Læsetid: 6 min.

De pårørende: Vi led under Ekstra Bladets kampagne

Vrede, afmagt og sammenbrud plagede Eddy Lopez og Søren Lyngbjørns nærmeste pårørende under Ekstra Bladets langvarige kampagne, fortæller de nu til Information
Søren Lyngbjørn og Eddy Lopez, som var gidsler i Somalia, vandt i går sagen om erstatning, så Ekstra Bladet skal betale de to i alt 600.000 kroner plus sagsomkostninger. Arkiv
14. maj 2016

Det var umuligt at undgå. Uanset om de var i supermarkedet, i kiosken eller på en tankstation, risikerede de at få smasket billederne af Søren Lyngbjørn og Eddy Lopez i hovedet fra forsiden af Ekstra Bladet.

Gennem knapt et år, fra juli 2012, måtte de nærmeste pårørende til søfolkene Eddy Lopez og Søren Lyngbjørn leve med, at formiddagsavisen imod deres vilje kørte kampagnen »Skal Eddy og Søren rådne op i Somalia?«.

Det var en af Ekstra Bladets længste kampagner nogensinde. Den samlede knap 50.000 følgere på en facebookprofil, som avisen oprettede under samme navn. Og det sled hårdt på de pårørende, fortæller de nu til Information.

I forvejen hang Eddy og Sørens skæbne i tankerne hos deres nærmeste døgnet rundt. Søfolkene var udsat for en af de alvorligste forbrydelser, man kan forestille sig. I januar 2011 blev de kidnappet fra coasteren Leopard i Det Arabiske Hav og gennem halvandet år havde de været fanger hos somaliske pirater under et hårdt fysisk og psykisk pres.

Eddy Lopez og Søren Lyngbjørn følte sig krænkede over Ekstra Bladets behandling af dem, mens de var i fangenskab, og stævnede efterfølgende JP/Politikens Hus – der ejer Ekstra Bladet. Mediehuset og Ekstra Bladets chefredaktør Poul Madsen blev i Københavns Byret dømt til at betale 300.000 kroner til hver af søfolkene, i alt 600.000 kroner. De havde krævet en million i erstatning.

I dag – tre år og to uger efter frigivelsen af søfolkene – fortæller de pårørende om de frustrationer, den afmagt og vrede, der plagede dem under Ekstra Bladets langvarige kampagne.

»Det var simpelthen usmageligt. Søren og Eddy var som gidsler den svage part. De var ukendte i offentligheden, men Ekstra Bladet gjorde dem til folkeeje. Det var en kæmpe frustration. Jeg var meget vred og havde en stærk følelse af afmagt. Det prikkede i min hud over det hele og gjorde ondt i maven, når jeg så Eddy og Søren på Ekstra Bladets forside. Jeg kunne ikke undgå at se det, ligegyldigt hvor jeg færdedes. Jeg bor på Nørrebro, hvor der er kiosker over det hele,« fortæller Ricardo Romo. Han er danskchilener og sammen med sine brødre Pedro og Esteban Romo nærmeste pårørende til Eddy Lopez i Danmark. Ricardo Romo varetog den danskchilenske kaptajns interesser i Danmark, mens Eddy Lopez sad som gidsel i Somalia. Det indebar også, at Ricardo Romo jævnligt blev orienteret om sagen på møder i Udenrigsministeriet med den kreds af personer, der håndterede gidselsagen.

Artikler i Ekstra Bladet om gidselsagen i starten af juni 2012 bekymrede Ricardo Romo. Han tog initiativ til på vegne af seks pårørende at sende en indtrængende appel til chefredaktør Poul Madsen om at undlade omtale af gidselsagen »i denne fase af forhandlingerne«. De pårørende og deres kære havde lidt nok, og Poul Madsen ville kunne hjælpe gidslerne bedst ved at undlade omtale af sagen, lød det i appellen. Den blev afvist af chefredaktør Poul Madsen, der svarede, at hvis tavshed var vejen frem, så var gidslerne kommet hjem.

På det tidspunkt var der fuldt blus på forhandlingerne med piraterne om at få gidslerne hjem, hvilket også blev bekræftet i byretten af Ekstra Bladets eget vidne, den danske forhandler der går under dæknavnet mr. Jensen.

»På møderne i Udenrigsministeriet sagde de, at Ekstra Bladets kampagne var skadelig for fremdriften i forhandlingerne. Den lavede rod i det hele,« siger Ricardo Romo, der også fortæller, at sagen tog hårdere og hårdere på ham.

Og pludselig blev presset fra Ekstra Bladets kampagne oven i bekymringerne for gidslerne, for meget.

»Jeg havde det fysisk og psykisk dårligt. En morgen knækkede jeg sammen under presset og måtte gå til psykolog i længere tid for at kunne få hverdagen til at hænge sammen.«

Manipulation

Ifølge Ricardo Romo har Ekstra Bladet kynisk og bevidst og mod bedre vidende udnyttede Søren Lyngbjørn og Eddy Lopez i fangenskab uden hensyn til de presseetiske regler, der siger, at medier i videst muligt omfang skal tage hensyn til ofre for forbrydelser og deres pårørende.

»Det viser sig jo, at kampagnen var den største form for manipulation. Det kunne man tydeligt se i filmdokumentaren ’Ekstra Bladet uden for citat’. En af bladets egne journalister havde viden om, at der blev forhandlet med piraterne, og de drøftede, om bladet kunne blive beskyldt for at ødelægge det. Ekstra Bladet valgte at stole mere på udsagn fra gidseltagerne om, at der ikke skete noget i forhandlingerne, end på Udenrigsministeriet, rederiforeningen samt os pårørende,« siger Ricardo Romo.

Hans bror, Pedro Romo, der også skrev under på appellen til Poul Madsen, er ked af, at Ekstra Bladet ikke lyttede til de pårørende.

»Det var meget ubehageligt og nedværdigende for mig at se Eddy og Søren blive udnyttet af Ekstra Bladet. Journalisterne burde sætte sig i de pårørendes sted. Var det deres egen familie, der sad som gidsler, gad jeg nok se, om de havde gjort det samme,« siger Pedro Romo, der også deltog i enkelte møder i Udenrigsministeriet, når han var hjemme fra jobbet som skibsfører på verdenshavene.

Medunderskrivere på appellen til Ekstra Bladets chefredaktør var foruden Ricardo Romo og hans to brødre Pedro og Esteban, også Eddy Lopez’ hustru i Chile, der havde parrets tre mindreårige sønner at drage omsorg for. Søren Lyngbjørns forældre, det pensionerede lærerægtepar Gerda og Jan Lyngbjørn fra Fynshav på Als, skrev også under på appellen.

Gerda Lyngbjørn er i dag 76 år og forklarer, at hun fortsat er præget af den belastning, som Ekstra Bladets kampagne udsatte hende for oven i bekymringerne for hendes søn. Hun magter ikke at tale om det i offentligheden. Hendes mand, Jan Lyngbjørn på 82 år, vil gerne sætte ord på. Det var blandt andet ham, der måtte handle ind i Brugsen.

»Gerda kunne ikke klare det. Hun følte sig krænket over Ekstra Bladets kampagne og magtede ikke at blive konfronteret med den i avisstativet ved kassen i Brugsen, hvor hun fik den lige i hovedet,« fortæller Jan Lyngbjørn.

Selv var Jan Lyngbjørn også påvirket af kampagnen.

»Det var ubehageligt. Jeg var vred og magtesløs over, at Ekstra Bladet ikke kunne nære sig. Det var ret kynisk. De gjorde det for at tjene penge og tilrane sig sympati.«

Jan Lyngbjørn har aldrig haft de store tanker om Ekstra Bladet som medie. I dag har han heller ikke mange pæne tanker om, at chefredaktør Poul Madsen ikke lyttede til de nærmeste pårørendes appel om at skåne gidslerne.

»De gjorde jo bare det, de mente, der skulle gøres. Det er jo en aktivistisk avis, og kendsgerningen var, at det kunne vi ikke gøre noget ved. Presseetik er ikke det, der tynger Ekstra Bladet mest,« siger Jan Lyngbjørn.

Kunne have været rask i dag

Alligevel er der visse smertelige tanker, som fortsat plager Jan Lyngbjørn her tre år efter, at Søren kom hjem. Havde Ekstra Bladet lyttet til de nærmeste pårørende, til Udenrigsministeriet og rederiforeningen, havde hans søn Søren måske ikke været så handicappet, som han er i dag.

»Hvis de ikke havde lavet den kampagne, var Søren måske kommet hjem i sommeren 2012. Det tyder alt jo på, selv om det ikke kan bevises. Men var det sket, ville han ikke have de problemer, som han har i dag. Det gør meget ondt at tænke på, at Søren kunne være rask og rørig.«

Søren Lyngbjørn blev syg i november 2012 af sit ophold som gidsel. Det var et halvt års tid efter, at gidslerne muligvis kunne være sluppet fri af fangehelvedet, hvilket blev mere end antydet af fire vidner under den civile retssag i Københavns Byret.

Den 51-årige Søren Lyngbjørn lider af nervebetændelse og er uden følelser i fødder og hænder. Lægerne mener, at det er langvarig mangel på ordentlig kost og vitaminer, der er årsagen. Han er erklæret 50 procent invalid og har fået tilkendt førtidspension.

Ekstra Bladet har hele tiden hævdet, at bladet ville hjælpe gidslerne hjem ved at råbe myndigheder og rederiet op, og at to pårørende til Eddy Lopez i Chile, hans mor Elena og hans søster, der også hedder Elena, »tryglede« bladet om at fortsætte kampen for Eddy Lopez.

Ekstra Bladet samarbejdede med sin chilenske pendant i Eddy Lopez hjemby Valparaíso, La Estrella, der også bragte artikler om gidslerne.

Information har forsøgt at få de to pårørende i tale, men de ønsker ikke at udtale sig til citat. Eddy Lopez oplyser dog til Information, at »de er kede af det og har fortrudt samarbejdet med pressen under kaptajnens tilfangetagelse«.

Ekstra Bladets chefredaktør, Poul Madsen, er blevet forelagt de pårørendes udsagn, men har ikke ønsket at svare på Informations spørgsmål i den forbindelse.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu