Interview
Læsetid: 6 min.

’Man kan opstille mere overbevisende grunde til at være i Libyen end i Mali’

Balancen mellem krudt og kugler og udvikling skal være bedre, mener udenrigsgransker Peter Taksøe-Jensen. Danmark skal engagere sig i færre konflikter, men blive der i længere tid, anbefaler han
Dansk udviklingspolitik skal stå på tre ben, mener regeringens udenrigsgransker Peter Taksøe-Jensen. Det ene er indsatsen i skrøbelige stater, det andet er FN’s 17 nye verdensmål, hvor han anbefaler, at Danmark dygtiggører sig inden for tre-fem mål, og det tredje er flygtninge og migranter

Dansk udviklingspolitik skal stå på tre ben, mener regeringens udenrigsgransker Peter Taksøe-Jensen. Det ene er indsatsen i skrøbelige stater, det andet er FN’s 17 nye verdensmål, hvor han anbefaler, at Danmark dygtiggører sig inden for tre-fem mål, og det tredje er flygtninge og migranter

Joachim Adrian

Indland
2. maj 2016

Danmark og den internationale koalition trak sig for hurtigt ud af Libyen. Det siger regeringens udenrigsgransker Peter Taksøe-Jensen, som i dag fremlægger sine anbefalinger til dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik frem til 2030.

»Libyen er blevet en større trussel mod Europa, end det kunne være blevet, hvis man ikke havde vendt sig mod nye indsatser,« siger Peter Taksøe-Jensen.

Regeringen satte i efteråret den danske ambassadør i spidsen for en udredning af Danmarks strategiske interesser, der skal føre til større fokus og prioritering af Danmarks internationale engagement på tværs af udenrigs- og sikkerhedspolitik, forsvarspolitik, handelspolitik og udviklingspolitik.

Læs også: Hvad skal dansk udviklingsbistand udrette?

Her ser Peter Taksøe-Jensen Libyen som én af tre skrøbelige stater, som Danmark har størst interesser i at engagere sig i igen og forsøge at stabilisere på grund af truslen fra terrorisme og strømmen af flygtninge, der sejler mod Europa fra Libyens kyster.

De øvrige er Afghanistan, som stadig er suverænt største modtager af bilateral udviklingsbistand fra Danmark, og Syrien-Irak.

Det ville samtidig betyde et farvel til nogle af de andre danske indsatser i skrøbelige stater som Sydsudan, Somalia, de palæstinensiske områder og FN-missionen i Mali, som regeringen for nylig besluttede at sende transportfly, specialstyrker og politifolk til.

»Mali og Sahel-regionen er ikke i top-ti over dem, der producerer flest flygtninge eller migranter. Det er under én pct., der kommer derfra. De terrorgrupper, der er i Mali, har ganske vist forbindelser til al-Qaeda og Islamisk Stat, men deres foreløbige fokus har været meget lokalt. Der er ikke udsigt til, at de på samme måde som IS i Syrien og Irak kommer væltende og laver angreb. Så når man skærer det ind til benet, hvad er det så, vi vil. Vi vil støtte op om FN. Det er et helt rigtigt formål, det kan man bare også gøre andre steder. Jeg mener, man kan opstille mere overbevisende grunde til at være i Libyen end i Mali.«

Bedre balance

Taksøe-udvalget er blevet beskyldt for reelt at være en spareøvelse, der kan anvise, hvor man kan skære ned. Som Information kunne dokumentere i sidste uge, er den langsigtede udviklingsbistand blevet beskåret med 42 pct. på 15 måneder. Peter Taksøe-Jensen supplerer med, at hele udenrigstjenesten har været igennem en lang række besparelser, så man nu har en tredjedel færre ressourcer, end man havde i år 2000.

»Skiftende regeringer har valgt at prioritere anderledes, end på det forhold, at globalisering betyder, at udenrigspolitik og indenrigspolitik bliver vævet mere og mere sammen. Det skulle nok logisk tilsige, at vi så skulle bruge nogle flere penge på at drive udenrigspolitik. Og der har været et ønske om at bruge pengene på andre ting. Det får en betydning for, hvad vi så har af muligheder. Hvis man ikke får fokuseret ind, så ender det med, at vi gør alting halvgodt. Det er da en udfordring.«

Samtidig understreger han, at det ikke er hans opgave at bede om en ekstra milliard til udenrigsministeriet. Hans opgave har været at undersøge, hvad man kan gøre inden for de rammer, der er.

Her håber han på, at et strategisk fokus kan hjælpe regeringen og Folketinget til at blive enige om nogle færre, men mere langsigtede indsatser, hvor vi også gør os mere klart, hvad vi vil og kan – også ud over det militære bidrag.

»Jeg synes, vi skal kunne hele paletten med militær indsats. Men andre gange kan vi måske forebygge, at for eksempel Libyen falder tilbage i konflikt med en stabiliseringindsats dér. Så vi får en bedre balance mellem krudt og kugler og udvikling,« siger Peter Taksøe-Jensen, som foreslår at oprette en egentlig stabiliseringsstyrke af civile funktioner, som kan udsendes med kort varsel.

Afbøde presset

Dansk udviklingspolitik skal stå på tre ben, mener Peter Taksøe-Jensen. Det ene er indsatsen i skrøbelige stater. Det andet er FN’s 17 nye verdensmål, hvor han anbefaler, at Danmark dygtiggør sig inden for tre-fem mål. Det tredje er flygtninge og migranter.

Der er flere flygtninge i verden, end der har været siden Anden Verdenskrig, og de er flygtninge i længere tid, end de var for 15 år siden.

»Kigger man lige over bakketoppen, ser vi en demografisk udvikling, hvor Europa bliver fem millioner færre i de næste 15 år, og Afrika bliver 440 millioner flere mennesker. Nigeria vokser med samme størrelse som Tyskland i den periode.«

Samtidig vil klimaforandringer skabe øget mangel på vand, og der vil være mangel på jobs til de millioner af afrikanere, der hvert år skal ind på arbejdsmarkedet.

»Det bliver en kæmpe udfordring for Europa, hvis ikke vi nu prøver at gøre noget ved det for at sikre et grundlag for vækst og økonomisk fremgang, så de, som helt naturligt søger andre steder hen, beslutter sig for at blive, hvor de er. Vi kan afbøde noget af presset, og hvis andre gør det samme, kan vi måske håndtere den udfordring de næste 10-15 år.«

Danmark kan eksempelvis hjælpe med vores ekspertise inden for grøn energi, eller vi kan indgå handelspolitiske aftaler, foreslår Peter Taksøe-Jensen og nævner specifikt ikke fattigdomsbekæmpelse som et redskab til at skabe økonomisk fremgang.

»Det, der har bragt flest mennesker ud af fattigdom de seneste 20 år, er den økonomiske vækst i Kina og Indien. Vi har lavet klassisk bistand i Tanzania i 50 år, men har ret svært ved at måle, hvor meget effekt der har været. De andre ting skal være dét, vi måles på, og så vil det give en kæmpe positiv afledt effekt på fattigdomsbekæmpelse, hvis vi kan nå de her mål,« siger Peter Taksøe-Jensen og understreger, at han ikke taler om de skrøbeligste stater, der fortsat vil have brug for den form for bistand.

Langsigtede mål

»Langsigtede interesser« og »forudsigelighed« går igen, når Peter Taksøe-Jensen skal forklare sine anbefalinger. Danmark skal helst have de samme strategiske interesser over de næste 10-15 år, og det er i det perspektiv, vi skal planlægge og udføre vores udenrigspolitik.

Alligevel ser han ingen modsætning mellem de nedskæringer, der er sket på udviklingsbistanden i den periode, han har udredt Danmarks strategiske interesser, og hans ønske om langsigtede mål.

»Det kommer ikke an på, om det er 0,81 eller 0,71 pct. af BNP, for vi er stadig blandt de fem eneste lande i verden, der gør de her ting. IMF har beregnet, at hvis man skal løfte alle FN’s verdensmål, så kræver det fire pct. af verdens BNP de næste 30 år. Vi giver – som nogle af de højeste – 0,7 pct. For mig fører det til, at vi bliver nødt til at tænke vores udviklingsbistand og indsats som katalysatorer for private investeringer,« siger Peter Taksøe-Jensen.

Han nævner som eksempel Danmarks ekspertise inden for grøn omstilling som et område, vi kan gøre en forskel.

– Men her ser vi netop kortsigtede nedskæringer, som udfordrer vores grønne profil?

»Det synes jeg er krusninger på overfladen. Hvorfor var det, at Kina syntes, det var interessant at have strategisk partnerskab med Danmark som det eneste lille land i Europa? Fordi vi er nummer et i enormt mange ting, og det vil vi også blive ved med at være, fordi vi har så stærk en platform.«

– Skader det ikke den langsigtede udvikling, hvis politikken bliver ændret med regeringsskift hver fjerde eller ottende år?

»Heldigvis er jeg ikke sat til at indrette den indenrigspolitiske dagsorden. Det sigtemål, som skiftende regeringer har opstillet om, at vi skal være grønt omstillet i 2050, vil stadig holde os i front i forhold til næsten alle andre i verden. Jeg synes, man skal vedligeholde det. Det har jeg heller ikke lagt skjul på. I USA og Indien har jeg selv oplevet, hvor stor resonans det giver, at vi ved at investere en lille smule mere nu får en økonomisk bæredygtig grøn udvikling fremadrettet.«

– Nu sidder du selv som embedsmand og kommer med anbefalinger til Danmarks strategiske fokus. Er udenrigspolitik for vigtigt til at overlade til politikerne?

»Det synes jeg bestemt ikke, tværtimod. Det, jeg anbefaler og savner, er mere politisk fokus på udenrigspolitikken, end der har været indtil nu.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Bill Atkins

Måske skal Danmark bare tage konsekvensen og slå Udenrigsministeriet og Forsvarsministeriet sammen. En ambassadør og en general ved forhandlingsbordet. Det vil ligesom sætte trumf på, når Danmark skal forhandle med tredjeverdens lande.

farvel til nogle af de danske indsatser i skrøbelige stater og styrke indsatsen i Libyen på grund af truslen fra terrorisme og strømmen af flygtninge

...ikke et ord om de store oliereserver i Libyen

Philip B. Johnsen

Fra artikel:
"Dansk udviklingspolitik skal stå på tre ben, mener regeringens udenrigsgransker Peter Taksøe-Jensen."

Faktum er omtrent hele Folketinget, ikke kan finde deres ben i Indenrigspolitikken, udenrigspolitikken eller EU politikken, hvilket resultere i Folketinget, har sine ben solidt plantet i den blå luft og Peter Taksøe-Jensen gør det meget tydeligt, at fakta ikke nogen form for grundlag, under de af Peter Taksøe-Jensen fremlagte forslag, der i substansen nok mest bære præg af de amerikanske økonomiske interesser, Peter Taksøe-Jensen har fået stort indblik i som mangeårig ambassadør i Washington, DC USA.

Faktum er at to økonomiske blå økonomisk vækst, såkalte regeringsbærende partier, har et meget centralt fælles problem.

Problemet er, at hverken Socialdemokratiet eller Venstre, vil eller kan forholde sig til, at Danmark skal mindske forbruget og sige nej til f.eks. TTIP, de to partier, kan ikke finde 'en eneste beregning', der viser det modsatte, hvilket undregraver de såkalte regeringsbærende partiers såkalte økonomiske vækst politik i Danmark og udenrigspolitisk.

Se beviset her:
Klimaforandringerne 'uden filter'.
Link: https://m.youtube.com/watch?v=-T22A7mvJoc

Rasmus With

En skam at fokusere på "brandslukning" i et 15-årigt perspektiv når man kan forebygge så megen fattigdom, sult og ulykke ved at forhindre spredningen af ørken i Sahel-regionen (for blot at nævne ét eksempel). I stedet skal vi bombe dem som vi er bange for så de også kan lære at hade os og skabe endnu mere splid, uro og elendighed.

Philip B. Johnsen

Der er mange penge i kampfly og frygt, men ingen fremtid for vores børn.

Philip B. Johnsen

Fra artikel:
»Langsigtede interesser« og »forudsigelighed« går igen, når Peter Taksøe-Jensen skal forklare sine anbefalinger. Danmark skal helst have de samme strategiske interesser over de næste 10-15 år, og det er i det perspektiv, vi skal planlægge og udføre vores udenrigspolitik.

Min kommentar til Peter Taksøe-Jensen og den aktivistiske udenrigspolitik er:

De udstødte fra Danmarks krige flygter og møder bødlen på Middelhavet.

Folkemasserne flygte fra Vestens imperialistiske indsatte diktatorers vold, folkemasserne flygte fra Vestens med fortsæt skabte fattigdom, skabt ved Vestens berigelse og økonomiske vækst, på undertrykte folks bekostning, hvor Vesten historisk kun har begunstiget de få, de af vesten indsatte udvalget diktatorer og befolkningerne er blevet efterladt i armod og nu ledt ud på den sidste dødsmarch.

Vestens krige til beskyttelse af billige priser på råstoffer og de i kølvandet, på Vestens afbrænding af disse råstoffer, olie, gas og kul afledte klimaforandringer, er den underliggende motor og drivkraft i folkemordet på de uønskede folkemasser, der i antal, når klimaforandringerne får rigtigt fat, vil ende med at blive det største folkedrab nogensinde i menneskets historie.

Touhami Bennour

De lande de mest frygter konsekvenser hvis situationen ´forværres I Libyen, er Tunesien og Egypten, både terrorism og flygtninge vil bliver et dagligt problem for de to naboer. på det samme måde som det er sket for Tyrkiet, Libanon og Jordan fra Syrien. Ja, også var flygtninge problemet nået også Europa, men det er ingenting og det kan ikke bruges som undskyldning for intervention´s krig.

Touhami Bennour

De lande de mest frygter konsekvenser hvis situationen ´forværres I Libyen, er Tunesien og Egypten, både terrorism og flygtninge vil bliver et dagligt problem for de to naboer. på det samme måde som det er sket for Tyrkiet, Libanon og Jordan fra Syrien. Ja, også var flygtninge problemet nået også Europa, men det er ingenting og det kan ikke bruges som undskyldning for intervention´s krig.

Michael Kongstad Nielsen

Det er godt Taksøe - de skal komme til at fortryde, at de udnævnte dig.

Bill Atkins

Jeg har lige hørt Taksøe i Deadline. Jeg kan forstå at forhandlingsteamet 12:08 skal være en ambassadør, en general ..og en investeringskonsulent.

Philip B. Johnsen

Når Peter Taksøe-Jensen taler til politikkere om Afrika og lægger vægt på, at Afrika vil forøge deres befolkningstal kraftigt de kommende årtier, kombineret med klimaforandringer der samtidig besværliggør overlevelsesmulighederne i et stadigt tørre klima og Peter Taksøe-Jensen derfor påpeger, den derfor helt nødvendige udvikling ud af fattigdom i Afrika, for ikke afrikanerne skal søge mod Europa, men uden at samtidig forholde sigt til Europas energi forbrug og der af afledte klimaaftryk, så må det desværre konstateres, at Peter Taksøe-Jensen og til skræk og advarsel også danskernes politikkere, ikke forstå, selv det helt basale i opgaven.