Læsetid: 3 min.

Nu spøger giften igen ved høfde 42

Cheminovas livsfarlige giftlosseplads ved Harboøre Tange hvirvler i endnu en runde af myndighedsforviklinger
250 millioner kroner anslås det at koste at skulle fjerne den resterende gift i det vestjyske Cheminova-depot. Arkiv

Jesper Kristensen

19. maj 2016

»Nej, havet sletter ikke alle spor.« Det konstaterede daværende miljøminister Christian Christensen for mere end 30 år siden. Den stovte vestjyde repræsenterede 1982-88 Kristeligt Folkeparti i Poul Schlüters borgerlige firkløverregering.

Med sin bemærkning sigtede Christian Christensen til, at det havde været nødvendigt for hans ministerium at foretage en foreløbig oprydning i giftfabrikken Cheminovas affaldsdepot i Harboøre Tanges strand ved Vesterhavet.

5.600 ton sandblandet kemikalieaffald blev gravet op og hældt i 26.000 tønder, som blev fragtet til en saltmine i Tyskland. Det kostede staten 22 millioner.

Læs også: Historien, der blev begravet i sandet

I 1984 stævnede Miljøministeriet Cheminova for at få den velbeslåede virksomhed til at refundere omkostningerne ved oprydning i dens efterladenskaber.

Men nej, Cheminova slap for ansvaret. Højesteret lagde vægt på, at Cheminovas havde anbragt giften med statens godkendelse. Endvidere, at Landbrugsministeriets Giftnævn selv havde bidraget med 40 ton uhyre giftigt affald.

Den akutte anledning til den delvise rydning var at storme i begyndelsen af 1980’erne skyllede en stor del af Harboøre-klitten i Vesterhavet og blotlagde den asfaltkappe, der i 1960’erne var lagt som dække over giftdepotet. Og det er storme, der nu er årsag til, at giften ved Harboøres høfde 42 igen vækker alarm.

Med klimaændringers hyppige og stærkere vinde er der risiko for snarlig bortskylning af de midlertidige foranstaltninger, der er gjort for at værne de 110 ton giftaffald, der stadig er tilbage.

Gift sivede stadig

Efter den delvise rydning i 1980’erne målte myndighederne, at der stadig sivede gift fra restdepotet. Derfor blev det i 2006 isoleret med en tæt, 14 meter dyb spunsvæg og en topmembran. Det kostede 33 millioner kr., som det daværende amt og staten betalte. Men hvor længe holder spunsvæg og membran?

I onsdagens udgave af Morgenavisen Jyllands-Posten er gengivet en mail, som miljøminister Esben Lunde Larsen har sendt som svar på avisens spørgsmål om sagen.

I denne mail anfører Lunde Larsen, at embedsmænd i Region Midtjylland har vurderet, at depotet er sikkert nogle år endnu. Endvidere, at regionerne har frem til 2018 til at skabe sig overblik over de største jordforureninger. Herefter skal staten og regionerne forhandle prioritering og finansiering af indsatsen.

Læs også: Cheminova – et skelet i skabet

I sin mail skriver Lunde Larsen endvidere: »Det er – jævnfør jordforureningsloven fra 1999 – regionerne, der har det fulde ansvar for den offentlige indsats mod gamle jordforureninger. I dette tilfælde er det altså Region Midtjylland, der har ansvaret for at vedligeholde og sikre afværgeforanstaltninger ved høfde 42.«

Denne skubben af ansvar frem og tilbage mellem myndigheder har i årtier udløst harme hos miljøorganisationer og fagfolk. Deres argument er, at giftdepotet under alle omstændigheder skal fjernes, og at der ikke er andre end myndighederne til at betale for det, og derfor kan de lige så godt komme i gang med det samme med at aftale den praktiske opgavefordeling og den indbyrdes udligning.

Det er anslået, at en fjernelse af de 110 ton resterende gift vil koste 250 millioner kr.

Chance glippede

En uventet chance til at få et væsentligt økonomisk bidrag fra privat side glippede for to år siden. Her er hvordan:

Det forunderlige ved Cheminova-sagen har gennem alle årene været, at Cheminova reelt har været i offentlig eje, nemlig hos Aarhus Universitet, der i 1944 fik virksomhedens aktier skænket af dens stifter, civilingeniør Gunnar Andreasen.

Universitetets ejeransvar for giftskandalen har i årtier udløst vrede studenterprotester i Aarhus.

I 2014 skete der det, at virksomheden – nu under navnet ’Auriga Industries’ – blev solgt til den amerikanske kapitalfond FMC. Herved fik ejerne en nettogevinst på 8,5 milliarder.

Læs også: Hvem skal rydde op efter Cheminovas forurening?

I ledelsen af Aarhus Universitet blev der syslet med det forslag at råde bod på fortidens imagetab ved at skænke 125 millioner kr. af dette beløb til oprensningen, således at det offentlige kun behøvede at bidrage med den anden halvdel på 125 millioner.

Denne løsning blev imidlertid nedstemt af aktionærerne i Auriga Industries, herunder danske ATP. Begrundelse: Det var en unødvendig udgift for virksomheden, da den ikke var dømt til at betale noget som helst.

Udsigten for Harboøre Tange er således, at myndigheder strides videre om ansvaret, alt mens storme gnaver i giftdepotet.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Dorte Sørensen
  • Kurt Nielsen
Dorte Sørensen og Kurt Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben Lindegaard

@David Rehling

Måske er der håb forude.
Auriga Industries A/S er nu 100% ejet af Aarhus Universitets Forskningsfond.
Minoritetsaktionærerne er tvangsindløst.

Alle de mange milliarder kroner er nu under direkte kontrol af forskningsfonden, så hvis ellers viljen stadigvæk er til stede.........................

Der kan dog være problemer med fundatsen:
"Fondens formål er at støtte den videnskabelige forskning ved Aarhus Universitet.
Fonden yder støtte til konkrete forskningsprojekter samt til større flerårige projekter og initiativer, som styrker forskningen ved Aarhus Universitet."
Hjemmesiden

Anne Eriksen

Skal Aarhus Universitet så forske i, hvordan man lever med stærke gifte, der har ligget i 30 år på en giftlosseplads?

Torben Lindegaard

@Anne Eriksen

30 år!!!!.................meget længere

Cheminova A/S flyttede til Harboøre Tange allerede i 1953 og svinede bravt lige fra starten.

Niels Duus Nielsen

Torben Lindegaard, det er jo efterhånden en gammel diskussion, og sidst den var oppe at vende, strandede den jo netop på, at det ville være ulovligt, hvis Aarhus Universitets Forskningsfond brugte pengene på andet end forskning.

Så politikerne må til lommerne.

Anne Eriksen

Torben Lindegaard,
Ja, naturligvis - Bladan og DDT, hvem husker ikke forsøgene (svovlforbindelser) i fysik.
Og landbruget var/ er glade i Danmark og andre steder er glade for det nye innovative produkt Cuadro® NT til vækstregulering i korn og frøgræsser.
Vindmøller - alle er glade - hvad bliver det næste?