Læsetid: 3 min.

Hvor smart er det lige at skære ned på den forskning, der skal levere de langsigtede løsninger?

I en tid med store, komplekse problemstillinger som global opvarmning og flygtningekrise vælger regeringen at skære ned på støtten til den frie forskning, der kunne levere nogle af de nye erkendelser, som vi har så hårdt brug for
Da regeringen besluttede at beskære Det Frie Forskningsråds budgetter, forklarede uddannelses- og forskningsminister Esben Lunde Larsen (V), at regeringen ville bruge flere penge på ’den mere målrettede og direkte anvendelige strategiske forskning’.

Philip Davali/Ritzau Scanpix

7. maj 2016

Uden at det har fået særlig megen opmærksomhed, skete der i denne uge noget dramatisk i forskningsverdenen. Det Frie Forskningsråd lagde sig fast på, hvordan det vil gennemføre de massive besparelser, som er blevet nødvendiggjort af regeringens nedskæringer på rådets budgetter.

Som netavisen Altinget kunne fortælle, blev konsekvensen, at hele tre af rådets støtteinstrumenter nu er sat i bero. Det er slut med uddelingen af bevillinger inden for to af det såkaldte Sapere Aude-programs tre dele: Forskningstalent-programmet og Topforsker-programmet.

Og dertil bliver uddelingen af individuelle postdoc-stipendier indstillet – men samtidig oprettes dog et særlig internationalt postdocstipendium, som skal gå til forskere, der bruger mindst halvandet ud af to år på et eller flere udenlandske universiteter.

Som Det Frie Forskningsråd skriver i en pressemeddelelse, er det især »talentplejen i dansk forskning«, der bliver ramt af besparelserne.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en gratis måned og få:
  • Alle artikler på information.dk
  • Annoncefrit information.dk
  • E-avis mandag til lørdag
  • Medlemsfordele
0,-
Første måned/herefter 200 kr/md. Abonnementet er fortløbende.
Prøv nu

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Bertram
  • Kirsten Mindegaard
  • Henrik Klausen
  • Pia Qu
  • Jørgen Steen Andersen
  • ingemaje lange
Eva Bertram, Kirsten Mindegaard, Henrik Klausen, Pia Qu, Jørgen Steen Andersen og ingemaje lange anbefalede denne artikel

Kommentarer

Robert Kroll

Ligegyldigt hvad, der "skæres i" , så vil de ramte selvfølgelig protestere ( - oftest uden at pege på andre sparemuligheder i andre "sektorer").

Når det er sagt, så er forskning vigtigt - det er der formentlig også andre ting der er, og så må man "fordele smerten".

Jørgen Steen Andersen

Spar på gylle, kvælstof og pesticider og så samtidig reducere eller helt fjerne støtteordninger til kapitalistiske fortagender som alligevel skal udfases pga forurening, urentabilitet, dårlig kvalitet og dårligt arbejdsmiljø.
Og så må vi holde op med at tænke i " tid er penge " i forbindelse med bevidstløs vækst og hjernedøde aktiviteter.
Forskning kan være særdeles meningsfuld uden umiddelbar vækst eller udbytte.
Carpe diem betyder, at du skal slippe det umiddelbare og nuet for at fordybe dig i nye erkendelser og indsigter for igen at kunne blive reflekteret tilstede i nuet og være umiddelbar, men med den forskel at du har en mur at spille bolden opad.
Ellers er du bare i den instinktive umiddelbarhed som dyr og kommer ikke videre.

Einar Carstensen, Alan Strandbygaard, Thomas Barfod, Hans Larsen, Ruth Gjesing, Anne Eriksen, Per Jongberg og Helene Kristensen anbefalede denne kommentar
Helene Kristensen

Selvfølgelig skærer man i uafhængig forskning i dit og dat, da det måske kan bevise man er på forkert vej. Så hellere købe bestemte forskere, med de helt rigtige meninger, og kan man ikke finde sådanne forskere, så finder man et par "specialister".
Det er dumt, det er kortsigtet, det er venstrepolitik. Heldigvis kan de ikke dræbe alt uafhængig viden, der er for mange der kan se den forkerte vej som Venste i øjeblikket betræder. En dag kommer nutidens synder smask tilbage i ansigtet på dem, håber det rammer godt og hårdt.

Einar Carstensen, Bjarne Andersen, Niels Duus Nielsen, Hans Larsen, Poul Anker Sørensen, Flemming Berger, Steffen Gliese, Anne Eriksen og Jørgen Steen Andersen anbefalede denne kommentar
Herman Hansen

Der er efterhånden rigtig mange borgere i dette land, som ser med dyb forudring på den blå svindler regerings laden og gøren med mere-af-det-samme, hvis eneste formål det er at skaffe råderum til nedsættelse af registreringsafgift på særligt dyre biler og top skattelettelse. Koste hvad det vil. Selv Danmarks konkurenceevne og fremtid.

Ubegribeligt, at så mange stemme berettigede borgere lader sig forfører af deres egen økonomiske undergang af propaganda formuleringer som "nødvendighedens politik".

...Aldrig i dansk historie er så mange blevet snydt og forført.

Einar Carstensen, Alan Strandbygaard, Bjarne Andersen, Niels Duus Nielsen, Thomas Barfod, Ebbe Overbye, Anne Schøtt, Steffen Gliese og Jørgen Steen Andersen anbefalede denne kommentar
Michael Kongstad Nielsen

Forsknings-puljer til særlige talenter stammer også fra Helge Sanders tid - husk Penkova. Persondyrkelse giver ikke bedre forskning.

Lars Hareskov, Nanna Wulff M. og Einar Carstensen anbefalede denne kommentar
Anne Eriksen

Det gør det jo ikke, rammer de rigtige steder...
Sommetider tror jeg ikke, Venstre tænker på, at de også, med familie skal være her i fremtiden?
De mange millioner, som man smider efter konsulenter, dækker garanteret også over undskyldninger og forklaringer og garantier over, at det var en anden regerings skyld - som havde beregnet noget forkert.
De såkaldte "venstreorienterede" partier, som holder på at gøre det planlagte f.eks med hurtig transport i vækstsamfundet "for det skal der være råd til" er ikke bedre :(
Mon det engang i fremtiden vil blive sådan, at man betaler for sine bommerter (med penge)?
Det gør vi andre jo!

Thomas Barfod og Jørgen Steen Andersen anbefalede denne kommentar
Bill Atkins

Danmark skæres til så vi passer som en brik i det økonomiske fællesskab.
Det besynderlige er at nationalisterne i Dansk Folkeapati - eller i hvertfald partitoppen - stemmer for denne uselvstændighedsgørelse.

Jens Kofoed, Einar Carstensen, Alan Strandbygaard og Jørgen Steen Andersen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Hvor smart er det lige at bruge den slags åndsforsnottede argumenter. Forskning skal foregå, fordi vi kan udøve den. Så må vi se, hvilke resultater den giver.

Michael Kongstad Nielsen

Den frie forskning skal altså skæres til, så den bliver mere strategisk og erhvervsrettet. Fint, det skulle ikke gøre det umuligt at levere de langsigtede løsninger;
- økologi
- lighed
- fred
- vedvarende energi
- rent vand

Alan Strandbygaard, Bill Atkins, Anne Eriksen, Flemming Berger og Robert Kroll anbefalede denne kommentar
erik mørk thomsen

Igen en person, der tro, t vi skal synes, det er synd for dem, der intet har lavet til gavn for samfundet, men levet af, at han er forsker.
Til gavn for hvem, siger han ikke noget om, selvom det stå klart, at det er for han selv.
Forsker i hvad, til gavn for folket, nej, den tanke, har han ikke tænkt.
Det er synd for mig, nu har jeg levet godt og fedt af, at være forsker, og ligepludselig, gør man min indsat afhængig af, om den gavner befolkningen.
Hvad er set næste, vi forsker skal finde os i, skal vi arbejde i lige så mange timer, som den, der skaffe velfærtenden til Danmark?
Vi, der lever f nas, siger nej, vi vil forsætte med, at leve på nas, forstå det!
Støt os forsker.

Erik Karlsen

Havde det ikke været for den frie forskning de sidste 100 år eller mere, ville vi ikke være i stand til at debattere på denne og andre net-aviser, og Lars Løkke med flere ville ikke være i stand til at dele deres tanker med andre på de sociale medier. Så simpelt er det!

Jens Kofoed, Einar Carstensen, Alan Strandbygaard og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Det er faktisk en lille, stabil gruppe, Lars Hansen, det har altid været ca. 20%, og dem må vi jo så hjælpe til noget andet, der kan give en tilfredsstillende tilværelse.

Jens Kofoed, Eva Bertram, Niels Duus Nielsen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Mikael Velschow-Rasmussen

"Hvor smart er det lige at skære ned på den forskning, der skal levere de langsigtede løsninger?"
Det er selvfølgelig ikke særlig smart - og det er vel også primært en ideologisk beslutning fra en idiotisk regering !

Rent empirisk og fakta mæssigt er der vel ingen der betvivler at både specifik forskning og grundforskning skal sponsoreres af det offentlige uden nogen som helst former for restriktioner ....
(det er det eneste der nogen sinde har virket, idet det jo sætter folk og deres fantasi fri).

Jeg orker ikke at nævne alle de eksempler der bekræfter ovenstående (Internet, nanoteknologi, transistorer ...)

Det må antages - baseret på hvad man har set af politiske tiltag - at være regeringens mål, at destruere folkeskole, uddannelse, universitet, dannelse, intelligens og tænkning i det hele taget, idet folk generelt jo kan mistænkes for at ville "misbruge" denne viden til at stille kritiske spørgsmål til elitens magt og ejendomsret. Og det er jo noget man for alt i verden vil forhindre !

Anne Eriksen, Steffen Gliese, Einar Carstensen, Karsten Aaen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Torben Knudsen

Der behøver ikke at blive forsket i ,at vi importerer motorcykler, der kan kører 250 i timen og biler ditto.
Vi har forsket i røg, er det ikke tiden at få afskaffet denne fartidioti, som skaber så megen frygt og ulykker på de danske veje.
Motorcykler og biler plomberet til max 140 i timen.

Christian Holm

Jeg kan ikke huske hvornår en politiker sidst har demonstreret at forstå hvad fri forskning er – og hvorledes man får den bedste forskning for pengene. Det gælder rød såvel som blå blok.
Strategisk forskning er i mine øjne fejlslagen. Det vil svare til at man i sportens Verden hver fjerde år sagde – "i de næste 4 år skal alle spille ishockey" – og så når de 4 år er gået sige: " og de næste 4 år skal i spille Volley". Sjovt nok vil det resultere i at vi aldrig vil være særligt dygtige til den pågældende sportsgren, når man hvert 4 år skal skifte for at glæde en politiker der vil sætte sit eget personlige præg på Verden.

Hvis man gerne vil have mere og bedre forskning for pengene – så skulle man kigge på Universitetsloven. I 2004 fik vi en ny uni-lov der gjorde bestyrelsen uafhængig af forskerne.
Det har resulteret i en ernorm vækst i administrationen på Universiteterne. Der sker det der altid sker – administrationen får sit eget liv. På Aarhus Uni blev administrationen i 2012 øget med 324 årsværk. I samme år blev antallet af forskere øget med 8. Antallet af faste forskere ved hele institut for Biomedicin er omkring 170. Mængden af penge i Universiteternes hænder har aldrig været flere – men forskerne har aldrig haft dårligere basisvilkår.
Jeg ved det, for jeg sidder der.
Ændre Universitetsloven således at bestyrelsen igen vælges af forskerne! – så vil vi igen få anvendt pengene til forskning og undervisning.

Situationen i forskningens Verden er KATASTROFAL. Det er MEGET svært at få penge til eksperimenter.

Et enkelt eksempel på hvad der er galt:
Forskerne har ingen basismidler – men skal leve op til krav om bla. internationalisering. Men uden basismidler bliver vi nødt til at gå igennem ansøgningsprocedurer der tager imellem 6-8måneder og hvor success-raten er under 10%.
Forestil dig at du som virksomshedsleder ønsker at rekruttere en rigtig god medarbejder som der er internationalt rift om. Du kan nu tilbyde et 6-8måneders langt ansøgningsforløb med 10% chance for at man ender med at have pengene til at ansætte personen.....
GAD VIDE OM MAN KAN VÆLGE FRA ØVERSTE HYLDE MED DE VILKÅR????????

Men som Esbern Lunde siger – så er der ikke nogen grund til at vi er mere end middelmådige.
Han får snart ret.

Steffen Gliese

Christian Holm, du peger jo bare på det helt grundlæggende fejlagtige ved neoliberalismen/new public management, hvor man tror, at hokus-pokus teorier om markedsvilkår fører til det mest hensigtsmæssige udbytte af investeringerne.
Det kan selv et barn gennemskue ikke har noget for sig, bl.a. fordi markederne jo er vilkårlige, og fordi folk altid hellere vil vælge det ukomplicerede farsprodukt frem for det, der kræver tyggemuskler.
Men vi har ikke diskuteret det overhovedet, og det gør vi nu, og det er et stort fremskridt. Og ja, vi vil have styrelsesloven tilbage og den lange studietid, for det værste, som NPM medfører, er, at vilkårlige og praktisk tænkte aftaler, som f.eks. 'normal studietid', lige præcis blot er doceret med løs hånd - for selvfølgelig er der vid forskel på, hvad studerende i øvrigt gør i løbet af deres studietid, både jobmæssigt og fagligt - og hvor den enes eksaminer kan tages på normeret tid, mens den andens kræver et større arbejde. Alt det skal der være plads til på universitetet, og da det har kunnet lade sig gøre i 1000 år, skulle det da være mærkeligt, hvis det ikke kan nu, hvor rigdommen er større end nogensinde.
Men for mange har valgt at læse med henblik på et let og velbetalt arbejdsliv som bureaukrat, i stedet for et indholdsmættet, fremadrettet og udviklende indholdsstudium, der ikke handler om at kontrollere og styre andre, men derimod om at få hænderne op af lommerne og forbedre aktiviteterne i samfundet. For det er jo det modsatte, bureaukratiet gør: det blokerer aktivitet.