Interview
Læsetid: 3 min.

Pia Olsen Dyhrs rejse fra TTIP-begejstring til dyb skepsis

Som handelsminister i 2013 var hun vild med udsigten til en transatlantisk frihandelsaftale – i dag frygter SF’s formand for miljø- og forbrugerbeskyttelsen og for amerikansk pres på kommende lovgivning, hvis TTIP-forhandlingerne fører til aftale
’Vi ved jo, at EU og USA ser vidt forskelligt på, hvordan man skal regulere en række forhold omkring miljø og forbrugerbeskyttelse,’ siger Pia Olsen Dyhr.

Joachim Adrian

Indland
26. maj 2016

»Betydningen af det her kan næsten ikke overvurderes – der er tale om den mest ambitiøse frihandelsforhandling for EU nogensinde.«

Sådan sagde daværende handels- og investeringsminister Pia Olsen Dyhr (SF) i juli 2013 til Berlingske om de forestående transatlantiske forhandlinger om den såkaldte TTIP-aftale.

»En aftale med USA vil potentielt være af enorm rækkevidde, både politisk og økonomisk. Politisk vil den kunne være med til yderligere at underbygge den allerede stærke transatlantiske alliance. Og økonomisk vil den kunne skabe markant øget vækst og masser af nye arbejdsplader på begge sider af Atlanten,« tilføjede ministeren.

Nu har forhandlingerne om en handels- og investeringsaftale stået på i snart tre år, og Pia Olsen Dyhr – ikke længere minister, men formand for SF – ser ganske anderledes kritisk på projektet.

»Som processen om TTIP er skredet frem, må jeg sige, at vi i dag er et helt andet sted. Jeg synes faktisk, den nuværende regering svigter det mandat, der dengang blev givet af Europaudvalget. I virkeligheden bør den søge et nyt mandat,« siger SF-formanden.

– Hvorfor det?

»Dengang blev det understreget, at Danmark ikke vil acceptere forringelser på miljøstandarder, på forbrugerområdet eller på området for arbejdstagerrettigheder. Nu lægger man i forhandlingerne op til, at der skal ske en fremadrettet fælles koordinering mellem EU og USA af nye love og regler, og i en sådan proces kan man ikke være sikker på, at et højt europæisk beskyttelsesniveau vil kunne opretholdes.«

Pia Olsen Dyhr sigter til det såkaldte reguleringsmæssige samarbejde under en TTIP-aftale, der handler om, at USA i fremtiden skal inddrages meget tidligt i EU’s og EU-landenes processer med at udforme nye love og regler – og vice versa.

Før for eksempel den danske regering sender et nyt lovforslag med relevans for handel til Folketinget, eller før EU-Kommissionen sender et udspil til Ministerråd og Europa-Parlament, skal USA høres for at »fremme lovgivningsmæssig forenelighed«, som det hedder i EU-Kommissionens oplæg til USA i forhandlingerne.

Der skal etableres en »effektiv koordineringsstruktur« med henblik på at »overvåge og forstærke fremskridt i de løbende samarbejdsaktiviteter«, foreslår EU-oplægget.

Læs også: Under TTIP skal EU og USA koordinere love i al fremtid

»Vi ved jo, at EU og USA ser vidt forskelligt på, hvordan man skal regulere en række forhold omkring miljø og forbrugerbeskyttelse. Spørgsmålet om regulering af hormonforstyrrende stoffer er ét eksempel,« siger Pia Olsen Dyhr.

Roundup-sagen som øjenåbner

Hun nævner også den aktuelle debat i EU om en mulig ny godkendelse af sprøjtemidlet Roundup, hvor bl.a. den amerikanske producent Monsanto lægger stærkt pres på de europæiske myndigheder for at få en godkendelse på linje med den, man har i USA.

»Hvis EU-landenes parlamenter under en TTIP-aftale bliver en slags anden eller tredje høringsinstans efter USA, så knækker den demokratiske proces og dermed projektets legitimitet.«

I referatet af det møde i Europaudvalget, hvor Pia Olsen Dyhr i 2013 som daværende handelsminister fik mandatet til at bakke TTIP-forhandlingerne op, hedder det bl.a., at »en frihandelsaftale skal respektere parternes nuværende beskyttelsesniveau på fødevareområdet«, og at udgangspunktet »bliver EU’s nuværende høje standarder for fødevaresikkerhed«.

EU’s chefforhandler, handelskommissær Cecilia Malmstrøm, har gentagne gange sagt, at der ikke vil blive rokket ved det høje beskyttelsesniveau i EU, men ikke desto mindre er SF-formanden bekymret for, at en fremtid med vedvarende amerikansk pres via det reguleringsmæssige samarbejde vil undergrave beskyttelsen.

Investorbeskyttelsen

Et andet punkt i TTIP-forhandlingerne, der generer Pia Olsen Dyhr, er det såkaldte voldgiftstribunal – af USA benævnt ISDS, af EU-Kommissionen ICS – som giver amerikanske investorer og selskaber ret til at sagsøge EU-regeringer ved voldgifter uden om og over de nationale domstole, hvis man mener, at nye regler fratager de pågældende en forventet indtjening.

»Det finder jeg dybt problematisk. Et sådant system kan betyde, at amerikanske virksomheder kommer til at sagsøge EU og EU-regeringer igen og igen,« mener Pia Olsen Dyhr.

Læs også: Forbrugerråd til regering: Stop USA’s TTIP-krav

I omtalen af forhandlingsmandatet fra juli 2013 hedder det bl.a. om en sådan investorbeskyttelse, at udfordringen kan »være, at man med en investeringsbeskyttelsesaftale risikerer, at de amerikanske erstatningsretlige regler kommer til at gælde for Europa«.

Flere handelsministre efter Pia Olsen Dyhr har givet udtryk for, at et sådant voldgiftstribunal ikke er noget, Danmark har en egeninteresse i, men det er altså fortsat en del af TTIP-forhandlingerne.

Pia Olsen Dyhr understreger, at hun grundlæggende er stor tilhænger af handelsaftaler.

»For hermed stiller man jo nogle krav, som handelen skal følge. Man får en systematik landene imellem, så det ikke bliver survival of the fittest. Men det skal vel at mærke være gode handelsaftaler, og det er ikke, hvad TTIP er ved at udvikle sig til. Faktisk tror jeg aldrig, man kommer i mål med den aftale.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

La donna è mobile

Henrik Klausen, Flemming Berger og Arne Lund anbefalede denne kommentar
Anne-Marie Krogsbøll

Og så er der lige spørgsmålet om persondatadeling og sikkerhed og TIPP....Hvor står Olsen Dyhr på det punkt?

Det problem er jo ekstra relevant, når nu regeringen m.fl. forsøger at luske en sundhedslov igennem, som lægger op til total centralisering af helbredsdata - uden samtykke - og til deling af disse med erhvervslivet i et ikke nærmere defineret omfang.
http://www.skrivunder.net/signatures/nej_til_udlevering_af_dine_helbreds...

peter fonnesbech, Estermarie Mandelquist, Randi Christiansen, Bjarne Andersen, erik mørk thomsen, Uffe Illum, Anne Eriksen og Dorte Sørensen anbefalede denne kommentar
Anne-Marie Krogsbøll

Politiken har i dag en kronik om bl. a. TTIP af Svend Aage Christensen, "Farvel-du-gamle-neoliberalisme".
http://politiken.dk/debat/kroniken/ECE3222717/farvel-du-gamle-neoliberal...

Der står mange fornuftige ting, f.eks.:
"...den er en af fronterne i det, man kan se som ejermagtens offensiv for at erobre endnu mere af reguleringsmagten fra samfundene og politikerne og gøre de politiske og administrative institutioner, herunder EU, til ekspeditionskontorer, hvor finansverdenen og de multinationale selskabers ledelser kan diktere reglerne.
Jo større indflydelse ejermagten har på reguleringsmagten, des mere trænges forbrugermagt og borgermagt i defensiven. "

Og: "Man kan få det indtryk, at der er gået neoliberalistisk svamp i de bærende bjælker i samfundet, og at svampen breder sig med foruroligende hast.De gamle partier i centrum ligner efterhånden et parti-kartel, der mest er optaget af at give svampen gode vækstbetingelser. Vælgerne står rådvilde, når de skal sætte deres kryds. Er vi vidner til skabelsen af et monstrøst politisk paradoks, det ekstreme centrum? "

Og sådan fortsætter det, så man blive helt fornøjet - og også nedstemt, for han har jo så ret.
Læs den!

Britt Kristensen, peter fonnesbech, Estermarie Mandelquist, Kurt Nielsen, Henrik Klausen, Randi Christiansen, Johnny Christiansen, Bjarne Andersen, erik mørk thomsen, Uffe Illum, Anne Eriksen, Torben R. Jensen, Ebbe Overbye og Niels-Simon Larsen anbefalede denne kommentar
Anne-Marie Krogsbøll

Vedr. bekymringerne for vore helbredsdata og privatliv i forbindelse med TTIP:

Fra Patientdataforeningens hjemmeside i dag:
"Folketinget ønsker nu det modsatte af sikkerhed når det gælder danskernes fortrolige medicin oplysninger.

Den nye kæmpe overvågningsdatabase over alle danskernes medicinforbrug forsøges solgt som nødvendig for patientsikkerheden. Det er noget rendyrket vås, for nuværende registre kan sikre præcis samme patientsikkerhed uden samme risiko for spredning af følsomme oplysninger.

I stedet er den nye database det stik modsatte af sikkerhed - det er nemlig i realiteten en åben ladeport. Man vil tillade Regionens embedsmænd, ved hjælp af login fra egen computer, at kunne læse med hvad hver enkelt dansker får af medicin. Det kan være viagra, lykkepiller og antabus. Hvorfor skal de kunne det?

Den nye database vil også kunne udlevere præcis samme oplysninger til medicinalindustrien således at Novo, Lundbeck og Pfizer kan læse med. Hvorfor skal de kunne det?

For et år siden mente et helt enigt Folketing at en lignende database, den såkaldte DAMD database, var forkastelig og ulovlig og skulle slettes. Ny mener Folketinget noget andet, hvorfor gør de det?"
http://www.radio24syv.dk/…/nyt-lovforslag-moeder-haard-kri…/

Hvis der først lukkes op for disse data til private firmaer (ud over, hvad der allerede sker), hvordan vil vi så håndtere beskyttelsen af disse i forbindelse med TTIP?

Der tegner sig et mareridt forude, hvis man holder af begrebet "privatliv" - for det er politikerne ved i al hast og i det stille og dækket af Mørkelygten at skrive ud af lovgivningen.

peter fonnesbech, Estermarie Mandelquist, lars søgaard-jensen, Kurt Nielsen, Flemming Berger, Lars Jørgensen, Bjarne Andersen, erik mørk thomsen, Benny Larsen, Ebbe Overbye og Niels-Simon Larsen anbefalede denne kommentar
Poul Simonsen

Er den omvendelse troværdig?

Eller har hun bare tilsluttet sig de to politiske muligheder i Danmark - en i regering og en anden i opposition ?

Henrik Klausen, Flemming Berger, Sune Olsen, Arne Lund, Bjarne Andersen, erik mørk thomsen, Benny Larsen, Torben R. Jensen og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

Vi må vel bare se USA som en global besættelsesmagt, der nu borer sig ind i alle kroge.
Fra historien ved vi, at lande, der bestod af mange små kongeriger, med tiden blev samlet til ét stort rige. Den indbyrdes slåskamp resulterede i en enkelt vinder.

Nu er USA den stærkeste stat, så det må vel bare være et spørgsmål om tid, før alle lande mere eller mindre er tvunget ind under den samme lovgivning. Vi ser det i det små i ethvert land inkl. vores egen - flertalsmagten guffer i sig.
Med globaliseringen falder handelsgrænserne, og så må der enten være en fælles lov eller også må globaliseringen respektere diversiteten - og det er gift for den.

Er der nogen i Danmark, der går imod udsigten til vækst, arbejdspladser, hurtigere, højere, bredere, længere, kraftfuldere, magtfuldere, smartere...?

Estermarie Mandelquist, Kurt Nielsen, Flemming Berger, Karsten Aaen og erik mørk thomsen anbefalede denne kommentar
Torben R. Jensen

Anne-Marie Krogsbøll:
Det er en god kronik, som du har linket til. Jeg kan især godt lide, at der i kronikken peges på, at nyliberalismen udspringer fra de fire (regeringsbærende) partier i midten af dansk politik, men med en ideologi, som ligger milevidt fra de fire partiers oprindelige ideologi og langt fra det ideologiske centrum, som de stadig hævder at repræsentere.

Jeg synes, at Lisbeth Bech Poulsen og Jacob Mark var mere klare i mælet end deres formand i deres kronik om TTIP her i Information: https://www.information.dk/debat/2016/05/ttip-frihandel-antidemokratisk-...
Men der er et behov for, at partierne siger klart fra overfor ligevægtsøkonomernes ideologiske teorier og kræver en tilbagevenden til klassisk Keynesiansk inspireret økonomi, hvor regulering sker via statens aktiviteter frem for et ikke-eksisterende liberalt marked.

Karsten Aaen, Britt Kristensen, Kurt Nielsen, Henrik Klausen, Flemming Berger, Bjarne Andersen, erik mørk thomsen, Anne Eriksen og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Anne-Marie Krogsbøll

Torben R. Jensen:
"Jeg kan især godt lide, at der i kronikken peges på, at nyliberalismen udspringer fra de fire (regeringsbærende) partier i midten af dansk politik, men med en ideologi, som ligger milevidt fra de fire partiers oprindelige ideologi og langt fra det ideologiske centrum, som de stadig hævder at repræsentere."

Ja, det er en meget fin sammenfatning af kronikken - som har et sjældent klart udtrykt budskab, som er svært at komme uden om.

Kurt Nielsen, Bjarne Andersen, erik mørk thomsen og Torben R. Jensen anbefalede denne kommentar
Jes Enevoldsen

Det er jo helt fint, at SF nu (med kronikken i går, og nu dette interview) kan se det, vi andre allerede havde set da partiet var tilhænger af TTIP. SF har jo desperat brug for et come back, så udmældingerne kan ikke komme som den store overraskelse. Men lad os alligevel holde os langt væk fra dette parti. De har vist, hvor langt de kan bøjes - og de kan gøre det igen, alt efter valgresultatet næste gang.

lars søgaard-jensen, Kurt Nielsen, Henrik Klausen, Flemming Berger, Karsten Aaen, Bjarne Andersen og erik mørk thomsen anbefalede denne kommentar
Anne-Marie Krogsbøll

Rettelse til min kommentar 8.06:
"nedstemt"= nedtrykt/forstemt (begge dele)

Men nedstemt bliver man jo også i de besluttende organer, hvis man forsøger sig med synspunkter som dem i omtalte kronik...

erik mørk thomsen

Hun vil gøre alt, sige alt, der kan bringe hende tilbage til hendes elske minister løn/person og bil.

Flemming Berger, Bjarne Frederiksen og Arne Lund anbefalede denne kommentar

Den dag Pia Olsen Dyth indgår i en regering fx en AOF, så vil hun atter være begejstret tilhænger af div. handelsaftaler - hvis det er betingelsen for at kunne plante røven i en ministerbil.

Jeg skal ikke forsvare tidligere handels- og investeringsminister, Pia Olsen Dyhr (SF) eller hendes motiver, for jeg kender ikke andet til hende, end det der fremgår af pressen.

Men - frihandelsforhandlingerne med USA - altså TTIP-aftalen, hvis der overhovedet bliver en aftale, har i det skjulte udviklet sig ganske meget siden 2013. Disse forhandlinger, som hverken USA eller en række EU-medlemslande ikke ønsker frem, viser med al tydelighed, at man kan ikke lige frem påstå, at EU arbejder med åbne kort. Derfor kan man da også frygte, at der rundt om i kommissionen er andre forhandlinger med andre parter, der har vidtrækkende konsekvenser for EU-borgerne.

Den tid, - i 1980-90-erne hvor man taltye om borgerne Europa, er helt forbi. Og derfor har jeg også fulgt handelskommissær, Cecilia Malmström, ganske tæt i medierne. Det er jo hende, som EU-regeringslederne har sat til at forhandle. Og meget tyder på, at selv Cecilia Malmström er imod aftalen, og nok ikke er overbevidst om, at de mest ivrige regeringschefer i EU kan overbevise de mindre begejstrede.

- Borgerne taler man slet ikke om, for det er jo deres regeringsledere, der bestemmer alt i EU.

Rune Aa. Hansen

Jeg har skrevet det før - kunne godt tænke mig at (blandt andre) Anne-Marie Krogsbøll's indlæg og refleksioner nåede ud til et større publikum.

Har du overvejet dette Anne-Marie?

MVH Rune

Anne-Marie Krogsbøll

Tusind tak, Rune :-)
Jeg ved ikke præcist, hvad du tænker på, men mit helbred er desværre ikke til at være meget aktiv, ud over at fare i blækhuset her engang imellem (og så i øvrigt være ret passivt medlem af enhedslisten for at støtte dem).
Men jeg synes nu, at der er mange herinde, der har mere konkret indsigt end jeg har.

Anne-Marie Krogsbøll

Vedr. TTIP og privatliv:
https://www.version2.dk/artikel/europa-parlamentet-dumper-privacy-shield...

Alvorlige sager. Tak til parlamentet for at holde fast.

Martin E. Haastrup

Død over SF. Død over TTIP. Død over neoliberalismen... - Har jeg glemt nogen?

Martin E. Haastrup

"Ikke rød, ikke blå, hvis man ikke ved hvem man skal stemme på
kan man jo altid prøve Å...?"

steen ingvard nielsen

Amerika ist wunderbar
Det vi er vidne til er kontraktpolitik på verdensplan, efter en årerække med en dansk generalsekretær for NATO, er USA blevet inspireret af kontraktpolitiken, det betyder noget for Dong aftalen, hvor man sikrede sig indflydelse eller vetoret på dansk energipolitik, det giver sig udslag i TTIP, det giver sig udslag i dansk politik, hvor man laver en kontrakt med oppositionen inden man går til valg, det sikrer en 4 årig regeringsperiode! Kontrakt politik er effektivt, det fastholder en bestemt retning, og holder alle politiske modstandere i benlås! Dänemark um Amerika ist wunderbar.

steen ingvard nielsen

I den østlige del af verden styrer Putin, i den vestlige del, er det Anders Foghs nyliberale arkitektur der præger bybilledet!

steen ingvard nielsen

Nu sidder der 2 præsidentkandidater og laver kontraktpolitik på den næste 4 årige periode! Vi skal ikke have italienske tilstande, siger de, men vi skal vel have demokrati, siger Italienerne! Eller?

steen ingvard nielsen

Ups! Vi glemte vel en lille detalje, når vi køber (margarine), kampfly, så er der stor usikkerhed om prisen og det er klogt, for så er det lettere at sluge kamelen, og hvis det så hastes igennem, så glider det også lættesre ned, som information skriver, men det vi i virkeligheden køber er en militær beskyttelses aftale, der inkluderer aftaler om overvågning og udveksling af oplysninger! Værsgo'

steen ingvard nielsen

Så hvis vi tror at vi selv bestemmer vores egen forsvarspolitik, så må vi tro om igen! Det gør USA. Når der bliver udtalt, at vi skal intervenere der hvor vore interesser er størst, så er det jo også USA' S politik!

steen ingvard nielsen

VW, skandalen er sandsynligvis et produkt af sådanne vidtgående overvågnings aftaler! Av av, den var dyr for både Tyskland og Folkevogn! Måske har man lavet en lille tilføjelse, som hindrer det i fremtiden, det er ligesom saltet på ægget, så smager det lidt bedre!

steen ingvard nielsen

Gætte gætte, vi skal gætte, ja vi skal!

steen ingvard nielsen

Aftaler med teleselskaberne, det er jo formelt set en siddende regering der laver dem, men den gør det på foranledning af . . .

steen ingvard nielsen

Så på bundlinjen, er der vel ikke meget tilbage vi selv, bestemmer over!

Anne-Marie Krogsbøll

Hvis man er interesseret i persondata-spørgsmålet, og den foruroligende uvikling indenfor bl.a. vore private helbredsdata, som meget snart kan flyde i en lind strøm over atlanten, hvis ikke vi vågner op, så kan man læse om den seneste udvikling vedr. vore sundhedsdata nederst i kommentartråden https://www.information.dk/indland/2014/10/data-kan-udleveres-private-fi...

Det er efter min opfattelse en meget grim udvikling, der er på vej - selv om ministeren forsøger efter bedste evne at gå under radaren med den.

steen ingvard nielsen

Eksempel på nogle af Dario Fo's seneste skriverier: en Dansk nedsat Irakkommision, forsvinder under mystiske omstændigheder, da da de, i en lille lejet helicopter, flyver over nogle øde bjergegne, man finder ingen overlevende, end sige vrageester, ingen kan forklare hvorfor man har medbragt alle arkivalier om sagen på turen. Der er imidlertid et kronvidne i sagen, tilbage, som man finder samme dag, uden for et vindue, hvor vedkommende er faldet fra 4 sal. Og har 10 knivstik i ryggen. Man skønner det er selvmord. Man står derfor på bar bund i sagen og anmoder evt. Vidner om at træde frem!

steen ingvard nielsen

Pokkers uheldigt, som skæbnen rammer tilfældigt af og til!