Nyhed
Læsetid: 4 min.

R: Landmænd skal ind i kampen for naturen, hvis de vil have fuld støtte

Landmænd skal have tilskud efter indsats for naturen, siger Radikale Venstre i nyt naturudspil. Landbrug & Fødevarer er ’åbne for dialog’, men bekymrede for landmændenes pengepunge
Står det til Radikale Venstre, skal landbrugsstøtten laves om, så det bliver økonomisk attraktivt for landmænd at gøre en indsats for naturen

Står det til Radikale Venstre, skal landbrugsstøtten laves om, så det bliver økonomisk attraktivt for landmænd at gøre en indsats for naturen

Finn Frandsen

Indland
6. maj 2016

Øremærk en del af landbrugsstøtten, og fordel den til de landmænd, der yder noget for naturen.

Det er ét ud af 10 forslag i et nyt naturudspil fra Radikale Venstre. Forslaget om at indrette landbrugsstøtten, så noget af den gives som økonomisk belønning for naturtiltag, er inspireret af en engelsk model, forklarer partiets miljø- og landbrugsordfører, Ida Auken.

»Landmænd får jo deres landbrugsstøtte pr. hektar. Men i England får man kun 70 procent af pengene automatisk. De sidste 30 procent skal man gøre sig fortjent til ved at lave noget natur,« siger Ida Auken.

Det engelske system baserer sig ifølge Ida Auken på point. Hvis man som landmand samler nok point sammen, så kan man få en del af de 30 procent af landbrugsstøtten, der er øremærket til formålet. Jo flere point, jo mere støtte.

»Og de point kan man til gengæld samle på rigtig mange forskellige måder – måder, der passer til ens bedrift, og som passer til ens område,« siger Ida Auken, som har oplevet, at de engelske landmænd er positive over for systemet. Derfor foreslår Radikale Venstre nu at indrette den danske landbrugsstøtte på samme måde.

Hos Landbrug & Fødevarer er man »altid åben for dialog«, men dog bekymret for, om et tiltag som det, de radikale foreslår, vil ramme landmændene på pengepungen. Det siger Karen Hækkerup, der er direktør for Landbrug & Fødevarer.

»Jeg vil selvfølgelig rigtig gerne kigge på det, når nogen foreslår en anderledes fordeling af støtten. Men hvis man lægger midlerne om, så den direkte støtte, som landmændene kan vide sig sikre på at få, bliver mindre, så vil jeg have mange medlemmer, der ikke kan få deres økonomi til at hænge sammen. Det kan jeg ikke bakke op om,« siger hun og uddyber, at et forslag som de radikales kræver »virkelig, virkelig grundige analyser«.

Pisk og gulerod

Ifølge Ida Auken kan forslaget godt ramme landmændene på pengepungen, hvis de ikke gør en naturindsats.

»Men landbrugsstøtten er noget, vi som samfund giver til landmændene. Det, at vi sætter nogle krav til de penge, er kun fair. På denne måde gør man det meget mere attraktivt for landmænd at lave natur,« siger hun.

Ifølge Ida Auken kan de engelske landmænd få point for rigtig mange forskellige slags naturtiltag. Det mener hun bidrager til, at landmændene er glade for systemet, fordi de får en frihed til at gøre det, der passer bedst til deres bedrift.

»Det er smart, at de selv kan vælge. I stedet for at man kommer og fortæller dem, hvad de skal gøre, så giver man dem et økonomisk incitament til at begynde at gøre noget ekstra for naturen,« siger hun.

Men selv om der med forslaget er en gulerod til de landmænd, der plejer naturen, vil der også være pisk til dem, der ikke kan eller vil prioritere det. Og det er bekymrende, mener Karen Hækkerup. For Landbrug & Fødevarer er det nemlig vigtigt, at landmændene har »sikkerhed for den støtte, de er stillet i udsigt«.

»Vi er i en tid, hvor pengene er små, og hvor mange landmænd går konkurs. Derfor er det endnu mere vigtigt, at der ikke bliver usikkerhed om, at nogle penge, man har regnet med, pludselig kan være fugle på taget i stedet for,« siger hun. Når det er sagt, vil hun gerne gøre mere for, at det bliver lettere for landmændene at passe og pleje naturen.

»Det er der rigtig mange af dem, der gerne vil. Så det er ikke, fordi jeg afviser at gå ind i en dialog omkring det,« siger direktøren i Landbrug & Fødevarer.

Hos Bæredygtigt Landbrug er formand Flemming Fuglede kritisk over for Radikale Venstres forslag.

»Hvis det nu var sådan, at vi fik noget oven i landbrugsstøtten, som blev brugt til meningsfuld naturgenopretning, så ville det være fint. Men ikke, hvis det bliver taget af den eksisterende check fra EU,« siger han.

Mindre landbrugsstøtte

Ud over forslaget om øremærkning af landbrugsstøtte til natur går forslagene i Radikale Venstres naturudspil blandt andet på bedre beskyttelse af havnaturen og kysterne, flere naturparker og omlæggelse af sårbare landbrugsjorder til natur.

Finansieringen af forslagene skal hentes ved at hæve mængden af landbrugsstøtte, der overføres til landdistriktsmidlerne, som bruges til blandt andet natur. I dag overfører Danmark fem procent af landbrugsstøtten til landdistriktsmidlerne. Radikale Venstre foreslår, at man hæver den sats og fremover overfører 15 procent af landbrugsstøtten til midlerne – det er det maksimale, der er tilladt af EU.

Karen Hækkerup er »ikke særlig lun« på ideen om at overføre en større del af landbrugsstøtten til landdistriktsmidlerne, da hendes medlemmer »allerede i dag kæmper for at få enderne til at mødes«.

Heller ikke Venstre er tilhænger af forslaget: »Alle partier vil bedre natur. Det vil vi også i Venstre, og vi forhandler i øjeblikket med andre partier om en ny naturpakke. Det er jo fint, at også de radikale vil foreslå naturtiltag. Problemet er bare, at forslaget er ufinansieret, og at man blot tørrer regningen af på erhvervet. Det vil skade konkurrenceevnen og koste arbejdspladser i fødevaresektoren, fødevareindustrien, transportsektoren med mere. Og det vil koste eksport for Danmark,« lyder det fra miljø- og landbrugsordfører, Erling Bonnesen i en skriftlig kommentar.

Socialdemokraternes landbrugsordfører, Simon Kollerup, skriver i en kommentar, at han »altid læser miljø- og naturudspil fra andre partier, men det rokker ikke ved Socialdemokratiets ønske om en balance, som både tilgodeser produktionen og miljøet«.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra De Konservatives ordførere på området.

Læs også: Landbrugspakken – plus/minus, hvad der ellers sker i miljøet

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Dorte Sørensen

Det lyder da som et fornuftigt forslag.

Det skal kunne betale sig at værne om naturen. Der må da være et stort flertal til det forslag, når det bare er en mindre omskrivning af - det skal kunne betaledet at arbejde og derfor sætter støtten ned for dem der ikke kan få et arbejde -

Karen Grue, Karsten Aaen, Mona Blenstrup, Anne Eriksen og Carsten Mortensen anbefalede denne kommentar
Carsten Mortensen

Hvis Karen Hækkerups omsorg for efterløn, arbejdsløse, syge og kontanthjælpsmodtagere havde været lige så stor som for landmænd, ville det have været kønt.

Flemming Berger, Karsten Aaen, Mona Blenstrup, Jørgen Steen Andersen og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar
Anne Eriksen

Det er stadig pisk og ikke gulerod - ingen politikere forstår åbenbart, at virkelige forandringer kommer fordi man VIL, ikke fordi man bliver tvunget - i hvert fald kommer man længere, hvis man kan se de gode ting - naturen.
Nu har vi bare endnu en vendetta med BL, som sikkert skruer endnu mere på dårlige forhold for dyre"produktion" og pesticidebrug.

Robert Kroll

Forslaget lyder umiddelbart tilforladeligt , men erfaringen viser, at radikale forslag ofte er vanskeligt forenelige med virkelighedens verden.

Der bliver fremover øget global efterspørgsel efter sikre fødevarer , så en god landbrugs- og fødevareproduktion er et godt "kort" at have på hånden for er land som Danmark.

Så lav et skøn over den globale fødevareproduktion ovre de næste 15-20 år med hensyntagen til klimaforandringer, efterspørgsel o s v - og lad os prøve at indrette os allerede nu på det der kommer.

Ruth Gjesing

Det er grotesk, at vi skal blive ved med at understøtte en svinsk landbrugsproduktion, bare fordi landmændene ellers ikke "kan få det til at hænge sammen". Det radikale forslag er et fornuftigt kompromis, men tiden arbejder heldigvis for en mere økologisk orienteret produktion, tll gavn for både mennesker og natur. Det er ikke så længe siden, vi i en tv-avis så en landmand omlægge sin konventionelle produktion til økologisk, fordi der var flere penge i dét. Så fortsæt med at købe økologisk derude ...

Slettet Bruger

De radikale er næppe i stand til a stikke en pind i en lort uden at skabe en masse bureaukrati. Det er fint at kunne strø om sig med natur plusordet og mellem linjerne love flere kontorjobs, men hvad er det egentligt, som ikke er natur?

Helene Kristensen

Landbruget har gennem mange år gældsat sig, ved at spekulere i valuta (og tabt), ved at købe flere maskiner, bygge større bygninger, købe større privatbiler - for at undgå at betale skat. Nu er landbruget helt på røven, de koster mere i understøttelse end de bidrager med, og stadig vil de have mere. Skatteyderne skal betale deres bistandshjælp, vi skal betale for at genoprette det natur de i deres panik og griskhed ødelægger med den nuværende regerings fulde opbakning.

Det danske landbrug er ikke rentabelt som det er - og det bliver ikke bedre af at producere endnu mere af det de ikke kan sælge. Stop deres bistandshjælp og følg et godt liberalt princip, lad falde hvad ikke kan stå. Altså, de sunde bedrifter overlever, og kan så med tilskud, om nødvendigt, omlægges til noget der også kan bruges i fremtiden. De landbrug der ikke fungerer uden tilskud, må nedlægges, og ejerne må så ud og finde et andet arbejde - nøjagtig som alle andre, hvis erhverv er ubrugelige og forældede. Og nej, hele verden dør ikke af sult, fordi grisebaronerne ikke producerer endnu flere overmedicinerede og sundhedsskadelige svin.

Lad os nu få droppet det bistandscirkus, lad os få landbrug der fungerer uden at svine hele samfundet til med medicin, gylle og pesticider.

Der vil blive hyl og skrig, ikke mindst fra de politikere, hvis taburet og særdeles gode løn afhænger af bøndernes stemmer.

Henrik Wagner, monokulturer der kun lever pga. gift og kustgødning er ikke natur. Natur er det, der kan holde sig selv kørende, over og under jordoverfladen. Natur var og er det, der er når mennesket ikke blander sig.

Thomas Christensen, Flemming Berger, Philip B. Johnsen, Karsten Aaen, Anne Eriksen, Keld Albrektsen og Jørgen Steen Andersen anbefalede denne kommentar
Jørgen Steen Andersen

Helene Kristensen 12:13
Helt igennem rigtige observationer!
Vi kan da ikke være 2, der uafhængigt af hinanden har de samme meninger om landbrugsproduktionen i Danmark - og vi kender ikke hinanden - kun fra disse spalter, at det er umuligt, at vi ikke har ret.
Så kan skiftende regeringer og landbrugsministre komme med deres " grønne realisme", et nyliberalt nysprog for at blive ved med at svine Danmark til i gylle, kvælstof og pesticider, så jeg vil have et nyt Danmark og ikke et Danmark som "jeg kender" alt for godt.
Danmark er et stort svineri!

Slettet Bruger

Helene Kristensen. Hvis definitionen på natur forudsætter at mennesket ikke blander sig, så kan det blive svært at få mad på bordet. Problemet i kommunikationen er blot, at natur kan opfattes så vidt forskelligt og at nogen f.eks. mener, at natur er alt, hvad der eksisterer, ligesom at mennesker og deres handlinger kan ses som værende en del af naturen. Jeg kan dog forsikre om, at der er rigeligt med natur herude, og det i en sådan grad, at det ofte er ubehageligt at lufte ud. Men det er man selvfølgelig forskånet for i de ikke særligt oprindelige storbyer, hvor folket kræver svin på bordet, uanset de er godt bekendt med både dyremishandling og MSR.

Jørgen Steen Andersen

Henrik Wagner 12:52
Det er en god ide i udgangspunktet hvad definitionen på natur er!
Hvis mennesker " blander sig" som du skriver, så er det kultur og ikke natur.
I denne produktionsmæssige kontekst kan du ikke se mennesker som natur, fordi vi er det eneste levende væsen på denne jord som har talenterne til at udnytte, forarbejde, masseproducere og i det hele taget fuldstændig forandre jordens naturlige forudsætninger i ekstrem grad, så det er til fare for dyr og planter og også mennesker.
Nu handler kapitalismen ikke " bare" om den daglige udnyttelse og udbytning og udpining, men om en evt endelig udryddelse fra jordens overflade.
Så jeg synes, at det er en god ide at begynde at være lidt rationel og lade være med at hænge sig i bagateller som definitioner, når Randersrebet hænger der, når vi går planken ud.

Slettet Bruger

Jørgen Steen Andersen, Jeg er enig i at man kan tale om forskellige overlapninger ml natur og kultur, omend dyr der udnytter andre dyr, ikke er noget særsyn. Men hvis det handler om ikke at skulle blande sig i fødevarefremstilling, hvilket ikke var min definition, så lyder det snarere som et samlersamfund. Det er måske trendy nok ligesom stenaldermad olign, men jeg synes bare det er lidt nemt at råbe natur natur og vi kan løse det hele med noget mere papir. Der er ligesom rigeligt med teknokrati og lovgivning, der ikke bliver efterfulgt.
Men også lidt specielt, at det så ofte er byboere, der ønsker der var super grønt og oprindelige reservater derude, hvor de helst ikke kommer. En del af forklaringen kan være, at de ønsker sig en bedre samvittighed over at deres eget forbrugsmønster ikke lever op til idealerne, og så er det lettere at punke andre. Men hvis det absolut skal være endnu en diskussion blandt trosfæller om kapitalisme og jordens undergang (hvilket naturen mig bekendt vil sørge for uanset), så beklager jeg mine bagateller.

Jørgen Steen Andersen

Henrik Wagner
Det jeg siger er, at vi skal standse en produktionsform, som ikke kun belaster, men direkte ødelægger natur, miljø, biodiversitet, selve grundlaget for en fremtidig landbrugsproduktion.
Så nu er tiden kommet til at barsle med gode ideer til at omlægge og udvikle måderne landbrug skal foregå på i fremtiden.
Produktionsformerne skal ændres - det er vi vel enige om? - og hvis du mener at de radikale er ude med en vildmand, som giver mere administration og det ikke fører til lovgivning, så er vi ikke helt uenige, men jeg er meget enig i de 10 naturforslag, og det skal de have ros for mig bekendt at være de første med.
Procenterne skal byttes om, så de 30 % gives automatisk, men støtte til landbrug skal afvikles, for det er en uskik under kapitalistiske produktionsforhold at støtte landbruget.
En sund produktion skal kunne bære sig selv.
Og hvad angår bureaukrati gælder det her som i arbejdsmarkedslovgivningen at områderne skal forenkles, saneres og afbureaukratiseres.
Politisk mener jeg nemlig, at nyliberalismen - når den ikke kan fremvise vækst og andre resultater - så forsøger man krampagtigt at få det til at se ud til, at der næsten er fuld beskæftigelse, selvom det bl. a. handler om unødvendige stillinger i bureaukratihelvedet.

Slettet Bruger

Jørgen Steen Andersen,
Det, jeg mener med de radikale er, at de er super teknokrater, og bilder folk ind at de kan løse alle problemer med nogle flere pennestrøg. Hvad den tankegang fører til, kan bl.a. ses på den enorme mængde lovgivning og de mange systemer, som de har været med til at konstruere for at sikre folk en bare nogenlunde mininmumsindkomst. Eller på skattelovgivningen og på reglerne om pensionsopsparing, bolig, sundhed. Mig bekendt forudsætter det også allerede for en landmand, at han har en kombineret revisor og juridisk embedseksamen. Det er fint på papiret med mange teknokratiske løsningsmodeller, men når religionen ligesom ikke siver ned og bliver efterlevet, navnlig ikke bliver kontrolleret, så er det bare propaganda og illusioner og ender med menneskers opgivenhed, nogles svindel og andres demoralisering. Gratis er det jo heller ikke med uendelige og komplicerede love med minimal kontrol, som senest set med Skat. Begynder man så at kontrollere, går der ikke længe før der igen er ramaskrig om overvågningssamfund.
Når det enorme bureukrati på dette område, ikke mindst inden for EU, som i stort omfang har fungeret med landbruget som storkunde, er efterfulgt af den ene store landbrugskrise efter den anden, så tvivler jeg på at yderligere teknokrati nu vil løse problemerne.

Med hensyn til den fremtidige fødevareproduktion, kan det foregå væsentligt bedre og mere effektivt (skånsomt om du vil) efter konkurser og sammenlægninger af de mange landbrug, som ikke kan løbe rundt på markedsvilkår, og med efterfølgende stordrift, ny teknologi og robotter. Måske ikke så god tone herinde, og ikke den traditionelle romantik med mange små bedrifter som det var i gamle dage. Fremtiden byder vel også på laboratorie fremstillet mad. Jeg er bare ikke tilhænger af statslandbrug, og kan levende forestille mig, hvordan det vil sande til i et monopol. Kapitalisme har trods ofre også løftet os til det nuværende niveau med teknologi og velfærd, til et stadie hvor behovet for idiot arbejde er mindre presserende, og ville kunne yderligere, hvis man satte ind over for superteknokraterne.