Læsetid: 4 min.

Et liberalt samfund må tåle, men ikke nødvendigvis støtte frihedens fjender

Bare fordi man ikke er et militant demokrati, som aktivt bekæmper demokratiets fjender, er man ikke dermed tvunget til at være et ’tossegodt’ demokrati, der ser sig forpligtet til at støtte enhver ideologi
23. maj 2016

Regeringen og et bredt flertal af Folketingets partier (S, DF, LA, SF og K) er blevet enige om, at demokrati- og menneskeretsfjendtlige trossamfund, ikke (længere) skal kunne få økonomisk støtte fra det offentlige.

Det sker som reaktion på TV 2’s programserie Moskeerne bag sløret, der har afsløret, at der fra visse danske moskeer udgår fundamentalistisk og demokratifjendsk forkyndelse. Konkret er det aftalt, at sådanne religiøse foreninger ikke længere kan modtage kommunal støtte til folkeoplysning eller låne/leje af kommunens lokaler til sine aktiviteter, ligesom de skal fratages skattemæssige fordele i form af fradrag.

Læs også: ’Ved at falde for forbuddets fristelser svækker vi vores samfund’

Det er endvidere blevet besluttet at skærpe tilsynet med visse religiøse friskoler (som modtager statsstøtte på linje med andre friskoler) for at sikre respekt for principperne om frihed og folkestyre.

Derimod mangler partierne fortsat at tage stilling til, om man muligt – i højere grad end hidtil – bør kriminalisere (visse) demokrati- og menneskeretsfjendtlige ytringer (i religiøse læreforhold).

Liberalt frihedssyn

Hvad siger denne sag om vores opfattelse af demokrati og statens mulighed for at imødegå demokratiets fjender?

Vores grundlov har grundlæggende et liberalt syn på frihedsrettighederne og brugen af dem. Man må som individ eller forening grundlæggende sige og mene, hvad man vil om demokrati og menneskerettigheder, så længe man ikke opfordrer til vold eller forhåner bestemte persongrupper.

Større betænkeligheder knytter sig til spørgsmålet om i videre omfang end i dag at kriminalisere menneskerettighedsfjendske og antidemokratiske ytringer. Her er man inde og røre ved essensen i den liberale demokratiopfattelse: at der skal være frihed til at italesætte muligheden af en anden samfundsform end den eksisterende, baseret på et andet menneskesyn, end det for tiden fremherskende.

Hvis man begynder at kriminalisere demokrati- og menneskeretsfjendtlige ytringer (ud over hate speech og opfordringer til vold) bevæger man sig væk fra det liberale demokrati i retning af det såkaldt militante demokrati, som vi kender fra både Tyskland og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. I denne forfatningsmodel er visse værdier – demokrati, retsstat og fundamentale rettigheder – hævet over diskussion.

Staten kan følgelig med straf, forbud osv. beskytte sig selv mod demokratiets fjender, og frihedsrettigheder skal ikke kunne misbruges af frihedens fjender.

Den danske forfatning – grundloven – hviler dog som sagt ikke på det militante syn på demokratiets fjender (men det er givetvis noget, som vil blive drøftet, når vi en dag igen skal revidere vores gamle grundlov).

Frihed kontra forbud

Princippet om det liberale demokrati kan dog ikke uden videre levere svar på, hvorvidt demokratiets fjender skal kunne få statsstøtte eller ej. Én ting er at tolerere alle synspunkter, men er det nødvendigvis ensbetydende med, at man i ét og alt skal behandle alle synspunkter ens?

Dilemmaet opstår, fordi det danske samfund ikke kun handler om frihed kontra forbud. I Danmark har vi som bekendt opbygget en velfærdsstat, som indkræver mange skattekroner, men til gengæld påtager sig økonomisk og på anden måde at understøtte visse formål, der anses for samfundsgavnlige – det være sig sociale, uddannelsesmæssige, folkeoplysende og kulturelle formål.

Umiddelbart kunne den betragtning da være nærliggende, at eftersom det i en liberal forfatningsorden er tilladt at mene både det ene og det andet om demokrati og menneskerettigheder, er alle holdninger til demokrati og menneskerettigheder dermed også principielt lige gode, hvorfor man ikke i en retsstat kan diskriminere demokratiets fjender ved at afskære dem fra samme adgang til støtte som andre.

Til grin for egne penge?

Det kan umiddelbart forekomme vanskeligt at begrunde, hvorfor de synspunkter/holdninger, vi i en liberal forfatning tolererer, og som derfor frit kan fremsættes, ikke dermed også kvalificerer til støtte på linje med andre synspunkter/holdninger.

Dermed anses nogle synspunkter/værdier jo som bedre end andre, hvilket ikke forekommer specielt liberalt.

Pointen er imidlertid, at en stat med en liberal forfatning nok må tåle frihedens fjender, men ikke også dermed er forpligtet til ligefrem at understøtte dem. Et liberalt demokrati vedkender sig sine egne værdier uden at afskære andre værdier fra at komme til udtryk. I et demokrati baseret på menneskerettigheder er staten derfor ikke forpligtet til at støtte ekstremistiske kræfter på lige fod med de kræfter, der virker til at styrke og bevare den eksisterende samfundsform.

Det er nok, at staten tolererer den forfatningsfjendtlige ideologi. Som kirkeminister Bertel Haarder har formuleret det: »Vi vil ikke være til grin for egne penge.«

Bare fordi man ikke er et militant demokrati, som aktivt bekæmper demokratiets fjender, er man ikke dermed tvunget til at være et ’tossegodt’ demokrati, der ser sig forpligtet til at støtte enhver ideologi. Det liberale demokrati er med andre ord ikke nødvendigvis et værdineutralt demokrati. Det ser vi tydeligt markeret og bekræftet i den øjeblikkelige danske politiske debat. Og det er nok ikke så tosset.

Jens Elo Rytter er professor i forfatningsret på Københavns Universitet og bidrager med kommentarer og analyser i Information

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Kurt Nielsen
  • Niels Duus Nielsen
  • ingemaje lange
Kurt Nielsen, Niels Duus Nielsen og ingemaje lange anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jørn Petersen

Hvad er det for en ideologi som skal sætte begrænsende spilleregler for alle os andre og definere hvem som er fjender eller ej.

Det jo ingen hemmelighed at liberalister forsøger at beskrive deres ideologi som en gave til alle, men tag ikke fejl, liberalisme er en forklædning for fascisme uanset hvor mange tåbelige bøger de skriver om emnet.

Der er mange som ikke er " liberalister " og som ser " liberalister " som de største fjender af vores samfund, så hvad er det for rettigheder som " liberalisterne " mener de har som andre ikke har.?

Den farligste er den som fortæller andre er farlige, for de benytter sig af at skabe frygt.

Anne Eriksen

Udtryk som "liberal" er som andre, venstre - højreorienteret - blokke i forskellige farver, forsæt selv - er farlige, fordi det overlader til tilfældet (eller medierne) om at fortolke præcist, hvad det egentlig drejer sig om!
Forståelsen er jo summen af det, individet har mødt - og nej, man er ikke dum (hvem vil være det)?
Her i den digitale tidsalder er det mere nødvendigt end noget andet...

Man er altså nødt til at udpensle sit budskab, træls - men i den lange ende tjener det et vældig godt formål. Forståelsen for statens "reformer" og andre smarte ting (aflytning) får en helt anden modtagelse.
Ved godt, det er nemmere at fyre "mærkater" af,men tænk på næste valg (forhåbentlig snart?).
Naturligvis kræver det opfølgning, hvis nogen i kampens hede kommer for godt i gang med løfterne.

Niels Duus Nielsen

"Det liberale demokrati er med andre ord ikke nødvendigvis et værdineutralt demokrati. Det ser vi tydeligt markeret og bekræftet i den øjeblikkelige danske politiske debat. Og det er nok ikke så tosset."

Jeg er principielt enig med Jens Elo Rytters udlægning, men vil dog anfægte hans konklusion ved at citere mig selv fra en anden tråd:

"Problemet er, at staten ikke er nihilistisk. Staten er styret af en række værdier, der udelukker visse individuelle værdier og fremhæver andre. Den herskende ide er i disse år, at borgere, der ikke kan betale sig fra et rent økonomisk perspektiv, ikke har nogen værdi, og derfor skal straffes. Jeg er en sådan borger, som "ligger til byrde for samfundet". Staten blander sig derfor hele tiden i mit liv, og tvinger mig til at deltage i absurde ritualer, såsom ritualet "at stå til rådighed" for et arbejdsmarked, der ikke har brug for sådan nogen som mig."

Den måde, det ikke-neutrale liberale demokrati blander sig i mit liv på, synes jeg faktisk er ret så tosset.

Kurt Nielsen, Anne Eriksen, Erik Feenstra og Espen Bøgh anbefalede denne kommentar
Espen Bøgh

Det var og er en vanvittig overskrift; "Et liberalt samfund må tåle, men ikke nødvendigvis støtte frihedens fjender!"

- Prøv lige at vende den om en gang(?), skal vi først have tilstande som i Mellemøsten før vi indser tåbeligheden i den slags holdninger.

I flere storbyer i Europa har vi blodigt erfaret, at den modsatte holdning ikke findes hos disse terrorister for religiøs fundamentalisme som samfundsgrundlag, - men uden tålelighed for hverken demokrati og frihed.

Mod den slags må og skal et demokratisk liberalt samfund reagere - ikke kun når skaden, men sandelig lang tid for det sker, ellers er der ingen fremtid for det demokratiske liberale samfund, og fremtiden vil i så fald tilhøre disse mørkemænd og deres magtliderlighed på religiøst grundlag alene.

Philip B. Johnsen

Det er syntes jeg ikke så vanskeligt, at forstå denne lovgivning, der er en naturlig udvikling i den radikaliseret nationalistiske kontekst, den lov formes af.

'Ikke hvide menneskers liv', de såkalte svært integrerbare, deres liv, er intet værd for Venstre, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti, hvilket diskussionen om asyl kvoter er utvetydigt bevis for.

Fra link:
Embedsmændenes syn på jødiske flygtninge i 1930erne
Lone Rünitz, projektforsker (Dansk flygtningepolitik 1933-45) Dansk Center for Holocaust- og Folkedrabsstudier:

"Dansk flygtningepolitik i 1930erne var ikke lagt an på at afhjælpe et humanitært problem. Det var en politik, som indtil 1938 tog sigte på at undgå, at et større antal tyske jøder tog permanent ophold i Danmark, og fra sommeren 1938, at forhindre at de kom ind i landet.
Herom var der bred politisk konsensus."

De tyske jøder døde i koncentrationslejrens gaskamrene, som resultat af denne danske politik.

Link: Link: http://docplayer.dk/8403681-Embedsmaendenes-syn-paa-joediske-flygtninge-...

Kurt Nielsen, Niels Duus Nielsen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar