Læsetid: 5 min.

Lejrchef undlod at oplyse kommune om benlås

I en indberetning nævnte tidligere lejrchef ikke den benlås, som han og to ansatte lagde en asylansøger i. Langeland Kommune mener, at benlåsen burde være nævnt, og ekspert siger, at indberetningen langtfra var dækkende
Lejrchefen i teltlejren i Næstved er blevet fritstillet, efter det er kommet frem, at han havde lagt en beboer i benlås. Nu viser det sig, at han i sin indberetning til kommunen ikke fortalte om benlåsen.

Jakob Dall

25. maj 2016

Den fritstillede leder fra Næstved asyllejr oplyste ikke til kommunen, at han lagde en 34-årig syrisk asylansøger i benlås. Det viser en aktindsigt i den indberetning, som den fritstillede leder, KN, skrev efter episoden.

Sidste lørdag offentliggjorde Information to videoer, der viser KN og to medarbejdere lægge en asylansøger i benlås. På videoen kan man høre KN sige: »Jeg har ham, jeg har ham i benlås.«

Den 2. maj, få timer efter episoden med benlåsen fandt sted, skrev den daværende lejrleder en indberetning om episoden til Langelands Kommune. I indberetningen, som havde overskriften ’Indberetning af trusler mod personale’, oplyste han, at asylansøgeren ifølge ham havde truet ham flere gange op til magtanvendelsen, og at han havde anvendt magt: »Vi måtte lægge ham ned, hvor vi fortalte, at vi ville slippe ham, når han var rolig,« skrev han uden at nævne benlåsen.

På de videoer, der viser magtanvendelsen, fremgår det ikke, at personalet skulle have forklaret, at »de ville slippe ham, når han var rolig«. Det kan dog være sket, før videoen begynder. Til gengæld kan man blandt andet høre den tidligere leder råbe, mens han har asylansøgeren i benlås: »Jeg vil ikke have ballade i min lejr. Har du forstået det?« og »Du skal ikke lave de her scener. Næste gang ryger du i fængsel«.

Langeland Kommune anmeldte i weekenden magtanvendelsen til politiet, og asylchef Ulrik Pihl forklarer, at kommunen også har videresendt indberetningen til politiet, »for at de kan tage den med i deres arbejde«.

»Min umiddelbare vurdering er, at den ikke stemmer overens med det, man ser – blandt andet på videoen,« siger Ulrik Pihl.

Fordi ansatte på asylcentre ikke har beføjelser til at anvende fysisk magt, er de ikke underlagt formelle regler om indberetningspligt, sådan som personalet er i eksempelvis fængsler.

Voldsom og farlig magtanvendelse

Men ifølge Eva Naur, adjunkt i jura på Aarhus Universitet og ekspert i magtanvendelse, burde benlåsen være nævnt, hvis det »var tanken at lave en loyal indberetning af magtanvendelsen«. Hun kalder den fritstillede lejrleders beskrivelse af hændelsesforløbet »langtfra dækkende«.

»For at vurdere, om en magtanvendelse har været nødvendig, skal man give en fyldestgørende og loyal beskrivelse af, hvilke pædagogiske metoder personalet havde forsøgt forud for magtanvendelsen, sådan at det kan vurderes, om personalet har gjort alt, hvad de kunne for at sikre, at hændelsen ikke eskalerede til et niveau, hvor magtanvendelse var eneste udvej,« siger Eva Naur, som understreger, at benlås er en »voldsom magtanvendelse og i nogle situationer farlig«.

Det er under alle omstændigheder vigtigt at give en dækkende og faktuelt korrekt beskrivelse, når en offentligt ansat indberetter et hændelsesforløb.

Det siger professor i forvaltningsret ved Københavns Universitet, Michael Gøtze.

»Det følger af krav om saglig oplysning af sagen. I dette tilfælde er der dog en hel del, der er udeladt, og indberetningen giver et noget ensidigt og tilskåret billede af forløbet,« siger han.

At ansatte på asylcentre ikke som ansatte i fængsler er underlagt formelle regler om indberetning af magtanvendelser, kan ikke retfærdiggøre, at den fritstillede udelader benlåsen i sin beskrivelse af episoden. Det mener Claus Juul, juridisk konsulent hos Amnesty.

»Selv om der ikke gælder tilsvarende regler for asylcentre – fordi udgangspunktet er, at personalet ikke skal anvende magt – så følger det vel af sagens natur, at centerlederen har pligt til at indberette så vidtgående en magtanvendelse,« siger han.

»Der er jo tale om en magtanvendelse, som er ulovlig, hvis den ikke er konkret begrundet i den trussel eller fare, som skulle afværges. Man kan ikke simpelthen lade være at indrapportere den,« siger Claus Juul.

»I forhold til de krav, der gælder for bosteder og lukkede institutioner, hvor enhver magtanvendelse – uanset hvor beskeden eller kortvarig – skal rapporteres, så er den orientering, som centerlederen har skrevet, helt utilstrækkelig.«

Lejrchefens indberetning fra den 2. maj i år af situationen, hvor han lægger en asylansøger i benlås.

Sædvane

Den fritstillede lejrchefs advokat, Torben Koch, oplyser, at hans klient ikke gav »specifik orientering om benlåsen til kommunen«.

»Der er alene givet den orientering, der fremgår af indberetningen,« forklarer han. Advokaten mener dog ikke, at »det er sædvane, at medarbejderne i indberetninger giver specifik orientering om detaljerne i magtanvendelse. Kommunen har ej heller efterspurgt det,« siger han.

Torben Koch påpeger, at »hvis der opstår en situation, hvor man er nødt til at anvende magt, så er det noget, politiet skal tage stilling til«. Ifølge hans klient ringede en medarbejder, der overværede episoden, til politiet undervejs.

»Da asylanten rejste sig op og sagde undskyld, afmeldte min klient politiet, fordi han ikke ville påføre asylanten yderligere skade ved at politianmelde ham,« siger han.

’Hul i loven’

Peter Vedel Kessing, cand.jur. og seniorforsker hos Institut for Menneskerettigheder, mener, at der er »et hul « i Udlændingeloven, fordi asylcentrene ikke har indberetningspligt, hvis de bruger magt.

»Grunden til, at der er det vakuum, er, at man ikke må bruge magt over for asylansøgere, men kun må bruge det som selvforsvar. Man har ikke tænkt, at de skulle bruge magt, og derfor har det ikke givet mening at lave regler for, at det skal indberettes,« forklarer Peter Vedel Kessing, som mener, at der alligevel burde være en form for indberetningspligt.

»Kommunen må have en tilsynsforpligtelse, og de bør have ansvar for, at alle regler og love overholdes,« siger han.

Det har ikke været muligt at få et svar fra Langeland Kommune vedrørende deres praksis omkring indberetninger af magt på de asylcentre, som kommunen driver.

Men asylchef for Langeland Kommune, Ulrik Pihl, siger selv, at han ville have »reageret tidligere, hvis benlåsen var nævnt.«

– I indberetningen står der dog, at han lægger asylansøgeren ned, og at personalet fortalte ham, at de ville slippe ham, når han var rolig. Hvorfor reagerede du ikke på det?

»Jeg tænkte, at ’lægger ned’ kan være mange ting, og han skrev, at de kørte ham til en psykiatrisk afdeling. Derfor tænkte jeg, at der ikke havde været en magtanvendelse i den størrelsesorden, som fremgår af videoen,« siger Ulrik Pihl.

Lejrlederen forklarer desuden i indberetningen, at asylansøgeren truede ham med at smadre en rude og skære ham.

Han noterer også, at han ikke politianmeldte sagen, fordi asylansøgeren er psykisk syg.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Kirsten Mindegaard
  • Johanna Haas
Kirsten Mindegaard og Johanna Haas anbefalede denne artikel

Kommentarer

Anne Eriksen

Sagen er meldt til politiet, alligevel fortsætter man med at føre et personligt angreb på lederen via Peter Vedel Kessing og andre.
Sagen er indberettet, ganske som i lignende sager ved institutioner i Danmark.
I andre asylcentre har der været vold og druk, som har resulteret i anmeldelse til politiet og afhentning til arresten. Det tyder på, at man har glemt denne mulighed i planlægningen.

Hvor rimeligt er det at ødelægge mandens fremtid på forhånd. Det er jo ikke rart at blive hængt ud, når man samtidig er meldt til politiet. Det tyder på manglende kendskab til området og til menneskelig adfærd.

Ernst Enevoldsen, Oluf Husted, Henrik Brøndum, erik mørk thomsen, Bjarne Frederiksen, Mona Blenstrup og Hans Aagaard anbefalede denne kommentar
Johanna Haas

1. Hvordan man end vender og drejer det, forekommer det særdeles mærkeligt, at true en person, som man angiveligt godt ved er psykisk syg med fængsel midt under en i gangværende magtanvendelse. Mens personen ligger fuldstændig værgeløs på jorden.
2.Udtrykket "Min lejr" får alle semantiske alarmklokker til at ringe. Næstved asyllejr er absolut ikke den til enhver tid siddende asylchefs helt private lovløse Guantanamo i dansk udgave.
3. Det forekommer helt unødvendigt sadistisk, at den syriske asylansøgers ansigt med magt drejes ned mod jorden, da han ligger helt ubevægelig og pacificeret med armen vredet rundt, benene i benlås og et granvoksent uniformeret menneske med en "staff" t-shirt siddende oven på sig. De tre sort-uniformerede "Staff" t-shirt klædte mennesker har i hvert fald aldrig hørt om mindste middels princippet i psykiatrien.
4. De såkaldt ”midlertidige asyllejre” - hvor mange asylansøgere efter Integrationsminister Inger Støjbergs ønske til afskrækkelse for nye flygtninge har boet siden lejrene åbnede - egner sig ikke til voldelige, psykisk syge med påfaldende adfærdsmønstre. Dette gælder både for asylansøgere, lejrchefer og andet personale.
5. Det er med denne sag blevet lysende klart, at lejrens personale ikke har de fornødne kompetencer til at afgøre om de kan magte en psykisk syg asylansøger i lejren. Det går jo ikke, når personalet, når de skriver "vi kan magte ham" i den interne logbog, tilsyneladende i virkeligheden mener, at de tre mand høj kan overmande asylansøgeren fysisk, smide ham på jorden - og råbe ham ind i hovedet til han kommer til fornuft. Fremgangsmåden er ikke hensigtsmæssig overfor psykisk syge mennesker. Asylret tvivler også på, om metoden er socialpædagogisk forsvarlig overfor ikke-psykisk syge mennesker, men det er en anden sag, som vi lader ligge her.
6. Hvad indberetninger til kommune og andre myndigheder angår har alle indberetninger den iboende svaghed, at det er dem, der har anvendt magtudøvelsen, der sidder på fortolkningsretten. Hvis indberetninger skal bruges til andet end bagudrettet legitimering af magtudøvelse forudsætter det en meget høj grad af faglig etik og selverkendelse hos de indberettende personer. En faglig etik og selverkendelse som lejrchefens øvrige opførsel i Næstved asyllejr klart har vist, at han fuldstændig mangler.
7. Det er fint at Information får flere oplysninger frem om benlåsen, men Asylret savner i høj grad at Langelands kommune, dvs. asylchef Ulrik Pihl, tager alle de andre særdeles påfaldende oplysninger alvorligt, som han og Langeland kommune har kendskab til gennem Informations artikler og Asylrets Facebook opslag fra 3.5.16 om vores besøg i kvindeafdelingen i Næstved asylcenter.
8. Skal asylchef KSN, som er idømt 40 dages betinget fængsel for vold mod børn i Landsretten i 2014 (http://newsbreak.dk/forstander-faar-dom-for-vold-mod-boern/) slippe fra angiveligt at have vredet armen om på kritiske asylansøgere på sit kontor og true dem, fordi andre asylansøgere på hans opfordring har "sunget" til ham om deres helt private kritiske opfattelse af lejren?
9. Skal KSN loyale tropper slippe fra at love asylansøgere bedre forhold og mere mad, hvis de skriver under på en underskriftsindsamling til fordel for ham?
10. Er disse former for afpresning, psykisk vold og sammenspisthed ikke også en form for utilstedelig magtanvendelse, som Langeland kommune burde anmelde eller i det mindste lade en uvildig tredjepart undersøge til bunds - for på det derefter foreliggende grundlag at afgøre, om politianmeldelsen burde udvides?
11. Langeland kommune burde som absolut minimum sikre en uvildig tredjeparts vurdering af alle de påfaldende hændelsesforløb og episoder som skildres af henholdsvis Asylret (kvindeafdelingen) og Information (teltlejren). Den igangværende politiefterforskning forekommer utilstrækkelig, idet den kun tager højde for en enkelt episode i en lang række af overgreb og misinformation begået af personalet overfor asylansøgerne i lejren.
12. Asylret har svært ved at forstå Langelands kommunes dispositioner og mener ikke, at kommunen lever op til sit tilsynsansvar i forhold til asyllejren i Næstved, hvis de ikke tager de fremkomne oplysninger mere alvorligt end asylchef Ulrik Pihls hidtidige kommentarer lader ane.
13. Asylret foreslår at den uvildige tredjepart kunne være Amnesty, Institut for Menneskerettigheder eller Dignity. Vi foreslår at undersøgelsen / udredningen foregår med arabisk tolk og under former, hvor også lejrens kvindelige beboere tør ytre sig om forholdene.
14. Asylret foreslår at denne undersøgelse munder ud i en rapport, som Langeland kommune, Integrationsministeren og Udlændingestyrelsen får i hænde, således at rapportens konklusioner kan indgå i regeringens og de danske myndigheders fornyede overvejelser omkring hvorledes man sikrer asylansøgeres rettigheder, når man udtænker nye "midlertidige" asyllejr konstruktioner.
Asylret, Johanna Haas og Said Parvin

Thomas Jakobsen, Kirsten Mindegaard, Hans Larsen, Mads Berg, Gert Romme, Karsten Aaen, Niels Duus Nielsen og Peter Andersen anbefalede denne kommentar

Alt-andet-lige, så har Langelands Kommune og kommunens politikere det fulde ansvar i denne meget ubehagelige og helt uanstændige sag:

- For helt overordnet, er det fortsat sådan, at når man har taget andre i sin varetægt, har man også det totale ansvar for dem og deres velbefindende. Og det har Langelands Kommune gjort i denne sag.

- Og videre er det helt overordnet også sådan, at enhver arbejdsgiver har et såkaldt "principalansvar" for sine ansatte. Det havde i "Gamle Danske lov" (vist nok afsnit 4). Og når Langelands Kommune har en psykopat ansat som ansvarlig lejrleder, har Langelands Kommune selvfølgelig påtaget sig et stærkt "styrket" ansvar.

Så kan man selvfølgelig diskutere, og Langelands Kommune og dens politikere har udstyret denne kommunale lejrleder med de rette "værktøjer" i form af psykologer, uddannelse i håndtering af posttraumatisk stresssyndrom osv. For det er jo ganske godt belyst, at omkring 40-48% af alle disse krigsflygtninge lider voldsomt af PTSD, der nødvendigvis skal behandles. Men også dette er Langelands Kommunes og dens politikeres forbandede ansvar, som de absolut ikke skal kunne "tørre af" på nogen - hverken lejrlederes eller asylchefen.

Karsten Aaen, Johanna Haas og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Jens Erik Starup

Hvad angår lovgivning, så kan man jo passende tage udgangspunkt i fortalen til Jyske Lov.
Fortalen begynder: Med lov skal land bygges.
Hvad er det så loven skal. Den skal jo beskytte befolkningen mod vilkårlighed.
Kan loven eller myndigheden ikke leve op til dette, så falder samfundet fra hinanden.

Henrik Brøndum

Denne sag er ude af proportioner.

Selvfølgelig er der masser af forbedringsmuligheder.
Den danske stat kunne have brugt extra milliarder på flygtningene.
Langeland Kommune kunne have forlangt straffeattest når de ansatter personale. (Det skal man faktisk fremvise hvis man vil have et juniorjob i et supermarked).
Den psykisk syge asylansøger kunne være visiteret til en institution der var bedre rustet.
Lejrchefen kunne have sørget for omgående at få asylansøgeren politianmeldt for trusler - og dermed formodentlig indespærret på en sikret institution. Han var i stedet mere large - og måtte trække i nødbremsen.

Men intet af dette berettiger pressehistorier, sager og administration. Petitesser som dette er noget man lærer af internt i sin organisation og forbedrer skridt for skridt.

Venligboere, flygtningevenner og andre godgørere ødelægger deres sag ved at fare så hårdt frem med dette - Information må lukke denne ikke-historie ned.

Hans Aagaard, Ernst Enevoldsen, Anne Eriksen, Thomas H. Pedersen og Torben - Nielsen anbefalede denne kommentar
erik mørk thomsen

Johanne Haas
Problemet er, at jeg tro på, at der altid er mindst 2 sider, af samme sag.
Og som tidlige medarbejder, og nu frivillig, har jeg lært, at kende forskel på et partindlæg, og en, som det nu kan lade sig gøre, nøgtern fremstilling af fakta.
Og at Information i denne her sag, bedriver partindlæg, ud fra en bestemt holdning, kan vel ikke diskuteres.
Derfor forsøgte jeg ironisk, at stille det skabt op, i onde og gode folk.
Hvilken naturligvis ikke findes, da der findes gode folk, i alle lejre, men også onde folk, i alle lejre.
Det uanset hudfarve, region, kultur og hvor, de evt. komme fra.
Som frivillig indenfor psykiateren, for LAP(Landsforening Af nuværende og tidlige psykiatribrugere) ved jeg, at der blandt brugerne, findes folk, der skræmmer de andre bruger, ved deres opførelse.
Nogle gange skulle man tro, at det var bande miljø, der beskrives, dummebøder m.m., for at blive i den lette ende.
Her forsøge man så, at give de vodlige personer, dobbelt, 3 dobbelt doser medicin, således de bliver til zombier, der ikke ved, hvilken dag, det er.
Og for mig, er det værre, end at blive bæltfixseer, eller at, der bliver brugt fysik magt, herunder ben lås.
At ben lås har dræbt nogle få, ved jeg,, med pillerne slå mange ihjel.
Virkeligt mange.at det lige nogle år, før vi dør af dem, ændre ikke det fakta, at vi død af dem.
Så hvad vil man helst udsætte for?
Et andet problem er, dur alle de medarbejder, der er ansat til, at havde med andre mennesker at gøre, til det.
Bare en, der ikke kan styre sin magt overfor andre, men misbruger den.
Ikke ifølge fagforeninger, ikke ifølge ledelse gruppen fra myndigheder, men nok, når man snakker med de ansatte på gulvet, specielt sygeplejerske.
Ja, selv nogle fra FOA, kan se det.
Selv om jeg gå ind for, at man taler pænt til hinanden, kunne jeg ikke lade være med at grine, da jeg for nyligt, hørte en bruger, på en lukket afdeling, kalde en medarbejder for, " en lille Hitler fanden"..
Brugerne havde ret, ifølge mig, den medarbejder skulle aldrig havde været ansat.
Og måske skulle lederen af asyllejren aldrig havde været ansat, specielt når der i forvejen, har været en sag, om kæft, trit og retning, fra han side.
Men så komme spørgsmålet, hvorfor kan en person, som han blive ansat?
Er forholdningen så voldsomme i asyllejren, at en lille gruppe asylansøger, ødelægger det for de mange, at det er nødvendig, med en " hård hund", som leder?
Det kunne jeg godt tænke mig beskrevet, saglig uden føles, men kun fakta.
Ligeledes hvorfor er vedkommen asylansøger, overflytte, fra Thisted til Næstved?
Tyranserser han også de andre beboer der?
Spørgsmålen er mange, svarende er desværre få!

Hans Aagaard, Bjarne Frederiksen og Johanna Haas anbefalede denne kommentar
Robert Kroll

1) Noget kan dokumenteres
2) Noget kan sandsynliggøres
3) Noget hænger bare og blafrer "i vinden" - det kan være rigtigt eller forkert, men man kan bare ikke objektivt finde ud af det.
4) Noget kan forsvares - andet kan ikke.

Hvis der er "en sag", så må politi og anklagemyndighed præsentere den i retten, og dommen vil vel så være punktum - med mindre den ankes, men så får man jo også til sidst en endelig dom (domfældelse efter anlageskriftet eller hel eller delvis frifindelse).

Er det ikke bare at vente og OPMÆRKSOMT følge en eventuel retssag og se den endelige dom ?

Anne Eriksen, Hans Aagaard og Johanna Haas anbefalede denne kommentar
Johanna Haas

@erik mørk thomsen:
tak for dit indgående svar, som jeg absolut kan forstå, selvom vi ser grundlæggende forskelligt på visse aspekter i sagen. Herunder om Information har tilstrækkeligt belæg for deres artikler, hvilket jeg absolut mener er tilfældet. Det er dejligt, når man mødes af sobre debatsvar som dit fra en "modpart" i en sag. Så giver det pludselig mening, at udveksle tanker her...

Johanna Haas

@Robert Kroll:
Det ville være dejligt, hvis vi blot kunne afvente, om der rejses tiltale i sag om benlås. Men
Langeland kommune bør efter min vurdering iværksætte en uvildig undersøgelse af en lang række kritisable forhold / overgreb som er kommet for dagens lys i bl.a. Informations artikler. Derfor er det ikke gjort med blot at afvente en eventuel retssag, der kun afdækker det juridiske aspekt i en enkelt hændelse, når der optræder i en lang række af hændelser...

Poul Sørensen

Jeg syntes at Langeland kommune skal indskærpe en fremtidig lejrleder, at det ikke er hans lejr ( som det udtrykkes af lejrlederen i videoen ), men at lejren skal omtales som "vores lejr" over for beboerne.

Johanna Haas

@Henrik Brøndum:
"Petitesser som dette er noget man lærer af internt i sin organisation og forbedrer skridt for skridt," skriver du. Vi er stærkt uenige i, at der er tale om petitesser i Næstved asylcenter. Men jeg lader den side ligge og vil blot gøre opmærksom på, at hvis en organisation skal lære noget kræver det en vilje til netop dette. Ellers kan der i en organisation ske det ene, det andet, det tredje og det fjerde uhensigtsmæssige uden at noget forbedres eller nogen griber ind. Organisationer har også en stor iboende vilje til selvopholdelse - uanset hvad.

Staten (Udlændingestyrelsen) har med hensyn til de såkaldte "midlertidige asyllejre" udtænkt en sindrig ansvarsforflygtigende konstruktion mellem 3 instanser: Udlændingestyrelsen, Beredskabsstyrelsen og den kommune, som driver den "midlertidige asyllejr" - ofte pr. langdistance.
De "midlertidige asyllejre" er ifølge Udlændingestyrelsen udenfor det ordinære asylsystem. Når et statsligt system er sat i system til at være "udenfor systemet" er der kun borgerne i det store normalsystem (samfundet) tilbage, til at reagere på de nødråb, som de får fra beboerne i de "midlertidige asyllejre;" dem vi har anbragt udenfor lov og ret og det ordinære asylsystem i en "midlertidige asyllejr."
PS. Pladserne i de såkaldte "midlertidige asyllejre" er meget dyrere og af meget ringere kvalitet end pladserne i det ordinære asylsystem: En organisation kan også savne fornuft og rimelighed i
sine dispositioner.

Torben - Nielsen

I de gode gamle dage arbejdede jeg for en entreprenør, som renoverede de gamle søforter ud for København. Her blev der på Middelgrundsfortet på et tidspunkt indlogeret asylansøgere fra Sri Lanka og Palæstinensere.

Og her var der dagligt konflikter imellem de to grupper, det skyldes især at den ene gruppe anså spisebestikket for urent efter at den anden gruppe havde benyttet det.

Løsningen blev, at den ene gruppe blev indlogeret på den ene side af gangen og den anden gruppe på den anden side. Og så gik der en bevæbnet vagt ned gennem gangene for at holde parterne adskilt!!

Læren må så være at når der bliver indlogeret forskellige grupper på et begrænset areal, er man nødt til at holde en meget stram styring og kontrol, eller ender det i kaos og konflikter.
Det er mit indtryk, at den udskældte lejrledelse har løst de opståede konflikter, med de midler der var stillet til rådighed.

Midlertidige asyllejre i form af teltlejre, er den mulighed som samfundet er blevet enig om at stille til rådighed for asylansøgere. Der ingen der tvinger asylansøgerne til ophold i Danmark, de har jo passeret i gennem mange sikre lande inden de er nået til Danmark. Dette kan man være enig i eller ej, men man er nødt til at forholde sig til, at det er nu engang den mulighed som samfundet har valgt.

Lejrenes hovedopgave er at dække asylansøgerenes basale behov så som sikkerhed og tryghed, beskyttelse mod klima, varme, tøj, og daglige fornødenheder som mad og lign. Det er derimod ikke lejrenes opgave at dække beboernes behov for en meningsfuld tilværelse, eller andre egoistiske behov. Dette er det op til beboerne selv at klare.

Det vigtigste behov, som skal opfyldes for asylansøgere må vel være behovet for sikkerhed og tryghed, da det jo er fraværet af sikkerhed og tryghed som får asylansøgerne til at flygte fra deres hjemlande.

Johanna Haas

@Torben Nielsen:
der er ikke meget sikkerhed og tryghed i stadige trusler fra personalet og i at være underlagt en asyllejrchef med en stærkt påfaldende adfærd, som kalder asylansøgere op på sit kontor, vrider armen om på dem (i bogstaveligste forstand) mens han oplyser dem om, at han ved alt hvad der foregår i lejren...
Tidlige Medarbejders kommentarer på Information.dk er oplysende...

Johanna Haas

PS: @Torben Nielsen igen:
samfundets valg af muligheder kan godt være forkerte, hvis de nedbryder menneskets iboende værdighed - eller er skadeforvoldende. i de tilfælde viser historien, at det typisk er borgerrettighedsbevægelser og almindelige borgeres indignation og protest, der har sat gang i en udvikling mod det bedre...