Læsetid: 4 min.

Klimaforsker: Vi er i ukendt terræn

Professor Sebastian Mernild forsvarede i går sin doktorafhandling, der blandt andet er resultatet af 20 års forskning af den grønlandske Mittivakkat-gletscher. Afhandlingen viser, der er voldsomme vandstandsstigninger i sigte mange år ud i fremtiden – ligegyldigt hvad vi gør
Uanset hvad vi gør, vil gletscherne fortsætte med at smelte de næste 50-70 år. Det betyder, at verdenshavene vil stige med 16-18 cm alene på grund af klodens 200.000 mindre gletschere

Jenny E. Ross

1. juni 2016

»Når man som forsker ser, hvor meget temperaturen er steget de sidste 10-20 år, bliver man da bekymret. Vi er ude i ukendt terræn. Vi har aldrig set så store klimaforandringer ske så hurtigt i menneskes historie.«

Sådan siger professor og klimaforsker Sebastian Mernild om sin nyeste forskning, som han i går forsvarede på Købehavns Universitet, da han blev tildelt forskningens højeste akademiske anerkendelse, doktorgraden.

Sebastian Mernilld, der i forvejen er ph.d. i klimaforandringer, glaciologi og hydrologi, har forud for sin doktorgrad rejst kloden rundt for at studere og sammenligne gletschere for at belyse sammenhængen mellem gletschernes afsmeltning og de accelererende stigninger af verdenshavene.

Selve udgangspunktet for Sebastian Mernilds doktorafhandling er dog primært én gletscher, nemlig Mittivakkat-gletscheren i Sydøstgrønland. Den er som den eneste gletscher i verden blevet nærstuderet i mere end 20 år og udgør derfor et »virkelighedens is-laboratorium,« der kan bruges som udgangspunkt til at opskalere og dermed sige noget samlet om de godt 200.000 tilsvarende af klodens gletschere, forklarer Sebastian Mernild.

»Målinger af Mittivakkat viser, at den over de seneste 20 år har mistet omkring en femtedel af sin ismasse. Det er interessant i forhold til havenes vandstandsstigning, da omkring 30 procent af al smeltevand på kloden stammer fra de her i alt 200.000 mindre gletschere.«

Sebastian Mernild og kolleger har sammenlignet den grønlandske gletscher med 318 andre tilsvarende gletschere fra 12 forskellige regioner på kloden. De viser alle samme resultat.

»Derfor kan vi sige, der er tale om en generel tendens. Afsmeltningen er accelererende og vil fortsætte mange år ud i fremtiden.«

Kan se ind i fremtiden

Problemet med afsmeltning af klodens gletschere er, at de er langsomt reagerende i forhold til den globale opvarmning. Det vil sige, at effekten af den globale opvarmning først slår helt igennem med mange års forsinkelse. Så selv hvis der fandtes en knap, der kunne stoppe den globale opvarmning fra det ene øjeblik til det andet, ville afsmeltningen af gletscherne fortsætte langt ud i fremtiden, forklarer Sebastian Mernild.

»Hvis vi slukker for den globale opvarmning i dag, ville gletscherne fortsætte med at smelte de næste 50-70 år. De vil stadig miste 80 procent af deres samlede volumen, og det er en generel tendens jorden rundt. Det betyder, at verdenshavene, ligegyldigt hvad vi så end gør, vil stige med 16-18 cm alene på grund af klodens 200.000 mindre gletschere.«

Problemet er selvfølgelig, at der ikke findes en knap, der slukker for udledningerne i morgen eller i den nære fremtid. Udledningerne af drivhusgasser fortsætter – og mængden, vi lukker ud, fortsætter med at stige.

Det er selvfølgelig stærkt bekymrende, mener Sebastian Mernild, der samtidig peger på, at klimaforandringerne i det hele taget ikke bare er sådan noget, der kan slukkes for, når og hvis politikerne engang beslutter det. Omkring 50 procent af de drivhusgasser, der lukkes ud i atmosfæren, har en levetid på 100 år. Andre 20 procent af drivhusgasserne har en levetid på mere end 500 år.

Derfor er det også muligt ud fra de eksisterende klimamodeller at forudse, hvornår den grønlandske indlandsis, der står for godt en femtedel af afsmeltningen fra Grønland, rammer sit tipping point – altså det punkt, hvorfra afsmeltningen bliver ustoppelig. Det vil ske på et tidspunkt omkring midten af 2040’erne til slutningen af 2050’erne.

Hvis vi slukker for den globale opvarmning i dag, ville gletscherne fortsætte med at smelte de næste 50-70 år

Sebastian Mernild
Professor og klimaforsker

Og selv om den totale afsmeltning af Indlandsisen med den aktuelle hastighed fortsat vil tage tusinder af år, kan det også pludseligt gå meget hurtigere, siger Sebastian Mernild:

»Fortsætter vi udledningerne, accelererer vi afsmeltningen. Det er klart.«

Paris-aftale batter intet

Professor Sebastian Mernild fortæller, han altid har været fascineret af naturen og det fysiske landskab. Optaget af at kunne læse og forstå landskaberne og de forandringer, der finder sted. Både ved at studere geografiske kort og ved at befinde sig midt i naturen – gerne i de mere ekstreme landskaber. Noget han har gjort brug af som udsendt officer af reserven i først Kosovo siden Afghanistan. Dér gjalt det overlevelse – og det er måske også det, det handler om på sigt for menneskeheden, hvis ikke vi forstår at læse de forandringer, der foregår som følge af udledningen af drivhusgasser.

»Mine børnebørn vil jo komme til at opleve et klima med meget større kontraster, der er meget mere ekstremt. Det er bekymrende. Men så længe vores politikere er optaget af andre dagsordener, ændrer vi ikke på noget. Det er frustrerende og meget bekymrende, at de ikke kan se alvoren i det her,« siger Sebastian Mernild med henvisning til FN’s klimapanel, der i et konservativt skøn vurderer, at havene vil være steget med op mod en meter ved udgangen af dette århundrede, hvis ikke der sættes en hurtig stopper for udledningerne af drivhusgasser.

»Forestil dig en havstigning på en meter. Hvad det vil betyde for vores verden,« siger Sebastian Mernild, der derfor ikke giver meget for den globale klimaaftale, der blev vedtaget i december sidste år i Paris.

»Aftalen kan måske kaldes en politisk sejr, men den batter intet set med videnskabelige briller. De temperaturstigninger, vi er på vej imod – selv med landenes frivillige bidrag – er langt fra nok. FN anbefaler at holde de globale temperaturstigninger på maksimum 1,5 til to grader celsius over det præindustrielle niveau. Med de lovede handlinger fra verdens lande er kloden stadig på vej mod næsten tre grader. Og hvis ikke landene lever op til det lovede, bliver stigningerne 3,5 til 4,5 grader.«

»Der er derfor ingen sammenhæng mellem det, politikerne siger, og det, de gør. Vi kan ikke bare sidde og håbe, der måske kommer en teknologisk løsning på problemerne engang i fremtiden. Det har vi ikke tid til.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Robert Ørsted-Jensen
  • Birte Dahl
  • Torben Bruhn Andersen
  • Toke Andersen
  • Poul Anker Sørensen
  • Anne-Marie Krogsbøll
Robert Ørsted-Jensen, Birte Dahl, Torben Bruhn Andersen, Toke Andersen, Poul Anker Sørensen og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne artikel

Kommentarer

Anne-Marie Krogsbøll

Mon det gør indtryk på klimaministeren? Næppe!

Flemming Berger, Torben Bruhn Andersen, john andy houbo Pedersen og Estermarie Mandelquist anbefalede denne kommentar