Læsetid: 5 min.

Det handler striden mellem Claus Hjort og kommunerne om

Kernen i den eskalerende konflikt mellem staten og kommunerne er det såkaldte omprioriteringsbidrag. Spørgsmålet er, om det er en god idé, at staten tager penge fra kommunerne for derefter at give de fleste af dem tilbage til bestemte formål
Finansminister Claus Hjort Frederiksen mener, at han kun hører ’jammer’ fra kommunerne forud for de igangværende økonomiforhandlinger mellem regeringen og kommunerne.

Stine Bidstrup

12. maj 2016

Fronterne er trukket hårdt op under de igangværende økonomiforhandlinger mellem regeringen og kommunerne. Finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) har sagt, at han kun hører »jammer« fra kommunerne, mens KL-formand Martin Damm har udtalt til Ritzau, at han er klar til at forlade forhandlingerne, »hvis det, der ligger på bordet, er så dårligt, at man ville være bedre stillet ved at undgå at indgå en aftale«.

Kernen i striden mellem parterne er det såkaldte omprioriteringsbidrag. Og selv om dette omprioriteringsbidrag kan lyde kedeligt, knytter der sig interessante økonomiske og ideologiske diskussioner til det.

Omprioriteringsbidraget blev indført af regeringen umiddelbart efter folketingsvalget i 2015. Det går ud på, at kommunerne i 2016-2019 årligt skal skære én procent af deres samlede budget og betale det tilbage til staten. Det svarer til, at kommunerne skal aflevere cirka 2,4 milliarder kroner årligt.

I 2016 er 1,9 milliarder kroner fra omprioriteringsbidraget blevet overført tilbage til kommunerne – dog til prioriterede indsatser, hvor regeringen beslutter, hvad pengene skal bruges til ude i kommunerne. Men nu går kommunerne til forhandling med et krav om, at omprioriteringsbidraget skal tilbage til kommunerne uden bindinger.

Roger Buch, der er kommunalforsker ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, forklarer, at baggrunden for, at kommunerne reagerer »så kraftigt« på omprioriteringsbidraget i høj grad skyldes, at kommunerne siden krisen i 2008 og i årene derefter har haft en meget anstrengt økonomi.

»Kommunerne er efter mange års smalhals bekymrede for, at regeringen kommer med det her. Der ligger altså en historik bagved, der er grund til, at kommunerne reagerer, som de gør,« siger Roger Buch.

Jacob Torfing, som er kommunalforsker og institutleder på RUC, kalder omprioriteringsbidraget for nydansk for nedskæringer, men peger på, at det på sigt kan give staten mulighed for at forhindre besparelser på den borgernære velfærd.

Det virker dog ifølge Jacob Torfing »molboagtigt« at tage penge fra kommunerne for på sigt at give dem tilbage til dem igen, og derudover vil det resultere i et spild af kommunernes ressourcer, mener han.

»Først bruger kommunerne en masse tid og kræfter på at finde ud af, hvor der skal spares, hvem der skal fyres, og hvilke borgergrupper det skal gå ud over. Derefter skal kommunerne så bruge tid og kræfter på at genansætte medarbejderne og retablere beskårede servicetilbud.«

En historisk klagesang

Når kommunerne oplever omprioriteringsbidraget som et stort problem, er det også, fordi det repræsenterer et indgreb i kommunernes politiske autonomi. Det siger Kurt Houlberg, der er kommunalforsker hos Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning, KORA, som er et uafhængigt institut under Social- og Indenrigsministeriet.

»Hvis pengene kommer tilbage til kommunerne igen, bliver det på en måde, så kommunerne ikke selv kan træffe beslutning om, hvad de skal bruges til. De vil være øremærket fra Folketinget, og det betyder i højere grad, at beslutningerne træffes i Folketinget og ikke af lokalpolitikerne,« siger Kurt Houlberg. Og det gør ondt på lokalpolitikerne, at noget af magten over kommunernes budget flyttes til Christiansborg, siger han.

Også Jacob Torfing peger på, »at det kan være, at regeringens plan i virkeligheden er«, at de gerne vil påvirke, hvad de tilbageførte midler skal bruges til.

»Men så er vi ude i noget endnu værre, nemlig en total undergravning af det hæderkronede danske kommunestyre. Omprioriteringsøvelsen vil i så fald betyde, at det er Christiansborg og ikke de folkevalgte kommunalpolitikere, der bestemmer, hvad de kommunale midler bruges til,« siger han.

Men det er en gammel fortælling, at magten flyttes fra kommunerne og over til Christiansborg, og det har man hørt kommunerne klage over i så mange årtier, at der næsten er noget rituelt over det. Det siger Roger Buch.

Selvom det er »klart«, at omprioriteringsbidraget er en begrænsning af kommunernes frihed, kan man også mere firkantet sige, at det blot er en »et-procentsbegrænsning«, siger han.

»Sammenlignet med andre lande i verden, så har de danske kommuner faktisk ekstreme frihedsgrader – både sammenlignet med Norge og Sverige, men også videre ud i Europa. Vi har et meget udstrakt kommunalt selvstyre,« siger Roger Buch.

Især i forbindelse med kommunalreformen i 1970, men også årtierne efter, har kommunerne overtaget en hel masse opgaver fra staten. Den løbende tilførsel af opgaver til kommunerne har ifølge Roger Buch givet kommunerne større beslutningskraft, siger Roger Buch og nævner flygtninge og indvandrere som et typisk eksempel på netop det.

»Det var tidligere en statslig opgave, men den blev overført til kommunerne og har været deres opgave siden slutningen af 90’erne – selvfølgelig inden for nogle statslige rammer. Men også med nogle frihedsgrader. Så det er et rigtig godt eksempel på, at der er en masse argumenter, der går stik imod klagesangen om, at man hele tiden føler sig mere og mere styret af staten. For i bund og grund har kommunerne fået flere og flere opgaver, mere og mere indflydelse, og magtbalancen er overordnet set gledet i retning af, at kommunerne bestemmer mere og mere – ikke staten,« siger Roger Buck.

Ifølge Kurt Houlberg er kampen mellem lokalpolitikerne og politikerne på Christiansborg dog blevet mere markant med omprioriteringsbidraget.

»Det er også blevet mere åbenlyst, at der er den her interessekonflikt mellem politikerne i forhold til at sætte deres fingeraftryk på, hvordan der prioriteres, og hvor pengene bruges. Konflikten har været der før, men ikke så systematisk og i en situation, hvor det i kommunerne indebærer, at man som udgangspunkt skal indskrænke økonomien,« siger Kurt Houlberg.

Dansk Folkeparti-kortet

Under de indledende runder til økonomiforhandlingerne mellem kommunerne og regeringen hører man næsten hver gang, at forhandlingerne måske vil bryde sammen, forklarer Roger Buch. Denne gang er ingen undtagelse, men det er efterhånden »svært at blive ved med at tage det alvorligt«, forklarer forskeren.

»Den primære grund til, at man formentlig endnu en gang vil opleve, at man ender med en aftale, er jo, at det ikke er en forhandling mellem ligeværdige parter. Staten har fat i den lange ende, fordi regeringen kan gennemtrumfe, hvad den vil, over for kommunerne,« siger Roger Buch. Dermed kan forhandlingerne ikke sammenlignes med for eksempel trepartsforhandlinger.

Der er dog en væsentlig parentes, nemlig at regeringen skal kunne få Folketinget til at bakke op om.

»Og den parentes er lidt større denne gang, fordi vi har en meget smal regering. Det spiller Kommunernes Landsforening på, og de har især rettet skytset mod Dansk Folkeparti, som jo har sagt, at vi skal have mere velfærd og gøre mere for de ældre,« forklarer Roger Buch. Derfor kan KL indvende over for Dansk Folkeparti, at det ikke harmonerer med, at man laver et omprioriteringsbidrag, der betyder, at man bliver nødt til at skære ned på selvsamme områder. »Og derfor lægger KL et massivt pres på DF for så den vej rundt at kunne komme igennem med det, man gerne vil i forhandlingerne med regeringen,« siger kommunalforskeren.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Peter Sterling

Demonstrationer over hele landet den 12. maj mod velfærdsforringelser, det arrangeres af velfærdsalliancen.

Anne Eriksen, Niels Duus Nielsen, Vibeke Hansen, Michal Bagger, Herman Hansen og Carsten Budde anbefalede denne kommentar
Herman Hansen

...Privatisering af offentlige service ydelser, samt fremme af nedbrydning af velfærdssamfundet til fordel for forsikringssamfundet efter tysk forbillede er slut målet.

Keld Albrektsen

Planen er tilsyneladende at afskaffe nærdemokratiet ved at sulte det ihjel, så landspolitikerne "bliver nødt til" at tage affære...
Altså:
1) Sørg for at kommunerne ikke kan løse de opgaver, der er dem pålagt.
2) Fjern magten og beslutningskompetencerne fra kommunerne.
3) Nedlæg de unyttige kommuner.

Det er ikke den rigtige vej!!