Kommentar
Læsetid: 3 min.

Landbrugspakken – plus/minus, hvad der ellers sker i miljøet

Under et samråd trak Esben Lunde Larsen tov med oppositionen: Er det retvisende at opgøre landbrugspakkens kvælstofbelastning med inddragelse af miljøforbedringer, der følger af andre udviklinger?
Indland
6. maj 2016

Spørgsmålene forblev de samme under det samråd, som Folketingets Fødevareudvalg i onsdags holdt med miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) om miljøvirkningerne af den ’landbrugspakke’, som regeringen har gennemført med de øvrige partier i blå blok. Tilsvarende forblev svarene fra ministeren de samme. Diskussionen bragte intet nyt frem, men klargjorde forskelle mellem regering og opposition.

Oppositionen ville gerne vide: Fastholder ministeren det miljøregnskab for landbrugspakken, som forskere har kritiseret – og som førte til ufrivillig afgang for ministerens forgænger, Eva Kjer Hansen (V)? Ja, det gør ministeren. Esben Lunde Larsen fastholdt, at regnskabet er blevet til ud fra den »retlige og miljøfaglige vurdering«, som regeringen har modtaget fra sit embedsværk og dets rådgivende forskere.

Jamen, hvordan kan det så være, at de adspurgte forskere har undsagt regnskabet, ville oppositionen gerne vide. Her parerede ministeren ved at medgive, at landbrugspakkens tal ikke er opstillet »optimalt«.

Uklarheder

Og hvorfor er de ikke det, ville oppositionen vide. Ja, alene af den grund, at opstillingen har givet anledning til tvivl, svarede ministeren. Som dog tilføjede, at der er så mange uklarheder om de faktiske tilstande, så en diskussion var forståelig, men at regeringen måtte holde sig til den rådgivning, som den havde modtaget.

Jamen, er den rådgivning ikke fremkaldt af det pres, som regeringen har lagt på embedsmændene og forskerne, ville oppositionen vide. Nej, det afviste ministeren, og han erklærede sig som »en ærgerlig betragter« af de mange kritiske embedsmandsudsagn, der er fremkommet i aviser, men da udsagnene har været anonyme, har ministeren ikke haft mulighed for at forholde sig til dem.

Her åbnede ministeren en lille sprække ved at understrege, at der i hvert fald i hans tid i ministeriet har været så fri adgang for intern kritik fra embedsmænd, så de ikke har nogen grund til at lufte den andetsteds. Det lod spørgsmålet hængende, om Lunde Larsen ikke tror, at samme forhold har hersket under hans umiddelbare forgænger, Eva Kjer Hansen.

Når spørgsmål og svar knyttede sig stærkt til opgørelser af tal, skyldes det, at regeringen i angivelsen af forureningsvirkningen af sin landbrugspakke har indregnet tal fra den såkaldte base line – forureningsudviklingen i øvrigt, med gunstige virkninger af tidligere tiders miljøtiltag og en samfundsudvikling, der indebærer mindre dyrket og gødet landbrugsjord.

Men kan man gøre det sådan, ville oppositionen vide. Kan man i virkningerne af en landbrugspakke inddrage effekter, der intet har med pakken at gøre? Her svarede ministeren beredvilligt, at han »da har forståelse for«, at andre ville opgøre det på en anden måde, men det er nu altså sådan, at denne regering har valgt at gøre det.

EU-sag

På det kildne spørgsmål om EU vil acceptere, at Danmark sætter sig baglæns i forhold til de kvalitetsmål, som EU har sat for vandmiljøet, henviste ministeren igen til, at sagen var omgærdet med usikkerhed, og at det blandt de partier, der står bag landbrugspakken, er aftalt, at de må drøfte sagen på ny, hvis EU gør indsigelser.

Ministeren oplyste, at hans ministerium siden september 2015 har været i dialog med EU om sagen. EU har sendt en såkaldt ’pilotskrivelse’ til Danmark – altså en skrivelse, der åbner for en egentlig retlig proces. Men det er en formalitet, understregede Lunde Larsen.

Han henviste til, at ’pilotskrivelsen’ er en automatisk følge af de klager, som danske miljøorganisationer har indgivet over sænkningen af den danske miljøindsats. Blandt klagerne er Danmarks Naturfredningsforening, hvis navn ministeren udtalte med noget, der lød som ubehag.

Læs også: R: Landmænd skal ind i kampen for naturen, hvis de vil have fuld støtte

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Jørgen Steen Andersen

Imens de er igang med avanceret politisk flueknipperi på Christiansborg, kan man gå en forårstur ude på landet hvor fuglene synger, vårharer springer rundt og viben vipper med halen.
Der er nok også helligdag ude på landet, for jeg hørte kun en fugl - en lærke højt oppe i det blå - ellers så jeg er kæmpeskrummel af en gyllespreder og en pesticidspredemaskine, der var ikke et eneste levende væsen på disse marker, som af vores landbrugsminister bliver kaldt for natur og han siger også, citat: " at man skal være ualmindeligt arrogant, hvis man siger, at det ikke er natur."
Det kan også vendes om, så hvis man påstår at det er natur, så er man arrogant.
Hvorfor er sagen ikke en politisk død sild, nu hvor Eva Kjer Hansen er afgået, fordi det er påvist at tallene ikke er retvisende.
Det kan da ikke ændre noget som helst, at landbrugsministeren siger, at tallene ikke er opstillet " optimalt".
Det bliver Landbrugspakkens tal ikke mere retvisende af.

Flemming Berger, Mona Blenstrup, Estermarie Mandelquist, Anne Eriksen, Birte Dahl, Aksel Gasbjerg, Dorte Sørensen og Philip B. Johnsen anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Tak til Information og David Rehling for at "holde snuden i sporet" . Bliv ved med det så love mv. ikke i fremtiden skal vedtages under misvisende beregninger og oplysninger.

Ruth Gjesing, Mona Blenstrup, Estermarie Mandelquist, Anne Eriksen, Birte Dahl og Jørgen Steen Andersen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Det er jo en politisk afvejning: hvis man nedsætter udledning på andre områder, bliver der - hvis man opererer med en balance - plads til mere udledning fra landbruget.
Hvis man derimod mener, at der skal sættes ind på alle fronter for at optimere positive resultater, giver det selvfølgelig ingen mening. Og det skal man selvfølgelig - vi er endt i en kedelig og absurd måde at betragte verden på som et enten eller i stedet for et både og.