsen

Hvis man må tillade sig at bruge lidt ironi i en sag som denne, kan man jo hævde, at hun netop ved at køre for hurtigt på motorvejen har vist, at hun er 100 % integreret i det danske samfund....

Niels Duus Nielsen, Steffen Gliese og Vagn Buch-Pedersen anbefalede denne kommentar
Touhami Bennour

Det drejer sig om discrimination I praxix. Hvad er tilknytning? Franskmænd siger"droit du sol" tyskere sige blud ret, men det er ikke nok, der skaL også navn. tro. religion og også "vestlighed", det sidste er sforraffo at de har turdet selvstændighed fra "vesten". Så vafaktisk altid sådan

@Torben Pedersen
> Kristian Thy m.fl.
> Skal voldtægtsforbrydere og bankrøvere også slippe for dobbeltstraf?

Der er væsensforskel på overtrædelse af straffeloven og færdselsloven.

John Robert Parkins

How to Win Friends and Influence People
just another nail in the coffin of our reputation in the wider world
..........losing export orders will cost a great deal more than a fine of kr.3500
Cloud Cuckoo Land ?