Læsetid: 4 min.

Ude i Europa er fagbevægelsen langt mere kritisk over for TTIP end i Danmark

Ulig Danmark har modstanden mod TTIP været massiv blandt fagforbund rundt om i Europa. I Tyskland har både IG Metall og LO’s søsterorganisation, DGB, kritiseret aftalen kraftigt
7. maj 2016

I den forgangne uge fik den transatlantiske frihandels- og investeringsaftale, TTIP, pludselig stor mediebevågenhed i Danmark, efter at Greenpeace i Holland mandag lækkede 248 sider fra de ellers hemmelige forhandlinger. Men hos Danmarks nabo mod syd har de længe diskuteret TTIP højlydt. I oktober sidste år gik mindst 100.000 tyskere på gaden i Berlin i protest mod aftalen.

Og senest gentog scenariet sig den 23. april, da 25.000 tyskere gik på gaden i Hannover i en demonstration arrangeret af blandt andet det tyske fagforbund DGB, den tyske pendant til LO.

I en tale til 1. maj i Berlin sagde Stefan Körzell, som sidder i den daglige ledelse af DBG, blandt andet:

»Den ensidige fokus på koncerners og investorers interesser må stoppe nu. Vi vil i stedet have en fair verdenshandel, som alle kan profitere fra. Det kræver stærke, verdensomspændende rettigheder for arbejdstagere.«

Læs også: Frihandelsaftalen er ikke noget, de taler særlig meget om i 3F. Men det burde de måske …

Det tyske metalarbejderforbund IG Metall skriver blandt andet i en pressemeddelelse fra den 22. april, at arbejdstagernes rettigheder er i fare i forbindelse med en kommende aftale:

»I tilfælde af at USA og Europa indgår handelsaftale, risikerer man at sætte tyske arbejdstageres rettigheder og socialstandarder under pres. I USA er vilkårene for fagforeninger og arbejdstagere væsentlig ringere end i Tyskland. I USA er mulighederne for, at arbejdstagere i virksomheder kan organisere sig nemlig markant dårligere«.

Især i Sydeuropa har modstanden mod TTIP været stor. Det kan ses ud fra et europakort, som initiativet ’TTIP Free Zones Europe’ har lavet. Kortet viser, hvor lokale myndigheder og grupperinger har erklæret modstand eller skepsis over for TTIP. På kortet er tyske, franske, spanske og britiske kritiske røster markeret med røde prikker. Og mens det meste af Syd- og Centraleuropa er spættet med rødt, er der ikke én eneste prik at finde i Norden.

Forskel på fagforbund

Free Zone-kortet kan ses i lyset af, at den Nordiske Faglige Sammenslutning (NFS) i en officiel udtalelse om TTIP fra november sidste år erklærer sig positive over for frihandelsaftalen.

Deres positive indstilling følges dog af en række forbehold over for dele af aftalen, som de mener, kan stride mod nuværende arbejdstagerrettigheder.

Danske LO er del af NFS og deler den positive tilgang til aftalen. Næstformand Arne Grevsen forklarer:

»De nordiske lande har jo valgt at have en positiv indfaldsvinkel til aftalen. Vi mener, at den bedste måde at varetage lønmodtagernes interesse på er ved at søge indflydelse på forhandlingerne,« siger Arne Grevsen.

Carsten Strøby Jensen, som er arbejdsmarkedsforsker og lektor på Københavns Universitet, mener, at den positive indstilling til frihandelsaftalen skyldes, at Danmark lig de andre nordiske lande er økonomisk afhængig af frihandelsaftaler.

»Man kan sige, at den danske fagbevægelse går ind for handelsaftaler nærmest pr. refleks. Vi er en lille økonomi, og handel er en fordel for os. Derfor siger man næsten pr. automatik ja til handelsaftaler,« siger han, og forklarer kontrasten til fagbevægelsen i resten af Europa:

»Den sydeuropæiske fagbevægelse er mere protektionistisk og politisk orienteret. Man kæmper om politiske synspunkter, og man taler i høj grad mere til staten, end man taler til arbejdsgiveren,« siger han og fortsætter:

»Her betyder det ikke så meget for fagbevægelsen, om man har en god relation til arbejdsgiveren. I Danmark er det helt anderledes. Der har man en stor interesse i at have gode relationer til arbejdsgiveren.«

Frygt for sagsanlæg

Carsten Strøby Jensen forklarer samtidig, at det tyske arbejdsmarkedssystem på mange måder minder om den danske model.

Alligevel har man set en massiv modstand mod forhandlingerne i nabolandet.

Forskellen mellem tysk og nordisk fagbevægelse kan blandt andet ses ved, at IG Metall og DGB har arrangeret flere TTIP-kritiske demonstrationer, mens den nordiske fagbevægelse ikke har opfordret til samme offentlige protest.

Læs også: ’TTIP er vel nok det mest sexede emne her på årets 1. maj’

Kenneth Haar er aktiv modstander af TTIP og arbejder for Corporate Europe Observatory, der er en NGO, som overvåger lobbyisme i EU.

Han peger på sagen om det svenske energiselskab Vattenfalls sagsanlæg mod den tyske stat via en ISDS-domstol som en grundlæggende årsag til modstanden i Tyskland.

Vattenfall har to gange anlagt sag mod den tyske stat. Det seneste sagsanlæg kom i kølvandet på Tysklands beslutning om at udfase atomkraft, som blev bestemt efter ulykken ved det japanske Fukushima-atomkraftværk i 2011.

ISDS (Investor-State Dispute Settlement) er et overstatsligt voldgiftssystem, der skal beskytte private virksomheders investeringer. TTIP-aftalen, som den foreligger nu, indeholder fra amerikansk side et krav om en ISDS-domstol.

»Jeg tror, at Vattenfall har haft en enorm betydning for diskussionen i Tyskland. Tyskerne havde her på et tidligt tidspunkt et meget håndfast og konkret eksempel på, hvad sådan nogle aftaler kan føre til. Det er jo anderledes med Danmark – det vi har jo ikke prøvet på samme måde. Og derfor bliver debatten måske mindre håndgribelig,« siger Kenneth Haar.

Han og andre kritikere af aftalen vurderer, at man vil se flere sager lig Vattenfall-søgsmålet, hvis aftalen bliver vedtaget.

Samtidig frygter flere, at arbejdstagerrettigheder vil blive forringet, da USA ikke har underskrevet alle ILO-konventionerne, der blandt andet skal sikre retten til strejke og faglig organisering.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Jan Pedersen
  • Sup Aya Laya
Jan Pedersen og Sup Aya Laya anbefalede denne artikel

Kommentarer

Herman Hansen

Fagbevægelsen er efterhånden kun interesseret i deres vellønnede taburetter. Medlemmerne er kun nødvendige for at opkræve kontingent. Og lavtlønsområdet er de total ligeglade med, da de for fremtiden forventer samme tilstande i Danmark som i Tyskland, hvor kun vellønnede og veluddannede i dag er medlem af en fagforening.

Jan Pedersen, Helene Kristensen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Herman Hansen

Ufaglærte og lavtlønnede er sammen med syge og ledige en del af den nye samfundsklasse. De overflødige.

...En klasse, som i takt med digitalisering og automatisering gradvis udvides. Det næste, som står for tur er "totalkredit" middelklassen. Glæd Jer.

Niels Duus Nielsen, Jan Pedersen, Helene Kristensen og Estermarie Mandelquist anbefalede denne kommentar
Helene Kristensen

Vi har brug for fagbevægelserne, men måske skal de genopfindes. De fagforeninger der er i dag er alt for tætte på de bonede gulve, og har alt for meget politik i lasten - medlemmerne og medlemmernes kår er bare fyld.

Jan Pedersen, Herman Hansen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Fagforeningerne kæmper fortidens kampe om mere arbejde - men vi skal kæmpe fremtidens kampe om mindre arbejde og mere velvære.

Bill Atkins

Fagbevægelsen er magtfulde bestyrer af pensionsformuen på 3.500 miliarder kr. tror i de tænker i socialstat ...hahahhah. Socialstatsydelser er noget man selvforsikre sig til.

Artiklen kunne have medtaget Soc.dem, hvor Kamikaze-Helle flere gange har udtrykt begejstring for TTIP. I det parti kan de ikke få nok af alt hvad amerikanerne kommer med. Sossernes underdanighed overfor USA har været usvækket siden H.C. Hansen tillbage i 50'eren i al hemmelighed gav tilladelse til at placere a-våben på Grønland.

Bill Atkins

arne lund, Tilladelsen om a-våben på Grønland var betaling for at Danmark blev anerkendt som allieret efter krigen. Det kolde gys for borgerskabet i Danmark i maj 45 var hvis deres samhandel og samarbejde med Nazityskland havde udløst et retsopgør med vestmagterne og russerne for bordenden.