Læsetid: 5 min.

Politikens Stasi-anklage: Det drejer sagen sig om

Den 73-årige journalist Per Michaelsen vil have renset sit navn og 300.000 kroner i erstatning, fordi Politiken for fire år siden beskrev ham som den Stasi-agent, som ’alle leder efter’ …
Informations tidligere korrespondent i Østberlin Per Michaelsen har forlangt erstatning af Politiken, der i 2012 havde beskrevet ham som spion for Stasi. Han blev i 1968 offer for en østtysk razzia, efter han havde interviewet to højt profilerede DDR- kritiske personer.

Informations tidligere korrespondent i Østberlin Per Michaelsen har forlangt erstatning af Politiken, der i 2012 havde beskrevet ham som spion for Stasi. Han blev i 1968 offer for en østtysk razzia, efter han havde interviewet to højt profilerede DDR- kritiske personer.

Arkivspiseseddel

25. maj 2016

Tirsdag den 4. juni 1968 kunne Informations daværende Østberlin-korrespondent Per Michaelsen fortælle sine læsere, hvordan det østtyske sikkerhedspoliti netop havde ransaget hans lejlighed. Han havde, fortalte han senere, været på et kort besøg i Vestberlin, men på vejen tilbage til sin lejlighed i Koppenstrasse 66 i Østberlin blev han nægtet indrejse ved grænseovergangen Checkpoint Charlie.

»Sie sind hier unerwünscht,« sagde en højtstående østtysk officer til ham, efter han var blevet tilbageholdt.

Formentlig var anledningen til det østtyske raseri, at Michaelsen i april i Information havde bragt et dobbeltinterview med to af de dengang mest prominente østtyske systemkritikkere, nemlig den tidligere professor Robert Havemann og protestsangeren Wolf Biermann. De to udtrykte åbent deres støtte til de vestberlinske studenterdemonstrationer og fortalte desuden, at de af den øverste ledelse i DDR havde fået forbud mod at tage til ’udlandet’ for at vise solidaritet.

Næsten 48 år senere sad Per Michaelsen i retssal 36 i Københavns Byret som sagsøger i en civil retssag mod Politikens nyligt aftrådte ansvarshavende chefredaktør Bo Lidegaard. Michaelsen, der i tiden efter Information fandt beskæftigelse i næsten et kvart århunderede som Ekstra Blads-journalist, følte sig hængt ud og krænket i en artikel i Lidegaards avis. Politiken havde den 26. maj 2012 navngivet Michaelsen, der blev omtalt som en »kendt journalist og Stasi-jæger«, som den mistænkte ’storspion’ for den østtyske statssikkerhedstjeneste Stasi, som »alle leder efter«.

Halvanden måned tidligere havde lektor ved Syddansk Universitet Thomas Wegener Friis over for B.T. den 9. april fortalt, hvordan han ved et tilfælde var faldet over hidtil hemmeligstemplede oplysninger om en offentligt kendt dansk mand, der stod bag flere opsigtsvækkende operationer for Stasi, og som ifølge Friis skulle være i en liga helt for sig selv.

Friis var ifølge eget udsagn meget påvirket af sin viden, men lektoren nægtede dog, trods megen kritik fra fagfæller, at sætte navn på, hvem denne hidtil ukendte super-Stasiagent kunne være.

Rygter uden dokumentation

Men hvad Friis ikke ville, ville dagbladet Politiken gerne. Angiveligt på baggrund af oplysninger fra to forskere, som Friis havde røbet det hemmelige navn til, kunne journalisten Hans Davidsen-Nielsen i artiklen beskrive, hvordan »mistanken retter sig mod en 69-årig journalist« ved navn Per Michaelsen, der oven i købet den seneste tid havde »været som sunket i jorden«.

Friis ville ikke over for Politiken udtale sig, men Michaelsen selv afviste i artiklen, at han skulle være hvervet af Stasi. Tværtimod blev han smidt ud af DDR på den daværende partichef Walter Ulbrichts personlige ordre, forklarede han.

I artiklen blev ingen af de to angivelige kilder til, at Michaelsen skulle være Stasi-agent, navngivet. Senere kom det dog frem, at én af kilderne var koldkrigsprofessoren Bent Jensen, der tidligere selv havde været ansat på Syddansk Universitet. Den anden kilde er, så vidt vides, aldrig blevet navngivet.

Jensen selv har i øvrigt, som det blev antydet i PET-Kommissionens beretning i 2009, personlige erfaringer med at være kontakt for en efterretningstjeneste.

Som Information kunne beskrive i 2009, var det nemlig Jensen, som ifølge PET havde møder med lederen af tjenestens region IV, hvor de to, som kommissionen skriver, »førte diskussioner om danske og sovjetiske forskere, kunstnere, diplomater og politikere«. Selv om Jensen indigneret afviste, at han havde forlangt modydelser for sine oplysninger, så bestred han ikke, at han havde haft disse møder med PET. Selv kaldte han det dog for »en uforpligtende sludder over en frokost« med »en gammel soldaterkammerat«.

I september kritiserede et enigt pressenævn Politiken for at tilsidesætte god presseskik ved at »publicere en så alvorlig beskyldning uden nærmere dokumentation herfor.« Der var, mente nævnet, tale om rygter, og det ændrede ikke noget, at Michaelsen og andre havde haft lejlighed til at tage afstand fra påstanden.

Selv gammel Stasi-jæger

Med til at gøre sagen i byretten særlig delikat er, at netop Michaelsen sammen med journalist Mette Herborg i 1990’erne har udgivet to bøger, hvor en række formodede danske Stasi-kontakter har fået læst og påskrevet. På baggrund af bl.a. østtyske arkiver leverede de to journalister skarpe udfald mod bl.a. Danmarks Radio, socialdemokraten Lasse Budtz og flere radikale politikere, der alle havde haft venskabelig omgang med østtyskere (læs: Stasi, red.).

Dertil kom, som det hed i Informations omtale af makkerparrets seneste bog Ugræs, også en række personhistorier om f.eks. »en forelsket dansk tolder, der kommer i Stasi-kløer, fordi han så gerne vil se sin østtyske kæreste« og »en arbejdsløs svirebror fra Vordingborg, som østtyskerne forsyner med rigelige mængder sprut og damer til gengæld for informationer«.

Og så tilbage til retssal 36 i byretten. Michaelsen har som nævnt forlangt 300.000 kroner i erstatning, fordi det for ham har været »meget krænkende at blive sat i forbindelse med Stasi«, som Jyllands-Posten kunne citere ham for.

Samme avis kunne også berette, at det under retssagen var kommet frem, at Politiken selv havde haft journalist Peter Wivel til at snuse rundt i Stasi-arkivet for at finde spor efter Michaelsen. Men, som det hed i en mail fra Wivel til Lidegaard, »der var intet, der kunne lede os på sporet af vores mand«.

Under afhøringen afviste Lidegaard – sikkert til nogles overraskelses og endnu fleres moro – at han som den ansvarlige redaktør, der personligt havde godkendt artiklen, ikke havde rejst en sigtelse mod Michaelsen.

»Jeg har skrevet i avisen, at det er Per Michaelsen, som Thomas Wegener Friis tænker på,« uddybede han ifølge Ritzaus retsreferat.

At der netop var tale om Michaelsen har derimod spillet en vis rolle i Lidegaards chefredaktionelle overvejelser. I afvejningen mellem hensynet til Michaelsens privatliv på den ene side og hensynet til offentlighedens interesse i sagen på den anden side mente Lidegaard nemlig ifølge Jyllands-Postens referat, at »havde det været enhver anden end Per Michaelsen, ville det være faldet ud til den anden side«, men Michalsen var dels en offentligt kendt person, dels var han selv »gået langt« i sine artikler til Ekstra Bladet og bøger om danskeres kontakt til Stasi.

Under afhøringen i retten i går sagde artiklens forfatter, journalist Hans Davidsen-Nielsen, ifølge Ritzau:

»Han (Friis, red.) havde mulighed for at stoppe artiklen. Hvis han havde afkræftet det, ville vi aldrig have bragt den.«

Der forventes dom den 21. juni.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu