Læsetid: 5 min.

De sociale medier kan sende os ud i et postfaktuelt demokrati

Med likes investerer brugerne på de sociale medier i opslag – ligesom spekulanter køber aktier, siger bogaktuelle Vincent Hendricks. Og også de sociale medier skaber bobler, hvor substansløse enkeltsager får alt for stor værdi
24. maj 2016

Det er ikke kun grådige daytraders på Wall Street, der skaber bobler. Når vi liker og kommenterer på de sociale medier, er vi ofte med til at puste varm luft ind i tomme politiske holdninger og forkerte nyhedshistorier, der kan forstås på samme måde som finansbobler.

Det mener professor i formel filosofi på Københavns Universitet Vincent Hendricks, der i 2015 startede Center for Information og Boblestudier.

Centeret betragter social interaktion og politisk debat – særligt på de sociale medier – som et aktiemarked: Når brugerne liker, deler og kommenterer, fastsætter de kollektivt værdien af en statusopdatering eller et billede, ligesom når spekulanters investeringer dikterer værdien af en virksomhed eller en statsobligation.

»Vi kan ses som investorer på de sociale medier; vi handler konstant likes for likes,« skriver Vincent Hendricks i sin nye bog Spræng boblen – Sådan bevarer du fornuften i en ufornuftig verden.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Niels Duus Nielsen
  • Martin E. Haastrup
  • Torben Jørgensen
  • Erik Feenstra
  • Jørgen Steen Andersen
  • Philip B. Johnsen
Niels Duus Nielsen, Martin E. Haastrup, Torben Jørgensen, Erik Feenstra, Jørgen Steen Andersen og Philip B. Johnsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Philip B. Johnsen

Det kunne være spændende, at se nærmere på hvilken type af nyhedshistorier, der statistisk set har størst chance, for at få momentum til accelerations bobler og hvilket brændstof foruden likes for likes, som Vincent Hendricks skriver, der er, statisk set mest sandsynlige har effekt.

Jeg gætter på den feel good-fornemmelse der ligger i nogen har det dårligere end en selv, at man selv klare sig bedre end andre, der leder til at sparke nedad i samfundet og dyrke ulighed som noget positivt, er et populært nemt tilgængeligt politisk værktøj, til at skabe aktivt forøget politisk opmærksomhed på, gennem så og sige, dyrkede og plejede sociale medie bobler skabt af eller udnyttede af politikere.

Eksempelvis tv udsendelser som 'de unge mødre' på kanten af samfundet, er af den type populær feel good-fornemmelse, der ligger i nogen har det dårligere end en selv, kan jeg tænke mig.

Johnny Werngreen

Blot for en ordens skyldt, så har socialpsykologien beskæftiget sig med disse problemstillinger i årtier, også før internettet. Fænomenet attribution er velbeskrevet og bør ikke smides ud med badevandet blot fordi nogle synes, at "boble" er et godt begreb. Med hensyn til Carina og Robert og andre fænomer i tiden konkluderede Nisbett og Borgida allerede i 1973: "Subjects' unwillingness to deduce the particular from the general was matched only by their willingness to infer the general from the particular." Det er godt, der kommer fokus på problemerne med menneskets tilbøjelighed til at bruge de hurtige processer i hjernen frem for de langsomme og mere præcise, men der er altså ingen grund til at starte forfra.

Jørgen Steen Andersen, Kurt Nielsen og Philip B. Johnsen anbefalede denne kommentar
Jørgen M. Mollerup

Hvad mener VH med at politik skal være evidensdrevet?
Gives der altid kun een tolkningsmulighed af data fra det sociale og det
politiske rum? Var salget af DONG evidensdrevet politik?