Baggrund
Læsetid: 3 min.

Politiet skal udlevere gps-oplysninger om tiltalte borgere

Landsretten har afgjort, at politiet ikke har ret til at tilbageholde oplysninger, som er fremkommet via gps-sendere i forbindelse med retssager. Dermed må den instruks, som Rigsadvokaten har udarbejdet, og som instruerer politiet i at tilbageholde oplysningerne, tilhøre fortiden, mener forsvarsadvokat og juraekspert
Indland
18. maj 2016

Politiet må i forbindelse med retssager ikke hemmeligholde oplysninger, som er fremkommet ved at sætte gps-sendere på en tiltalt borgers bil. Det har Vestre Landsret torsdag slået fast i forbindelse med en sag om sprængning af bankbokse på Djursland.

Hidtil har det ellers været praksis, at gps-oplysningerne ikke bliver udleveret til forsvarsadvokater, og Information kunne i efteråret fortælle om en hemmelig instruks, udarbejdet af landets øverste anklagemyndighed, Rigsadvokaten, som guider politiet i, hvordan man undgår at udlevere gps-oplysningerne. Ifølge professor Emeritus ved Københavns Universitet Eva Smith må kendelsen fra Vestre Landsret få politi og anklagemyndighed til at ændre praksis:

»Med mindre man vil anke den til tredje instans, så bliver man nødt til at rette ind nu. Selvfølgelig gør man det. Så fremover skal de udlevere materialet, med mindre de får en dommer til at sige, at det ikke skal udleveres,« siger hun.

Hun og flere andre juraeksperter har tidligere kritiseret politiets praksis på området samt Rigsadvokatens instruks. Når det er væsentligt for forsvareren at have adgang til gps-oplysningerne, er det, fordi, det eksempelvis kan være med til at underbygge den tiltales alibi.

Vigtige for sagen

I sagen fra Djursland påstår den tiltalte, at han var 25 kilometer fra gerningsstedet på gerningstidspunktet. gps-oplysningerne fra hans bil vil kunne belyse dette.

»Jeg bad anklagemyndigheder om at udlevere oplysningerne, men de sagde, ’dem kan du ikke få’. Derfor bad jeg landsretten om at tage stilling til spørgsmålet,« fortæller sagens forsvarsadvokat, Peter Secher Schmidt. Han mener, det er problematisk, at landets anklagemyndigheder kan bestemme hvilke oplysninger, der skal udleveres, og hvilke der ikke skal. Som forsvarer har man som udgangspunkt ret til aktindsigt i det materiale, som politiet har tilvejebragt i sagen. Det samme understreger Vestre Landsret:

»Landsretten finder endvidere, at oplysninger om de tiltaltes færden i tiden omkring gerningstidspunktet kan have betydning for sagen,« hedder det i kendelsen, som pålægger anklageren at udlevere materiale til forsvareren.

Hvis anklageren vil have undtaget materiale for aktindsigt, er det stadig muligt at benytte den såkaldte §729 stk. C. Men så er det en dommer, der skal tage stilling til, om det er rimeligt at tilbageholde materialet – det er ikke en vurdering, Politiet selv kan foretage.

Da Information i efteråret skrev om den hemmelige instruks, var der i alt seks juraeksperter, som sagde, at instruksen er problematisk, lige som politiet i to tilfælde er blevet pålagt at udlevere gps-oplysninger i byretssager. Alligevel bruges instruksen altså stadig, og det er beklageligt, mener Eva Smith: »Det er noget skidt at det skal være nødvendigt at tage sagen i Landsretten for at få dem til at følge loven«.

Peter Secher Schmidt kalder anklagemyndighedens ageren for ’dumstædig’:

»Man overhører, hvad alle andre mener, og holder stædigt fast i noget, som oplagt er forkert. Det er altså ikke særlig kønt,« siger Peter Secher Schmidt, som dog forventer, at det er sidste gang, han skal døje med at få udleveret gps-oplysninger. Og at Rigsadvokatens instruks i, hvordan man tilbageholder oplysningerne, nu bliver lagt i graven:

»Den instruks må simpelthen være død nu. Men det skulle ikke være første gang, jeg er blevet overrasket over, at de gør noget, som jeg mener, de ikke brude. Så hvem ved?« siger han.

Hos Rigsadvokaten har man hidtil sagt at hemmeligholdelsen skyldes hensynet til politiets efterforskningsmetoder. Dvs. at det ikke skulle være alment kendt, at politiet benytter gps-sendere. Hos Rigsadvokaten forklarer statsadvokat Jens Røn, at man genovervejer retningslinjerne:

»Vi er i gang med at se på de her retningslinjer og har noteret os, at Vestre Landsret har taget stilling i en konkret sag. Nu nærlæser vi kendelsen, og så må vi se, hvad det betyder for de her retningslinjer. Om de stadig holder stik eller er tiden løbet fra dem,« siger Jens Røn.

– Burde man bare sige: ok, vi var galt på den?

»Vi er i gang med at se på retningslinjerne. Man skal lytte til juraeksperter, og under alle omstændigheder er det oplagt at følge med, når domstolene tager stilling til de her sager – selvom det jo er konkrete sager, de tager stilling til,« siger Jens Røn, som håber, at de nye retningslinjer snart vil være klar.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her