Baggrund
Læsetid: 4 min.

Naturmøde med horisontlinje

Naturmødet i Hirtshals debuterede i vindstille solskin med miljødebatter om sommerfugle og vandløbsrensning. Og med havfruer i varmtvandsbalje på stranden
På kysten ved Hirtshals tænder de mindste fra Horne Skole lys, mens de større børn gør klar til dykkerskole. Alt sker det som led i danmarkspremieren på Naturmødet, hvor man også på stranden kan sidde i badekar – efter en tur i bølgen – og spise tobis.

Cathrine Ertmann

Indland
28. maj 2016

Sjældent har horisontlinjen været så klar ud for Hirtshals som her under Naturmødet. Solen bager, og der er næsten ingen vind. Det virker næsten helt unaturligt i denne forblæste by.

Naturmødet udgår fra Trappen, altså kunsttrappen mellem torvet og havnen. Øverst foran trappen står et blåt telt, der er formet som et skib. Herinde huserer Anders Lund Madsen i hyggesofaer. Hans debat handler om sammenhængende naturarealer. Stemningen er heftig. Vandløbsrensning er smertensbarnet. Men her bliver selv den barske Flemming Fuglede fra Bæredygtigt Landbrug åbenbart blød i knæene i en debat med Maria Reumert Gjerding fra Enhedslisten.

»Okay!« siger han, hvorefter publikum bryder ud i spontan applaus. »Men det skal være frivilligt,« prøver han at tilføje. Og Anders Lund Madsen strækker sejrsarme i vejret. Om lidt skal han diskutere ’Planloven – sexet eller ej,’ som han udtrykker det ...

Lidt som på Mors

Dette er det første Naturmøde nogensinde. Hjørring Kommunes forvaltning fik ideen, da den ville formulere en naturplan. Og Danmarks Naturfredningsforening og organisationer for både landbrug, fiskeri og miljø har støttet op om projektet. På åbningsdagen torsdag kom der mere end 1.500 mennesker.

Grundmodellen for Naturmødet stammer tydeligvis fra Folkemødet på Bornholm. Men egentlig minder Naturmødet mere om Kulturmødet på Mors, fordi det også er rettet mod mennesker, der brænder for det samme. Men Hirtshals har også en havn i vild vækst. Og Husmoderstranden, hvor kvinderne har stået og ventet nervøst på fiskerne, der burde været kommet ind for længst.

Nede på Husmoderstranden vil jublen dog ingen ende tage i dag. Oppe i en enorm træbalje sidder fire skønne havfruer og pjanker i varmt vand til skuldrene. ’39,6 grader varmt,’ konstaterer den ene af kvinderne med elegance.

En mand nærmer sig og vil gerne med i baljen. Men den går ikke. Han skal først ud i bølgen blå. Til gengæld står der den mest dragende sauna lige ved siden af – et trærør med indbygget sauna og vindue direkte ud mod havet.

Hirtshals Fyr lyser hvidt mod den blå himmel. Længere henne ad stranden står en kok under et dekorativt sejl og koger suppe på bål. Det er ’Gourmensch’-kokken Jakob Nusbaum, der byder på ’thaiinspireret bålfiskesuppe med kulmule, laks og mørksej’. »Det skal jo ikke være snobrød det hele,« som han formulerer det.

Nede ved vandkanten er nogle store børn fra Hjørring Musiske Skole ved at blive hjulpet i våddragter. De stiller sig med ryggen til havet, mens de langsomt træder baglæns, så svømmefødderne svupper. Imens ser en 0.-klasse fra Hirtshals Skole beundrende til. Bag børnenes selvlysende veste sejler en Colorline-færge ind mod Hirtshals Havn. Norge er kun tre timer væk.

Cathrine Ertmann

Stankelben og skidtfisk

Oppe i klitterne står en naturvejleder med nogle kriblekrablebakker. Et firben trykker sig ind til glasset.

»Se, det er en hun, og den er gravid. Den føder levende unger – op til 10 unger,« siger naturoraklet. Og jo. Et firben kan åbenbart godt spise stankelben. Så stikker benene bare ud af munden.

Et par naturgrønne mænd fra Vendsyssel Historiske Museum prøver også at foreslå eksotisk føde til naturmødedeltagerne.

De renser omhyggeligt nogle bittesmå skidtfisk og dypper dem i bærbar friture. ’Spis tobis!’ som de siger – uden at røbe, at de smager som rødspætte.

Catrine Ertmann

37.000 arter

Det er ellers klumpfisk, der har gjort Nordsøen Oceanarium berømt – og filmen Klumpfisken. Her under Naturmødet byder centrets forskere på ’skolestue’, hvor en række miljøpolitikere og miljøorganisationsfolk skal undervises i miljø.

Lektor Hans Henrik Lund fra Københavns Universitet går gladeligt ind i rollen som skrap lærer, når han forklarer, hvorfor det er nødvendigt at redde en truet sommerfugl på Røsnæs sydskrænt.

»Ved at gøre noget godt for de sjældne arter, gør vi også noget godt for almindelige arter,« forklarer lektoren.

Hans ’elever’ får dog ikke rigtig lov til at svare. Men vi får da alle sammen indprentet, at der findes 37.000 kortlagte arter i Danmark.

Catrine Ertmann

Alt for jordfordelingen

Undervejs kommer Hjørrings socialdemokratiske borgmester Arne Boelt forbi og tager sig tid til en snak uden for skolestuen.

»Naturmødet handler om, at vi skal aflevere kloden bedre, end vi modtog den,« siger borgmesteren med horisontblik.

Og så fortæller han om drømmen om at skabe sammenhængende naturarealer i Hjørring, også selv om det vil kræve et ’kommuneoverskridende’ samarbejde med naboerne i Frederikshavn, Brønderslev og Jammerbugt. Arne Boelt er tidligere Falck-redder og en jordnær mand:

»Det kræver, at vi ser på jordfordelingen,« siger han. »Og det kan vi kun ordne, hvis vi snakker om det.«

Nede i det store telt Thunderdome skal syv mænd og en kvinde nu til at diskutere det demokratiske i Planloven. På havnepromenaden fortsætter et ældre aktivistpar deres vandring med skiltet ’Vi gi’r ikke en SKI FOR GAS.’ Det lyder også ret indlysende på vendelbomål.

Men hov. Der er kommet lidt gus i horisonten. Det blæser op. Hirtshals ligner sig selv.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her