Læsetid: 3 min.

Kødsovsens etiske morads

Danskernes særlige fetich for hakket oksekød er under angreb fra Etisk Råd. Spørgsmålet er, om det virkeligt er den enkelte, godhjertede forbruger, der skal beslutte, hvor meget man vil trække på planetens ressourcer, eller om det er hele samfundets ansvar
1. juni 2016

Der foregår samfundsskadelige aktiviteter i stort set ethvert hjem i Danmark på systematisk vis. Særligt kritisabelt står det til i de danske børnefamilier, som rutinemæssigt underminerer verdens fremtid hver aften omkring kl. 18 med noget så tilsyneladende harmløst som at servere pasta med kødsovs. Men i fremtiden vil vores elskede nationalret måske kun eksistere i form af et nostalgisk barndomsminde ligesom glansbilleder, kassettebånd og fastnettelefoner gør det for mange i dag. I hvert fald mener Etisk Råd, at en essentiel ingrediens i pasta med kødsovs, nemlig oksekødet bør afgiftspålægges for at reducere forbruget. Årsagen er hensynet til klimaet, for oksekød er inden for fødevareproduktionen et af de mest klimaskadelige produkter.

Ubekvemme sandheder

Forventeligt fik forslaget en hård medfart i medierne, og danskerne, som har en helt særlig fetich for hakket oksekød, er heller ikke klar til at opgive det nemme, billige og familievenlige hakkede kød til fordel for abstrakte klimaproblemer lige med det første. Tal fra Coop Analyse viser, at 64 pct. er helt eller overvejende uenige i, at der skal lægges afgifter på oksekød, mens 18 pct. er helt eller delvist enige i, at det er en god ide. Men med deres forslag stiller Etisk Råd skarpt på en ubekvem sandhed ved klimaudfordringen: Fødevareproduktionen udleder lige så meget CO2 som energiforsyningen i verden, men har indtil videre undgået klimareguleringens søgelys.

En anden problematik, som Etisk Råd belyser, er, om planetens levedygtighed bør overlades til den enkelte godhjertede forbrugers valg ved køledisken, eller om der skal ske samfundsmæssig regulering. De peger på, at det er etisk problematisk at bidrage til klimaforandringerne, fordi man derved bidrager til at skade andre mennesker, og når produktionen af f.eks. fødevarer skader andre alvorligt, bør det diskuteres, i hvor høj grad den enkelte er etisk forpligtet på at handle på dette – og på hvilke måder. Rådet mener, at en indførelse af en afgift, frem for f.eks. en mærkningsordning vil signalere, at det moralske ansvar for at nedbringe udledningen af klimagasser, bør løftes af alle forbrugere i fællesskab – ikke den enkelte etisk oplyste forbruger.

Mærkning af plaster på sjælen

Om en afgift er rigtig eller ej, ved jeg ikke, men den etiske diskussion om, hvem der skal løfte det moralske ansvar, er særdeles relevant. Ikke kun når det gælder klimabelastningen i fødevareforbruget, men også i forhold til en nærmest uudtømmelig liste af udfordringer og moralske dilemmaer vores forbrug medfører, som f.eks. hensyn til dyrevelfærd, børnearbejde eller skadelige kemikalier i dagligvarer.

Antallet af mærkningsordninger i supermarkederne (over 100 ved sidste optælling) tydeliggør både mængden af udfordringer, men også at markedsdrevene mærkningsordninger anses som det saliggørende vidundermiddel, der kan løse samfundets problemer ved at placere ansvaret hos den enkelte.

Etisk Råd stiller spørgsmålstegn til den praksis. I stedet for at anskue problemerne afledt af vores alle sammens forbrug som samfundsanliggender, reduceres udfordringerne til kun at være et anliggende for en lille skare af særligt oplyste etiske forbrugere, der med mærkningsordningerne søger lindring for de moralske sjælekvaler forbruget skaber. Det vidner om en politisk falliterklæring.

Kødsovsens etiske morads løses næppe her og nu, og pasta med kødsovs afgiver næppe tronen som Danmarks nationalspise lige med det første. Men hatten af for, at Etisk Råd stiller skarpt på de etiske problemstillinger som også helt almindelige og socialt accepterede forbrugsmønstre kan skabe, og ikke mindst skabe en tiltrængt debat om, hvor ansvaret skal placeres. Set i lyset af de store udfordringer, verden står over for, er det faktisk uetisk ikke at debattere det.

Signe D. Frese er miljøchef i Coop

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Så er de nået til de bilende og smøgende oksekødsædere - nettet strammes af de sidste dages hellige sadister og torturister ...

Sören Tolsgaard

Danmark har paradoksalt nok, som det eneste land i verden, i snart hundrede år haft en høj afgift på nødder, højere end på slik og sodavand, i sin tid indført for at beskytte dansk landbrug og overføre forbrug til animalske produkter, som kød og smør.

Det er fuldstændig ude af trit med både økologiske hensyn til og et generelt ønske om at fjerne handelsbarrierer, men blot ikke opdaget endnu af EU, og betyder samtidig en grov diskrimination af borgere, som ønsker at leve mere vegetarisk.

Demokraturets flertal er dog formentlig ikke blot ligeglad, men føler sig truet af mulige ændringer, og dansk landbrug ser også helst status quo opretholdt, fremfor at tænke nyt og overveje at omlægge til mere fremtidsorienteret produktion.

Nødder indeholder sunde proteiner, fedtstoffer og vitaminer, og har ikke de animalske produkters uheldige virkninger på miljø og helbred. Dansk industri har for nylig foreslået, at afgiften fjernes, idet den er vanskelig at administrere, idet nødder indgår i mange industrielle produkter, men politikkerne vil antagelig sylte sagen og friholde oksekødet for afgift - i overensstemmelse med demokraturets flertal.

Resultatet er, at mange fortsat må pendle til Sverige eller Tyskland for at købe nødder til en rimelig pris, mens den danske statskasse herved går glip af store indtægter. Den urimelige afgift bør nu afskaffes af hensyn til ligestilling og til gavn for miljø og folkesundhed.

https://da-dk.facebook.com/afgift

http://xn--knk-zla.dk/

Troels Brøgger, torben - nielsen, Britta Hansen, Toke Andersen, Jørgen Steen Andersen og Torben Lindegaard anbefalede denne kommentar
Sören Tolsgaard

Jan Weis -

Det er faktisk kødsovsfolket, som længe har været de sidste dages torturister og sadister, ikke blot ved at opretholde en overdimensioneret kødindustri, men også ved at diskriminere borgere med vegetariske præferancer.

Torben Lindegaard

@Sören Tolsgaard

Flot indlæg - og det er gjort endnu mere kringlet ved at differentiere afgifterne for nødder:

"Der er forskellige afgiftssatser for forskellige typer nødder, og seks forskellige satser per nød, afhængigt af om de er i skal, afhindede, ristede, saltede, formalede eller lavet til pastaer. Valnødder har dobbelt så høje afgifter som peanuts, og macadamia-nødder har ingen afgift, selv om de indeholder mere fedt end nogen anden nød."
Politiken d. 5.10.2014

http://politiken.dk/mad/madnyt/ECE2413051/du-betaler-hoejere-afgift-paa-...

Det er fuldstændigt ubegribeligt, at denne punktafgift bliver opretholdt.

Troels Brøgger, Karsten Aaen, Toke Andersen og Jørgen Steen Andersen anbefalede denne kommentar

Selvfølgelig skal det ikke være op til den enkelte.

Animalsk produktion har så mange etisk uforsvarlige konsekvenser, at det på ingen måde kan forsvares at en blot smag for produkterne skal overtrumfe etiske hensyn; animalsk produktion forvolder enorme skader, og alligevel bliver vi ved blot fordi vi godt kan lide smagen. Den eneste grund til at denne handlen ikke tages som udtryk for sociopati er, at den stadig er kulturelt accepteret.

Om 100 år vil de se måbende tilbage på nutidens primitivitet.

Toke Andersen

Artiklen var nu heller ikke helt dum, selvom det er tamt sådan at undlade at tage stilling til det spørgsmål den selv forsøger at belyse. Men det kan måske ikke være anderledes når en kommerciel aktør leger samfunds-sindet.
Jeg er dog ikke bundet af kommercielle hensyn. Så lad mig sige det så klart jeg kan.

JA! - Selvfølgelig skal vi indfører adfærdspåvirkende afgifter på de mest miljø- og klimaskadelige produkter og råvarer. Det er et politisk svigt af skræmmende proportioner at det ikke allerede er sket.

Det er fuldstændigt umuligt at forestille sig den nødvendige omstilling af adfærd og forbrug alene drevet af privat initiativ og samvittighed. Andre metoder må tages i brug hvis vi gør os den mindste forhåbning om at vende skuden inden det er helt for sent.
Hvad venter I på ?

Anne Eriksen

Det er klart, at 2 liter sodavan må koste en tier eller mindre!
Sodavand er jo sundt og folk er glade...

Jens Erik Starup

Det er min opfattelse, at etik kan man ikke helt overlade til etisk råd.
Det er nødvendigt selv at tage stilling.
Almindeligvis er det jo også sådan, at etisk råd blot konfirmerer, hvad der for tiden ønskes fra bjerget.

Anne Eriksen

Watch your back - det store grønne nøglehul kommer...
Er der penge i at gøre folk snotforvirrede (undskyld udtrykket) man bør, burde (i går) og de andre lande gør.
Det skal da lige være Landbrug og Fødevarer, der gør sig klog på sundhed.
De kan oplyse om data for kød,fisk og forurening (hvor mange pølser må man spise?) og så lade folk selv om sætte forbruget.
Det der - bør, burde - er for meget brugt fra Statens side - det næste bliver vel "skal"!