Læsetid: 4 min.

R: Landmænd skal ind i kampen for naturen, hvis de vil have fuld støtte

Landmænd skal have tilskud efter indsats for naturen, siger Radikale Venstre i nyt naturudspil. Landbrug & Fødevarer er ’åbne for dialog’, men bekymrede for landmændenes pengepunge
Står det til Radikale Venstre, skal landbrugsstøtten laves om, så det bliver økonomisk attraktivt for landmænd at gøre en indsats for naturen

Står det til Radikale Venstre, skal landbrugsstøtten laves om, så det bliver økonomisk attraktivt for landmænd at gøre en indsats for naturen

Finn Frandsen

6. maj 2016

Øremærk en del af landbrugsstøtten, og fordel den til de landmænd, der yder noget for naturen.

Det er ét ud af 10 forslag i et nyt naturudspil fra Radikale Venstre. Forslaget om at indrette landbrugsstøtten, så noget af den gives som økonomisk belønning for naturtiltag, er inspireret af en engelsk model, forklarer partiets miljø- og landbrugsordfører, Ida Auken.

»Landmænd får jo deres landbrugsstøtte pr. hektar. Men i England får man kun 70 procent af pengene automatisk. De sidste 30 procent skal man gøre sig fortjent til ved at lave noget natur,« siger Ida Auken.

Det engelske system baserer sig ifølge Ida Auken på point. Hvis man som landmand samler nok point sammen, så kan man få en del af de 30 procent af landbrugsstøtten, der er øremærket til formålet. Jo flere point, jo mere støtte.

»Og de point kan man til gengæld samle på rigtig mange forskellige måder – måder, der passer til ens bedrift, og som passer til ens område,« siger Ida Auken, som har oplevet, at de engelske landmænd er positive over for systemet. Derfor foreslår Radikale Venstre nu at indrette den danske landbrugsstøtte på samme måde.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en gratis måned og få:
  • Alle artikler på information.dk
  • Annoncefrit information.dk
  • E-avis mandag til lørdag
  • Medlemsfordele
0,-
Første måned/herefter 200 kr/md. Abonnementet er fortløbende.
Prøv nu

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Dorte Sørensen

Det lyder da som et fornuftigt forslag.

Det skal kunne betale sig at værne om naturen. Der må da være et stort flertal til det forslag, når det bare er en mindre omskrivning af - det skal kunne betaledet at arbejde og derfor sætter støtten ned for dem der ikke kan få et arbejde -

Karen Grue, Karsten Aaen, Mona Blenstrup, Anne Eriksen og Carsten Mortensen anbefalede denne kommentar
Carsten Mortensen

Hvis Karen Hækkerups omsorg for efterløn, arbejdsløse, syge og kontanthjælpsmodtagere havde været lige så stor som for landmænd, ville det have været kønt.

Flemming Berger, Karsten Aaen, Mona Blenstrup, Jørgen Steen Andersen og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar
Anne Eriksen

Det er stadig pisk og ikke gulerod - ingen politikere forstår åbenbart, at virkelige forandringer kommer fordi man VIL, ikke fordi man bliver tvunget - i hvert fald kommer man længere, hvis man kan se de gode ting - naturen.
Nu har vi bare endnu en vendetta med BL, som sikkert skruer endnu mere på dårlige forhold for dyre"produktion" og pesticidebrug.

Robert Kroll

Forslaget lyder umiddelbart tilforladeligt , men erfaringen viser, at radikale forslag ofte er vanskeligt forenelige med virkelighedens verden.

Der bliver fremover øget global efterspørgsel efter sikre fødevarer , så en god landbrugs- og fødevareproduktion er et godt "kort" at have på hånden for er land som Danmark.

Så lav et skøn over den globale fødevareproduktion ovre de næste 15-20 år med hensyntagen til klimaforandringer, efterspørgsel o s v - og lad os prøve at indrette os allerede nu på det der kommer.

Ruth Gjesing

Det er grotesk, at vi skal blive ved med at understøtte en svinsk landbrugsproduktion, bare fordi landmændene ellers ikke "kan få det til at hænge sammen". Det radikale forslag er et fornuftigt kompromis, men tiden arbejder heldigvis for en mere økologisk orienteret produktion, tll gavn for både mennesker og natur. Det er ikke så længe siden, vi i en tv-avis så en landmand omlægge sin konventionelle produktion til økologisk, fordi der var flere penge i dét. Så fortsæt med at købe økologisk derude ...

Slettet Bruger

De radikale er næppe i stand til a stikke en pind i en lort uden at skabe en masse bureaukrati. Det er fint at kunne strø om sig med natur plusordet og mellem linjerne love flere kontorjobs, men hvad er det egentligt, som ikke er natur?

Helene Kristensen

Landbruget har gennem mange år gældsat sig, ved at spekulere i valuta (og tabt), ved at købe flere maskiner, bygge større bygninger, købe større privatbiler - for at undgå at betale skat. Nu er landbruget helt på røven, de koster mere i understøttelse end de bidrager med, og stadig vil de have mere. Skatteyderne skal betale deres bistandshjælp, vi skal betale for at genoprette det natur de i deres panik og griskhed ødelægger med den nuværende regerings fulde opbakning.

Det danske landbrug er ikke rentabelt som det er - og det bliver ikke bedre af at producere endnu mere af det de ikke kan sælge. Stop deres bistandshjælp og følg et godt liberalt princip, lad falde hvad ikke kan stå. Altså, de sunde bedrifter overlever, og kan så med tilskud, om nødvendigt, omlægges til noget der også kan bruges i fremtiden. De landbrug der ikke fungerer uden tilskud, må nedlægges, og ejerne må så ud og finde et andet arbejde - nøjagtig som alle andre, hvis erhverv er ubrugelige og forældede. Og nej, hele verden dør ikke af sult, fordi grisebaronerne ikke producerer endnu flere overmedicinerede og sundhedsskadelige svin.

Lad os nu få droppet det bistandscirkus, lad os få landbrug der fungerer uden at svine hele samfundet til med medicin, gylle og pesticider.

Der vil blive hyl og skrig, ikke mindst fra de politikere, hvis taburet og særdeles gode løn afhænger af bøndernes stemmer.

Henrik Wagner, monokulturer der kun lever pga. gift og kustgødning er ikke natur. Natur er det, der kan holde sig selv kørende, over og under jordoverfladen. Natur var og er det, der er når mennesket ikke blander sig.

Thomas Christensen, Flemming Berger, Philip B. Johnsen, Karsten Aaen, Anne Eriksen, Keld Albrektsen og Jørgen Steen Andersen anbefalede denne kommentar
Jørgen Steen Andersen

Helene Kristensen 12:13
Helt igennem rigtige observationer!
Vi kan da ikke være 2, der uafhængigt af hinanden har de samme meninger om landbrugsproduktionen i Danmark - og vi kender ikke hinanden - kun fra disse spalter, at det er umuligt, at vi ikke har ret.
Så kan skiftende regeringer og landbrugsministre komme med deres " grønne realisme", et nyliberalt nysprog for at blive ved med at svine Danmark til i gylle, kvælstof og pesticider, så jeg vil have et nyt Danmark og ikke et Danmark som "jeg kender" alt for godt.
Danmark er et stort svineri!

Slettet Bruger

Helene Kristensen. Hvis definitionen på natur forudsætter at mennesket ikke blander sig, så kan det blive svært at få mad på bordet. Problemet i kommunikationen er blot, at natur kan opfattes så vidt forskelligt og at nogen f.eks. mener, at natur er alt, hvad der eksisterer, ligesom at mennesker og deres handlinger kan ses som værende en del af naturen. Jeg kan dog forsikre om, at der er rigeligt med natur herude, og det i en sådan grad, at det ofte er ubehageligt at lufte ud. Men det er man selvfølgelig forskånet for i de ikke særligt oprindelige storbyer, hvor folket kræver svin på bordet, uanset de er godt bekendt med både dyremishandling og MSR.

Jørgen Steen Andersen

Henrik Wagner 12:52
Det er en god ide i udgangspunktet hvad definitionen på natur er!
Hvis mennesker " blander sig" som du skriver, så er det kultur og ikke natur.
I denne produktionsmæssige kontekst kan du ikke se mennesker som natur, fordi vi er det eneste levende væsen på denne jord som har talenterne til at udnytte, forarbejde, masseproducere og i det hele taget fuldstændig forandre jordens naturlige forudsætninger i ekstrem grad, så det er til fare for dyr og planter og også mennesker.
Nu handler kapitalismen ikke " bare" om den daglige udnyttelse og udbytning og udpining, men om en evt endelig udryddelse fra jordens overflade.
Så jeg synes, at det er en god ide at begynde at være lidt rationel og lade være med at hænge sig i bagateller som definitioner, når Randersrebet hænger der, når vi går planken ud.

Slettet Bruger

Jørgen Steen Andersen, Jeg er enig i at man kan tale om forskellige overlapninger ml natur og kultur, omend dyr der udnytter andre dyr, ikke er noget særsyn. Men hvis det handler om ikke at skulle blande sig i fødevarefremstilling, hvilket ikke var min definition, så lyder det snarere som et samlersamfund. Det er måske trendy nok ligesom stenaldermad olign, men jeg synes bare det er lidt nemt at råbe natur natur og vi kan løse det hele med noget mere papir. Der er ligesom rigeligt med teknokrati og lovgivning, der ikke bliver efterfulgt.
Men også lidt specielt, at det så ofte er byboere, der ønsker der var super grønt og oprindelige reservater derude, hvor de helst ikke kommer. En del af forklaringen kan være, at de ønsker sig en bedre samvittighed over at deres eget forbrugsmønster ikke lever op til idealerne, og så er det lettere at punke andre. Men hvis det absolut skal være endnu en diskussion blandt trosfæller om kapitalisme og jordens undergang (hvilket naturen mig bekendt vil sørge for uanset), så beklager jeg mine bagateller.

Jørgen Steen Andersen

Henrik Wagner
Det jeg siger er, at vi skal standse en produktionsform, som ikke kun belaster, men direkte ødelægger natur, miljø, biodiversitet, selve grundlaget for en fremtidig landbrugsproduktion.
Så nu er tiden kommet til at barsle med gode ideer til at omlægge og udvikle måderne landbrug skal foregå på i fremtiden.
Produktionsformerne skal ændres - det er vi vel enige om? - og hvis du mener at de radikale er ude med en vildmand, som giver mere administration og det ikke fører til lovgivning, så er vi ikke helt uenige, men jeg er meget enig i de 10 naturforslag, og det skal de have ros for mig bekendt at være de første med.
Procenterne skal byttes om, så de 30 % gives automatisk, men støtte til landbrug skal afvikles, for det er en uskik under kapitalistiske produktionsforhold at støtte landbruget.
En sund produktion skal kunne bære sig selv.
Og hvad angår bureaukrati gælder det her som i arbejdsmarkedslovgivningen at områderne skal forenkles, saneres og afbureaukratiseres.
Politisk mener jeg nemlig, at nyliberalismen - når den ikke kan fremvise vækst og andre resultater - så forsøger man krampagtigt at få det til at se ud til, at der næsten er fuld beskæftigelse, selvom det bl. a. handler om unødvendige stillinger i bureaukratihelvedet.

Slettet Bruger

Jørgen Steen Andersen,
Det, jeg mener med de radikale er, at de er super teknokrater, og bilder folk ind at de kan løse alle problemer med nogle flere pennestrøg. Hvad den tankegang fører til, kan bl.a. ses på den enorme mængde lovgivning og de mange systemer, som de har været med til at konstruere for at sikre folk en bare nogenlunde mininmumsindkomst. Eller på skattelovgivningen og på reglerne om pensionsopsparing, bolig, sundhed. Mig bekendt forudsætter det også allerede for en landmand, at han har en kombineret revisor og juridisk embedseksamen. Det er fint på papiret med mange teknokratiske løsningsmodeller, men når religionen ligesom ikke siver ned og bliver efterlevet, navnlig ikke bliver kontrolleret, så er det bare propaganda og illusioner og ender med menneskers opgivenhed, nogles svindel og andres demoralisering. Gratis er det jo heller ikke med uendelige og komplicerede love med minimal kontrol, som senest set med Skat. Begynder man så at kontrollere, går der ikke længe før der igen er ramaskrig om overvågningssamfund.
Når det enorme bureukrati på dette område, ikke mindst inden for EU, som i stort omfang har fungeret med landbruget som storkunde, er efterfulgt af den ene store landbrugskrise efter den anden, så tvivler jeg på at yderligere teknokrati nu vil løse problemerne.

Med hensyn til den fremtidige fødevareproduktion, kan det foregå væsentligt bedre og mere effektivt (skånsomt om du vil) efter konkurser og sammenlægninger af de mange landbrug, som ikke kan løbe rundt på markedsvilkår, og med efterfølgende stordrift, ny teknologi og robotter. Måske ikke så god tone herinde, og ikke den traditionelle romantik med mange små bedrifter som det var i gamle dage. Fremtiden byder vel også på laboratorie fremstillet mad. Jeg er bare ikke tilhænger af statslandbrug, og kan levende forestille mig, hvordan det vil sande til i et monopol. Kapitalisme har trods ofre også løftet os til det nuværende niveau med teknologi og velfærd, til et stadie hvor behovet for idiot arbejde er mindre presserende, og ville kunne yderligere, hvis man satte ind over for superteknokraterne.