I transportsektoren er salget af elbiler i år faldet til en femtedel af niveauet i samme periode sidste år. I maj blev der kun solgt én elbil om dagen mod 680 benzin- og dieseldrevne personbiler, fremgår det af De Danske Bilimportørers statistik.
I opvarmningssektoren buldrer forbruget af biomasse frem og står nu for næsten halvdelen af energiforbruget til produktion af fjernvarme.
To eksempler på udviklinger drevet af de gældende afgifter på energiområdet – to udviklinger, der peger i den forkerte retning.
Det er vurderingen hos det uafhængige Klimaråd, nedsat for løbende at producere analyser og anbefalinger til regeringen.
Klimarådet offentliggjorde i går sin rapport Afgifter der forandrer med to klare anbefalinger til regeringen om snarest at sænke afgiften på elbiler for at få gang i salget igen og om at sænke afgiften på el for at gøre varmepumper mere fordelagtige i forhold til biomasse.
»Hvis afgiftssystemet er uhensigtsmæssigt udformet, kan det bremse den grønne omstilling. Det er desværre det, der sker,« sagde rådets formand, professor Peter Birch Sørensen, ved præsentationen mandag.
»Dette er nålestiksaktioner, der skal gennemføres hurtigt, hvis ikke den grønne omstilling skal gå i stå.«
På transport- og landbrugsområdet er det sandsynligt, at Danmark snart vil blive pålagt CO2-reduktioner på omkring 40 pct. i 2030, målt i forhold til 2005-niveauet, som bidrag til EU’s nye klimamål for 2030.
»Vi står over for en langt vanskeligere fase i omstillingen, end vi har været vant til. Både landbrug og transport skal bidrage væsentlig mere end hidtil,« forudser Klimarådets formand.
For transportsektoren skal det forventede reduktionskrav således sammenholdes med, at personbiltrafikkens CO2-udledninger faktisk er steget med tre pct. siden 2005.
0,03 procent elbiler
Et afgørende redskab til at reducere biltrafikkens udledninger er skift fra benzin- og dieselbiler til, hvad Klimarådet kalder ’nuludslipsbiler’, dvs. elbiler samt biler, der kører på f.eks. brint eller biogas.
Rådet har beregnet, at der i 2030 skal køre 950.000 nuludslipsbiler på vejene for at sikre en udledningsreduktion på 40 pct.
»Det er en ordentlig mundfuld,« sagde medlem af rådet, transportforsker Niels Buus Kristensen.
Antallet svarer således til, at 33 pct. af personbilerne i 2030 er elbiler el.lign. – i dag udgør de 0,03 pct. af personbilbestanden.
»Det skaber en brændende platform under den danske transportomstilling i de kommende år,« hedder det i Klimarådets rapport.
Når det i dag går så langsomt med elbiler i Danmark, skyldes det bl.a., at regeringen og et politisk flertal fra 1. januar har indført en gradvis ophævelse af elbilernes fritagelse for registreringsafgift. Da man lavede den politiske aftale herom sidste år, var en af antagelserne, at elbilsalget i år vil blive på 1.800.
Med kun 167 elbiler er solgt frem til 1. juni er den antagelse helt ved siden af. Og ifølge rådets scenarier vil en fastholdelse af afgiftsaftalen betyde, at man i 2030 kun kan nå op på godt 260.000 elbiler – eller ca. 310.000, hvis Folketinget fjerner den såkaldte PSO-afgift fra elregningen.
»Det er langtfra tilstrækkeligt til, at transportsektoren kan yde sin andel for at nå klimamålet,« sagde Niels Buus Kristensen og understregede, at personbiltrafikken er den nemme del af transportsektoren – det er meget sværere at reducere CO2-udledningerne fra fly, skibe og tung transport.
Klimarådet mener grundlæggende, at afgiftsregulering af vejtransporten skal fokusere på kørslen snarere end på selve bilkøbet via registreringsafgiften.
»Dagens system diskriminerer mod elbiler, som er dyre i anskaffelse, men billige i drift. Så vi synes ikke, det er hensigtsmæssigt, at man har vedtaget at indføre elbilerne i det eksisterende afgiftssystem via registreringsafgiften,« pointerede Peter Birch Sørensen.
Rådets forslag er derfor at give elbilerne et fradrag i registreringsafgiften, der svarer til prisen på batteriet, forenklet sat til et fast fradrag på 2.000 kr. pr. kilowatt-time, som batteriet kan yde. For en familieelbil vil det ifølge rådet indebære et samlet afgiftsnedslag på godt 60.000 kr. i 2020. Statens provenutab kan opvejes ved at forhøje den i dag lave ejerafgift for alle biler.
»Selv hvis vi indfører dette, vil der stadig være langt til én mio. elbiler i 2030, så der er behov for en yderligere indsats i transportsektoren,« understregede Niels Buus Kristensen.
Lidegaard: Aftale til revision
Energi- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt (V) afviser i en pressemeddelelse forslaget.
»Klimarådet har ret i, at vi får en udfordring med at reducere CO2-udledningen i transportsektoren frem mod 2030. Jeg mener dog ikke, at det skal være dyrere at være bilejer. Den rette tilgangsvinkel på transportområdet er at arbejde for at skabe de mest hensigtsmæssige rammevilkår i EU,« siger ministeren. Ikke desto mindre kan regeringen blive nødt til at gentænke afgiften på elbiler.
Parterne bag den gældende aftale om elbiler, som bl.a. tæller Radikale og Socialdemokraterne, skal til august evaluere aftalen i lyset af elbilsalget. Og Martin Lidegaard, Radikales skatteordfører, ser positivt på Klimarådets forslag.
»Jeg har bedt skatteministeren kommentere rapporten med henblik på, om der er noget, vi kunne tage ind i aftalen. Det er min helt klare indstilling, at hvis ikke elbilsalget har rettet sig gevaldigt op inden august, så må vi revidere aftalen,« siger Lidegaard.
Biomasse favoriseres
I en anden del af sin afgiftsrapport peger Klimarådet på, at biomassen vinder hastigt frem i fjernvarmesystemet på bekostning af varmepumper. Sidstnævnte spiller i dag »en ubetydelig rolle«, selv om de samfundsøkonomisk er klart billigere end kedler fyret med biomasse. Forklaringen er, at biomassen i dag er fritaget for afgifter og derfor privatøkonomisk bliver billigere end varmepumper.Klimarådet anbefaler en nedsættelse af elafgiften, så varmepumperne kan vinde frem og sikre en samfundsøkonomisk milliardgevinst.
»Nedsættelsen af elafgiften bør ske ganske hurtigt – vi er ved at binde os til biomassen,« sagde rådsmedlem, professor Poul Erik Morthorst, DTU.
Lars Chr. Lilleholt er enig i, »at der er behov for at se på mulighederne for at bruge mere elektricitet f.eks. til opvarmning«.
Giv folk en bonus, når de køber dem.
"»Nedsættelsen af elafgiften bør ske ganske hurtigt – vi er ved at binde os til biomassen,« sagde rådsmedlem, professor Poul Erik Morthorst, DTU."
Hastigheden i beslutningsprocessen har afgørende betydning.
Et biomasseanlæg holder en længere årrække, så når det først er installeret, vil husejeren ikke lønsomt kunne skifte til varmepumper.
Der kan opnås betydelige besparelser ved et biomasseanlæg - 70% ifølge Bolius (se link for forudsætninger).
Og det sker samtidig med, at vi sender overskydende el fra vindmøllerne ud af landet til en lav afregningspris - under 15 ører pr. kwh.
Skal man le eller græde over politikernes træghed.
"Du kan spare cirka 60 procent af varmeudgifterne ved at fyre med træpiller sammenlignet med opvarmning ved hjælp af et oliefyr - og helt op til 70 procent sammenlignet med opvarmning med el. En investering i et pillefyr tjener sig normalt selv hjem i løbet af 2-4 år, hvis du erstatter elvarmen eller olie- eller gasfyret med et pillefyr."
https://www.bolius.dk/pillefyr-18510/
Biomasse, - det lyder godt! Ikke??
Men det er en narresut.
Når for eksempel Avedøreværket kører og laver el og varme, så bruger det mere end 10.000 tons træpiller i døgnet.
Så meget skov har vi ikke herhjemme.
Så vi køber træpiller i Baltikum og sejler dem til Danmark.
Og brænder dem af her.
Da der kun er magasin til ca. 20.000 tons træpiller på værket, betyder det, at i en typisk periode på 3 uger, at det ligger skibene trip trap træsko hele vejen gennem Østersøen. Logistikken skal være på plads ellers går fyret på værket ud.
Biomasse er ikke spor CO₂ neutralt, der er opsparet CO₂, man brænder af med træpiller.
@Torben - Nielsen
Og al den import af træpiller sker samtidig med, at vi sender statssubsidieret el ud i Europa til en afregningspris, der er under produktionsomkostningerne.
Det er Ebberød Bank - hvis nogen ellers husker Osvald Helmuth i rollen som bankdirektør Vipperup. Vipperup havde i det mindste den motivation, at han fik provision af bankens omsætning - uanset at banken i øvrigt gav drønende underskud.
I Danmark har vi opbygget en energipolitik, der giver underskud hele vejen igennem.
Vi producerer dyr vindenergi, subsidieret af staten igennem tårnhøje afgifter på forbruget af samme el. Vi har Europas dyreste Kwh-pris på el.
Vi pålægger substituerende energiformer lavere afgifter - herunder afgiftsfritagelse for biomasse, der bl. a. er halm & træpiller - hvilket selvfølgelig medfører forringet efterspørgelse på også den vindproducerede el, som vi så leverer til det europæiske el-spot-marked til en afregningspris på langt under produktionsomkostningerne - for slet ikke at tale om forbrugerprisen.
Det skriger til Himlen, at når vi nu med statssubsidiering producerer den megen vindstrøm, så skal strømmen selvfølgelig også forbruges på i Danmark - ikke i form af strøm til kulørte lamper på taget; men som erstatning for CO2 forurenende fossile brændstoffer som som olie, kul & gas.
Og så gør vore politikere alt for at kvæle markedet for el-energi med højere afgifter på el end på substituerende energiformer. Det er f. ex. ikke lønsomt for Københavns Kommune, at indsætte el-drevne busser i byen - drivmidlet, el, er for dyrt i forhold til dieselolie.
Og for at det ikke skal være løgn, har de samme politikere lige lagt registreringsafgift på el-biler - så er de da helt sikre på, at salget af el-biler bliver kvalt.
Opvarmning af huse kunne ske ved hjælp af el drevne varmepumper, hvis det ikke lige var fordi kalkulationen tippede på grund af den høje el-pris.
Det kan langt bedre betale sig at installere et træpillefyr.
Og så er vi tilbage, hvor vi startede -
vi importerer træpiller og sender statssubsidieret el ud af landet.
Á la Ebberød Bank