Læsetid: 3 min.

Hvert tredje offer når ikke at anmelde voldtægt i tide

Det er ’uhensigtsmæssigt,’ lyder det fra justitsministeren, efter at en ny opgørelse afslører, at mange voldtagne går glip af erstatning, fordi de anmelder forbrydelsen for sent. Både Dansk Folkeparti og Enhedslisten foreslår helt at fjerne tidsfristen for erstatning i voldtægtssager
Information har tidligere skrevet om Cicilie Holm, som blev voldtaget for otte år siden. Hun var for længe om at anmelde overgrebet, derfor fik hun aldrig den erstatning, som ellers ville have kunnet hjulpet hende med at komme videre

Information har tidligere skrevet om Cicilie Holm, som blev voldtaget for otte år siden. Hun var for længe om at anmelde overgrebet, derfor fik hun aldrig den erstatning, som ellers ville have kunnet hjulpet hende med at komme videre

31. maj 2016

Hver tredje offer, som bliver voldtaget, afskæres fra at få erstatning, fordi de ikke anmelder voldtægten hurtigt nok.

En ny opgørelse fra Rigspolitiet afslører nemlig, at kun 58 procent når at anmelde forbrydelsen til politiet inden de 72 timer som kræves, hvis ofret skal have mulighed for efterfølgende at få erstatning fra Erstatningsnævnet. 64 procent af anmeldelserne indgives inden syv døgn og 77 procent inden 30 døgn (Rigspolitiet har opgjort anmeldelserne i perioden fra den 1. februar til den 30. april).

Justitsminister Søren Pind (V), som har bedt om opgørelsen i forbindelse med sin voldtægtspakke »Respekt for voldtægtsofre«, mener tallene afslører, at der er et problem.

»Opgørelsen tyder således på, at den generelle anmeldelsesfrist er uhensigtsmæssigt i forhold til voldtægtsofre,« skriver justitsministeren i et brev til Folketingets retsudvalg.

Søren Pind har derfor nu Rigs-politiet, Rigsadvokaten, Erstatningsnævnet samt repræsentanter for de relevante organisationer om at »se nærmere« på 72-timersreglen i forhold til voldtægtssager og vil på baggrund heraf efter sommerferien indkalde til politiske drøftelser af denne.

Information har tidligere fortalt om Cicilie Holm, der for otte år siden blev voldtaget, men ikke anmeldte voldtægten inden for fristen på 72 timer. I otte år har hun kæmpet for at få erstatning fra Erstatningsnævnet. En erstatning, som hun i marts måned fik landsrettens ord for, at hun ikke kunne få, fordi hun anmeldte voldtægten for sent.

I dag kan 72-timersreglen fraviges, hvis ofret har været fysisk forhindret i at melde overfaldet inden for tidsrammen, for eksempel på grund af indlæggelse på et hospital. Men advokater har kritiseret, at denne dispensationsmulighed sjældent tages i brug.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Søren Pind, men tidligere har et enigt retsudvalg i en såkaldt beretning ligeledes kaldt 72- timersreglen »uhensigtsmæssigt«, og Dansk Folkepartis retspolitiske ordfører, Peter Kofod Poulsen, opfordrer justitsministeren til helt at droppe forældelsesfristen.

»Tallene bekræfter, hvad vi hele tiden har ment om 72-timersreglen, nemlig at den er for stram, og vi så gerne, at reglen – og forældelsesfristen i det hele taget – bortfalder, så der ikke er nogen frist for, hvornår man skal anmelde forbrydelsen,« siger Peter Kofod Poulsen.

Giv mere tid

Enhedslistens retsordfører, Pernille Skipper, mener, at særlige forhold gør sig gældende for ofre for voldtægt.

»Ofre for voldtægt har været udsat for en forbrydelse som ofte indebærer så meget skyld og skam, at mange slet ikke anmelder denne – eller først langt senere, når de måske er blevet overbevist af venner eller familie om, at det er det rette at gøre. Det skal man selvfølgelig have en lovgivning, som er indrettet i forhold til. Det kan ikke passe, at kvinder ikke – som alle andre ofre for en forbrydelse – kan få erstatning, fordi deres har nogle særlige psykiske påvirkninger,« siger Pernille Skipper og fortsætter: »Jeg ser helst, at man helt fjerner anmeldelsesfristen for voldtægtsofre – og seksualforbrydelser i det hele taget – da det er en særlig form for forbrydelser, som det kan være svært for ofre at få anmeldt, hvilket betyder, at der kan gå år, før det sker. Men enhver forlængelse af fristen er positivt og vil hjælpe nogle kvinder.«

I Erstatningsnævnets årsberetning fra 2014 fremgår det, at der i gennemsnit bliver udbetalt mellem 60.000 og 70.000 kroner i erstatning for voldtægt, mens et forsøg på voldtægt resulterer i det halve – nemlig 30.000 kroner eller mere.

I 2015 anslog det Kriminalpræventive Råd, at 3.600 hvert år bliver voldtaget eller udsat for voldtægtsforsøg, hvoraf kun godt 400 anmelder overgrebet.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Lina Sørensen
  • Kirsten Mindegaard
Lina Sørensen og Kirsten Mindegaard anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben Knudsen

Iøvrigt mener jeg at man skal indføre kyskhedsbæltet for de udsatte risikogrupper, måske afleder det vold eller forhindrer denne.
Iøvrigt at få indpodet af forældre etc. at stoppe de indledende øvelser på et lang tidligere tidspunkt med ukendte partnere in spe!!
Nøglen til kyskhedsbæltet skal naturligvis ikke hænge under næsen!
Iøvrigt bør man indlægge en aps med melding direkte til politistationen.

Sonja Rosdahl

Torben Knudsen: Jeg synes, at dine bemærkninger om kyskhedsbælte er perfide. I din kommentar forstås, at det er kvinden, der alene har ansvaret for ikke at blive voldtaget. Det kan du ærlig talt ikke være bekendt.

Sonja Rosdahl

Anne Holland, Viggo Okholm, Anne Eriksen, Hanne Ribens, Lise Lotte Rahbek og John Andersen anbefalede denne kommentar
Tue Johnsen

Jeg har svært ved at sætte mig ind i, at man ikke anmelder fysisk kriminalitet umiddelbart efter, at man er blevet udsat for det.

Det lyder højst problematisk, at man ikke engang kan overholde den i forvejen lange frist på 3 dage.

Centralt må det vel være, at få ofrene til at anmelde med det samme, hvilket også vil forøge chancen for at dømme gerningsmændene, hellere end at udsætte fristen yderligere.

Lise Lotte Rahbek

Jeg har svært ved at sætte mig ind i den tankegang,
at pålægge et offer skylden
- for at være det forkerte sted på det forkerte tidspunkt
eller
- ikke anmelde forbrydelsen indenfor en tidshorisont,
som udenforstående anslår som rationel.

Tue Johnsen

Hvorfor?

Og jeg giver sgu på INGEN måde ofrene skylden for, at være udsæt for det forfærdelige overfald som det bliver - men det er jo OBJEKTIVT meget vigtigt, at anmelde ALLE, men SÆRLIGT FYSISKE, forbrydelser så hurtigt som muligt.

Altså er det jo OBJEKTIVT bedre for ALLE (undtagen gerningsmændene) hvis overfald af enhver art, også voldtægt, bliver anmeldt øjeblikkeligt.
Det er vigtigheden af dette, som jeg mener er centralt.

Jeg er selv blevet udsat for overfald og røveri, og selvom det og voldtægt absolut IKKE kan sammenlignes i det traume det efterlader, så anmeldte jeg da så hurtigt jeg kunne - netop fordi jeg ønskede og håbede helt ind i sjælen, at det kunne medføre at de to idioter blev fanget og smidt i spjældet.

Anne Eriksen

Tue Johnsen,
Du skriver, at det ikke kan sammenlignes og det er også der hunden er begravet.
Det er nogle helt andre følelser og traumer, man rammes af. Det kan være stærke følelser af skam og mindreværd over at nogen ydmyger en på den måde.

Ved røveri/ overfald bliver man vred og rasende og vil have hævn - i de fleste tilfælde. Men det hele er individuelt og det kan ikke nytte at tilsidesætte hensynet af praktiske årsager, derfor skal det ikke være firkantet/ det har vi rigeligt af.
Det må være at føje spot til skade for dem, der ikke kan få en erstatning...
Alene antallet af anmeldelser og domme taler for sig selv.

Det mest rimelige er slet ikke at have nogen forældelsesfrist for anmeldelse af vold.

Men efter et par dage bliver bevisbyrden naturligvis meget vanskeligere at løfte, og efter et par år er sagen givetvist forældet uanset beviser.

Det er i offerets interesse at få rapporteret, mens der stadig er en lille chance for at løfte bevisbyrden. Det giver ingen mening at sparke til en der ligger ned, ved at kalde anmeldelsen "forældet" uden at kigge på historien.

Spørgsmålet om "erstatning" er lidt mærkeligt. Som voldsoffer er der jo ingen økonomiske omkostninger at "erstatte". Jeg kan stadig være sur et kvart århundrede efter, at jeg blev truet, selvom forbryderen aldrig slog mig fysisk, og vi ville naturligvis ikke kunne genkende hinanden idag.

Viggo Okholm

Erstatning for overgreb er jo kun en erkendtlighed som en form for anerkendelse af den smerte psykisk og fysisk man er blevet udsat for.
Hvad der foregår eller er foregået i de mænds hjerner som har voldtaget må stå hen i det uvisse.
Er der forsket omkring disse mænds psyke med henblik på en forebyggelse?