Læsetid: 5 min.

Jurister afviser V-argument for udlændingestramning

En ung somalisk voldtægtsforbryder ville være blevet udvist af Danmark, hvis ikke den tidligere regering havde lempet reglerne, hævder Venstre, som nu vil stramme reglerne igen. Men der er intet belæg for påstanden, siger juridiske eksperter
Siden den tidligere regering lempede udvisningsreglerne, har vi set groteske eksempler på kriminelle udlændinge, som ikke kan udvises af domstolene, mener Venstres integrationsordfører Marcus Knuth.  Men der er intet belæg for påstanden, siger juridiske eksperter.

Anders Rye

4. maj 2016

I debatten om regeringens stramning af udvisningsreglerne farer Venstre frem med en påstand, som ifølge juridiske eksperter ikke har hold i virkeligheden.

I 2011 strammede VK-regeringen paragraffen om udvisning ved at tilføje, at kriminelle udlændinge skulle udvises, medmindre det ’med sikkerhed’ var i strid med internationale forpligtelser. De to ord ’med sikkerhed’ blev fjernet igen fra lovgivningen af SRSF-regeringen i 2012 – så det alene fremgik, at de kriminelle udlændinge skulle udvises, medmindre det var i strid med de internationale forpligtelser.

Læs også: V: Regeringens udlændingestramning kan føre til konventionsbrud

Nu vil Venstre-regeringen så have tilføjet de to ord igen, og i den forbindelse har Marcus Knuth flere gange henvist til en sag om en ung somalier, som i 2013 i landsretten blev idømt seks års fængsel for at have voldtaget en tiårig dansk pige, men som ikke blev dømt til udvisning.

»Siden den tidligere regering lempede udvisningsreglerne, har vi set groteske eksempler på kriminelle udlændinge, som ikke kan udvises af domstolene. Senest i en sag fra 2011, hvor en somalisk dreng voldtog en 10-årig pige nær en legeplads,« sagde Marcus Knuth i sin ordførertale om ændringsforslaget i Folketingssalen i fredags.

Ifølge Marcus Knuth var det altså på grund af den ændrede formulering i loven, at den unge somalier ikke blev afvist. Det synspunkt uddybede han på sin facebbokprofil, hvor han skrev:

»Den nye socialdemokratiske regering havde netop indført en lempelse i udlændingeloven, der bremser udvisning af kriminelle, medmindre det med sikkerhed ikke er i strid med konventionerne. Derfor blev somalieren ikke udvist.«

Gå til kanten

Men ifølge direktør for Institut for Menneskerettigheder Jonas Christoffersen er der ikke noget belæg for at konkludere, at den unge somalier ville være blevet udvist, hvis de to ord ’med sikkerhed’ havde fået lov at stå i paragraffen om udvisning af kriminelle udlændinge, som Marcus Knuth hævder.

Jonas Christoffersen forklarer, at domstolene allerede udviser kriminelle udlændinge, medmindre der er en rimelig grad af sikkerhed for, at det er i strid med menneskerettighederne.

»Praksis er, at domstolene skal træffe en konkret afgørelse om sagen, hvis de er i tvivl om, hvorvidt det er i strid med Danmarks internationale forpligtelser. Denne konkrete afgørelse er både blevet truffet før, under og efter, at man tilføjede ordene ’med sikkerhed’ i lovgivningen. Derfor er det min juridiske vurdering, at det ikke kommer til at gøre en forskel,« siger han.

Jonas Christoffersen bakkes op af landsdommer ved Østre Landsret, Katja Høegh.

»At tilføje ordene ’med sikkerhed’ vil ikke grundlæggende ændre på, at det, som skal vurderes, er, om en udvisning vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser – og at der allerede, som Folketinget nu har formuleret bestemmelsen i udlændingelovens § 26, skal udvises, medmindre det er tilfældet. Det er en konkret vurdering, hvor man typisk ser på, hvad retspraksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i Strasbourg siger og vurderer omstændighederne i den konkrete sag i lyset heraf,« siger Katja Høegh

Da Marcus Knuths partifæller Søren Pind og Karsten Lauritzen sidste år brugte somalierens dom som et argument for at stramme lovgivningen, udtalte professor ved Aarhus Universitet Jens Vedsted-Hansen til TV2, at han ikke fandt dokumentation for, at somalieren slap for udvisning, fordi ordene ’med sikkerhed’ var blevet fjernet igen fra loven.

»Det er min klare faglige vurdering, at fjernelse af ordene ’med sikkerhed’ ikke har haft nogen væsentlig betydning for retspraksis – om overhovedet nogen,« sagde Jens Vedsted-Hansen ifølge TV2.

Marcus Knuth fastholder imidlertid sin påstand.

»Vores politiske vurdering er, at dommerne ville have haft langt større mulighed for at udvise ham, hvis der havde stået ’med sikkerhed’ i lovgivningen. Havde dommerne kompetence til at gå helt til kanten af konventionerne, så havde man udvist denne mand,« siger Marcus Knuth.

Professor ved Københavns Universitet og ekspert i forfatningsret og menneskerettigheder Jens Elo Rytter mener, at en ændring godt kan komme til at have betydning for de sager, der ligger på vippen.

»Formuleringen ’med sikkerhed’ er selvfølgelig en elastik i metermål, fordi domstolene i forvejen så godt som muligt forsøger at tage stilling til, om de overskrider grænsen for, hvad konventionerne tillader,« vurderer Jens Elo Rytter.

Han slår dog fast, at »det er gætværk, hvad der ville ske med den konkrete dom, hvis der havde været en anden formulering i lovgivningen.«

Knuth står fast

Juristernes vurdering får imidlertid ikke Marcus Knuth til at revurdere sit udsagn. Han nævner, at voldtægtssagen før valget blev taget op i flere medier. Blandt andet i en kronik i Jyllands-Posten, hvor nuværende justitsminister Søren Pind og den daværende retsordfører og nuværende skatteminister Karsten Lauritzen rullede sagen op og argumenterede for en ændring af lovgivningen.

Marcus Knuth nævner også, at den politiske kommentator Erik Holstein i en analyse på netavisen Altinget.dk i sommeren 2013 skrev, at SRSF-regeringens lempelse af »efter alt at dømme« havde »»reddet den somaliske voldtægtsforbryder fra udvisning«.

Men den vurdering er der altså ifølge juridiske eksperter ikke belæg for. Dertil svarer Marcus Knuth:

»Det er ingen jurister eller politikere, der kan sige, hvad en hypotetisk dom ville være, men denne her dom bliver hevet frem gang på gang, når vi diskuterer denne del af lovgivningen, og det handler jo om, at den er et eksempel på, at lovgivningen ikke er stram nok.«

Ifølge Enhedslistens udlændingeordfører, Johanne Schmidt-Nielsen, er det dybt problematisk, når Marcus Knuth bruger sagen i sin politiske argumentation, så længe der ikke foreligger bedre dokumentation for, at den havde fået et andet udfald, hvis lovgivningen havde været anderledes.

»Så vidt jeg kan forstå, er Marcus Knuths primære argument for, at sagen ville have ført til udvisning, hvis der stod ’med sikkerhed’ i loven, at hans partifæller Karsten Lauritzen og Søren Pind før valget var enige med ham. Det kan man vist ikke kalde solid juridisk dokumentation,« siger hun og fortsætter: »At inddrage en sag om voldtægt af en tiårig pige vækker mange følelser. Jeg synes, at man skal være yderst varsom med at bruge sådan en sag som argument for stramninger, hvis ikke man har nogen dokumentation for, at den var faldet anderledes ud,« siger Johanne Schmidt-Nielsen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Niels Duus Nielsen
  • Dorte Sørensen
Niels Duus Nielsen og Dorte Sørensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Dorte Sørensen

Så er der mere hold i ,at regeringen ikke gav de korrekte oplysninger mht. Landbrugspakken - og her er det "vort" vandmiljø og grundvand, der blev taberen. Var det ikke mere sådanne sager, som Venstre burde tænke over.

Keld Albrektsen

Marcus Knuth bringer minder frem om Arne Melchiors salvelsesfulde "Jamen, jeg er FOLKEVALGT!", da han blev spurgt om, hvilken kompetence han havde (i en forbindelse, jeg ikke husker).
Det vidner om en bizar selvforståelse hos visse politikere: Jeg har ret, fordi jeg er politiker, derfor er min mening lig med fakta!
Vi så det også i forbindelse med Inger Støjbergs afvisning af folketingets ombudsmand.

Er det et udtryk for storhedsvanvid? :-)

Dorte Sørensen, Anne-Marie Krogsbøll og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

"Havde dommerne kompetence til at gå helt til kanten af konventionerne..." siger Marcus Knuth. Hvad betyder det egentlig "at gå til kanten"? Er det noget med, at man almindeligvis holder en vis sikkerhedsafstand, for at være "på den sikre side" af loven/konventionerne, og at det "at gå til kanten" så betyder, at man skal opgive denne sikkerhedsafstand? Og dermed risikere at "gå over stregen", med skæbnesvangre følger for de involverede?

Det er ligesom med randzonerne. For en sikkerheds skyld må man ikke sprøjte for tæt på et vandløb, fordi hvis man går til kanten er der en risiko at sprøjtemidlerne ved et uheld kunne overskride denne kant og ramme de sagesløse fisk.

Men skide være med fiskene, synes Venstre at tænke, og afskaffer randzonerne.

At dommerne i den konkrete sag har vurderet, at en udvisning ville være at overskride konventionerne gør ikke indtryk på regeringspartiet, på trods af, at den regerende og den dømmende magt skal være adskilt. Når en regering åbent forsøger at kontrollere dommerstandens afgørelser, går den ikke blot til kanten for, hvad den kan tillade sig i en retsstat, den går faktisk over stregen.

Så ja, det er måske udtryk for storhedsvanvid. Enten det, eller også handler det om at få ødelagt så meget af velfærds- og retsstaten som muligt, inden mindretalsregeringen bliver væltet.

Fantastisk portrætfoto. Et billede siger mere end tusind ord.

Keld Albrektsen, Dorte Sørensen og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Anne-Marie Krogsbøll

»Vores politiske vurdering er, at dommerne ville have haft langt større mulighed for at udvise ham, hvis der havde stået ’med sikkerhed’ i lovgivningen."

"Politiske vurdering" - meget elegant! Heraf fremgår det jo, at der er tale om politik, ikke om en juridisk vurdering. Så har man ikke sagt for meget....

Efterhånden gælder det i høj grad om at læse "det med småt", når man skal finde ud af, hvad regeringen egentligt siger. Ganske som når man har med forsikringsselskaber, kviklånssælgere og brugtvognsforhandlere at gøre.