Læsetid: 7 min.

’That’s why they call them dogs’

Tiltalte MR ønsker sig en ny dommer i sagen efter Omar El-Hussein. »Soen« kan give ham fængsel indtil livstid. Men statens regler viser sig stærkere end gadens
Tiltalte MR ønsker sig en ny dommer i sagen efter Omar El-Hussein. »Soen« kan give ham fængsel indtil livstid. Men statens regler viser sig stærkere end gadens

Mia Mottelson

21. maj 2016

Retten tømmer sin bug i dag. En nævning har meldt sig syg, der vil ikke blive ført vidner. I stedet afgør retten et vigtigt spørgsmål:

Tiltalte MR ønsker, at dommeren i sagen, retsformand Marianne Madsen, viger sit sæde.

Den 15. april mistede han besindelsen og overfusede dommeren. »So« var et et af de pænere ord, som forlod den 31-årige MR’s mund.

Marianne Madsen bad anklagemyndigheden skrive udtalelserne ned, og MR er sigtet for ukvemsordene.

Spørgsmålet er nu, om retsformanden er habil til at dømme i sagen.

MR’s forsvarer, advokat Jesper Storm Thygesen, læser sin begæring op, hurtigt og mekanisk:

»Ingen må handle som dommer i en sag, hvis han er part i den. Der må ikke være tvivl om dommerens upartiskhed. Og her er retsformanden anmelder, vidne og forurettet.«

Læs også: Ulven døde ensom

Man forstår, at MR godt kunne tænke sig en ny dommer. »Soen« kan give ham fængsel indtil livstid. Omvendt er det en satsning at begære Marianne Madsen afsat. Hvis det ikke lykkes, styrker det måske ikke ligefrem båndet mellem de to.

Og hvis man tænker for meget over det, er det svært ikke at le: Først sviner en tiltalt for medvirken til terror dommeren til – bagefter vil han have hende afsat.

Retsformanden, dommer Marianne Madsen, forlader lokalet sammen med de to byretsdommere for at træffe en afgørelse.

Det sker klokken 09:55.

’Fucking røvhul’

Snart efter får en betjent får nok af, at de tiltalte kommunikerer med hinanden i strid med reglerne. For en gang skyld er det ikke MR, men IA og BH, som føres ud. En betjent lægger sin hånd på BH:

»Fucking røvhul, jeg kan godt gå selv.«

Betjenten skynder sig at fjerne hånden.

Sal 60 i Københavns Byret virker efterhånden halvtom.

Jeg glor på kunstneren Jørgen Haugen Sørensens udsmykning. Bag dommeren står en skulptur i travertin: Justitio kryber sammen. Hans øjenhuler er tomme, som var retfærdigheden blind.

I den anden ende af salen står den anden skulptur: Vidnerne. Skræmte klynger gruppen sig til hinanden.

Værket består derudover af fem relieffer, hvis titler sådan set siger det meste:

»En erfaring mindre«, »Trængsel ved dumhedens port«, »That’s why they call them dogs«, »Kaos« og »De totalitære«.

Jørgen Haugen Sørensen viser os et samfund uden retsorden, hvor menneskene æder hinanden. Den udsigt kan MR og de øvrige tiltalte så tænke lidt over.

Læs også: Valentinsdag i en terrortid

Retspræsident Søren Axelsen har hængt en beroligende tekst op på trappen foran lokalet. Desværre er det ikke den vej, de tiltalte nogensinde kommer, så dem, der måske mest af alle kunne have brug for betryggelsen, ser den ikke:

»Reliefferne indeholder ikke nogen moralsk vurdering af nogen af de personer, der i de kommende mange år får deres sager afgjort i denne retssal,« lyder det blandt andet:

»Vi skal gøre vores til fortsat at sikre tillid til retssystemet, så alle ved, at de kan regne med, at der er lighed for loven, og at de ikke skal frygte hundeslagsmål og ensretning.«

Gaden mod staten

Der hersker et specielt bånd imellem retsformand Marianne Madsen og MR. Gennem hele sagen har MR forsøgt at fravriste den strikse dommer herredømmet.

Journalisten fra Politiken har en teori.

»MR har det svært med at skulle rette sig efter kvinder,« skriver politiken.dk.

MR kan ikke vinde konflikten. Det siger sig selv. Men det skal ikke forhindre ham i at forsøge.

Det er slet ikke sikkert, at det handler om et særligt had til kvinder. Dybest set er det en kamp mellem to sæt af regler: gadens og statens.

Mia Mottelson

Statens regler er dem, alle vi andre spiller efter. Det er lov og orden og fællesskab, tidligt op om morgenen, skole og uddannelse og job, familie og bolig og en meningsfuld fritid. Det er de regler, som Marianne Madsen og de fleste af vi andre lever efter.

Og så er der gadens regler. Dem, som de fire tiltalte fra Mjølnerparken har banket ind i hinanden, siden de begyndte at hænge sammen og opdrage på hinanden i gården, på boldbanen og Nørrebros gader, hvor de i dag laver deres kriminalitet.

Regel nummer 1: Den stærkeste har altid ret.

Regel nummer 2: Man snakker ikke med politiet.

Gadens regler byder tiltalte IA at give Omar El-Hussein en hættetrøje, når han spørger; gadens regler får BH til at tage imod sækken med geværet anvendt i angrebet på Krudttønden; gaden, får, hvis anklagemyndigheden har ret i sin påstand, MR til at købe tasken til Omar; gaden gør det umuligt at anmelde Omar El-Hussein for det, de ved han har gjort, og umuligt at standse det, der – med eller uden deres viden – sker ved synagogen.

Det er gadens regler, som får dem til at tie over for politiet eller fabrikere en løgnehistorie for at komme af krogen.

Men det er også gadens regler, som får BH til uden omsvøb at fortælle, hvad han har gjort, klar til at tage sin straf, da først han sidder foran Marianne Madsen, de to andre dommere, de syv nævninge og alle vi andre.

Kald det bare en slags ære blandt tyveknægte, for de fire tiltalte har lidt af et synderegister allerede før denne sag.

Læs også: Krudttønden, vi alle sidder på

Det er muligt, der er lighed og orden i retssal 60. Det er der ikke i gården i Mjølnerparken, i hvert fald er det en helt anden orden, dér hvor Omar El-Hussein voksede op sammen med to af de tiltalte, og hvor MR styrer sine pushere.

For mange af dem, der lever uden for loven, er Jørgen Haugen Sørensens relieffer barndommens gård. Det er er det grusomme ved udsmykningen.

MR og de andre tiltalte ved udmærket, hvordan statens regler virker. De underkaster sig dem ikke, men de er i stand til at lade som om. Derfor har de ingen problemer med at rejse sig op for retten, og ingen problemer med at tale ordentligt og pænt, hvis det passer dem eller tjener deres sag.

De er alt andet end dumme og alt andet end uden ressourcer. Du overlever ikke efter gadens regler, hvis ikke du er smart. MR og de andre ved, at de ikke kan vinde over Marianne Madsen. De ved, at de ikke kan slå systemet, ved, at staten er så meget stærkere end gaden. Kunne de få øje på en anden vej, en vej ud, en vej væk fra sagen efter Omar El-Hussein, så havde de taget den.

Men hvis hun tror, hun kan bestemme det hele i retssal 60, skal de nok lære hende noget andet.

Den mindste sejre i verden

Ved at bede om ny og upartisk dommer gør tiltalte MR retsformand Marianne Madsen til en hovedperson. Det er pludselig hende, som er under anklage.

Ikke nogen ønskesituation for Justitio.

Et øjeblik virker dommeren usikker. Hvor hun fra morgenstunden slog ned som en høg på en tilhører, som bar hovedbeklædning i retten, lader hun det nu passere, at IA gemmer sig under en hætte og LE bærer cap omvendt, da hun går ud for at træffe sine afgørelse.

Klokken er 10:16, da retsformanden kommer tilbage for at afsige sin kendelse i spørgsmålet om hendes egen habilitet.

Det er den mindst overraskende kendelse ever. Kun er det pudsigt, at Marianne Madsen må omtaler sig selv i tredje person. Den mindste sejr i hele verden til MR.

Oplæsningen af kendelsen slutter:

»… tages påstanden om, at retsformanden bør vige sit sæde ikke til følge.«

Marianne Madsen er ikke inhabil i denne sag. Det har bl.a. Marianne Madsen bestemt. Sagen om MR’s ukvemsord udskilles i en særskilt sag, som hun naturligvis ikke kan eller skal dømme i. Problem solved.

Læs også: Soldaterne fra Mjølnerparken

Dommeren er atter i kontrol og spørger, om MR’s forsvarer Jesper Storm Thygesen ønsker at kære. Han udbeder sig betænkningstid. Dommeren lægger op til at sætte sagen i stå i et par uger. Men Jesper Storm Thygesen mener nok, han kan afklare det på 5-10 minutter

»Jeg troede, du ville tænke dig grundigt om …« lyder det fra Marianne Madsen.

Retten fniser, og retsformanden skynder sig at tilføje:

»Det var en vittighed.«

Jesper Storm Thygesen finder det udsigtsløst. Han opgiver derfor kæremålet.

Til gengæld lykkes det IA’s forsvarer, Michael Juul Eriksen, at få en aftale med anklagemyndigheden i stand om, at anklageren klipper en video sammen, som viser retten, alle de mennesker, Omar El-Hussein træffer i sin færden gennem København 14.-15. februar 2015 – ikke kun hans interaktioner med de tiltalte.

»Der er jo en person, som slet ikke er en del af sagen, som låner ham sin mobiltelefon,« siger Michael Juul Eriksen.

Derpå fortsætter udtømningen: Retsformanden enes med forsvarerne og anklagemyndigheden om at sløjfe en stribe retsdage. Retten er ved at have dannet sig et fælles billede af sagens fakta og vigtigste spørgsmål. De fire tiltalte kan føres tilbage til deres fængselsceller.

Det er fredag, det er maj, og det er solskin i København. Snart haster alle os, der lystrer staten, mod udgangen.

Serie

Retssagen efter Omar Abdel Hamid El-Hussein

Fire mænd er tiltalt for at tilskynde og bistå Omar Abdel Hamid El-Hussein ved terrorskyderiet i København. Alle fire nægter sig skyldige.

Informations Morten Frich følger sagen fra plads nummer 6 i Københavns Byret. I en moderne retssalsfortælling rekonstruerer han forbrydelsen og sagen. Hver uge forfølger han et tema.

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Martin E. Haastrup
  • erik mørk thomsen
  • Torben R. Jensen
Martin E. Haastrup, erik mørk thomsen og Torben R. Jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Erik Jensen

Der er tydeligvis stor forskel på, om man er dommer eller forsvarer...

13.05.16 Den varetægtsfængslede forfatter Yahya Hassan har mistet sin forsvarer i en meget omtalt straffesag i Aarhus. Både i Retten i Aarhus og Vestre Landsret har dommerne besluttet at afsætte advokat Claus Bonnez fra hvervet.
cYahya Hassan tog min telefon fra mig under et møde i arresten og gik ud på toilettet for at opdatere sin Facebook-profil « fortæller Claus Bonnez.

Advokaten siger, at han straks tilkaldte personalet og fortalte, hvad der var sket. Herefter har politiet valgt at sigte forfatteren for tyveri. Dette forhold indgår nu i sagen om det skyderi, som Hassan er sigtet for. Når forsvareren således er offer for en påstået forbrydelse, som klienten har begået, skal han afsættes på grund af inhabilitet.

Men advokat Claus Bonnez mener, at man bare kunne have valgt at udskille spørgsmålet om telefonen til en selvstændig sag. Var det sket, ville han fortsat kunne være forsvarer, mener han.

»Det er min opfattelse, at man vil af med mig, fordi jeg har klaget over flere ting i forløbet. Man vil af med en kritisk advokat,« siger Bonnez.

Han mener i øvrigt ikke, at der kan være tale om et egentligt brugstyveri af telefonen.

»Han lånte bare min telefon uden min tilladelse,« siger advokaten.

Carsten Wienholtz, peter fonnesbech, Hans Larsen, Eddie Pier, erik mørk thomsen, Jørgen Steen Andersen, Carsten Mortensen, Jens Thaarup Nyberg, Karsten Aaen, Bill Atkins og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Carsten Mortensen

Gadens to regler bruges skam også af banditterne i hvide skjorter.....
....hvor blev forresten whistleblower - ordninger af?

Bill Atkins

Jeg kan godt forestille mig, at jeg i samme alder ville have anlagt samme attitude: "I skal sgu da ikke få mig til at bøje nakken som en anden skyldig."

Jørn Petersen

Gadens regler skal selvfølgelig ikke stå over retssystemets afgørelser men de skal tages i betragtning, ellers er det vel på sin plads at stille ? ved retssystemets gyldighed.

Søren Johannesen

"Gaden" har lært sine metoder af den mest frygtindgydende og effektive dræber verden endnu har set; STATEN - at Statens dommere kræver symbolsk underkastelse, via barnagtig magtanvendelse overfor hovedpåklædning og samtidig frikender egen inhabilitet kommer derfor ikke som nogen overraskelse.

Og tænk sig STATEN er bare en opfindelse,en konstruktion, en ide, den findes ikke i virkeligheden, men alligevel underkaster vi os dens magt og overgreb, vi er endog villige til at dræbe for den. Men hvis staten blot er en konstruktion, hvem har så i virkeligheden størst glæde af og måske direkte afhængig af dens illusoriske eksistens?

- er det i virkeligheden ikke alle de som i Statens skygge tilraner sig langt mere magt og rigdom end de i et frit og lige samfund ville kunne slippe afsted med?

Staten kræver total lydighed, derfor skal disse tre unge mænd straffes, for ikke at følge reglerne, men at tænke selv og gøre hvad alle anstændige mennesker ville have gjort hjælpe en ven i nød .... med en hættetrøje og lidt selskab, og naturligvis bortskaffelse af et skydevåben.

PS: hvornår blev det egentligt bevist at Omar var skyldig og gerningsmand i de to skudepisoder? - men alligevel anklager man disse tre for medvirken til noget som måske ikke har fundet sted, altså med Omar som gerningsmand .... hvad hvis Omar blot blev lokket til at hjælpe med bortskaffelsen af våbnet ..... efterfølgende ville det være nemt at pege på Omar som syndebukken, hvilket den måske lidt forvirrede unge mand ikke kunne have gennemskuet

Alt for mange ubesvarede spørgsmål til at vi som samfund kan tillade os at anklage disse tre unge mænd for noget som helst.

Carsten Wienholtz, Per Jongberg, Hans Larsen, Bill Atkins, Karsten Aaen og Eddie Pier anbefalede denne kommentar
erik mørk thomsen

Retssamfund?
Hvis gade unger, følder deres moral, og hjælper en ven, er det strafbart.
Hvis fine jurister, direkte lyver overfor folketinget, for at dække over en minister ulovligheder, er det en nødløgn.
Og det har andre fine jurister afgjort, ikke er strafbart.
Hvori er forskellen?
Kun den, de fine slipper, gade børn dømmes.

Carsten Wienholtz, peter fonnesbech, Bill Atkins, Søren Johannesen og Eddie Pier anbefalede denne kommentar
Robert Kroll

Det er da et stort held, at de tiltalte bor i en retsstat med ordentlige domstole, respekt for menneskerettigheder o s v.

Havde de tiltalte boet i en diktaturstat/politistet eller i et samfund uden myndigheder og organiseret retshåndhævelse, så var de blevet slået ihjel / lynchet uden tøven.

Det er godt, at "gadens regler" og ustrukturerede , vilkårlige retshåndhævelse ikke har nogen gyldighed i Danmark.

Finn Thorsen, Hans Aagaard, Else Marie Arevad og finn jensen anbefalede denne kommentar
odd bjertnes

OK, Robert Kroll .... Der findes i retshuse i dette land folk, der udøver kriminalitet, rejser sagerne mod stråmænd, selv udvælger lægdommere (de kan godt lide lægdommere, specielt egne bekendte, og folk der måske også har tjent lidt på det begåede bedrag, der vil være af økonomisk art.
Det er ¨freelance-jurister med tilknytning til store ejendomsfirmaer, som smider slæberne ind i systemet som 'juridiske rådgivere', for dommere som påfølgende erklærer dem habile som 'vidner'.
Men lad os alligevel gå ud fra at denne form for bandekriminalitet - endnu - er et domænespecifikt problem i det samlede retssystem.

.

Carsten Wienholtz, Søren Johannesen, Bill Atkins og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Else Marie Arevad

Enig med Robert Kroll. Jeg synes, at flere andre kommentatorer er for langt ude med deres kritik af retssystemet.
Skulle en anklaget kunne få udskiftet dommeren ved selv at svine hende eller ham til verbalt?

Jørn Petersen

Robert Kroll

Oman blev skudt ned på gaden med temmelig mange skud uden nogen efterfølgende har påvist han skyld.

Hans gade venner har vel kun handlet i overensstemmelse med deres kodeks og kan vel næppe kaldes medskyldige set i det lys, nok nærmere tåbelige.

Så selv om der kan opnås enighed om dele af dine udsagn, ser det ud til at myndighedernes ageren ikke lader diverse diktaturtater noget efter.

Carsten Wienholtz, peter fonnesbech, Søren Johannesen, Per Jongberg og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Karsten Aaen

Se, i en helt anden sag, helt tilbage fra 1990erne, besluttede Menneskerettighedsdomstolen, at den dommer der idømte en person varetægtsfængsel, ikke måtte være med til at dømme ham i retten til sidst. Dommeren der gjorde dette (i DK) i 1990erne var nemlig part i sagen!

Det er desuden overraskende for mig at en retsformand, en dommer, selv er med til behandle en klage der handler om at hun er part i sagen! For det er der for mig ingen som helst tvivl om at det er hun - nu! Fordi hun har bedt anklagemyndigheden om at sigte en af de tiltale for ukvemsordene, se her:

"Den 15. april mistede han besindelsen og overfusede dommeren. »So« var et et af de pænere ord, som forlod den 31-årige MR’s mund. Marianne Madsen bad anklagemyndigheden skrive udtalelserne ned, og MR er sigtet for ukvemsordene. Spørgsmålet er nu, om retsformanden er habil til at dømme i sagen."

Dommeren i denne sag er efter min bedste overbevisning inhabil til at dømme videre i den her sag med de fire tiltalte der står anklaget for det som begynder med t....netop fordi hun for formodes at være forudindtaget ift. de anklages skyld, da hun er part mod i en sag mod den anklagede, som er sigtet for ukvemsord mod hende. Kort sagt: bevidst eller ubevidst vil hun have lettere ved at dømme de anklagede efter anklageskriftet (om at begå det der begynder med t) end hvis hun ikke er part i en sag, der ikke vedrører sagen om støtte til der der begynder med t...

Havde det været i et andet lands retssystem, så havde der været en appeldomstol, der kunne og skulle tage stilling til 1) er dommeren i denne sag inhabil og 2) kan hun fortsætte som dommer i denne sag, hvis hun er inhabil.

Anklageren i denne her sag skal overhovedet! ikke klippe nogen som helst video sammen af noget som helst. Anklageren kan bruge denne video til at manipulere med forløbet, med beviserne og med hvilke personer Omar El-Hussein mødte på sin vej i de to dage i februar 2015 :( .

Jeg ved godt at det er sådan, at retssystemet fungerer i DK; jeg mener bare ikke, at der optimalt og sikrer tiltalte, alle tiltalte en fair rettergang. Mange tror sikkert, at er man anklaget i DK så fungerer systemet ligesom i USA, Tyskland eller Frankring eller England. Det gør det ikke. Forsvareren får alt sit materiale for anklageren, som (sikkert kun?) udleverer det materiale som anklageren mener, at forsvareren skal have. I USA - og vist også i andre europæiske lande end i DK - må og skal forsvareren gerne udføre egne undersøgelser ift. hvad der skete. Derfor er det man ser tv-advokaten Perry Mason f.eks. få en person frikendt i sidste øjeblik - fordi hans hold af efterforskere har fundet nye beviser.
I DK skal forsvareren stole på anklageren...som forøvrigt også er fra politiet.....det samme politi som har indsamlet beviser mod de tiltalte....

Carsten Wienholtz, Niels Duus Nielsen, Søren Johannesen, Jørn Petersen, erik mørk thomsen og Hans Larsen anbefalede denne kommentar
Søren Hansen

Her er tale om uskyldige som med fortsæt dræbes af en bevæbnet mand. Hans venner udviser skidt moral og hjælper ham fremfor at overtale ham til at overgive sig til politiet.

I kommentarerne og vel også i artiklen forsvares/forherliges deres handlemåde (beklager hvis det er en misforståelse fra min side, så siger jeg undskyld for resten af min kommentar).

Prøv lige at sætte nogle andre hovedpersoner ind: en rocker tæsker en uskyldig ihjel, en nazist dræber en jøde, en højreradikal dræber en miljøforkæmper, osv.

I de tilfælde ville alle uden forbehold fordømme de kujonagtige handlinger. Det burde I også være anstændige nok til at gøre her, også selvom det drejer sig om religiøse baggrunde.

Henrik L Nielsen

Karsten Aaen
Jeg kan godt se hvad du siger om dommerens habilitet. Men hvis denne dommer nu var fundet inhabil så skulle vi godt nok ansætte en hel del flere dommere. For alle de anklagede ville så blot overfuse dommeren igen og igen hvorved sagerne aldrig ville kunne afsluttes.
Det må istedet være op til forsvarerne at anke sagen, hvis dommeren ikke har kunnet afskille de to ting.

erik mørk thomsen

Søren Hansen
Det handler ikke om, at moral, men forstå de spilleregler, der er på gade.
Her holder man kæft, især over for myndigheder, og man hjælper sine venner, hvis man kan.
Og før vi komme alt for højt op, ringe vi til politiet, hvis en af vores familie/venner køre sprut-kørsel, nej vel.
Skattenunddragelse, griber vi ind her?
Sort arbejde, herre gud, giv man lige nummer til de folk, der udføre det.
Forsæt selv, Søren, men ulovligheder, er vel ulovligheder, og skal de straffe, for at hjælpe deres venner, og holde kæft, med deres vidne, skal vi andre vel også.

Carsten Wienholtz og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Martin E. Haastrup

Karsten Aaen 21. maj, 2016 - 16:40 - Først lige kort : Gode betragtninger du kommer med der, om forholdet mellem anklager og forsvarer - og forskellen på deres indbyrdes forhold i hhv. DK og USA. Det vidste jeg ikke. Tak.

Men, som jeg ser det, kan man altså således få enhver dommer til at fremstå som inhabil ved, som anklaget, at systematisk injuriere (for at sige det mildt...) sig frem og overfuse enhver dommer med skældsord, indtil vedkommende til sidst må anses for at være inhabil, til at kunne dømme anklagede i den oprindelige sag. - Fordi den anklagede systematisk desperat spekulerer i at sabotere hele retsmødet ved sin grove og respektløse fremfærd og således skabe en ny sag (en 'inhabilitets-sag') oveni/'indeni' sin oprindelige. = Afledningsmanøvre, forsøg på at vinde tid...

Problemet er således ikke, at dommeren er inhabil. Problemet er, at den anklagede er og tér sig dybt destruktivt overfor dommeren i dennes retslokale. Med det formål for øje selvfølgelig, at om muligt at kunne chikanere dommeren tilstrækkeligt til at måske kunne opnå at sabotere det retsmøde, som skal dømme ham/hende. = Vinde tid..

Enhver, selv også en dommer, kan selvfølgelig drives til vanvid af destruktive kræfter i et/sit retslokale. En dommer er ikke en exorcist. Uanset hvor meget autoritet og selvbesindelse man så besidder. - Det er altså ikke at være inhabil, at være et påvirkeligt menneske, som skal dømme et andet menneske. Det er bare at være dommer - og et påvirkeligt menneske.

At være dommer, er i min optik, ikke at være så emanciperet*, at man er hævet upåvirkelig overfor al menneskelig destruktiv jordisk adfærd. Det ville være at være en psykopatisk kyniker. Som er ligeglad med alt hvad der foregår omkring ham.

At være dommer er at kunne skelne ret fra uret og dømme et menneske efter bedste evne bl.a. En dommer er ikke en guddom. En dommer skal ikke dømme som en psykopat. En dommer skal (også) dømme som et menneske.

Ligemeget hvor meget kan mene, at enhver anklaget fortjener en forsvarer og en retfærdig rettergang - i ethvert samfund, der vil kalde sig demokratisk, er og bør der, efter min mening være grænser for, hvad en dommer skal finde sig i fra tiltalte. At der er og bør være grænser for, hvad en dommer skal finde sig i fra tiltalte, gør ham i min optik ikke inhabil til at dømme samme tiltalte. Det gør ham bare til et menneske, som er ansat af os allesammen til det prekære tillidshverv at dømme et andet menneske, efter sin bedste evne og forståelse af ret og uret, juraen osv...

* uafhængig - frigjort (hævet over jordiske afhængigheds-forhold o.m.a.)

Martin E. Haastrup

Hvis man ser sagen fra den anklagedes synspunkt, er der kommet nogen, efter min optik højest interessante og meget prekære sondringer frem i pressen fra (en af?) forsvars-advokaterne - Noget i retning af '...at selvom man er nære venner af og ideologisk måske også endda deler afdøde ugerningsmands holdning til samfundet osv. - bliver man ikke mere skyldig i aktiv medvirken af en forbrydelse af den grund..."

Det er gengivet, som jeg kun kan huske det fra et klip fra DR TVA på stående fod og måske ikke korrekt - Så vidt jeg har forstået det ihvertfald, indikeres der altså, at anklagers sag skulle være bygget på noget, der på en til flere punkter kunne minde om luftkasteller...? - Der savnes tilsyneladende ægte beviser... - Så det er let at se at 'soen' skal have smidt sit gylle i fjæset for åben skærm, når man står tiltalt til noget, der kan ligne livstids-straf.

Men stadig gælder det altså også som artiklens forfatter skriver : "...Og hvis man tænker for meget over det, er det svært ikke at le: Først sviner en tiltalt for medvirken til terror dommeren til – bagefter vil han have hende afsat." ...

Så kan man give sig til at dissekere helt rets-komplekset omkring terror i det hele taget, alle disse særlige regler som tilsyneladende undtagelsesvist skulle gælde når 'Rigets Sikkerhed' angiveligt skulle være truet -

Og så kan man sammenføre disse betragtninger igen med synspunktet for den/de anklagedes side og fremføre spørgsmålstegnet ved, om hvilke midler en eller flere, som måske står til justitsmord, så ellers har af midler, til at værge for sig, udover de værst tænkelige gloser af ukvemsord mod den, som skal dømme en, når alle inklusive hende, tilsyneladende er mere eller mindre forudindtaget...

- Men en retssal er jo ikke Folketinget...Magtens Tredeling...Men Folketinget heller ikke en retssal...og medierne ikke magtens udøvere...og i krigen-mod-terror kan det ofte fremføres at denne demorkatisk sunde magtens tredeling er blevet sat totalt ud af kraft siden 2001 og 911...

Jeg synes det minder mere om en farce og mediernes dækning af at gøre det til en skueproces end en egentlig retssag...Når jeg herved skueproces forstår et underholdnings-show - tabloid-agtigt -

Oprindeligt er begrebet skueproces, som jeg har forstået det jo et udtryk for at magthaverne bevidst udstiller en retsproces som et politisk middel til at skræmme borgere til lydighed og oppiske sympati for sig selv... - Det kan måske også diskuteres om det er det, som foregår og som er visse mediers hensigt...? Det ved jeg ikke..

Jeg kommer også til at tænke på Baader Meinhoff-filmens (Den første og vel mest populære Baader Meinhof-film, som jeg fandt i handlen : "Hvis ikke os, hvem så" - Den anden slet og ret "Baader Meinhof" er mere 'rendyrket rå-dokumentarisk-agtig' - men den diskussion hører ikke til her - et sidespring...) - skildring af retssagen mod gruppen, som fulgte i kølvandet på denne terror-gruppes bombe-aktioner i et varehus... -

Også et tilsyneladende juridisk galehus...Hvor de anklagede også vandt folkestemningens tvivlsomme kortsigtede sympati for en stund, ved at svare for sig i Retten for åben skærm, som en anden "Klods-Hans" og svine systemfolkene, især dommerne til : "Fascist..." og you name it...

Skueproces...?

Niels Duus Nielsen

De fire mænd er tiltalt for tilskyndelse og medvirken til terrorisme.

Problemet, som jeg ser det, er at "tilskyndelse og medvirken" er gummibegreber.

Hvis man kender til ulovligheder, uden at sladre til politiet, skal man så straffes? I så fald er vi mange, der skal straffes. Hvis man hjælper en ven, som har begået noget ulovligt, skal man så straffes? Igen er vi mange, der i så fald skal straffes. Men det bliver vi ikke. Hvorfor ikke?

Den omstændighed, at der er tale om "terrorisme" er en skærpende omstændighed. Men hvad er "terrorisme"? Atter et gummibegreb, som endda vækker stærke følelser, uden at afklare, hvad der egentlig er tale om.

At de anklagede har hjulpet med at bortskaffe et skydevåben har alle dage været nok til at få dem dømt for ulovlig omgang med våben, også selv om det var en vennetjeneste. Men nu bliver det kædet sammen med gummibegrebet "terrorisme", hvorefter strafferammen pludselig er en helt anden.

At låne en ven en T-shirt og hjælpe ham med at skaffe en kuffert har aldrig været ulovligt, men det er det så nu. Hvorfor? Fordi manden efterfølgende har vist sig at være "terrorist". Det kunne de anklagede jo ikke vide i forvejen, eller kunne de? Det er netop det, sagen handler om.

Hvordan afgør man, om nogle mennesker, som hævder at de var uvidende, faktisk var vidende? Hvilke kriterier lægges der til grund for at dømme mennesker for "tilskyndelse og medvirken"?

Det bliver spændende at se, hvad udfaldet bliver. Lever vi i en retsstat, hvor princippet "in dubio pro reo" stadig gælder, eller er "terrorisme" farligt nok til, at vi opgiver den slags pladderhumanistiske principper?

Som der står i Den store Danske om "in dubio pro reo":

"Tvivl skal ikke forstås som enhver usikkerhed, men som rimeligt begrundet tvivl. Kan en sådan påvises, bør den tiltalte frifindes, uanset om retten subjektivt skulle føle sig overbevist om hans skyld."

Hvad er en "rimeligt begrundet tvivl"? Så vidt jeg kan se ud fra det oplyste, har de hjulpet en ven i knibe, men jeg tvivler på, at de har tilskyndet og medvirket til terrorisme. Og det begrunder jeg i, at "tilskyndelse og medvirken" og "terrorisme" er gummibegreber, som ikke har en præcis betydning, hvorfor der ikke lader sig opstille kriterier, som vil kunne gøre sandhedsbetingelserne for en anvendelse af disse begreber gyldige. Er det en rimelig begrundelse for at tvivle?

Carsten Wienholtz, Karsten Aaen, Martin E. Haastrup, peter fonnesbech og erik mørk thomsen anbefalede denne kommentar
Jens Erik Starup

Det vil nok være klogt, hvis domstolene holder sig til at vurdere gerninger.
At politikerne nu om dage tilsyneladende mener, man skal kunne dømmes for sine holdninger, er en farlig vej at betræde. Magtforholdene i et samfund kan hastigt ændre sig.
Hvordan bliver udfaldet af præsidentvalget i Østrig?

Karsten Aaen, Niels Duus Nielsen og erik mørk thomsen anbefalede denne kommentar
Finn Thorsen

Der udstilles en underlig form for retfærdigheds relativisme, hvor Omar og hans bonkammerater næsten gøres til ofre - ville det samme være sket, hvis en eller anden højreorienteret galning havde slået et EL hovedstyrelsesmedlem ihjel ??

Jens Erik Starup

Hæv venligst abstraktionsniveauet kære Finn Thorsen, hvis det skulle være muligt.

Carsten Wienholtz og erik mørk thomsen anbefalede denne kommentar
Torben - Nielsen

Det sted, hvor der findes den største ytringsfrihed, er på anklagebænken i en retssal.
Eller på Speakers Corner i London.

Her må man sige hvad som helst, til hvem som helst.

I retssalen skal man også lige vurdere, om det tjener ens sag bedst muligt, at udnytte denne ubegrænsede ytringsfrihed mest muligt.

Finn Thorsen

@Jens Erik
Kan forstå, at det er lidt ubekvemt at blive konfronteret med min pointe ;) - har ikke noget med abstraktionsniveau at gøre whatsoever. Det ville være klædeligt, hvis man ville forholde til MRs absurde opførsel i retssalen (nej, det er ikke en undskyldning, han er ung) i stedet for at prøve at overtolke den i den sædvanlige konspiratoriske kontekst.

Niels Duus Nielsen

Finn Thorsen, da Breivik var genstand for intense diskussioner om, hvorvidt han var sindssyg eller ej, var vi nogle stykker, der gjorde os lidt de samme overvejelser som nu, bare med den forskel, at her var spørgsmålet, hvilke kriterier en retspsykiater mon bruger, for at vurdere om en person er sindssyg og skal have en behandlingsdom, eller om personen er så "normal", at vedkommende kan tage sin straf.

Helt usædvanligt havde man flere psykiatere til at vurdere tilfældet, men Retten i Norge endte med at vurdere, at det at være ekstremt højreorienteret er "normalt", så Breivik er i dag placeret i et fængsel, og ikke i et galehus. Hvilket efter min mening er en god beslutning, Breivik er et offer for sine gener og sin dårlige barndom, men som ethvert voksent menneske må han alligevel tage konsekvenserne af sine handlinger.

De fire tiltalte i artiklen risikerer at skulle tage konsekvenserne af deres nu afdøde vens handlinger. Hvis man blot ønskede at straffe dem for kriminelle handlinger, synes de på forhånd at have et generalieblad, der skulle kunne danne grundlag for et pænt antal domme - ulovlig våbenbesiddelse, pushervirksomhed, foragt for Retten etc. - så hvorfor skærpe forfølgelsen af disse mennesker ved at gøre almindelige vennetjenester til "tilskyndelse og medvirken" til "terrorisme"?

Der er vel ingen her, der mener, at de skal frifindes fordi de blot følger gadens lov, spørgsmålet er. om medlemmerne af middelklassen kan forstå, at man i middelklassen følger nogle andre, men lige så indforståede og uskrevne love, uden at blive draget til medansvar for ægtefællens/vennens/den bekendtes evt. skatteunddragelser, selv om man ikke sladrer til myndighederne. Dommere er medlemmer af den højere middelklasse, og må som sådan være vidne til en del uregelmæssigheder i bekendtskabskredsen, som de ikke reagerer på. Eller har dommere slet ikke nogen venner?

Ordet "skueproces" er blevet nævnt.

Politikerne har på grundlag af en labil folkestemning vedtaget en række love, der gør det muligt for dommerne at uddele eksorbitant store straffe til mennesker, som kender de forkerte mennesker og er på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt.

Det har ellers været mit indtryk, at dommerstanden hidtil har udvist en vis medmenneskelig forståelse i deres tildeling af straffe - måske fordi de trods alt er sagkundskaben på området. Men politikerne og alt for mange almindelige danskere er blevet grebet af en eksistentiel angst, som de kanaliserer over i en panisk frygt for de fremmede og en deraf følgende afstandtagen til hævdvundne humanistiske principper.

En bekendt nævnte forleden, at det i grunden er interessant, at det var ofrene for "den sorte skole", der skabte velfærdsstaten. Vore forældre og bedsteforældre blev udsat for autoritær opdragelse og ensretning, og reagerede ved at skabe et åbent samfund, hvor der var plads til forskelligheder. Det er en interessant tanke, for reagerer vore dages voksne på at have været forsøgspersoner i et mere tolerant skolesystem, ved at skabe et lukket samfund, hvor afvigelser fra middelklassens normer tildeles en tillægsstraf?

erik mørk thomsen, Carsten Wienholtz, Martin E. Haastrup, Hans Larsen, Jens Erik Starup og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Jens Erik Starup

Kære Finn Thorsen
Jeg kan ikke forholde mig til hvad der er sket i retssalen.
Jeg har nemlig ikke været der og jeg vil nødigt kun basere min stillingtagen på sekundære kilder.
Det er vist også en almindelig god regel, at bedømmelsen af beviser foregår i retten i stedet for i medierne.