Kurt Jonas fik ændret sit pas, så fødestedet blev ’Udlandet’

Information har tidligere omtalt, hvordan dansk-palæstinenseren Hamed El-Beltagi kun kunne vælge mellem ’Israel’ eller ’Mellemøsten’, da han fik fornyet sit pas i 2013. Andre muligheder var der ifølge myndighederne ikke, selv om Hamed El-Beltagi var født i Gaza to år før oprettelsen af staten Israel.

Nu viser det sig, at Kurt Jonas, der også er født i udlandet, har fået tre valgmuligheder. Han kunne således vælge mellem enten ’Polen’, ’Europa’ eller ’Udlandet’. I det pas, som Kurt Jonas fik udstedt i marts 2014, står der derfor nu ’Udlandet’ som fødselsregistreringsted. Det samme står der i hans kørekort fra sidste efterår.

Kurt Jonas blev født i den tyske by Stettin i 1941. Dengang var byen provinshovedstad i den tyske provins Pommern, der i dag ligger i Polen. Af samme grund hedder Stettin i dag Szczecin.

Læs også: Søren Pind skal i samråd om fødested i pas

»Jeg begræder ikke, at mit fødested i dag er polsk, og jeg har intet ønske om at skrue tiden tilbage,« siger Kurt Jonas.

»Men historiske begivenheder efter min fødsel bør ikke kunne ændre det historiske faktum, at jeg i 1941 blev født i Tyskland. Som krigsbarn og flygtning i Danmark i 1945-47 og senere indvandrer i 1949 og endelig dansk statsborger fra 1954 lægger jeg stor vægt på, at registreringer vedrørende min person er rigtige i forhold til det liv, jeg har haft,« fortsætter Kurt Jonas, der har arbejdet som skolebogsforlægger og pædagogisk lektor.

Helst ville han have, at hans fødested blev angivet som ’Tyskland’, men når det ikke kan lade sig gøre, har han så valgt ’Udlandet’ som den næstbedste løsning.

Krigsflygtning som fireårig

Som fireårig kom Kurt Jonas i marts 1945 sammen med sin mor over Østersøen til Danmark som tysk krigsflygtning fra Pommern.

Efter nogle år blev moren og Kurt Jonas sendt retur til Forbundsrepublikken Tyskland, hvor moren efter et stykke tid blev kæreste med en udsendt dansk soldat.

I 1949 indvandrede familien til Danmark, og efter fem års ventetid fik Kurt Jonas dansk statsborgerskab i maj 1954.

I hans første pas fra 1964 er ’Tyskland’ angivet som hans fødested, i de næste pas fra 1974, 1984 og 1994 er fødestedet ’Stettin’, mens det i passet fra 2004 igen er ’Tyskland’.

I hans kørekort var fødelandet Tyskland indtil sommeren 1991. Her fik Kurt Jonas et nyt kørekort, hvor Polen var anført som hans fødested. Det fik han ændret til Tyskland, men hos skattevæsenet var han registreret som født i ’Tyskland, Forb.Rep.’.

Efter en klage fik Kurt Jonas i september 1991 besked om, at »for personer født uden for Danmark angives fødestedet ved det land, hvor fødestedet i dag er beliggende. Den korrekte registrering i CPR af Deres fødested er derfor Polen«.

Alligevel besluttede Indenrigsministeriet sig for ikke at ændre registreringen og gav Kurt Jonas muligheden for alternativt at vælge ’Europa’ eller ’Udlandet’ som fødested.

Det lykkedes trods alt Kurt Jonas at få beholdt ’Tyskland’ som sit fødested de næste mange år. Men da han i november 2011 fik fornyet sit kørekort, var fødestedet angivet som ’Forbundsrepublikken Tyskland’. Det protesterede han straks imod:

»Jeg er født i 1941. Forbundsrepublikken Tyskland blev grundlagt i maj 1949. Fødestedsangivelsen er med andre ord forkert,« skrev han til Rigspolitiet, der dengang administrerede både pas og kørekort.

Dit fødested er din identitet

I løbet af foråret 2012 rykkede Kurt Jonas flere gange Holbæk Kommune for at få ændret sit kørekort. Kommunen lovede at henvende sig til Rigspolitiet, der sagde nej.

»Holbæk Kommune må desværre give dig afslag på din anmodning om at få ændret fødselsregistreringsstedet i dit kørekort til TYSKLAND, efter beslutning hos Rigspolitiet.«

I en klage til Rigspolitiet anførte Kurt Jonas derefter, at selv om han havde forståelse for Rigspolitiets administrative system og rutiner«, så måtte han som »borger i en demokratisk og humanistisk indrettet stat« insistere på, at »personlige data om min person er korrekte og dækker det samme som den personlige historie, jeg kan dokumentere. Mit fødested er – på godt og ondt – en vigtig del af min identitet.«

Knap tre måneder efter kom der afslag:

»Efter en gennemgang af sagen finder Rigspolitiet ikke anledning til at foretage ændring af angivelsen af fødested i Deres kørekort,« skrev en chefkonsulent og tilføjede, at oplysningerne kom direkte fra oplysningerne i Det Centrale Personregister:

»Ved udstedelsen af Deres kørekort er der således – ganske korrekt – maskinelt anført Tyskland, Forbundsrep. som Deres fødested.«

Ifølge Rigspolitiet havde det tidligere været muligt at få optaget et fødested i kørekortet, som var forskelligt fra oplysningen i cpr-registret, men fra januar 2012 har det ikke længere været muligt.

Forvaltningen til for borgerne

Da Kurt Jonas ønskede at klage, fik han den besked fra Rigspolitiet, at afgørelsen var endelig og uden muligheder for påklage. Men Kurt Jonas kunne henvende sig til cpr-registret, hvis han ville klage over registreringen af hans fødested.

I august 2012 skrev Kurt Jonas en længere forklaring til Folkeregistret i Holbæk Kommune. »Det er mig magtpåliggende at understrege, at mit ønske om at få ændret angivelsen af mit fødested fra Forbundsrepublikken Tyskland til Tyskland slet og ret ikke er udtryk for en politisk holdning som den, man kunne finde (og stadig finder) i Forbundsrepublikken under betegnelsen ’revanchisme’,« skrev Kurt Jonas og gjorde høfligt opmærksom på, at hans fødeby Stettin ikke var en del af Forbundsrepublikken Tyskland, men derimod under navnet Szczecin en by i Polen siden Anden Verdenskrig.

Afsluttende tilkendegav Kurt Jonas, at forvaltningspraksis i et demokratisk samfund »er til for borgerne og ikke omvendt«.

Kommunen fastholdt afgørelsen, men sendte klagen videre til Folkeregistret, der i oktober 2012 svarede, at i henhold til loven om cpr, skal det som fødselsregistreringsted registreres »det aktuelle for sogn eller fødeland, hvor registrerede oplysninger findes.«

Derfor ville det korrekte for Kurt Jonas være ’Polen’, men da Indenrigsministeriet i 1991 allerede konkret havde besluttet ’at bruge ’Tyskland, Forbundsrepublikken’, ville hans eneste alternativer være ’Polen’, ’Europa’ eller ’Udlandet’.

Selv om Kurt Jonas med det samme valgte ’Udlandet’, gik der alligevel et stykke tid, før det endelig kom på plads. Således fik han udstedt et kørekort i november 2012 med akkurat samme fødested som det kørekort fra november 2011, der havde sat sagen i gang.

Da Kurt Jonas klagede igen, fik han i januar 2013 den besked fra Rigspolitiet, at de intet havde hørt fra Holbæk Kommune, men at ændringen til ’Udlandet’ havde krævet en manuel sagsgang, »som alene kan foretages af Rigspolitiet.«

Senest har Kurt Jonas klaget til Folketingets Ombudsmand over, at han ikke kan få angivet det historisk korrekte fødested i sit pas og kørekort.

»Fødestedet kan ændre tilhør til en stat, som det bl.a. kan ske efter krige, besættelser, erobringer. Men fødestedet er et almenmenneskeligt fænomen, som ligger til grund for den enkeltes unikke identitet,« skriver Kurt Jonas, der mener i sin ’fødestedssag’ at se »et groft eksempel på, at administrativ praksis, herunder it-praksis, forholder sig til egen systemlogik frem for til individets dokumenterede virkelighed.«

Cpr-kontoret under Social- og Indenrigsministeriet oplyser, at der ganske vist er mulighed for at få ’Udlandet’ registreret som fødested i cpr, men at denne mulighed normalt kun benyttes, hvis det ikke er muligt med en mere korrekt registrering. Dette gælder uanset hvilket land eller hvilken verdensdel, borgeren er født, forklarer kontoret.