Begreber som øget faglighed, moderne kompetencer og faglige og nationale mål præger udspillet til Venstres gymnasiereform.
Men den øgede styring efter politisk bestemte mål risikerer at gå hårdt ud over den 150 år gamle tradition for almendannelse i danske gymnasier, som både handler om at dygtiggøre eleverne fagligt og at danne dem som borgere, mennesker og selvstændige individer. Det mener uddannelsesforskere, gymnasielærere og -elever.
Undervisningsminister Ellen Trane Nørby (V) taler om, at reformen skal styrke og modernisere den almene dannelse. Men ifølge lektor, ph.d. Dion Rüsselbæk Hansen, der forsker i gymnasiet på Syddansk Universitet, gør den reelt det modsatte.
»Det overordnede formål i udspillet er at skabe entreprenante individer på arbejdsmarkedet, men så kommer gymnasiet kun til at handle om, at man skal tage sig en uddannelse og passe sit job og ikke om at blive medborger og kunne tage stilling til verden. Hele udspillet vidner om et kæmpe demokratisk underskud, hvor det at uddanne medborgere er uden betydning,« siger Dion Rüsselbæk Hansen.
I en kronik i Information i sidste uge advarede lektor Thomas Aastrup Rømer om, at reformen er et opgør med gymnasiet som dannelsesinstitution.
»Problemet er, at reformen er formuleret som et opgør med traditionel dannelse, der betegnes som ’udfordret’. I stedet sætter man de her kompetencer og mål, som på ingen måde relaterer til gymnasiets grundformål. Men uden formålet mister gymnasiet kontakten den med tradition, der skal introducere eleverne til videnskab, ansvarlighed, kritik, demokrati og åndsfrihed, som er indbygget i den almene dannelse,« siger Thomas Aastrup Rømer, der er lektor i skoleforskning ved Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse, Aarhus Universitet.
Også gymnasielærerne mener, at udspillet vil reducere den almene dannelse, fordi vægten bliver lagt på fire kompetencer: de innovative, de digitale, de globale og de karrieremæssige kompetencer.
»Ingen kan jo have noget imod de her kompetencer, men almendannelse handler om at gøre unge livsduelige i bred forstand. Ved at fokusere på de fire kompetencer og gøre dem til en del af de enkelte fags mål, er der en fare for at forskyde fokus væk fra den almene dannelse,« siger formand for Gymnasieskolernes Lærerforening Anette Nordstrøm Hansen.
Karrierereform
For gymnasieeleverne oser reformudspillet langt væk af, at det hele handler om at videreuddanne sig og gøre karriere.
»Det skal vi også, men gymnasiet har i mange år haft rollen som en institution, der er med til danne os som borgere. Derfor vælger mange unge gymnasiet, fordi det er et sted, du kan udvikle dig sig som menneske og finde ud af, hvad du vil med livet. Men udspillet handler næsten kun om karriere,« siger formand for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS) Veronika Ahrensbøll Schultz.
Hun undrer sig især over koblingen mellem de fire kompetencer i udspillet, som tilsammen skal give eleverne demokratisk dannelse.
»Vi synes der ligger mange andre ting i demokratisk dannelse og er bekymrede for, at de her kompetencebegreber, flere test og mindre valgfrihed bliver en meget snæver tilgang til, hvad man skal have ud af gymnasiet,« siger DGS-formanden.
Undervisningsminister Ellen Trane Nørby har forklaret, at kompetencerne udelukkende skal ses som et supplement til den almene dannelse, som skal styrkes.
»Problemet er, at det ikke er det, udspillet lægger op til,« siger Anette Nordstrøm Hansen. Udspillet lægger nemlig også op til, at sprogundervisningen skal have mindre fokus på litteratur og mere på anvendelige sprogkundskaber, ligesom oldtidskundskab, historie og religion bliver lagt sammen til ét fag, og HF får reduceret muligheden for at udbyde kreative fag, påpeger gymnasielærerformanden.
Også Dion Rüsselbæk Hansen mener, at udspillet vidner om en anden dagsorden.
»Når ministeren siger, at der stadig skal være almendannelse i gymnasiet, så taler hun med to tunger, hvis dannelse er at være en del af noget større, forholde sig til andre og verden og ikke bare gå ned ad den vej, som politikerne har udlagt som vigtig,« siger gymnasieforskeren.
Målstyring
Det helt store problem i udspillet er den måde, kompetencerne skal skrives ind i faglige mål for alle fag, ligesom der til hvert af de tre nye nationale mål for gymnasiet, som udspillet rummer, skal »knyttes konkrete og målbare resultatmål«. Anette Nordstrøm Hansen frygter, at det vil flytte fokus til målene, frem for det der er vigtigst på de forskellige gymnasier.
»Det er en politisk opgave at sætte mål for uddannelse, men det bliver problematisk, når man vil ind og detailregulere og holde øje med, om de og de faglige mål er nået. I stedet for at gøre målene til et arbejdsredskab, der kan udvikle skolerne, så bliver det et redskab til at ranke skolerne,« siger Anette Nordstrøm Hansen.
Veronika Ahrensbøll Schultz frygter også, at lærerne bliver nødt til at tilrettelægge specifikt efter de mål, som reformudspillet lægger op til.
»Udspillet har en meget snæver tilgang til uddannelse, hvor der kommer rigtig meget fokus på karriere, mens man glemmer det at blive menneske,« siger Veronika Ahrensbøll Schultz.
Målstyringen af undervisningen i folkeskolen har været under hård kritik, og en ny undersøgelse fra kommunernes og regionernes forskningsinstitut KORA viser, at målstyring virker stik imod hensigten. Når skole, beskæftigelses- og socialområdet bliver udsat for målstyring, så bliver det målene frem for de vigtigste opgaver, som fagpersonerne har mest blik for, og det går ud over de svageste.
Thomas Aastrup Rømer mener, at regeringens udspil til en gymnasiereform vidner om den samme trang til at detailstyre pædagogikken via målstyring som i folkeskolen.
»Man kører de her jævne kompetencer og målstyring ned over gymnasiet, men det er så bureaukratisk en opfattelse af læring, at det nærmest vil splintre den intellektuelle tradition, som gymnasiet skal indvie eleverne til. Det får man ikke mere, men mindre faglighed ud af,« siger Thomas Aaastrup Rømer.
Dion Rüsselbæk Hansen frygter også, at gymnasiet er på vej mod den samme detailregulering, som man har set i folkeskolen: »Den klare logik i udspillet er, at politikerne gerne vil detailregulere, så de kan holde hånd i hanke med, hvad der foregår i gymnasiet. Men det er meget naiv og farlig tankegang at tro, at man kan detailregulere så komplekse forhold som uddannelse.«
Faren er, at det svært målbare ofte bliver forsømt, som f.eks. selvstændighed, værdier, dannelse og kreativitet. Det, der går tabt i målstyring, er alt det, Danmark bryster sig af, mener Dion Rüsselbæk Hansen: »At være kreative, selvstændige og kunne tænke anderledes er netop det, erhvervslivet efterspørger, og noget af det vores uddannelsessystem har kunnet, selv om det ikke er perfekt. Men ved at regelrette uddannelse så meget er konsekvensen, at vi fremover får unge mennesker, der ikke kan de ting, som ellers er til fælles glæde for hele samfundet.«
Tillidspørgsmål
Thomas Aastrup Rømer påpeger, at der i forbindelse med folkeskolereformen trods alt var nogle få referencer til OECD-rapporter og forskning på området.
»Men i gymnasieudspillet er der ingenting. Vi aner ikke, hvorfor almendannelse skal skiftes ud med kompetencer og målstyring. Jeg synes, det er for groft, at en hel generation af unge, der intellektuelt skal modnes, skal udsættes for en politik, som vi ikke aner noget om grundlaget for,« siger Thomas Aastrup Rømer.
Heller ikke Dion Rüsselbæk Hansen kan se anden dokumentation for udspillet til en ny reform end nogle evalueringsrapporter:
»Når politikerne gerne vil styre uddannelse, så er det, fordi de ved, at underviserne er en ufattelig vigtig ressource. Derfor bruges der mange midler på uddannelsesforskning, men paradokset er, at det ikke kan styres på den måde, som politikerne gerne vil. Derfor ser vi også, at politikerne konstant taler imod bedre vidende. Det er en svær erkendelse, at vi godt kan have nogle fælles mål for uddannelse, men det er op til de enkelte skoler og fagpersoner, hvordan de bliver udmøntet.«
Anette Nordstrøm Hansen mener, der trods alt er gode toner i udspillet. Problemet er detaljeringsgraden, som risikerer at styre gymnasiet i den helt forkerte retning: »Lav nogle gode overordnede mål og vis tillid til, at fagprofessionelle ikke er tonedøve, men kan føre dem ud i livet bedst muligt.«
Problemet er, at politikerne i dag vil bestemme frem for at muliggøre. Gamle dages ministre havde som mål at styrke deres områder ved at sikre de faglige udøvere ordentlige, hvis ikke optimale, vilkår. Nu går det nærmest ud på det modsatte.
Eller måske går det ud på den samme taktik, der bestemmer magtforholdene på dagens Christiansborg: at fiske blandt dem, der er usikre og vægelsindede, som ikke umiddelbart hører til på en bogligt rettet uddannelse. Ligesom folkeskolen indrettes efter de 7%, der ikke kan finde sig til rette i den.
Hvorfor skal alt - ALT - indrettes efter markedet og dermed efter de globale kapitalisters taktstok?
Så bliver livet kun til en evig jagt på materielle produktionsenheder, og demokrati og åndsfrihed bliver valget mellem X-faktor, kender du typen og IKEA.
Åndsliv og kvalitet bliver banaliseret, forfladiget, latterliggjort og bliver normen i en overfladisk forbrugerisme.
JSA, markedet efterspørger dannede mennesker, det ved de bare ikke i Venstre
Regeringens gymnasiereform er skrevet af Dansk Industri. Ligesom dens landbrugspolitik er skrevet af landbruget. Det er demokratisk betændt.
Uddanelse" i almen dannelse skal og må også have støtte hos ungernes fædre og mødre. Altså hjemmerfra.
Ikke alene i skolen.
Jeg kan ikke lade være med at tænke på, om det ikke også er på dette område, at det palter. Halter meget.
Så måske er spørgsmålet, om løbet ikke er kørt.
Min fornemmelse er, at det skorter på det, der kaldes almen dannelse hos rigtig mange forældre.
Hasse Gårde-Askmose, jeg tror, at det er af større betydning, at vi har politikere, der har opdaget, at man kan springe over, hvor gærdet er lavest.
Vi har også politikere, der tager udgangspunkt i, at Danmark er så lille et land, at det sjældent afsætter spor i verden, hvad vi gør - og at dette bruges aktivt på samme måde, som dengang vi spiste margarine i Danmark, fordi smørret skulle eksporteres: at vi til trods for vores påståede humanisme i virkeligheden er nogle puritanere, der ikke under hinanden noget. Bistandsloven var jo ikke mange timer gammel, før man begyndte at overveje, hvordan man kunne indskrænke folks rettigheder.
Det er jo i øvrigt traditionel dannelse, der er udfordret, og grunden til afskaffelsen er jo, at den står stærkt og stråler over det, der er det mondæne, almindelige og begærlige liv. Dannelsen lærer os noget andet: at det handler om at give, at være generøs, og at verden giver igen i form af en uvurderlig arv, som vi står på og skal overtage.
IKKE traditionel dannelse - jeg har åbenbart et blindt punkt med benægtelser.
IKKE traditionel dannelse - jeg har åbenbart et blindt punkt med benægtelser.
Sikke en gang forsvar for at skabe en barriere for at styrke at alle folkeskole elever ikke skal have ret til såvel faglige som gymnasier uddannelse ved at indføre karakterer og så bruge dannelse som argument. Da jeg var i den situation var barrieren dårlige boligforhold for at kunne koncentrere mig for at få ro til at kunne få ro til at læse. Boligforholdene som umuliggjorde det var en 2 værelses lejlighed hvor vi var 6 børn og to voksne. Hertil skal lægges at i to uger ud af tre skulle der være ro til at min far kunne sove om dagen da han var skifteholdsarbejder. Nu hvor boligforhold ikke er en barriere vil man opbygge nye barrierer med karakterer. Karakterer kan være godt nok hvis kravet til folkeskolen er når du forlader folkeskolen kan karakteren for den unge ikke være mindre end karakteren for at få en gymnasial uddannelse se det er dannelse at give alle unge lige muligheder. I stedet for at skabe barrierer og forskel på ungdommen. Så stil krav til folkeskolen.
Jeg ved ikke, Ole Vagn Christensen, om du har læst Ove Kaj Pedersens forfærdelige anklageskrift imod de offentligt ansatte... http://politiken.dk/debat/ECE3182671/forkaelede-offentligt-ansatte-kan-u...
Dannelse bliver familiens ansvar - og klasseopdelt - i morgendagens Danmark vil det være Enhedslistens og Alternativets vælgergrundlag der besidder den kulturelle kapital og dermed magten - så lad dog taberparti DF og Venstre grave den grav de står i endnu dybere -
Jo det har jeg og det synes jeg ikke er særligt godtgjort at de offentlige ansatte skal hænges ud, fordi Danmark er blevet mere bureaukratisk end det var under enevælden.
For 150 år siden blev der i Danmark stiftet en brugsforening hvis formål var at skabe brød på bordet for de fattige lønmodtager. Provst Sonne var det der tog dette initiativ hvis formål han beskrev på denne måde " at de var midlet, til at hæve den i borgerlige henseende lavere stilling, afhængige og trykkede del af befolkningen til et højere sædeligt, intellektuelt og socialt trin, og derved til en hæderlig plads i samfundet, at for hjælpe dem til at blive deres menneskeværd bevist." Sonne var ikke i tvivl om at menneskene selv besad muligheden for dannelse hvis de blev hjulpet hertil ved at få lige muligheder. Se Lone dette er virkelig dannelse alle barierer man kæmper for at der ikke skal være lige muligheder er for at man inden for det sekteriske ønsker at have magten sådan var det med boligsituationen for mange i 50 ernes Danmark. Nu ser det så ud til at man har bragt vores folkeskole i knæ og det er for dyrt i vort uddannelses system at give alle elever lige muligheder for at få ordentlige karakterer som kan styrke Sones 150 års ønske som jeg gerne gentager "at de var midlet, til at hæve den i borgerlige henseende lavere stilling, afhængige og trykkede del af befolkningen til et højere sædeligt, intellektuelt og socialt trin, og derved til en hæderlig plads i samfundet, at for hjælpe dem til at blive deres menneskeværd bevist.
- - -ingen sorg over evt. tab af den form for almen dannelse, der hidtil frembragt arrogante advokater, psykiatere og magtmisbrugende børnehjemsforstandere, nidstirrende dommere og nedladende adfærd overfor pølsemagere, mekanikere - - - - - - - -og derfor skal flest muligt af folkelig oprindelse have adgang til målrettet uddannelse - - - -
Lars Jensen, du er en barbar.
Ole Vagn Christensen, du må have svært ved at genkende dit gamle parti. Ikke mindst mistilliden til almindelige menneskers kunnen og lyst til at deltage fuldt ud i samfundet.
Nej Steffen det har jeg ikke men jeg har svært ved at se mit gamle parti i de nye udklædning den nye ledelse prøver at sælge den socialdemokratiske vision med. Til at få øje på den er mine forventninger store. Jeg ved hvad visionen er men kan ikke få øje på den i dagens politik fremførelse hvor man lefler for den elitære gruppe og lader de svage gå til grunde uden at gøre en indsats for at skabe den nødvendige folkerejsning mod at gøre det danske samfund til et taber samfund for store grupper, for at tilfredsstille magtens Elitære herrer og Damer.
Du mener, at der stadig gemmer sig et ægte socialdemokrati inde bag den for tiden førte politik? Jeg håber, du har ret, jeg tror det endda; spørgsmålet er, hvordan og hvornår den kommer på bordet igen.
Der er helt sikkert meget, der skal genvindes, jeg regner med, at du har læst Kim Basses fremstilling af sin barndom og de vanskeligheder, det sætte os i for at kunne få det løst.
Præcis, Lars Jensen, Socialdemokratiet førte i mange år den politik der skulle til, uden dog at forklare sig i en sammenhængende ideologi og slet ikke i undervisningen ...der mener jeg at Socialdemokratiet lagde grunden til deres eget værdiskred.
Hørte i øvrigt Jens Otto Krag i en udsendelse fra 1963 sætte Krutchow på plads da denne kaldte Danmark for et kapitalistisk land. Det er en meget umoderne måde at se på tingene på, svarede Krak.
ad Steffen G.:
"Du er da godt nok en lyseslukker" :-)
Jeg levede lykkeligt uden at ha' hørt om eller læst Ove Kaj's nyeste fortrædeligheder.
Jeg kommenterer normalt ikke på Politikens hjemmeside, idet jeg synes der har været lige lovlig meget 'Nationen' over det - men detekterer jeg en anelse fremgang i debat niveauet - i hvertfald ser det ud til at der blev 'hylet' grundigt imod Ove Kaj.
Under alle omstændigheder er det da besynderligt at Politiken tillader dette svineri. Og det er for den sags skyld også mærkeligt, at han kan være professor på noget der kalder sig en uddannelses institution - er der da slet ingen grænser for løgnene, idiotien, arrogancen, manipuleringen, etc. fra den institution (altså CBS - POL er der heldigvis ikke endnu, men hvem ved hvor længe det varer ... )
AAAHHHhhhh .....
Det var godt lige at komme af med denne 'rant'
Men, Mikkel Velschow-Rasmussen, mon ikke det lige var skridtet for langt for ham at tage - og med så meget blottelse af et uhyrligt menneskesyn?
Det emmer jo af totalitær tankegang, om denne så er borgerligt-korporativ eller stalinistisk.
Nej steffen den har jeg ikke læst, men jeg har oplevet et liv med virkelighedens verden, fra jeg som krigsbarn blev født til undergang, for mig og mine med aldrende. Jeg oplevede mine første opvækst år hos en gammel bedstemor. Fordi mine forældre ikke kunne få en bolig. Så ret tidlig blev jeg mødt med livets udfordringer. Min næste udfordring var, at vi børn med den nye skolelov af 1958, blev delt ved femte klasse. Nogen gik i realklasse og nogen gik på gymnasiet og til dem ville jeg gerne have tilhørt men igen stod boligsituationen i vejen vi var 6 søskende og to forældre i en 2 værelses lejlighed. Så min lærer afviste at det kunne der ikke være tale om jeg skulle være glad for at jeg ret hurtig kunne bidrage til at familien fik mere plads ved at finde et arbejde, hvor jeg ikke behøvede at være i den to værelses lejlighed. Så jeg mener Steffen at min oplivning til livet, med mine egne oplevelser er mere værd for min almendannelse, end hvad der kan skrives i den omtalte bog.
Nej, Ole Vagn, det er bare et debatindlæg; men det er så grufuldt, fuld af mistillid til menneskers lyst til rent faktisk at gøre et stykke nyttigt arbejde.
150 år er da også en del år sku' jeg mene. Dengang var det under 1 % der blev alment dannede. For 50 år siden var 10% og nu er det 75 %. Måske var IKKE så dumt at se på om man kunne lave lidt om på indholdet.
Er man interesseret i det socialdemokratiske dannelsesbegreb vil jeg anbefale at læse "Kulturbetragtninger; et slag i luften", redigeret af K.K. Steincke og udgivet i 1912 af de socialdemokratiske Diskussionsklubber og Socialdemokratisk Ungdomsforbund. Bogen er tilgængelig på biblioteket og online gennem Hathitrust hvis man har en VPN som fx Hola.
Steffen tænk over hvem er det der har skabt en mistilids stemning i Danmark, er det ikke populisterne som med utryghed og angst der skaber et stangnations samfund. Hvor nogen skal have skylden herfor og det er aldrig dem der har skabt utrygheden, det er altid nogen andre og siden vi gik ind i EU har vi selvfede danskere, kunnet give EU skylden. I stedet for at tage fat på de virkelige årsager at vi i stedet for at klare fremtidens udfordringer er vi glade for at kæmpe for egen selvfed situation.
Jens Peter Hansen dannelse er det der gav lavt lønnede arbejdere menneske værd. provst Sonne formulerede det på denne måde i Thisted Amtstidende i 1867 for 150 år siden. I Thisted Arbejder forening, Danmarks første brugsforening. At arbejderforeningerne var midlet for at realisere hans egentlige formål " at hæve den i borgerlig henseende lavere stillede, afhængige og trykkede del af befolkningen til et højere sædeligt, intellektuelt og socialt trin og derved til en hæderlig plads i samfundet, videre hed det, " for at for hjælpe dem til at blive deres menneskeværd bevist." .
Se det kalder jeg Dannelse at for hjælpe alle til at blive deres menneskeværd bevist. Det er det modsatte der sker når man indfører barrikader som udelukker nogen som jeg oplevede at boligen var en barriere der skulle nedbrydes, og den barriere man nu vil opbygge fordi alt for mange kan forlade folkeskolen uden at kunne læse regne og skrive. Føler det borgerlige Danmark sig kaldet ikke til at gøre noget ved folkeskolen men at bruge manglerne til at få fjernet unge som søger ind i gymnasiet med karakterkrav. Folkeskolen har svigtet at give dem. Ren usselhed vil jeg sige det er fra borgerlige politikere.
Nej, Ole Vagn Christensen, det er Socialdemokraterne, der har forringet trygheden for borgerne med efterlønsindgreb, forringelser af sygedagpenge, forringelser dagpenge, forringelser af kontanthjælp.
Det er derfor, I ikke kan få over 30% af stemmerne længere.
Steffen det har du helt ret i. Socialdemokraterne formåede ikke, da de fik regeringsmagten at håndtere de udfordringer de fik overdraget af VKO regimet.
Overordnet havde Helle styr på, at få os godt igennem finanskrisen. Men hendes fagministre forstod ikke deres opgave med at få trygheden tilbage. Omkring efterlønnen har jeg udtalt mig til en bog, der er skrevet herom, for i den tid det skete var jeg medlem af folketinget, Angående at afbøde forringelserne på dagpenge foregik det, der skulle være sket for at oprette det, under Helle. Det sørgede hendes fagministre ikke for skete, således voksede de 4000 til 60.00. Jeg er derfor enig med dig i, at det er ikke en køn mindesten over beskæftigelsesministrene. Men hvad være er, at det ramte troværdigheden om Helles projekt, som var en succes for de fleste danskere, højere realløn formindskelse af den danske gældsætning. Helle levede op til hvad vi socialdemokrater altid har stået for, synd at uduelige ministre ødelagde fremtiden for socialdemokratiet. De seneste to socialdemokratiske statsministre, har haft skæbne fællesskab, Nyrup oplevede det samme forløb, med uduelige fagministre, som ikke magtede at sætte dagsordenen, for at skabe en fremtidig efterløn som kunne forklares og forsvares.
Men jeg er nu ikke helt enig. For mig går det meget længere tilbage, til det skift, som Nyrup og Lykketoft lavede i dansk politik et år inde i regeringsperioden. I min optik afskaffede de arbejdet som arbejde og gjorde begrebet til en parodi, til "beskæftigelse", med reformen af dagpengene fra 1993. Selv en borgerlig flertalsregering havde i ti år ikke turdet undergrave det forhold, at arbejde indebar grundlæggende og umistelige rettigheder, at der kun fandtes arbejde og ikke-arbejde for folk på arbejdsmarkedet.
bruge manglerne til at få fjernet unge som søger ind i gymnasiet med karakterkrav. Folkeskolen har svigtet at give dem.
Hvad er det det folkeskolen har svigtet? Hidtil har der jo ikke været noget karakterkrav.
ad Steffen G.:
(FYI - selvom du sikkert ved det i forvejen :-)
Det var da rart at se Svend Brinkmann's svar til OKP i Politiken.
Jeg anbefaler i øvrigt specielt professorerne Verner Møller og Svend Brinkmann i de programmer de er med i på DR P1.
Selvom jeg ikke nødvendigvis altid er enig med dem, synes jeg, at de højner debatniveauet betragteligt.