Læsetid: 7 min.

’Politikerne svigter igen soldaterne’

Politikerne kan ikke være bekendt, at de ikke vil indgå klare aftaler om, hvordan soldaterne skal tackle fanger under den kommende mission i Irak og Syrien, mener tidligere chef for internationale operationer, Lars R. Møller
’Der er ingen undskyldning for at undlade at tage det politiske ansvar. Når Danmark sender soldater ud, er det politikenes pligt at forudse alle eventualiteter,’ siger oberst Lars R. Møller.

Jakob Dall

24. maj 2016

»Det er simpelthen ikke i orden!«

Oberst Lars R. Møller kan blive »helt syg i roen« af raseri, når han taler om al den kritik, der har været af Forsvarets fangehåndtering i forbindelse med de seneste 14 års krigsindsats i Irak og Afghanistan.

Men allermest rasende bliver den 62-årige tidligere chef for Danmarks internationale operationer, når han taler om Danmarks kommende indsats i krigen mod Islamisk Stat.

Om få uger sender Danmark 60 elitesoldater fra Jægerkorpset og Frømandskorpset af sted for at fungere som den amerikanskledede koalitions øjne og ører på jorden i Irak – og formentlig også i Syrien.

Det er en opgave, som ifølge militære eksperter indebærer en klar risiko for at komme i nærkontakt med Islamisk Stat – og dermed også en risiko for, at danske soldater igen bliver nødt til at tage fanger som en del af krigsindsatsen.

Det, der hidser den pensionerede oberst op, er, at der få uger før indsættelsen af de danske soldater stadig ikke er klare retningslinjer for, hvad de skal stille op med eventuelle fanger.

Intet lært

»Det kan politikerne simpelthen ikke være bekendt. Forsvaret risikerer jo at komme til at begå nøjagtig de samme fejl igen, som vi begik for 10 år siden i Irak,« siger han.

»Det er politikerne, der har bestemt, at soldaterne skal sendes afsted. Og så er det også politikerne, der skal sørge for, at der er klare retningslinjer for, hvordan det skal foregå.«

Den bramfrie oberst, der gennem hele sin militære karriere har været kendt for at sige sin mening og forsvare sine »svende og svendinder« mener, at regeringen svigter både Forsvaret og den enkelte soldat.

Læs også: Forsvarsredegørelse afslører hidtil ukendt fangepraksis

»Jeg synes simpelthen ikke, politikerne kan være det bekendt. I forbindelse med de seneste års debat om fangehåndtering i Irak og Afghanistan, har politikerne jo stået på ryggen af hinanden for at love Forsvaret, at de aldrig mere ville sende soldaterne ud med uklare forholdsregler. Sådan som de gjorde i Irak og Afghanistan,« siger Lars R. Møller. »Og alligevel er det præcis det, politikerne nu gør igen.«

I det hele taget mener han ikke, at politikerne har lært ret meget af de seneste 14 års problemer med fangehåndtering: »Efter 14 års krig, har vi fået en definition på, hvad en fange er, men nærmere er vi ikke kommet en afklaring af, hvordan vi skal forholde os,« siger han.

Løber fra ansvaret

Når den tidligere topofficer er så arg på politikerne, skyldes det først og fremmest, at de efter oberst Møllers mening løber fra deres ansvar.

I forbindelse med udsendelsen af de danske specialstyrker har regeringen indgået en aftale med oppositionen om at oprette en særlig tværministeriel task force, som fra sag til sag skal tage stilling til, hvad der skal ske med eventuelle fanger.

Den opskrift har obersten ikke meget til overs for.

»Det kan sgu da ikke passe, at det er noget, man først skal finde ud af, når soldaterne står med en fange i hænderne dernede i sandkasse. Man må da have nogle forholdsregler, en plan for hvad man skal stille op. Om ikke andet, så indtil task forcen har besluttet sig.«

Oberst Møller efterlyser både retningslinjer for, hvad soldaterne helt lavpraktisk skal stille op.

»Skal de låse ham inde på lokummet? Eller bygge en minifangelejr? Hvem skal bevogte eventuelle fanger? Er det jægerne, der skal gøre det? Hvis de skal, hvad er det så, de ikke skal lave, mens de passer på fanger?« spørger han. Og så er der hele det juridiske dilemma.

Læs også: ’Gu’ vidste vi da, at fangerne blev torteret!’

»Hvad er fangens rettigheder? Skal han stilles for en dommer inden for 24 timer? Det skal han jo næppe, men hvad så? Er han en krigsfange eller ej? Skal der indsamles en bevispakke med henblik på retsforfølgelse? Og hvad er soldaternes hjemmel til overhovedet at tilbageholde ham?«

Historien gentager sig

Når Lars R. Møller stiller de mange spørgsmål, skyldes det bl.a., at han i sine fire år som chef for internationale operationer flere gange har siddet med nøjagtig den samme problemstilling, både i forbindelse med tilbageholdelsen af pirater ud for Somalias kyst og i forbindelse med udsendelsen af specialstyrker til Afghanistan i 2012.

»Jeg ved jo, hvor lang tid det tager at afgøre, hvad der skal ske med en fange. Da det var piratfanger, skulle det f.eks. først afklares, hvor Danmark gerne ville sende dem hen, så skulle det afklares, om f.eks. Kenya ville og kunne tage dem, det krævede at Udenrigsministeriet kom ind over. Og bagefter skulle de så afleveres. Jeg tror ikke på, at en Task Force København på nogen måde kan afklare fangesager inden for et par dage.«

Det var netop de mange problemer med piraterne, som i 2012 fik Møller og resten af FKO til at kræve et klart direktiv, inden jægerne blev sendt til Helmand for at træne afghanske specialstyrker.

»Vi havde tænkt det hele igennem, før det blev aktuelt. Task Force 7 skulle ikke selv tage fanger, de skulle blot være mentorer og overvære at afghanerne gennemførte en operation, men hvad nu hvis en mistænkt stak af? Så skulle de jo være i stand til at pågribe ham, ellers ville de jo modarbejde al den troværdighed, de havde bygget op hos afghanerne. Det var vi meget krakilske med i Forsvarskommandoen. Kunne vi pågribe en mistænkt? Og hvad stillede vi op, hvis han f.eks. risikerede dødsstraf hos afghanerne? Det var spørgsmål, vi måtte have svar på.«

Kan koste menneskeliv

Når det er så vigtigt for Lars R. Møller, at der kommer styr på fangespørgsmålet, er det dels, fordi han ikke mener, Forsvaret kan udlevere fangerne til hvem som helst. Men også fordi han er træt af, at forsvaret står med aben og den efterfølgende kritik, hvis noget går galt.

»Det kan have store konsekvenser, hvis der ikke er klare forholdsregler. Og der er jo situationer, hvor du ikke kan ringe hjem og vente på at få at vide, hvad du skal gøre,« siger han. »Hvad skal soldaterne f.eks. gøre, hvis de står med en såret fange. De må jo ikke efterlade en såret person midt i ørkenen. Hvor skal de aflevere ham til lægebehandling? Mig bekendt har vi jo ikke selv noget sundheds-setup med til Irak og Syrien, og i sådan et tilfælde kan det koste fangen livet,« siger han.

Læs også: Forsvaret underviste bevidst soldater i at undgå fangeansvar

Ifølge Lars R. Møller er aftalen om en Task Force København det, han kalder en »udpræget skrivebordsløsning«.

»Det er en måske-løsning, som ser godt ud set fra de air conditionerede kontorer på Slotsholmen. Men hvordan ser det ud, når du står nede i sandkassen? Det virker jo, som om politikerne er helt ligeglade med de dilemmaer, de sætter soldaterne i,« siger han.

Samtidig begriber obersten heller ikke, at der ikke er nogen inden for Forsvaret, der råber op.

»Der sidder jo masser af folk i systemet, som har erfaring fra de tidligere krigsindsatser. Hvorfor råber de ikke op og siger: Nu stopper I altså!«

Møllers egen forklaring er, at forsvarsledelsen er for »kyste« til at blande sig i en offentlig debat om sagen. »Jeg kan ikke komme på andre forklaringer. Fangespørgsmålet er jo politisk meget følsomt.«

Forskellige roller

Indtil videre har forsvarsminister Peter Christensen (V) forsøgt at feje alle bekymringer om fangehåndteringen af bordet med en forklaring om, at det er meget usandsynligt, at de danske specialstyrker kommer til at tage fanger i Irak og Syrien.

Men det argument køber Lars R. Møller ikke: »Det kan da godt være, at han har ret. Men det er da ikke nogen undskyldning for at lade være med at give dem klar besked på, hvad de skal gøre, hvis det sker. Det var da også ret usandsynligt, at Task Force 7 skulle tage fanger i Afghanistan, derfor fik de da alligevel et direktiv, så de vidste, hvad de skulle stille op.«

Selv mener Lars R. Møller, at der er to mulige løsninger for den kommende styrke:

»Enten må man sende nogle folk med derned, der kan stå for at opbygge en lille krigsfangelejr eller også må Danmark lave nogle aftaler med de koalitionspartnere, vi skal arbejde sammen med dernede. Alt andet vil være kaotisk,« mener han og afviser pure, at forsvaret selv kan løse problemet.

»Det er jo ikke Forsvaret, der bestemmer, at Danmark skal sende soldater til Irak og Syrien. Det er politikerne! Det er ikke soldaterne, der selv skal finde ud af, hvordan reglerne skal være,« siger han.

»Soldaternes opgave er at adlyde de ordrer, de får, så længe ordrerne er lovlige. Det er det, vi lærer alle i »cirkus mili« fra dag ét. Hvis du har fået en ordre, der ikke er lovlig, skal du sige fra. Ellers ikke. Sådan er systemet. Derfor duer det ikke, at politikerne bare siger: ’Gør det så godt I kan og ring så i øvrigt, hvis I har brug for at vide, hvad der er op og ned’. Man kan ikke lægge et sådant ansvar på den enkelte soldat.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Flemming Berger
  • Espen Bøgh
  • Anne Eriksen
  • Anne Albinus
  • Dorte Sørensen
  • Bjarne Andersen
  • Niels Duus Nielsen
  • Philip B. Johnsen
  • Per Jongberg
  • Jørgen Steen Andersen
Flemming Berger, Espen Bøgh, Anne Eriksen, Anne Albinus, Dorte Sørensen, Bjarne Andersen, Niels Duus Nielsen, Philip B. Johnsen, Per Jongberg og Jørgen Steen Andersen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Philip B. Johnsen

Det er fristende, at komme med en tilsyneladende morsom bemærkning om, at når politikere ikke syntes det er vigtigt, betyder det nok soldater skal lade fangerne gå og det er vel så fast arbejde til soldater, der derfor ikke bør bekymre sig om arbejdsløshed, men der stopper det morsomme brat, for soldater har foruden deres eget liv ofte en familie og venner, som soldater muligvis sender en tanke af og til og enhver kan regne ud, hvis ikke det er tilladt at besejre fjenden, så taber man krigen, hvilket for soldater betyder døden.

Stakkels familie og venner til soldaterne, det må være ulideligt, undertegnede forbeholder sig stadigvæk retten til, at syntes vores politikkere burde skamme sig, om end at, det vel snart bliver strafbare nedsættende tanker om demokratiet.

Flemming Berger, Vibeke Hansen, Carsten Mortensen, Bjarne Andersen, Bill Atkins og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Kurt Nielsen

Vorherrebevares for en ynkelighed.

Hvor er det dog synd for de stakkels soldater.

Hvad skal man dog stille op med de skvattede politikere?

Hvad med at blive hjemme?

Nåehnej, vi er jo soldater, så vi følger jo enhver ordre vi får uanset hvor sindssyg den er.

('Hvis du har fået en ordre, der ikke er lovlig, skal du sige fra. Ellers ikke.')

Bill Atkins

Tænk hvis Danmark i dag havde haft en Irak rapport med en speciel del om de danske Irak-fanger. Men det var jo ifølge egopaten Søren Pind: "Politisk drilleri, at komme med et sådant forlangende."

Erfaringsopsamling er uøsket, og truer generelt den neoliberale propaganda.

uffe hellum, Per Jongberg, Niels Duus Nielsen, Vibeke Hansen, Kurt Nielsen, Lars Jørgensen, Anne Eriksen, Janus Agerbo, Carsten Mortensen og Bjarne Andersen anbefalede denne kommentar

Da jeg, for efterhånden mange år siden, fik min militære baggrund i Søværnet, havde vi både en bred dannende uddannelse samt meget grundig uddannelse i Geneve-konventionen.

Måske var det lettere for Søværnet dengang, fordi holdet, der skulle specialuddannes, kun bestod af 6 mand, der i månedsvis levede ret isoleret på Margretheholm, hvor der var god plads til 192 mand.

Men vi lærte i hvert fald Danmarks historie og med hovedvægten på tiden fra 1. verdenskrig, hvor underviseren sagde i en rygepause, at uanset hvor ordren kom fra, måtte vi drage omsorg for, at dette forløb aldrig hænde igen. - Altså at politikere og kongen var ikke til at stole på, når det virkelig gælder.

Men Geneve-konventionen i sine 3 opdelinger og dens tolkning skulle simpelt hen læres, så man kunne tolke den i søvne. Og behandling af krigsfanger skulle ALTID ske ud fra konventionen, for hvis DU engang blev fange, kunne DU jo heller ikke forvente at blive behandlet ud fra konventionen.

Jeg syntes, at de danske soldater, der har gjort tjeneste i Mellemøsten jamrer for meget over at politikerne svigter dem. Og jeg syntes, de fører sig frem som om de ikke selv har et ansvar. For sagen er jo den, at netop den 3. del af Geneve-konventionen kom til, fordi Tyske soldater i retsopgøret efter 2. verdenskrig igen og igen fremførte, at alt gjorde de unde kommando: - Altså at de ikke selv havde et ansvar for deres handlinger.

Danske soldater HAR et ansvar for, hvad de foretager sig, og de har det alene. Så kan det være, de bliver straffet for ikke at adlyde ordre, men det er altså en af disse risici man påtager sig i dette "erhverv".

Og det må da stå helt klart, at ingen soldat kan forvente noget særligt fra politisk hånd. Hvis man følger blot lidt med i dansk politik, kan man jo se, at danske politikere svigter overalt, hvis de kan se blot en meget ligge og stærkt populistisk fordel i dette.

uffe hellum, Niels Duus Nielsen, Henrik Brøndum, Bjarne Andersen, Kurt Nielsen, Anne Eriksen og Philip B. Johnsen anbefalede denne kommentar
Carsten Mortensen

Jo, politikere svigter og løber fra ansvar - det er ganske vist.
Personligt har jeg nu set det i 59 år - en ung soldat kan vel undskylde sig med uvidenhed, men mennesker med livserfaring burde vel holde sig i passende afstand fra ansvarsforflygtigende populistiske mennesker?

Per Jongberg, Flemming Berger og Kurt Nielsen anbefalede denne kommentar
Peter Jensen

Sidst måtte sandheden ikke komme frem. Det tror politikerne de kan gøre igen. Det er ynkeligt...

Philip B. Johnsen

Kurt Nielsen
Jeg tror godt jeg forstår, hvad du mener, men soldater skal faktisk overholde krigens love og de er udsendt af de folkevalgte, det bliver alle nød til at forholde sig til, for de danske soldater slå ihjel og de er blandt verdens bedste, at folketinget ikke tager dem alvorligt er derfor helt utroligt!

Nej det er ikke synd for soldaterne, de gør hvad de får besked på og det gør de godt, men det er en ubehagelig fornemmelse jeg som borger sidder med, når menneskers liv ikke tages alvorligt af de folkevalgte.

Eller hvad?

Poul Simonsen

Er det ikke helt almindeligt, at ledelsen løber fra et ubehageligt ansvar? Særlig hvis det er noget man kan gøres ansvarlig for.
Jeg tror ikke de borgerlige politikere har noget imod, at udøve tortur mod dem, de kalder fjenden. Men det siger de selvfølgelig ikke åbent.
Men de lader det selvfølgelige sive ned i systemet, så tjenstivrige officerer implicit forstår, hvad der forventes og, hvad der er karrierefremmende.
Så kan øverste ledelse altid påstå, at de intet vidste. Og ansvaret skal placeres længst mulig nede i systemet.
Det hedder vist moderne ledelse.

Espen Bøgh

Er citatet om aftalen korrekt, er det totalt vanvittigt af sende elitestyrkerne ud; "om at oprette en særlig tværministeriel task force, som fra sag til sag skal tage stilling til, hvad der skal ske med eventuelle fanger"!

Forestil dig engang en gruppe af elitestyrker står med en fange, - og skal vente på beslutning hjemmefra, - så er enheden ikke længere operationel i opgaveløsninger, og skal ligge stille og vente på svar hjemmefra, - husk at give eliteenhederne tændstikker, brænde, pølser og brød med og en guitar med så de kan lave bål og hygge sig med sang og musik indtil beskeden hjemmefra kommer, om hvad de skal stille op med fangen/erne.

- Danske politikere gør sig selv til grin internationalt!

Kurt Nielsen

Philip B. Johnsen

'Jeg tror godt jeg forstår, hvad du mener,'

Det tror jeg såmænd også du gør. Det er vel heller ikke så svært?

'men soldater skal faktisk overholde krigens love og de er udsendt af de folkevalgte, det bliver alle nød til at forholde sig til,'

Ja, det gør jeg så også.

'for de danske soldater slå ihjel og de er blandt verdens bedste, at folketinget ikke tager dem alvorligt er derfor helt utroligt!'

Helt utroligt ja, men på ingen måde overraskende. At det kommer bag på majoren er i sig selv ynkeligt, med den erfaring han må have.

'Nej det er ikke synd for soldaterne, de gør hvad de får besked på og det gør de godt, men det er en ubehagelig fornemmelse jeg som borger sidder med, når menneskers liv ikke tages alvorligt af de folkevalgte.'

Den ubehagelige fornemmelse deler jeg fuldtud, men at gå i krig kan jeg på ingen måde forbinde med at tage menneskers liv alvorligt. Og selv soldater har nu engang mulighed for at vælge om det er den rigtige karriere de har valgt. Det er trods alt ikke politikernes ansvar, i hvert fald kun indirekte ved at stille muligheden til rådighed.

Eller hvad?

Grethe Preisler

"Forward the Light Brigade"
Was there a man dismade?
Not that the soldier knew
Someone had blundered:
Theirs not to make replay.
Theirs not to question why.
Theirs but to do and die:
Into the valley of Death
Rode the six hundred.
(Alfred, Lord Tennyson)

Philip B. Johnsen

"Forward, the Light Brigade!"
Was there a man dismay'd?
Not tho' the soldier knew
Someone had blunder'd:
Theirs not to make reply,
Theirs not to reason why,
Theirs but to do and die:
Into the valley of Death
Rode the six hundred.
(Alfred Lord Tennyson)

Undertegnede forbeholder sig stadigvæk retten til, at syntes vores politikkere burde skamme sig, om end at, det vel snart bliver strafbare nedsættende tanker om demokratiet.

Grethe Preisler

Ansvar er så svært at ha', derfor er det skaffet a'
(L.L.Rasmussen, statsmedister, DK)

Flemming Berger, Kurt Nielsen og Vibeke Hansen anbefalede denne kommentar
Torben Lindegaard

@Grethe Preisler & Philip B. Johnsen

Flotte vers.

Den franske general Pierre Bosquet overværede fra en bakketop Den lette Brigades berømte angreb.
Han var imponeret over dragonernes mod og mandstugt; angrebet blev udført i snorlige kolonner og alle huller i rækken blev prompte fyldt ud bagfra; men han var ikke imponeret over den militære effektivitet.

Han skulle efter sigende have udtalt:
"C’est magnifique, mais ce n’est pas la Guerre; c'est de la Folie"

De ubehagelige associationer vælter frem; men selvfølgelig har Lars Møller ret i, at både hæren og de andre værn skal adlyde Regeringen, som til gengæld burde være forpligtet til at formulere operationelle retningslinier for dels fangetagning og dels fangeopbevaring.

Grethe Preisler

Beslutningen om at udsende 60 danske elitesoldater til bekæmpelse af IS i Irak og Syrien i indeværende finansår er truffet af regeringen Lars Løkke Rasmussen og dennes parlamentariske støtteparti og bakkes op af 'et bredt flertal' i det danske folketing anno 2016.

Hvem ansvaret for resultatet af dette seneste danske bidrag til 'krigen mod terror' i tidens fylde skal tørres af på, afhænger af, hvem der vinder konkurrencen om, hvilke partier, der tilsammen kan mobilisere vælgerstemmer nok til at 'pege' på den næste kandidat til statsministerposten i kongeriget Danmark.

Med venlig hilsen
Grethe Preisler
(stemmeberettiget indfødt)

Henrik Brøndum

Denne historie er lidt parallel til sundhedsvæsenet - hvor fagfolk nu og da forlanger - at politikerne skal prioritere patienterne indenfor et stramt budget. Sundhedspersonalet og Lars Møller ved jo udmærket - at når politikerne vægrer sig ved at træde i karakter - så er det fordi det vil være politisk selvmord at gøre det.

Derfor kan soldaterne kun følge Gert Rommes udmærkede opfordring - lær Geneve-konventionen - og tænk selv for resten. Er det utilfredsstillende - er der ikke andet at gøre end at desertere/nægte tjeneste.

Ligeledes kan Lars Møller - eller hvem der nu måtte blive sat til at udfylde den rolle - fremkommer med denne svada - er også helt efter bogen.

Philip B. Johnsen

Nu skal man ikke tage sorgerne på forskud.

Det bliver muligvis snart meget nemmere, at være Statsminister, hvis Donald Trump vinder valget i USA, kræver han med 100% sikkerhed, af hans danske statsminister, når denne 'igen' spørger til danskernes commander-in-chief Donald Trump, hvad Danmark kan gøre for USA, så bliver den siddende statsminister helt sikkert påkrævet, at vi torturere vores egne fanger fremover og ikke tørrer dette arbejde af på andre, som vi har gjort tidligere, på den måde får statsministeren også hurtigere efterretning, så han kan tage stilling til, hvorvidt vi skal tage fangen ud efterfølgende, hvilket vi jo også fik andre til tidligere.