Læsetid: 4 min.

Fire reaktioner på udredningen

Efter at have fremlagt sin rapport i Udenrigsministeriet var udrederen, Peter Taksøe-Jensen, sat i stævne i Festsalen på Københavns Universitet. Fire forskere, der har været medlemmer af følgegruppen, som har hjulpet til i diskussionerne omkring udarbejdelsen af Taksøes rapport, kommenterede på det færdige arbejde
Indland
3. maj 2016

’Vi står ved en korsvej’

»For mig er det mest tydelige ved denne rapport, at der er et ekstremt misforhold mellem hvad politikerne tror, Danmark kan i verden, og hvordan man i realiteten opfatter den verden, hvis man er ansat i udenrigstjenesten.«
»Udenrigspolitisk står vi ved en korsvej.

Hvor Peter Taksøe foreslår, at vi skal knække besparelseskurven på det forsvarspolitiske område, foreslår jeg, at vi skal gøre det samme på det udenrigspolitiske område. I udenrigstjenesten er der blevet skåret en tredjedel over de seneste 16 år.

Ved repræsentationen i Bruxelles er Danmark, målt på antallet af udsendte, kun lige præcis større end Luxembourg. Alle andre lande har i løbet af det seneste år besluttet at forøge deres bemanding.

Martin Marcussen
Professor i europæiske studier, Københavns Universitet

Vi har reduceret. De andre har forstået, at grundreglerne for Europas fremtid omskrives i disse år. Det samme gør sig gældende i både FN Genève og FN i New York. Det har vi ikke forstået. Vi trækker os hjem.«

»Politikerne tror, at vi udenrigspolitisk kører rundt i en flot rød Tesla. Men sandheden er, hvad der står i rapporten, at vi i virkeligheden kører rundt i en rusten Ford Taunus – uden vinduesviskere og reservehjul. Det er den ahaoplevelse, jeg får, når jeg læser rapporten.«

’Rusland er en god test’

»Hvordan skal vi forholde os til Rusland? Det er det store spørgsmål i dansk udenrigspolitik. Et spørgsmål, vi er sluppet for at tænke på de sidste 20 år.

Siden krisen på Krim har Danmark haft en relativt hård og robust politik over for Rusland. Men vi vidste, qua vores historiske erfaring, at Rusland er et land, man bliver nødt til at tale med. Det har vi fået til at fungere. Men én ting er at gøre det fra dag til dag.

Mikkel Vedby Rasmussen
Professor i statskundskab,
Københavns Universitet

Noget andet er at få det til at fungere over 10-20 år. Vi bliver nødt til at vide, hvordan vi griber det an: Skal vi løbe med, skal vi gå solo, eller skal vi vende os mod de andre i Vesten? Rusland er en god test for Peter Taksøes arbejde: Hvordan balancerer vi værdier og interesser? I rapporten kan man læse, at vi og russerne har nogle interesser, der er forskellige.

International politik er et møde mellem vores, russernes og amerikanernes interesser. Måden man undgår at gå i krig med hinanden på, er ved at afveje de interesser over for hinanden og signalere, at man mener det alvorligt. Når man dykker ned på et landeniveau, bliver overvejelserne om interesser meget konkrete.«

’Brug for humanitær indsats’

er, at Danmark skal være til stede i Mellemøsten i rigtig mange år fremover. Vi kan ikke afskærme os fra ustabiliteten i regionen.

Rapporten peger på de autoritære styrer og deres dårlige regeringsførelse som årsag til den uro, der hersker i dag. Den analyse er vigtig. For den peger i en bestemt retning efter, hvad der er brug for i Mellemøsten. Lidt firkantet er der ikke brug for flere kampfly over Syrien, men snarere en massiv humanitær indsats.

Helle Malmvig
Seniorforsker, Dansk Institut
for Internationale Studier

Den har Danmark allerede gang i. Blandt andet med det Arabiske Initiativ, der står til at blive skåret i disse år. Det er problematisk over for Mellemøsten og Danmark: I Mellemøsten fordi de sekulære, liberale kræfter nu bliver klemt mellem dem, der på den ene side bekæmper terrorister, og terroristerne på den anden. De har brug for opbakning fra os.

Det Arabiske Initiativ bidrager med stor viden om området – uden den viden risikerer vi dårlig militær rådgivning, og at vi ikke kan imødekomme større kriser. Vi har brug for et langt, sejt træk i Mellemøsten med stabilisering, politiske reformer og diplomati. Derfor er jeg glad for, at Peter Taksøe nævner, at det Arabiske Initiativ skal styrkes.«

’Danmark kan ikke stå alene’

»Man skal ikke lade sig narre af begrebet nationale interesser. Hvis man læser rapporten, får man et andet blik på det.

Der er nogle, der er vrede over, at rapporten lægger op til en interessebaseret politik. Nogle er glade. Og nogle siger: ’Jamen, så er der jo ikke noget nyt. Det har vi gjort længe.’ Men jeg vil påstå, at det har vi ikke. Ikke hvis man forstår nationale interesser på den måde, som Taksøe beskriver det.

Rebecca Adler Nissen
Professor i europæiske studier, Københavns Universitet

Hvis man skal vælge én sætning, der beskriver det bedst, står den på side to: ’Danmarks medlemskab af EU, NATO og FN er det grundlæggende fundament for varetagelsen af danske interesser internationalt.’ Hvorfor gør den sætning ondt på os? Jo, det gør ondt, fordi det står i modsætning til alt, vi har hørt de sidste 10-15 år. Vi har hørt, at vi skal beskytte vores suverænitet.

Taksøe skriver, at jo mere vi deler suverænitet, jo bedre bliver vores interesser varetaget. Det er paradoksalt og provokerende. Mange globale problemer, som klima, sundhed, konflikter, finansiel regulering, transport og handel, kan ikke løses af én stat alene. Når de internationale organisationer er skabere og beskyttere af globale offentlige goder, har Danmark altså interesse i at være drivkraft og mønstermedlem i disse forpligtende organisationer.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Philip B. Johnsen

Når Peter Taksøe-Jensen taler til politikkere på Deadline om interessebaseret politik i Afrika og lægger vægt på at Afrika vil forøge deres befolkningstal kraftigt de kommende årtier, som kombineret med klimaforandringer, der samtidig besværliggør overlevelsesmulighederne i et stadigt mere regnfattigt Nordafrikansk klima og Peter Taksøe-Jensen derfor påpeger, den helt nødvendige udvikling ud af fattigdom i Afrika, for ikke nordafrikanerne tvunget af omstændighederne, skal søge mod Europa, men helt uden at samtidig forholde sig til Europas energi og import vare forbrug og der af afledte klimaaftryk, så må det desværre konstateres, at Peter Taksøe-Jensen og til skræk og advarsel også danskernes politikkere, ikke forstå, selv det helt basale i opgaven.

Se link Klimaforandringerne 'uden filter'.
Kilde:
Going Beyond "Dangerous" Climate Change
Speaker: Professor Kevin Anderson
Chair: Professor Tim Dyson

Despite high-level statements to the contrary, there is little to no chance of maintaining the global mean surface temperature increase at or below 2 degrees Celsius. Moreover, the impacts associated with 2°C have been revised upward sufficiently so that 2°C now more appropriately represents the threshold between 'dangerous' and 'extremely dangerous' climate change.

Kevin Anderson will address the endemic bias prevalent amongst many of those building emission scenarios to underplay the scale of the 2°C challenge. In several respects, the modeling community is actually self-censoring its research to conform to the dominant political and economic paradigm. However, even a slim chance of 'keeping below' a 2°C rise now demands a revolution in how we consume and produce energy. Such a rapid and deep transition will have profound implications for the framing of society, and is far removed from the rhetoric of green growth that increasingly dominates the climate change agenda.

Kevin Anderson (@KevinClimate) is Professor of Energy and Climate Change at the University of Manchester.

Tim Dyson is Professor of Population Studies in the Department of International Development at LSE.

The Department of International Development (@LSE_ID) promotes interdisciplinary post-graduate teaching and research on processes of social, political and economic development and change.

Klimaforandringerne 'uden filter'.
Link: https://m.youtube.com/watch?v=-T22A7mvJoc