Læsetid: 7 min.

Det, Abai savner mest, er at kunne fortælle ærligt, hvem han er

Abai er flygtet fra Etiopien, men har fået afslag på asyl i Danmark. Nu lever han under jorden og får hjælp af et netværk, som skaffer bl.a. skaffer overnatning, mad og tøj
Abai er flygtet fra Etiopien, men har fået afslag på asyl i Danmark. Nu lever han under jorden og får hjælp af et netværk, som skaffer bl.a. skaffer overnatning, mad og tøj.

Abai er flygtet fra Etiopien, men har fået afslag på asyl i Danmark. Nu lever han under jorden og får hjælp af et netværk, som skaffer bl.a. skaffer overnatning, mad og tøj.

13. juni 2016

Hvis man gik forbi Abai på gaden, ville man ikke ane, at han lever et liv under jorden i Danmark. Han ligner en hvilken som helst fyr fra Nørrebro med T-shirt og sneakers.

Men hans liv er anderledes end de flestes. Han hopper fra sofa til sofa eller sover udendørs, men sjældent mere end to-tre timer ad gangen, for han er »altid på vagt, altid nervøs«.

I denne uge har han været heldig og har sovet indendørs alle ugens dage. Først i Næstved, så en nat i Roskilde, så videre til Allerød. Han kan ikke huske, at han har boet et sted i længere tid end en uge ad gangen. I nat skal han sove i København, og Information mødes med ham på Nørrebro.

Som så mange andre dage har han netop hentet en nøgle hos sin vært for i nat. Det går meget af Abais tid med. Hente nøgler, cykle frem og tilbage, tage toget fra by til by på Sjælland og sige tak for hjælpen til alle de mennesker, der hjælper ham.

»Det er evig udfordring, for jeg skal hele tiden tænke over, hvor jeg kan spise og sove næste gang,« fortæller han, mens han igen og igen snor den samme krølle omkring sin pegefinger.

Abai kom alene til Danmark fra Etiopien midt i februar sidste år. Inden da sad han i fængsel i Etiopien, flygtede siden til Sudan og derefter gennem Sahara til Libyen, hvorfra han sejlede over Middelhavet til Italien og siden rejste videre til Danmark. Her søgte han om asyl, men da han havde fået taget fingeraftryk i Italien, fik han afslag.

Derfor blev han flyttet fra asylcentret til Udrejsecenter Sjælsmark. Da han kort tid efter modtog et brev fra politiet om, at han skulle til et politimøde og derefter sendes ud af Danmark og til Italien, stak han af med S-toget ind til Hovedbanegården. Det er næsten et år siden.

Kan overleve på to måder

For politiet er der tre forskellige scenarier for afviste asylansøgere, der forsvinder. Det fortæller Richard Østerlund la Cour, der er chef for Udlændingecenter Nordsjælland:

Enten dukker de op i et naboland, hvor de som hovedregel vil blive frihedsberøvet og derefter tilbageført til Danmark. Ellers støder de på en politikontrol på gaden i Danmark, og så bliver de tilbageført til et udrejsecenter.

»Men det tredje og mest almindelige scenarie er, at de aldrig dukker op igen. Langt størstedelen ser vi simpelthen ikke igen,« siger politichefen, der dog vurderer, at det er »begrænset«, hvor lang tid man kan leve i Danmark uden at komme i kontakt med myndighederne.

»Men det er trods alt bare et gæt,« siger han.

Ifølge Michala Clante Bendixen fra Refugees Welcome er livet som papirløs i Danmark hårdt, men det er ikke umuligt.

Hun fortæller, at der er to måder at »overleve på under jorden«. Den ene er at blive hjemløs på samme måde, som danskere kan være hjemløse.

»Så lever de fra hånden til munden og opsøger de generelle hjælpesteder, der er: kaffestuer, varmestuer og kirker. Men som vi også ved fra danske hjemløse, er det et hårdt liv, og for de fleste bliver det uholdbart i længden,« fortæller hun.

Hvis man vil klare sig på sigt, må man derfor følge den anden måde: Man må opbygge sig et stærkt netværk. Ifølge Michala Clante Bendixen kan sådan et liv være en stabil og langtidsholdbar løsning.

»Hvis der er tilstrækkelig mange, der har ressourcer, og som beslutter sig for at hjælpe én, så kan det lade sig gøre at være under jorden i mange år. Så bor de på sofaer, i ekstra værelser, nogle gange lejer de et værelse sammen med nogle andre. Som regel har de også lidt arbejde, enten hos nogen, de kender, eller i en andens navn, så det lykkes at skaffe nogle penge sort,« fortæller hun.

Abai er gået fra »hjemløsemåden« til den mere langtidsholdbare måde at leve på. Da han stak af fra Sjælsmark, havde han ingen at tage hen til i København, og han var flad. Det første sted, han gik hen, blev derfor en kirke.

Kirken har hjulpet ham med penge lige siden, men i løbet af det seneste år har han opbygget et netværk, særligt af unge studerende, som hjælper ham i hverdagen. De skaffer både overnatning, tøj, mad og et par gange har de hjulpet Abai med at få medicin ved at bilde deres egen læge ind, at de er syge, så de kunne få udskrevet en recept.

Men det er ikke kun Abais venner, der må lyve for at hjælpe ham. Abai lyver også hver dag om sin situation og om, hvem han i virkeligheden er. Han har opfundet en alternativ historie om sig selv, hvor han har en anden baggrund, et andet navn og endda en anden nationalitet.

Han bruger altid den samme historie, for det er svært at huske, hvad man har sagt til hvem, hvis han gradvist ændrer i fortællingen.

»Det, jeg savner mest, er min personlighed, min egen historie,« siger Abai.

Det er ikke alle danskere, han møder, der kender hans situation, og det er meget vigtigt for ham, at han forbliver så anonym som overhovedet muligt, fordi han er bange for at blive afsløret, fanget og sendt ud af Danmark. Derfor vil han heller ikke have fotograferet andet end sine hænder. Informations fotograf spørger, om hun må tage et nærbillede af hans sorte krøller, men det siger Abai nej til.

Den erfaring har Michala Clante Bendixen også fra de afviste asylansøgere, som hun møder.

»Alle, der er under jorden, er nervøse hele tiden. Det nedbryder dem psykisk, og mange af dem udvikler en form for paranoia. De begynder at tro, at alting er farligt, så de ikke vil gå uden for en dør, fordi de er bange for, at naboerne vil angive dem, eller at de vil blive genkendt på en eller anden måde.«

Et skridt nærmere deportation

Ifølge Michala Clante Bendixen møder hendes organisation netop nu flere afviste asylansøgere, der er gået under jorden, eller som overvejer det, end de er vant til. Særligt de seneste uger har Refugees Welcome ifølge Bendixen mærket et ryk. Det, mener forkvinden, skyldes særligt udrejsecentret Kærshovedgård.

»De afviste asylansøgere betragter udrejsecentret som et skridt nærmere deportation, og det får dem til at gå under jorden,« siger hun.

Hun mener dog, at den primære årsag til, at Kærshovedgårds beboere går under jorden, er, at mange af dem har opbygget et netværk i Københavnsområdet og derfor ikke vil være på Kærshovedgård nær Ikast.

Richard Østerlund la Cour bekræfter, at det særligt er i mødet med udrejsecentret, at de afviste asylansøgere forsvinder.

»Når nogle af disse mennesker overflyttes til udrejsecenter, så er det et mentalt, psykologisk signal om, at nu er det nært forestående, at de skal rejse ud af landet. Og så ser vi altså, at folk forsvinder,« siger han.

En aktindsigt, som DR fik fra Rigspolitiet i 2015, viste, at der ifølge politiets opgørelser var en stigning i antallet af forsvundne asylansøgere. I 2014 var der 1.278 afviste asylansøgere, der var forsvundet, mens tallet var 187 i 2009. Men tallene er usikre, fortæller Richard Østerlund la Cour. Det er de blandt andet, fordi den samme person eller familie kan være talt med flere gange.

Derudover siger tallene intet om, hvor mange der er rejst til et andet land, og hvor mange der er blevet på dansk jord.

Lægeforeningen driver sammen med Røde Kors og Dansk Flygtningehjælp to sundhedsklinikker for mennesker uden opholdstilladelse. Besøgstallene herfra bliver til tider også brugt for at prøve at fastslå, hvor mange mennesker der lever under jorden i Danmark. Siden 2011 har klinikkerne haft 2.400 forskellige besøgende.

Men ikke alle papirløse i Danmark har været syge eller har opsøgt klinikkerne, og derudover ved klinikkerne ikke, hvilke af deres patienter der oprindeligt har været asylansøgere. Tallet kan derfor heller ikke bruges til at give et kvalificeret bud.

Den eneste danske forskning, der er blevet lavet på området, er en rapport om illegale udlændinge i Danmark, lavet af Rockwool Fondens forskningsenhed i 2014. SFI’s forskningschef, Torben Tranæs, der dengang var hos Rockwool Fonden, anslog dengang, at der var omkring 33.000 illegale indvandrere i Danmark, men han mente også, at tallet var usikkert. Derudover er det ikke til at sige, hvor mange af dem der er afviste asylansøgere.

Selv kender Abai kun én anden afvist asylansøger, der lever papirløst i Danmark som ham selv, fortæller han.

Vil ikke leve på den måde

Han skal snart til at gå, fordi han skal til sprogundervisning, som kirken betaler. Han har lige for nylig bestået dansk 2. Abai har næsten ikke arbejdet sort, for det er ikke lykkedes hans venner at skaffe ham noget arbejde ud over et par rengøringstjanser hist og her.

I stedet bruger han sin tid på at læse på internettet, når han kan komme til det. Her tager han onlinekurser i jura, som var det fag, han studerede i Etiopien, før han kom i fængsel og siden flygtede. Hans plan er at blive jurist en dag.

Hvorfor foretrækker du at leve under jorden i Danmark, når du kan rejse til Italien og højst sandsynlig få asyl og begynde et liv dér?

»Jeg har været i Italien. Mange af flygtningene sov i gaderne dér, og hvis det lykkes dem at få et hus, så er der alligevel ikke arbejde til dem. Det er ikke sådan, jeg vil leve. Jeg vil gerne have en kone, et hus og et arbejde,« siger han.

Det er han overbevist om, at han en dag i fremtiden kan få i Danmark. I mellemtiden er det dét værd at leve under jorden.

Abai er et opdigtet navn. Redaktionen kender hans rigtige navn

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Dorte Sørensen
Dorte Sørensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Philip B. Johnsen

Illegale flygtninge i Danmark!
Politisk ikke at handle løsningsorienteret, er også et politisk valg med konsekvenser.
250 millioner klimaflygtninge i verden de kommende 35 år, anslår United Nations.

Når nu vores politikere her hjemme og i EU er blevet så nationalistiske og kyniske, så er det fordi, at de ikke stilles til ansvar for de underliggende årsager til vores medmennesker på flugt, hvorefter de folkevalgte begynder at sparker nedad, som en stor flok opdragne børn i en sandkasse, med en bil og en dukke.

"EU-landene skal have sendt flere afviste migranter tilbage til Afrika, og hvis de afrikanske lande ikke vil tage imod deres egne statsborgere, skal der skæres ned i udviklingshjælpen til dem.

Det siger udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) fredag ved ankomsten til et indenrigsministermøde i Luxembourg med flygtninge- og migrationskrisen på toppen af dagsordenen."

Man kan ikke smide uønskede personer ud og har en klemme 'på nogle 'andre' fattige mennesker, der får udviklingsbistand'.
Nå men de andre fattige råber 'AV', når man sparker dem hårdt, så det er godt nok for EU, regeringen og støttepartier.

Integrationsminister Inger Støjberg mf. ønsker udviklingen skal stoppes, hvor f.eks. unge ghanesere rejser til EU for at arbejde, for så efterfølgende, at sender penge hjem fra EU til f.eks. Ghana, at denne hjemsendelse af penge, tjent af unge mennesker i Europa, udgør op til en tredjedel af afrikanske landes økonomi, er et godt biled på Danmark's og EU's problem, med ikke retfærdige afrikansk samhandel og deraf følgende migration til EU.

Integrationsminister Inger Støjberg mf. møder ingen forståelse for det danske ønske, det kan tænkes, at hvis f.eks. rimelig samhandel var etableret, hvor Danmark købte langt flere vare i afrikanske lande og hvor EU bl.a. forlangte virksomheder betalte skat i de afrikanske lande, virksomheder er aktive, så ville det formodentlig fremme forståelsen for Danmarks og EU's problemer, men afrikanske ledere vil med stor sikkerhed i dag mene, det var mere rimeligt EU åbnede for flere får mulighed for at komme til EU, at universitetssamarbejde mm. bliver etableret med forstærket samarbejde i fremtiden for øje.

Link:
"3.489.000.000.000 kroner - mindst - blev flyttet til skattely på et enkelt år.
Ny undersøgelse viser, at f.eks USA's multinationale virksomheder lod en fjerdedel af deres overskud forsvinde i skattely."
Link: http://politiken.dk/oekonomi/ECE2922000/3489000000000-kroner---mindst---...

DEFINITION of 'Foreign remittance'
A transfer of money from a migrant worker to their families or other individuals in their home countries. In many countries, remittance constitutes a significant portion of the GDP (up to a third in some cases). The United States is the leading source of foreign remittances, followed by Russia and Saudi Arabia. The top recipients are India, China and the Philippines. So much money is being remitted, the G8 and the World Bank are attempting to monitor and regulate remittance costs.
Read more: Foreign remittance Definition | Investopedia http://www.investopedia.com/terms/f/foreign-remittance.asp#ixzz407uj6t5D

Fra link: Remittances and Poverty in Ghana.
"International migrant remittances to the developing world has been increasing in importance rel- ative to other transfers. It has eclipsed ODA in importance in the developing world as whole. International remittances to Ghana increased from $31 million in 1999 to $1.4 billion on 2002. Be- tween 1990-1999 and 2000-2006, the share of international remittances in GDP increased by about 216% while foreign direct investment FDI/GDP and external aid (Aid) Aid/GDP ratios increased by only 8% and 16% respectively (World Development Indicators: 2007). The Bank of Ghana reports that in 2006, inward remittances to Ghanawqs $4.25 billion, by far the largest source of foreign exchange for Ghana (eclipsing cocoa nd gold exports). [check with Elizabeth]. These sug- gest that immigrant remittances are an important part of the Ghanaian economy and Ghanaian households in particular; international remittances are important to the well being of citizens of the developing world generally. While there has been a growing body of research on the effects of such flows on aggregate economic performance and balance of payments, it is only recently that a few studies have to conducted to investigate the effects of international remittances on the welfare of households in developing countries."
Link: http://www.afdb.org/fileadmin/uploads/afdb/Documents/Knowledge/2009%20AE...