Læsetid: 9 min.

I fremtiden er middelklassen på røven

De har allerede udryddet jobsene i industrien, de næste 10-20 år overflødiggør robotter chaufførerne, lagerarbejderne, tjenerne, sosu’erne og mange andres servicejobs. Middelklassen er på den, og Danmark slipper ikke, lyder det fra Alec Ross, Hillary Clintons tidligere innovationsrådgiver
De har allerede udryddet jobsene i industrien, de næste 10-20 år overflødiggør robotter chaufførerne, lagerarbejderne, tjenerne, sosu’erne og mange andres servicejobs. Middelklassen er på den, og Danmark slipper ikke, lyder det fra Alec Ross, Hillary Clintons tidligere innovationsrådgiver

Clara Selina Bach

13. maj 2016

Der er nok at hade i Alec Ross’ bog The Industries of the Future fra januar.

»Clinton rekrutterede mig for at bringe lidt innovations-mojo ind i det traditionsbundne Udenrigsministerium. Vi havde masser af succes,« skriver Ross i bogens begyndelse.

Et andet sted skriver han:

»Der er bestemt ingen, som ved alting, men jeg har været heldig nok til at få et glimt af, hvad der venter rundt om det næste hjørne.«

Når Information har takket ja til muligheden for et telefoninterview med Alec Ross, som er bosat i Baltimore, og som foruden tjansen som innovationsrådgiver for Hillary Clinton har været en del af Barack Obamas kampagne, er det, fordi det glimt, han mener at have set, er så interessant.

Hvis ikke vi gør et eller andet, får store dele af middelklassen herhjemme problemer om 10-20 år, når robotterne revolutionerer servicefagene.

»Det er entreprenørerne og innovatørerne, som kommer til at lave reglerne og standarderne. Der er intet, der tilsiger, at en 28-årig mand i Californien skulle være mere intelligent eller kapabel end en 28-årig i København. Den eneste forskel er modet til at turde og skabe noget nyt,« siger Alec Ross og tilføjer, at Danmark har alt for meget at byde på til bare at se over Atlanten, vride sig i hænderne og råbe på regulering, mens Silicon Valley bygger de platforme, alle andre i verden bruger.

I den kommende uge kommer han til Danmark for at tale på Dansk Erhvervs årsdag. Erhvervsorganisationen og arbejdsgiverforeningen repræsenterer 17.000 virksomheder og 100 brancheorganisationer inden for handel, rådgivning, oplevelse, velfærd og transport.

Clara Selina Bach

Bølgen rammer om 10-20 år

Innovationen af den gamle industrielle økonomi byggede ifølge Alec Ross’ bog på teknologi, automatisering og globalisering. På ryggen af Sovjetunionens kollaps begyndte både Indien og Kina, som tilsammen tæller cirka 40 procent af verdens befolkning, en økonomisk udvikling, som verden ikke har set mage.

På 30 år faldt antallet af fattige i Indien fra 60 procent af befolkningen til 22 procent, og den forventede levealder steg fra 49 år til 66. I Kina faldt antallet af fattige fra 84 procent til 13 procent, og cirka 600 millioner kinesere blev hivet ud af fattigdom.

Alec Ross skriver, at den bølge af globalisering og innovation har gjort ondt på USA og Europa, hvor lavtlønsjob er flyttet ud til Indien, Kina og andre lande. Samtidig er de mest værdifulde råvarer ikke længere hverken »salt, sukker, kemikalier eller olie, men data og service«.

I bogen påpeger Ross, at selv om især arbejdsmarkedet er blevet mere usikkert for de mest udsatte lønmodtagere i USA og Europa, så lever de i dag selv et bedre liv end deres forældre – i hvert fald hvis man ser på deres købekraft: De har adgang til bedre kommunikation og underholdning end nogensinde før, de har adgang til sundere mad, sikrere biler og bedre sundhedsydelser, som giver dem længere liv.

Læs også: Venstrefløjen skal generobre fremtiden og fejre robotternes indtog

Forfatteren er ikke blind for, at globaliseringen har skabt større ulighed end nogensinde før. Vinderne har været investorerne, iværksætterne og de bedst uddannede, som er strømmet til vækstmarkederne og de markeder, hvor ny teknologi udvikles. Overalt er der nye vindere og nye tabere.

Når Alec Ross er til morgenmøde med en direktør på en fin restaurant og bestiller spejlæg og ristet brød, spiser direktøren et morgenmåltid udelukkende bestående af blåbær. Imens er der børn på vej til skole i USA’s fattige forstæder, hvor morgenmaden består af en pose chips.

Men hvis vi synes, at globaliseringen, automatiseringen og teknologien har forandret meget, skabt nye muligheder og ny ulighed, så er det for intet at regne mod den næste bølge, som rammer os de kommende 10-20 år, hvis man skal tro Alec Ross.

Og det er den vision, som har fået Dansk Erhverv til at invitere Alec Ross til Danmark i den kommende uge for at fortælle om sin bog på erhvervsorganisationens årsmøde. Den vision, som ifølge Dansk Erhverv er så betydningsfuld, at også danske virksomheder og lønmodtagere bør kende den.

»I en nær fremtid vil vi se robotdragter, som tillader de lamme at gå, medicin, som vil få visse former for kræft til at smelte, og kode anvendt som en ny international valuta såvel som våben, som kan ødelægge fysisk infrastruktur tusinder af kilometer væk,« skriver Alec Ross.

Hvor den første bølge af innovation og globalisering i den industrielle økonomi trak cirka 1 milliard mennesker ud af fattigdommen i lavtlønslandene, truer denne bølge de nye middelklasser verden over. I værste fald vil den kaste dem tilbage i fattigdom.

»Den første bølge løftede lande og samfund økonomisk. Den næste vil tage nogle af de førende økonomier og sætte dem tilbage til midterfeltet, ligesom den vil udfordre middelklassen i de mest udviklede lande.«

Problemet er, at robotterne vil fjerne ufatteligt mange job. Og de mennesker, som har haft disse job, er »ikke så lette at opgradere som software«. På den måde er der intet underligt i, at mange plages af en følelse af, at det er blevet sværere at finde sin plads i verden – sværere at konkurrere og overleve, mener Alec Ross.

Endnu har vi altså kun set et glimt af, hvad der venter, siger han.

Honda og Jesus

I Japan regner regeringen med, at der i 2025 vil være brug for 4 millioner hjemmehjælpere og -sygeplejersker til at passe den aldrende befolkning. Landet råder lige nu over knap 1,5 millioner og udsteder cirka 50.000 arbejdsrelaterede visa om året. Der skal ske noget.

Derfor udvikles fremtidens hjemmehjælpere og -sygeplejersker på Japans fabrikker.

Toyota og Honda konkurrerer på livet løs om at levere de bedste. Toyota har den kvindelige robot Robina, som vejer 60 kilo og er 120 cm høj. Hun kommunikerer med både ord og bevægelser. Hendes øjne er altid åbne, hun bærer paryk og en metalkjole, der bølger, når hun bevæger sig.

Robinas bror er mere en slags husassistent, som kan vaske op, tage sig lidt af dine forældre, når de er syge, og som kommer i en udgave, der spiller trompet, og en anden, som spiller violin.

Rivalen Honda satser på robotten ASIMO, som både kan hjælpe ældre ud af sengen og konversere med dem. Men Honda udvikler ikke alene fritstående robotter. Bilkoncernen udvikler også robothænder og -arme samt en løsning til gangbesværede ældre til at spænde om ben og ryg, så de får kræfterne til at bevæge sig på egen hånd.

Det, der var et af Jesu mirakler, er nu en del af Hondas forretningsplan: at få de lamme til at rejse sig og gå samt at give de gamle ungdommens kraft og hurtighed tilbage.

Det kan være svært at tro beretninger som disse, og Alec nævner også i sin bog, at robotterne stadig har vanskeligt ved at udføre den helt intime pleje – tandbørstning og bad f.eks. – men før man helt afskriver dem, bør man lige tjekke de seneste videoer på YouTube fra amerikanske Boston Dynamics, som Google købte i 2013.

Robotter bevæger sig uhyggeligt menneskelignende gennem tæt skov, undviger grene og kompenserer ved at forskyde vægten og genoprette balancen, når et ben træder ned i et hul skjult i den dybe sne. Robotter bevæger sig fuldstændigt ubesværet rundt på et lager, bærer og flytter kasser, og da en af dem væltes, rejser den sig fra gulvet op på sine knæ til stående i en nøjagtig imitation af den menneskelige bevægelse.

Et hav af opgaver, der hidtil kun har kunnet udføres af mennesker, kan i en nær fremtid udføres af robotter som følge af ny teknologi.

 

Optimistisk for Danmark

Så hvor efterlader det et land som Danmark – en lille, åben økonomi med masser af små og mellemstore virksomheder inden for handel og service.

»Der er mange dele af verden, jeg er pessimistisk for. Men jeg er optimistisk for Danmark.«

De muligheder, der engang var forbeholdt de store industriøkonomier, kan nu forfølges af mindre stater i kraft af den nye teknologi.

»Fremtiden tilhører åbne stater og økonomier, ikke de lukkede stater og økonomier. Verden bliver mere og mere forbundet.«

Og så er der en anden ting, som måske redder os:

»I har en stor konkurrencefordel: kvinderne. Jeg ved godt, at der også er flere fremskridt at gøre i Danmark på den front, men i sammenligning med det meste af verden, gør I det godt. Lande, som er nået langt med kvindefrigørelsen, vil klare sig bedre end lande, der ikke er,« siger han og fortsætter:

»Danmark kan blive ved med at være et velstående land, men det vil aldrig blive Europas navle. I kan sagtens blive velstående uden at være et land, hvor store firmaer har deres hovedkvarterer, i kraft af jeres høje uddannelsesniveau. Så I vil altid være en del af den globale forsyningskæde. Men et fravær af entreprenørskab vil betyde, at I ikke får hovedkvarterer i fremtiden.«

Og så er vi tilbage ved den 28-årige mand fra København, som prioriterer jobsikkerhed og tryghed over risici.

’Fortsæt investeringerne’

Alec Ross’ bog udkom i januar og blev godt modtaget i erhvervsmagasinet Forbes, som sammenlignede den med en lille TED-konference, hvor »man får lov til at sidde ved siden af den kvikkeste fyr i lokalet.«

Magasinet The Baffler er mindre imponeret. Ikke bare lider Alec Ross af den vrangforestilling, at historien gentager sig som en klon af dotcom-1990’erne – hans verdenssyn er som Davos-elitens helt blind for, at han i virkeligheden forfølger nogle snævre interesser, som handler om penge og magt – og ikke den nye opdeling af verden i åbne og lukkede stater, som han introducerer som alternativ til det forrige århundredes opgør mellem kapitalisme og socialisme.

»Man indser hurtigt, at ’åben’ kun betyder én ting – åbent for forretning og især åbent for forretning, der involverer amerikansk kapital. Ross’ modsætning mellem åben og lukket hæver sig ikke over kapitalismen – det er bare en ny branding af den,« skriver journalisten Evgeny Morozov:

»Alec Ross har set fremtiden: Den eneste industri, som er sikker på ikke at blive revolutioneret, er den, der hepper på amerikansk kapital.«

 Alec Ross vedstår gerne, at han er kapitalist. Men han er også en mand, som tror på investeringer i uddannelse, fordi alle skal have en chance, når robotrevolutionen lige om lidt rammer den i industrialderen stadig beskyttede servicesektor.

Læs også: Robotterne er blevet en syg kapitalismes støttepædagoger

I Danmark har vi investeret massivt i uddannelse, efteruddannelse og omskoling. Alligevel har vi masser af seniorer, hvis job er fjernet med globaliseringen, som er uden beskæftigelse, og vi har grupper af indvandrere og efterkommere af indvandrere med en fortvivlende lav erhvervsfrekvens.

»Det, at noget er vanskeligt, betyder jo ikke, at det ikke er værd at gøre. Det er utrolig svært at løfte samfund og grupper uden nogen historik for uddannelse – med forældre, der er uden uddannelse, som måske ikke sætter pris på uddannelse og måske har en kultur og nogle vaner, som arbejder imod det at dygtiggøre sig. Det er helt sikkert svært. Men det er en kamp, I skal vinde. I må kæmpe jer gennem det. Ellers ender I med en ny underklasse, som der slet ikke er nogen job til.«

Alec Ross prædiker vedholdenhed og tålmodighed:

»Disse investeringer kan tage en hel generation, før de lønner sig. Men I skal blive ved. Sådan er det nogle gange: Nogle gange er vi som samfund meget fokuseret på de kortsigtede, hurtige og lette løsninger. Internettet medvirker til det. Alle bliver besatte af det kortsigtede. Men nogle investeringer går der årtier, før I ser afkastet af. Det bliver ikke nemt – men I skal blive ved med at investere.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Mikael Velschow-Rasmussen
  • Anne-Marie Krogsbøll
Mikael Velschow-Rasmussen og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne artikel

Kommentarer

Christian Nymark

Så om 10-20 år kan fagbevægelsen måske blive solidarisk med andre end dem selv?

Lise Lotte Rahbek

Mon denne Alec Ross er et menneske - eller en robot/et regneark/en kapitalist på stoffer af en slags?

Jeg vil nødig leve i hans utopia.

Nille Torsen, Christel Larsen, Anne Eriksen, Kim Houmøller, Anne-Marie Krogsbøll, Carsten Mortensen, Peter Knap og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Torsten Jacobsen

Dreamers
They never learn
They never learn
Beyond the point
Of no return
Of no return

And it's too late
The damage is done
The damage is done

This goes
Beyond me
Beyond you

The white room
By a window
Where the sun comes
Through

We are
Just happy to serve
Just happy to serve
You

Efil ym fo flaH

https://www.youtube.com/watch?v=TTAU7lLDZYU

Bill Atkins

Det danske skolevæsen skal straks se at få basic-programmering på skoleskemaet...

Sup Aya Laya, Mikkel Madsen og Kristine Skøtt-Jensen anbefalede denne kommentar
peter fonnesbech

Det store paradoks her er , hvem skal robotterne produksere til, når middelklassen ikke længere har nogen købekraft ?

Vibeke Hansen, Nille Torsen, Bjarne Andersen, Sup Aya Laya, Flemming Berger, Christel Larsen, Karsten Aaen, Lars Knudsen, Janus Agerbo, Per Torbensen, Niels Erik Nielsen, Claus Nielsen, Lise Lotte Rahbek, Kim Houmøller, Anne-Marie Krogsbøll, Jørgen Steen Andersen, Carsten Svendsen og Carsten Mortensen anbefalede denne kommentar

Middelklassen er på røven fra en mand, der har set ind fremtiden.
Den fremtid er vist overbegloet, og med hensyn til robotter har "skriften på væggen" været let læselig i flere år, ja faktisk siden et af landets fornemmeste håndværk, sættene, blev automatiseret. Men nutidens journalister ved vel dårligt, hvad en sætter er.
Nå, men vi skal bare være innovative og entreprenante som i USA, så løses alle problemere.
Jordens opvarmning, overbefolkning, vandmangel og andet vil blive behandlet i en senere artikel, af folk der har forstand på det. Det er vigtigt, ikke at blande ting sammen.

Sup Aya Laya, Flemming Berger, Karsten Aaen, Ivan Breinholt Leth, Mikkel Madsen, Claus Nielsen, Lise Lotte Rahbek, Anne-Marie Krogsbøll og Jørgen Steen Andersen anbefalede denne kommentar
Carsten Mortensen

Hvorfor udvikle robotter til hjemmeplejen når middelklassen iflg spådommen ikke har noget at lave?

Nille Torsen, Sup Aya Laya, Karsten Aaen og Jørgen Steen Andersen anbefalede denne kommentar
Thomas Holm

De nye additive produktionsprocesser regnes for at skabe ca. 5 millioner nye arbejdspladser de næste 20 år.
Samtidigt vil de gøre ca. 7 millioner arbejdspladser obsolete.

Der er en grund til at det hedder en industriel revolution. Folk har det med at glemme at under den første af dem 1811-1816 der havde Storbritannien på et tidspunkt flere soldater i landet for at undertrykke arbejderopstande end de havde i kamp mod Napoleon.

Mht. automatisering af ens arbejde, se denne rapport: http://www.oxfordmartin.ox.ac.uk/downloads/academic/The_Future_of_Employ...

Bjarne Andersen, peter fonnesbech, Sup Aya Laya, Mikkel Madsen, Claus Nielsen, Martin Sørensen, Lise Lotte Rahbek og Jørgen Steen Andersen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Thomas Holm, det kan man heldigvis ikke vide noget om - og lad os bare håbe, at det ikke passer med alle de nye job, og at robotterne i høj grad vil kunne konstruere sig selv, når man siger til dem, at de skal.
Angsten for tomhed synes umådelig. Slaverne vil ikke forlade hytterne for at indtage herskabshusene.

Erik Feenstra, Mikkel Madsen og Jørgen Steen Andersen anbefalede denne kommentar

Jeg kan forstå, at nogen undrer sig og er tvivlende. Men dette senario er faktisk i mere eller mindre fuld udvikling i en række sammenlignelige lande.

Man kan blot se på middelklassens situation i nutidens USA, der stort set er kommet på den anden side af den økonomiske krise. Videre kan man se på Japan. Og endelig kan man bl.a. se på nutidens Tyskland og Sverige, hvor arbejderklassens job i stort omfang er borte, og hvor middelklassens job er under pres.

I Danmark er man endnu ikke vågnet op tio virkeligheden. Her tror man fortsat på, at der f.eks. altid er job indenfor brancher, der håndterer mennesker. Men da selv læger må se i øjnene, at de bliver færre i årene fremover, kan man jo spørge sig, hvordan man tror, det vil gå med alle de andre fag.

Kristine Skøtt-Jensen, Mikkel Madsen, Claus Nielsen, Anne-Marie Krogsbøll og Jørgen Steen Andersen anbefalede denne kommentar

Gert Romme. Hvilket senario mener du? Mig bekendt intelligente og socialt handlende robotter kun at se i laboratorier.
Jeg tror, du vil på svært ved at stoppe et tilfældigt transportmiddel i NY, som er føreløs. At der kommer en robot og ikke en håndværker, når du ringer efter en handyman. At lektørudtalelser kommer fra en robot. At alle de utallige funktioner, vi småborgere, mellemledere og mindre virksomhedsejere går og pusler med pludselig ikke er der længere.
Og hvad skal robotterne så lave, hvis ikke vi køber deres produkter? Hvis de kan forsyne de ekstremt rige med al den luksus de ønsker, og forsvare dem mod angreb fra pøblen, os andre, behøves de så at lave mere?

Bjarne Andersen, Thim Jørgensen, Karsten Aaen og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar

Ja Marianne, ganske præcist og kort formuleret. Det er den middelklasse, der er i spil.
Nu henviste jeg til overskriften, og hvad Alec Ross mener den dækker kunne jeg forestille mig er et spørgsmål om indkomst, men jeg ved det ikke.

Anne-Marie Krogsbøll

Hvis interesser tjener robotterne, hvis de ikke tjener befolkningernes, som de jo gør arbejdsløse?
Så hvorfor er vi i fuld gang med at indrette samfundet på robotternes betingelser?

Nå pyt - vi andre kan jo altid bruges som råstoflagre - dataråstof. Vi kan f.eks. bruges til medicinske eksperimenter, som via indhøstning af BigData kan omsættes til sundhedsfremme for de rigeste. Og der er regeringen i fuld gang med at fjerne stenene på vejen for udnyttelsen af disse data:
https://www.version2.dk/artikel/statens-vil-fjerne-jerntaepper-mellem-da...
http://www.fm.dk/nyheder/pressemeddelelser/2016/05/ny-faellesoffentlig-d...

Ingen skal gå overflødig i graven - alt kan udnyttes, også dit privatliv. Som med svinene - det eneste, der ikke kan bruges, er hylet. Nå, selv vore hyl kan sikkert bruges - som BigData!

https://www.version2.dk/artikel/statens-vil-fjerne-jerntaepper-mellem-da...

Bjarne Andersen, Sup Aya Laya, Flemming Berger, Karsten Aaen, Carsten Wienholtz, Mikkel Madsen, Anne Eriksen og Peter Knap anbefalede denne kommentar
Henrik Brøndum

Jamen vi har jo heldigvis et demokratisk politisk system - der gør meget godt - men også nogle vanvittige ting. F.eks. en Femern Bælt forbindelse hvor der ingen passagerer er - og en lokalbefolkning i Tyskland der helst ser trafikken i området omlagt til æselkærrer. Den slags er der masser af jobs i.

Sup Aya Laya, Kristine Skøtt-Jensen, Mikkel Madsen og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Kim Houmøller

Læs i fordums aviser og vi ville i dag have koloniseret månen og have en base på Mars. Fremtiden er jo svær at spå om, men et vulkanudbrud på Island kan kuldkaste samtlige spådomme de næste 25 år

Henrik Brøndum, Mikkel Madsen og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Anne-Marie Krogsbøll

Min kommentar13. maj, 2016 - 08:50 :
Ups, jeg ved ikke lige, hvorfor det ene link kom med to gange.

Benny Larsen

@ peter fonnesbech Det store paradoks her er , hvem skal robotterne produksere til, når middelklassen ikke længere har nogen købekraft ?
Ingen problemer, sildekonerne bygger bare et shoppegen ind i Robina og co. Noget må der gøres for (mis)væksten.

Steffen Gliese

Jeg er lidt træt af folks pukken på Fehmern-broen, der ikke kan undgå at blive en succes.

Martin Sørensen

Samtidigt i Danmark .#.......................................klik....# ja tiden den gik faktisk baglæns. lige her,

tiden har gjort det lige siden, konkurrencesamfundet, gør at vi skal løbe om kap MOD robotterne,
Dette væddeløb vinder robotterne,. kort og godt. vi skal vende udviklingen rundt væk fra. at løbe omkap imod robotterne og udviklingen til at løbe MED udviklingen,

lad os dog få gang i debatten om basis indkomst, hurtigst muligt, seriøst i dette her lille land,
så vi kan få indstillet uret til igen og gå fremad. og ikke baglæns..

peter fonnesbech, Sup Aya Laya, Janus Agerbo og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Anne Eriksen

Legetøj og modefænomen - det maskiner, ik?
Personligt vil jeg gerne have mig betakket for operationer af robotter, selvom de siger, at de er dygtigere end lægerne?

Mikkel Madsen

Tankevækkende nok, så har menneskeheden formået at sysselsætte sig selv, trods at bl.a. dampmaskiner, traktorer, havnekraner, mejetærskere, samlebånd, containerisering, vaskemaskiner og elektricitet har gjort mange tidligere fysisk hårde og manuelt udførte jobs overflødige i landbrug, industri og husholdninger.
Lidt tættere på nutiden har PC og tekstbehandling fjernet behovet for meget sekretær- og tastearbejde.

Det vil højst sandsynligt også ske denne gang, og jeg har stadig ikke set det helt afgørende argument for hvorfor netop denne ændring vil være så meget mere revolutionerende end tidligere teknologiske ændringer.

Christel Larsen, Bill Atkins, Niels Duus Nielsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Bill Atkins

Menneskeheden har gennem historien flere gange haft store befolkningsoverskud, men hungersnød, krig, sygdomme og udvandring har hver gang reddet magthaverne og deres centralisering og akkumulering af økonomien. Men denne gang ser det ikke ud som om magthaverne har en redning, så de må nok se at få styr på det planløse kaos, de kalder det kapitalistiske system.

Janus Agerbo, Jens Kofoed og Christian Nymark anbefalede denne kommentar
Robert Kroll

Det er vel ikke "bare" robotter, selvkørende biler, selvkørende taxi'er , selvflyvende flyvemaskiner, avancerede 3-d printere til brug i det daglige o s v , der ændrer på vores vilkår.

F eks vil ejendomshandel vel kunne klares via offentligt autoriserede IT-løsninger på nettet, så den typiske bolighandel kan klares uden mæglere.

Typiske ukomplicerede sager om indgåelse af ægteskab og skilsmisse burde ligeledes kunne klares via nettet.

Elektrocardiogrammer, blodprøver m v vil kunne tages i hjemmet med maskiner, der ikke er dyrere ende en printer, og resultaterne sendes til en specialist til analyse.

Anvendelse af offentlig godkendte revisons-programmer på nettet vil kunne fritage en række virksomheder fra at skulle betale revisiorhonorarer.

Der er mange eksempler hvis man lige giver det et "par tanker".

Der bliver en masse jobs/virksomheder/aktiviteter , som langsomt udfases ganske ligesom det skete med kopister, typografer, kakkelovns-rensere, kuske, tagtækkere, den lokale bager og det lokale ismejeri og den lokale slagter, stenografer, telefonister, telegraf / telex / de gode gamle posthuse med girokort, frimærker, o s v o s v

Mikkel Madsen

@Robert Kroll: Helt enig.

De forandringer, vi ser nu, er vel egentlig ikke så væsensforskellige for de forandringer/forstyrrelser, vi tidligere har set i produktionsformer og teknologi. Vi skal passe på med at lade os forblinde i "nutidsnarcissisme" og bare automatisk antage, at lige netop vores tids forandringer er helt unikke og aldrig set for.

For der har faktisk været lige så store (eller større..) forstyrrelser og forandringer i fortiden. F.eks. hele mekaniseringen af landbruget, der over 2-4 årtier fjernede størstedelen af arbejdskraftsbehovet i det danske landbrug, således at een landmand med en god maskinpark i dag kan udrette hvad man skulle have mange karle, malkepiger mfl. til at gøre i gamle dage.

Niels Duus Nielsen

Mikkel Madsen, det potentielt revolutionerende - og revolutionære - i denne teknologiske ændring er, at magthaverne/udviklingen hidtil har kanaliseret den overskydende arbejdskraft over i andre erhverv. Da landbruget blev teknologiseret, stod industrien klar til at opsuge de overflødiggjorte landarbejdere. Der mangler en tilsvarende mekanisme i vor tid.

Så det er ikke den teknologiske ændring i sig selv, der er revolutionerende, men magthavernes magtesløshed overfor de sociale problemer, der uvægerligt opstår, når mange mennesker bliver overflødiggjorte.

Det siges, at Grundloven i sin tid blev indført, fordi Danmark i sin tid havde uddannet for mange teologer (!), der ikke kunne få et sognekald, hvorfor de i stedet slog sig på politik. Og for at forhindre disse veluddannede og veltalende mennesker i at opildne befolkningen til oprør, indførte kongen demokratiet i DK.

Så længe udviklingen kun går ud over de relativt få lavt uddannede, kan disse styres med lykkepiller og terrorlove og flere bevillinger til politiet. Men når middelklassen bliver berørt, går det først for alvor galt. De har hidtil holdt deres kæft, fordi de er blevet bestukket med arbejdsfrie indtægter og eksorbitante lønninger, men tørrer denne kilde til personlig velstand ud, har middelklassen både uddannelsen og motivationen til at gøre effektivt oprør.

De fleste medlemmer af middelklassen er jo trods alt efterkommere af de overflødiggjorte landarbejdere, og selv om hukommelsen er kort, er der ikke noget, der virker mere ansporende på ønsket om at forandre samfundet end personlig nød og elendighed.

Per Torbensen, Sup Aya Laya, Flemming Berger, Christel Larsen, Karsten Aaen, Jens Kofoed, Ivan Breinholt Leth, Lise Lotte Rahbek, Bill Atkins og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Anne-Marie Krogsbøll

Og dertil kommer, at den udvikling, du beskriver, Robert Kroll, vil medføre et meget uigennemsigtig samfund. For det vil være de færreste, der kan gennemskue, hvordan disse systemer er skruet sammen.

Det bliver derfor også en demokratisk udfordring af rang.

Sup Aya Laya, Karsten Aaen og Bill Atkins anbefalede denne kommentar
Peter Sterling

Hvad hjælper det at Robinas øjne altid er åbne, og Robin er husassistent som bla kan vaske op, når lederne af virksomhederne som sender robotterne ud til de syge, de ældre og de handikappede er sociopater. Herhjemme er vi allerede vaccinerede imod al den omsorgssvigt som de liberale udliciteringer skaber.

Den af virksomhederne ejede regering pisker de fattige til at tage jobs som ikke eksisterer og åbenbart i fremtiden ikke kommer, kun for bevidst at skabe større ulighed. Middelklassen må slå sig sammen med underklassen for at redde velfærden, der skal 1900 tallets aktioner og blokader til, vi kan ikke uddanne alle ud af problemerne.

Karsten Aaen, Niels Duus Nielsen, Carsten Wienholtz, Steffen Gliese, Ivan Breinholt Leth, Lise Lotte Rahbek og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Christian Nymark

Middelklassen må sejle deres egen sø - hvis underklassen skulle være så uforsigtige at indgå alliancer med dette segment, er der jo egentlig intet nyt sket.

Middelklassen er en anakronisme som snarest skal fjernes. Så kan vi virkelig få syn for sagen og se hvem der har hvad; ugh, mellemledere og gammelskole sossere - det er satme en klam kombination.

Når middelklassen får samme niveau af velfærd som underklassen, bliver det også noget nemmere at få det hele betalt. Ikke-ejere har sjældent fradragsmuligheder eller grundlag for skatteoptimering.

Anne-Marie Krogsbøll

Mikkel Madsen:
" Vi skal passe på med at lade os forblinde i "nutidsnarcissisme" og bare automatisk antage, at lige netop vores tids forandringer er helt unikke og aldrig set for. "

Uanset at det er rigtigt, at vi som art har overlevet den slags omvæltninger før, så skal vi jo heller ikke være blinde for, at de i lange perioder har kastet rigtigt mange ud i nød og elendighed. Man kan ikke kun se verden i fugleperspektiv - vi har lov og pligt til at forsøge at præge udviklingen i så menneskelig en retning som muligt. At det så kan være svært at afgøre, hvad den udvikling er, er så en anden sag.

Trine Schmidt Nielsen, Sup Aya Laya, Anne Eriksen og Mikkel Madsen anbefalede denne kommentar
Herman Hansen

Danmark har brug for en visionær politik, som sætter mennesket og det gode liv over økonomien. En vision, hvor nye teknologier anvendes som bærende ellement til at skabe det gode liv frem for at afvikle det.

Derfor har Danmark brug for Alternativets visioner om 30 timers arbejdsuge og borgerløn, samt bæredygtighed, og ikke det blå tankesæts traditionelle borgerlige tankegang med "respektpakker" og hårde straffe, hårdt arbejde, samt mere-af-det-samme med en målsætning om at Danmark skal lige alle andre. Og en pensionsalder på 75 år er der for fremtiden slet slet ikke brug for. Tvært imod.

Alternativets politik bliver idag af nogen, som ikke kan eller vil se det langsigtede perspektiv, opfattet som utopi. Men det vil tiden ændre på og gøre den til den nye "nødvendigehedens" politik om måske 10-20 år - Med mindre altså over halvdelen af Danmarks befolkning skal leve i fattigdom en gang i fremtiden.

Danmark skal forberede sig på den nye digitale revolution rettidig og begynde allerede idag.

...Hvis ikke udviklingen gavner mennesket til at opnå frihed og det gode liv, hvad skal vi dog så med den?

Jørgen Steen Andersen, peter fonnesbech, Sup Aya Laya, Thomas Barfod, Karsten Aaen og Ivan Breinholt Leth anbefalede denne kommentar
Ivan Breinholt Leth

Cevea har allerede forudsagt, at det i DK vil berøre 31 pct. af arbejdsdstyrken svarende til 876.689 mennesker.
http://cevea.dk/filer/dokumenter/analyser/notat_automatisering.pdf
At omskole disse mennesker til andre typer jobs, vil kræve en enorm vækst i andre sektorer. Og det i en tid hvor økonomisk vækst af forskellige grunde forekommer mere og mere usandsynligt. (OECD's seneste prognose peger på lavvækst i hele den vestlige verden frem til 2050.) Jo højere uddannede de omskolingskrævende er, desto dyrere er det for samfundet. Derfor bliver der næppe tale om en gentagelse af noget, som vi har set før. Som f.eks. da syerskerne i Herning eller typograferne i København blev overflødige.
De, som tror, at det drejer sig om, at det skal kunne betale sig at arbejde, vil få en brat opvågning. Det kommer i højere grad til at dreje sig om, hvordan i og i hvilken grad midler skal tilflyde mennesker, som står uden for arbejdsmarkedet. Borgerløn?

Trine Schmidt Nielsen, Jens Bryndum, Nille Torsen, Christel Larsen, Anne Eriksen, Lise Lotte Rahbek og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Anne-Marie Krogsbøll

Jeg vil tillade mig at gengive Bjarne Nielsens interessante kommentar fra version2:
"Big data
Det er ikke kun en dansk ide - her er et par klip af, hvad EU-kommisionen skriver om Big Data:

Generating value at the different stages of the data value chain will be at the centre of the future knowledge economy. ...
Improved analytics and processing of data, especially Big Data, will make it possible to:
•transform Europe's service industries by generating a wide range of innovative information products and services;
•increase the productivity of all sectors of the economy through improved business intelligence;
•better address many of the challenges that face our societies;
•improve research and speed up innovation;
•achieve cost reductions through more personalised services
•increase efficiency in the public sector.

The Commission adopted the Communication on the data-driven economy as a response to the European Council's conclusions of October 2013, which focused on the digital economy, innovation and services as drivers for growth and jobs and called for EU action to provide the right framework conditions for a single market for big data and cloud computing.

Big Data er mao. "den magiske sovs", der kan løse alle vores samfundsproblemer, ligefra at få gang i industrien og skabe flere jobs, til billigere og bedre offentlig service."https://www.version2.dk/artikel/statens-vil-fjerne-jerntaepper-mellem-da...

Læg mærke til begrebet "data-driven economy" - Hører vi nogen af vore politikere tage denne diskussion i det åbne? At deres planer er at begynde at udhule vores privatliv for at få økonomien til at hænge sammen? For hvem? For os alle sammen, eller for de rigeste, som kommer til at sidde på robotter og Artificiel Intelligence og BigData-adgangen?

Sup Aya Laya, Mikkel Madsen, Anne Eriksen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Herman Hansen

...Vesten bruger årligt over 1.000 milliarder dollars på krigmateriel. Tænk, hvis de midler kunne frigøres til at gavne menneskeligheden.

Jørgen Steen Andersen, Sup Aya Laya, Anne Eriksen, Karsten Aaen, Carsten Wienholtz, Anne-Marie Krogsbøll og Christian Nymark anbefalede denne kommentar
Ib Christensen

Lad os indføre demokrati på hele planeten, og afholde en afstemning om vi skal eksproprierer 469 enkelte individers kapital ophobning, eller om vi skal hæve skatten for de resterende 6 milliarder borgerer. :)

Jørgen Steen Andersen, Flemming Berger, Sup Aya Laya, Niels Duus Nielsen, Carsten Wienholtz, Peter Knap, Lise Lotte Rahbek og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Ib Christensen

@Christian Nymark
13. maj, 2016 - 14:55

For lige at være nutidigs politisk korrekt-:

Nu fik jeg ikke talt helt efter, men tallet 6 milliarder er fraregnet nyfødte og for tidligt døde, uden stemmeret, for slet ikke at nævne de ufødte der skal arve planeten efter os. Så min mangel på, af andre betalte, personlig rådgiver, må påtage sig ansvaret for uregelmæssigheder i nævnte antal bedragede. ;)

Mikkel Madsen og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Christian Nymark

http://www.worldometers.info/world-population/ - synes det er så fint at se os der.

Jeg formår ikke at begribe hvordan 'retten' til at stemme, har nogen relevans?

Der er næsten syvogenhalv milliard individer på kloden; deres levetid håbes længe, men alt regnes da med!

Jeg synes faktisk det er en rigtig synd og skam, ikke at gøre sig bekendt med om der lige er 1.000.000.000 (+- 400.000.000) færre eller flere individer på planeten. Alle er enkelte individer, comme toi et moi. Det er et glædeligt tal, et alvorligt tal og et dynamisk tal, vi skal kigge på udelukkende i forbløffelse over at vi allesammen er her - dernæst kan vi rationalisere konsekvenser for vores små lysglimt. Vi skal væk fra den konsekvent inhumane tælletælle-regneregne-fascisme.
Vi må squ ikke fraregne nogle..

Jørgen Steen Andersen og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Anne-Marie Krogsbøll

Christian Nymark:
Måske er det mig, der misforstår Ib Christensen, men jeg opfattede hans kommentar kl. 15.54 som en lidt humoristisk undskyldning for det forkerte tal.

Hvad siger du selv, Ib :-)?

Christian Nymark

Jeg er squ humorforladt i dag. Så er det vist tid til frokost..

Men 7,4 mia! Det er vigtigt, nonetheless.

Jørgen Steen Andersen, Ib Christensen og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Thomas Holm

Steffen,

jo, det kan man sig. Og verdenen omkring os er allerede godt i gang med det. I luftfartindustrien har det f.eks. sænket produktionstiden for nogle fra ordre til levering fra 14 uger til 4 timer. Når jeg kan fjerne 99% af produktionstiden, så kan jeg også fjerne tilsvarende af produktionsarbejdspladserne.

Det amerikanske og israelske forsvar og Mærsk er godt i gang med hver deres systemer også, hvor lead time bliver reduceret med over 90%.

De selvbyggende, selvprogrammerende robotter er også på vej. I Amsterdam er to robotter f.eks. ved at bygge en bro. Selvstændig og uden det store opsyn.

Spørg typograferne hvorden det gik dem da fremskridtet overhalte dem og de ikke tilpassede sig.

Ib Christensen

@Christian Nymark
13. maj, 2016 - 16:29

Beklager at jeg tog bolden og sendte den vider. Jeg er bestemt ikke uenig med dig. Men tallene var mindre vigtige end pointen, som jeg stadig mener holder, på trods af uregelmæssighederne i tallene.

Kan jeg, da de ikke er nævnt, antage at jeg gættede rigtigt med 469? ;)

Jørgen Steen Andersen, Christian Nymark og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Christian Nymark

Nej; tællingen blev, mig bekendt, sidst (2015) opgjort i tierne, ikke hundrederne. Mindes ca. 64'ish. :)

Jeg har inderligt, skrigende lyst til at sige 'Ja' til det du forslår. Men suk-og-sluk hvor er der langt til det punkt.

Det handler bare ikke om pengene, men kontrollen MED pengene og pengeskabelsen. Ophæver vi al valuta, forsvinder deres magt som dug fra solen. Det løser desværre ikke umiddelbart vores klimaproblemer - der ville jeg næsten vove at argumentere for at monetære midler pt. er bedste middel til finansieringen af en udvikling af de teknologiske vidunder-maskiner, der på nær-magisk vis skrubber atmosfæren fri fra CO2 eller hvad det nu måtte være. Ja, der er ringe håb på den front, også.

Anne Eriksen, Karsten Aaen, Ib Christensen og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Touhami Bennour

En ny innovation kan skabes ved at gå over til en hel ny teknologi, "nano teknologi." Nano, vil sige en af en milliarddel af en meter(nm). Det vil forandre industry fuldstændig, og gøre forholdene mellem arbejder og arbejdes giver noget helt andet. Tænk en virksomhen kan blive foldetsammen som en tegnebog og putte dem I lommen til den næste dag..Gode muligheder for at løse vand krise I fremtiden. OSV.

Ole Vagn Christensen

I fremtiden er middelklassen på røven
De har allerede udryddet jobsene i industrien, de næste 10-20 år overflødiggør robotter chaufførerne, lagerarbejderne, tjenerne, sosu’erne og mange andres servicejobs. Middelklassen er på den, og Danmark slipper ikke, lyder det fra Alec Ross, Hillary Clintons tidligere innovationsrådgiver

Et vink med en vognstang til de europæiske socialdemokratier om at fortælle vælgerne at om 20 år har man udryddet lønmodtager samfundet og dermed fjernet overklassen. Får man her en annalyse på.

En anden artikel understreger at afviklingen af middelklassen er i gang hvor mennesker ryger fra at være en del af lønmodtagersamfundets Middelklasse, til underklassen er konklusionen på Søren Berggren.

’Solidaritet har fået en klang af tossegodhed’
Det moderne kontanthjælpsloft medvirker til, at næsten 12.000 mennesker ryger under den tidligere regerings fattigdomsgrænse. Vi lever i et post-solidarisk samfund, hvor uligheden stiger som konsekvens af en overfladisk frihedsforståelse, siger chefen for Kirkens Korshær Søren Berggreen Toft. I Information

Hvordan er det så lige de politiske etablisment håndtere disse udfordringer ja det Skriver Niels Jespersen et indlæg om i Information

Niels Jespersen er cand.mag. og debattør

Magtpolitikerne driver vælgerne ind i Elbæks totale teater
Det er nemt at gøre grin med Alternativets girafsprog og luftige plusord, men Socialdemokraterne kan ikke leve med, at Uffe Elbæk har taget parti på drømmen om et bedre samfund

Sass Larsens kritik af Alternativet er korrekt, men han er samtidig nødt til at levere et alternativ til Alternativet. I hele Europa er Socialdemokratierne under pres. I Danmark virker det til at have opgivet utopien om et retfærdigt samfund i bytte for en fetichering af magt og ansvarlighed, der jo kun er noget værd, hvis man ved, hvad man skal bruge det til.
Socialdemokraterne er nødt til at imødekomme sine frafaldne Dansk Folkeparti-vælgere, men partiet kan ikke leve med, at drømmen om et bedre samfund flytter over til Alternativet.

Touhami Bennour

Man skal gøre opmækrsom på om noget måske er skæbnesvanger med de Nye teknologier, Roboty, Nano etc. Det se ud at der er kommet en splid inden for den teknologiske elite, nogle mener at risiko for at menneskeheden forsvende er stor. mange af grundlægger af den ny viden er præget af hovmod, magt og for stor tro på deres egne at de kan skabe den samme Univers som (Gud). En der hedde Bill Jøy slår virkelig alarm, det betyder¨modstand mod ehrverslivet bliver stærker og udvidet til inden for eliten selv. Pointen er til forskel hvor produktion af masse ødelæggelsesvåben skete inden for nationale statér ,den Nye production af de sammes ødelæggelsesvåbeb sker I industry selv og der er penge og profit på spil. Hvis nogen er interesseret kan søge : Bill Jøy, han har skrevet mange interessante rapporter om sagen.

Touhami Bennour

Man skal gøre opmækrsom på om noget måske er skæbnesvanger med de Nye teknologier, Roboty, Nano etc. Det se ud at der er kommet en splid inden for den teknologiske elite, nogle mener at risiko for at menneskeheden forsvende er stor. mange af grundlægger af den ny viden er præget af hovmod, magt og for stor tro på deres egne at de kan skabe den samme Univers som (Gud). En der hedde Bill Jøy slår virkelig alarm, det betyder¨modstand mod ehrverslivet bliver stærker og udvidet til inden for eliten selv. Pointen er til forskel hvor produktion af masse ødelæggelsesvåben skete inden for nationale statér ,den Nye production af de sammes ødelæggelsesvåbeb sker I industry selv og der er penge og profit på spil. Hvis nogen er interesseret kan søge : Bill Jøy, han har skrevet mange interessante rapporter om sagen.

Sider