Læsetid 7 min.

Hvad skal vi med Blockchain?

Blockchain – teknologien bag Bitcoin – er en af de digitale teknologier, der er størst forventninger til. Den kan bruges til at forløse et af internettets største potentialer for reel decentralisering, men der er stadig et godt stykke vej til, at alle kan være med
Blockchain – teknologien bag Bitcoin – er en af de digitale teknologier, der er størst forventninger til. Den kan bruges til at forløse et af internettets største potentialer for reel decentralisering, men der er stadig et godt stykke vej til, at alle kan være med

Jürgen Ziewe

1. juli 2016

»Jeg er forvirret på et højere plan,« siger Ida Auken, der er it-ordfører for De Radikale og kigger rundt på forsamlingen i Folketingets Fællessal.

Ordene opsummerer de sidste tre timers oplæg om tekniske principper, introduktion til foreløbige implementeringer og diskussion om tidens største teknologihype – blockchain.

Teknologien, der ifølge dens fortalere kan revolutionere finanssektoren, gøre globale bankforretninger meget mere effektive, forny demokratiet, muliggøre helt nye decentrale forretningsmodeller og fundamentalt forandre den måde, vi interagerer og handler med hinanden på internettet.

Alverdens centralbanker, private banker, konsulenthuse, revisionsfirmaer og advokatfirmaer har allerede holdt konferencer og investeret millioner for at forstå den nye teknologi. Og i sidste uge var hypen så nået til Folketinget, hvor 50 deltagere var samlet for at blive klogere på teknologiens muligheder og få praktiske eksempler på de første forsøg på implementeringer og konkrete brug af teknologien.

Simon Ousager, en skaldet og velklædt konsulent for Paradigm Consult, var tidligt med på bølgen.

»Det er sjovt at se den forandring, der er sket bare på tre år. Os, der har siddet med den her teknologi, er jo nærmest gået fra at være landsbytosser, der stod og sagde: ’Hey, I bør virkelig, virkelig kigge på den her teknologi’ til, at vi nu står i Folketinget og præsenterer den. Det er rigtig rart at få bevist, at man ikke var så tosset, som man troede dengang,« siger han. Til hverdag sidder han i Copenhagen Fintech Hub på Islands Brygge og udvikler på forskellige anvendelser af blockchain i en stemning af »pizzaer, dåseøl og en lille snert af revolution«.

»Hvis I synes, det er svært at se, hvad I skal bruge den her teknologi til, så forstår jeg jer godt,« indrømmer Simon Ousager. For de fleste bliver nok forvirret på et højere plan, hvis de i detaljen skal forsøge at forstå, hvordan Blockchain-teknologien fungerer.

Teknologien startede som fundamentet bag kryptovalutaen Bitcoin, der for første gang gjorde det muligt for mange mennesker at handle værdier med hinanden over internettet, uden at der var brug for en tredjepart – som en bank – til at verificere transaktionen.

Den decentrale valuta er indtil nu mest kendt for at være interessant for spekulanter på grund af den stærkt fluktuerende pris – og for dem, der har haft lyst til at handle på nettets mere lyssky narkomarkeder, er Bitcoin også den gangbare valuta.

Men Blockchain er open-source og rummer mange flere muligheder end det, fordi teknologien bag løste et ganske kompliceret teknisk problem: Direkte og sikker overførsel af værdier mellem to parter, uden der er brug for verificering af en tredjepart. Og med en krypteringsløsning, der sikrer, at hver enkelt transaktion er unik og ikkemanipulerbar.

Denne teknologiske mulighed for en skabelse af tillid direkte mellem to parter, der ikke kender hinanden, har givet Blockchain tilnavnet ’tillidsmaskinen’.

Tilliden bliver skabt ved at selve netværket er spredt ud på alle brugernes computere, mens ingen har særlige rettigheder til at slette eller lave om på det, der også kan betegnes som et stort globalt regneark. Hver transaktion, der foretages, fører til en ny linje med et unikt ID i det åbne regneark, der derfor ikke kan manipuleres med. At alle transaktioner kan teknisk inspiceres skulle gerne resultere i en øget tillid til det decentraliserede system.

45 store banker har set lyset

Hvis Blockchain kan skabe mulighed for globale sikre transaktioner mellem mennesker, er det en revolution af de større – der vil kunne mærkes – også selv om man ikke helt forstår de underliggende principper. Derfor er det også logisk, at det er finanssektoren, der har været hurtigst til at kaste sig over teknologien.

45 af verdens største banker har samlet sig bag projektet R3, der udvikler på blockchainens mulige brug i det finansielle system i en sandsynligvis knapt så offentlig form. Den spanske bank Santander, der er en del af R3, vurderer, at der er en potentiel besparelse for bankerne på 20 milliarder dollar om året i 2022.

For som forfatterne Don og Alex Tapscott beskriver i deres bog om blockchain, har banksektoren allerede flyttet sig eksplosivt som følge af digital teknologi. Aktiehandler sker nu på nanosekunder, men paradoksalt nok tager det stadig dagevis for mange transaktioner at blive registreret og effektueret.

Flytter man penge over grænser, tager det endnu længere tid og bliver endnu mere bureaukratisk, fordi der skal valideres, tjekkes kontobeholdning og stemples papirer. Den besværlige proces gør også, at der er store gebyrer på internationale transaktioner til unødig gene for f.eks. migranter og de lokalsamfund, de holder i live med faste overførsler.

Sektoren håber derfor, at man via blockchain kan gøre det meget mere smidigere og effektivt og dermed potentielt automatisere hundretusinder af ansættelser væk til fordel for blockchainens tillidssystem.

NASDAQ er allerede på vej med et forsøg på at implementere registreringen af aktiehandler på blockchain, mens andre ser muligheder for, at blockchain kan udvikle sig til at blive selve det underliggende system, man bruger til mange andre valutaer end bitcoin og dermed blive rygraden i hele pengesystemet.

Opgør med magtstrukturer

Bitcoins blev af mange set som et opgør mod gamle magtstrukturer, som også rummede et politisk potentiale, og det gør ondt på nogle, at se de globale banker investere millioner i blot at integrere dele af teknologien til at gøre deres gigantvirksomhed mere effektiv, men ikke mindre dominerende.

For Blockchains mulighed for decentralisering er også et potentielt opgør med noget af det, som mange ser som en af de mere uheldige udviklinger i den digitale økonomi.

Internettets ideologer håbede, at digitaliseringen ville føre til en decentralisering af økonomien. Men blandt andet på grund af behovet for tredjeparter til at stå i midten mellem to brugere og validere transaktioner, er der opstået nye økonomiske giganter.

I stedet for decentralisering har det ført til skabelsen af store centraliserede aktører, der står som garant for markedspladsen og transaktionerne, men tager sig godt betalt i form af at suge al værdi ud af brugernes data.

Det ser man i deleøkonomien, hvor Airbnb og Uber er de største aktører, men reelt ikke deler noget. De forbinder brugere med hinanden og tager et relativt stort gebyr for at forbinde folk med lejligheder eller kørsler og står som garant for, at ingen bliver snydt.

Med Blockchain er der mulighed for at fjerne mellemledet og realisere en mere ægte deleøkonomi, hvor folk arbejder direkte med hinanden uden at hverken overgive data eller et stort gebyr til en mellemmand. Som Vitalik Buterin, stifter af Ethereum – et andet stort blockchain-projekt – formulerer det i Tapscotts bog:

»Mens de fleste teknologier har en tendens til at automatisere arbejdere i periferien, der udfører simple opgaver, så automatiserer blockchain centeret væk. I stedet for at gøre taxachaufføren arbejdsløs, så gør blockchain Uber arbejdsløs og lader taxi-chauffører arbejde med kunderne direkte,« siger han.

Som en mobil uden apps

Et andet eksperiment handler om at bruge teknologien til at forløse et demokratisk potentiale, da det potentielt kan blive nemmere at lave sikre og transparente stemmeprocedurer digitalt, så man kan tage kollektive beslutninger i alt fra kooperativer, til almindelige firmaer og sociale bevægelser.

Men før det kommer til at ske, er der lige nogle års udvikling foran. For som det står nu, er det, som Simon Ousager forklarer det til konferencen, reelt en iPhone, men uden nogen applikationer, der virker.

Udover Bitcoins er det hele relativt utilgængeligt for alle andre, end dem, der sidder og udvikler og eksperimenterer med det. Og der er et stykke endnu, før vi er fremme ved den ægte revolution.

»Der skal laves mange dårlige apps, før de virker. Men på et eller andet tidspunkt så rammer vi det øjeblik, hvor Facebook kom på iPhonen. Hvor der begynder at komme apps, der virker, og som giver værdi til os. Det er ligemeget, hvem der udvikler disse apps, det kan være banker, anarkister, eller det kan være demokratier som vores egne. Det er her, jeg håber, at politikerne er obs på, hvad denne her teknologi kan bruges til, så den dag apps’ene virker, så er vi med forrest,« siger Simon Ousager.

»Men hvad synes du, vi kan gøre andet end at være obs?« afbryder Ida Auken.

»Sørg for, at der sidder én i hvert parti, som holder øje med det her. Jeg kan sige mange fantastiske ting og fortælle de vildeste science fiction-historier om, hvad teknologien kan bruges til. Og det spændende er, at de er ikke forkerte. Det er ikke sikkert, at det kommer til at ske, men vi kan rent faktisk godt bygge et demokrati på den her platform. Vi kan faktisk godt lave globale, digitale kontanter. Vi kan lave det, men om der er nogen, der gider at bygge apps’ene, og om der er nogen der gider at bruge dem, det er det, som kommer til at afgøre, hvad der kommer til at ske.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritiske, seriøse og troværdige.

Se om du er enig - første måned er gratis

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Brugerbillede for Erik Maaløe
    Erik Maaløe
  • Brugerbillede for Kurt Nielsen
    Kurt Nielsen
  • Brugerbillede for Jeppe Lykke Møller
    Jeppe Lykke Møller
Erik Maaløe, Kurt Nielsen og Jeppe Lykke Møller anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Henrik Brøndum
Henrik Brøndum

En døgnkiosk har kun brug for en lille smule regering - en finansiel institution har brug for en del mere. Mange specielt her på siden - vil jo nyde det trefold hvis de finansielle institutioner skulle tabe magt. Det bliver spændende at se hvem vinderen bliver.

Brugerbillede for martin  sørensen
martin sørensen

Bitcoins og blok chain er fremtiden og fremtiden er her nu,

og sige at det ikke er for normale mennesker er noget vrøvl det er hamrende nemt og bruge bitcoints, sende og modtage bitcoins er faktisk nemmere end de fleste bank tranaktioner, på linje med at bruge mobipay og swipp så nemt er det.

fordelen er enkel. vi har i danmark med dankortet lavet noget unikt. der har gjort. kreditkort. fri for gebyre. forsøg på at ligge gebyr på dankortet er også mislykket. flere gange. og senest ser vi et angreb fra ja hvor ellers en eu, som der nu kræver at man skal ha "fritvalg". i sin brug af kredit kort. og ikke pr automatik vælge og bruge den billigste løsning dankortet ( things that make me hmmm)

Bit coints gør det umuligt for en central enhed og pålægge afgifter, pålægge. udgifter af nogen art på en tranaktion. overhoved. ja vælger den du køber fra og gøre det så kan du jo tydeligt se at vedkommende har taget et unfair gebyr. som du jo kan klage over eller væge et andet sted og handle.

Bitcoins er mere end penge. det er kloge penge, og gode penge i modsætning til de ret dumme og dårlige penge vi har nu. hvilket stiller spørgsmålet hvad er penge, dette vil jeg her lade foreningen gode penge der har taget denne fine youtube fra, positiv mony og oversat den til dansk.
https://www.youtube.com/watch?v=7RBmjln1vd0

hvor gode penge og positiv mony vil lave en centralistisk ny model. men med penge skabt uden gæld. er bitcoins smarte penge der decentralt fungere via den matematik som der skabte pengene,

jeg er stærk tilhænger af et økonomisk system med et fast antal penge. men hvor vi har flere valuta systemer som der sideløbende kan fungere ved siden af hinanden, derfor kan vi både bruge bitcoints en lokal valuta. og. ja skabe en dansk version af bitcoints, som vi kunne kalde bit kroner.

ved og ha flere komplentære valuttaere sideløbende har vi en stærk økonomi. hvor bankerne skam godt stadigt kan lave deres konto penge som gæld. uden at det nu vil betyde så meget. og med computere og. smartphones så er den rolle som penge bytter ikke længere det store problem som det udgjorde i fortiden. ja kursen på de penge du skal ha byttet vil være klar og tydelig for alle. og kun en google søgning væk. med mulighed for at flere penge bytte firmare nu faktisk er i fri konkurance overfor hinanden,

En bit krone kunne opstå på følgende måde, man lavede. en penge reform. alt gæld blev betalt. pr dekret. ( grundlovens paragraf 26 giver kongen " staten" ret til at lave alle de penge den vil. efter gældende lov) ergo allle banker og kreditselskaber fortæller hvad kunderne skylder og staten skriver en kæmpe chek og gælden er nu væk pist væk. borte. samtidigt laver man den nye valutta bit kroner. som der for en vis vekselkurs nu kan købes og de kroner man nu har de forsvinder væk fra ekistens, når man har vekset om til den nye bit krone. ingen har nu tjent på at., bytte pengene om og de mange penge der er i eksistens, ja de skal nu bruges til at. være. grundlag for. den fulde solvens. som der skal være bag alle fremtidige udlån i den valutta. skal man lave konto penge så må bankerne selv lave deres komplimentære valutta med dem i fri konkurrence til bit kronen,

Der vil ikke være en rente da der er et fast antal bit kroner og aldrig bliver flere. eller færre. du vil ha pengene decentralt på dig. i din smartphone eller på en wallet som du kan hente fra firmaere der tilbyder denne service. og sikkerhed. for dine penge. du kan ha dem printet ud på et stykke papir, i form af en lang række tal eller en QR kode. som har samme information. sende dem som en sms en email eller overføre dem via din wallet til en anden wallet mm

Fordelen ved og både ha bitcoints og en bitkrone er enkel. bitkronen kunne som vi idag har en fastkurs politik ha en fast kurs overfor bitcoints, vi vil nu både kunne bruge bitcoints og kroner. og de fleste vil modtage begge som en lige så god valutta. da bit kroner fortrinsvis vil blive i danmark og blive brugt i danmark vil vi som land ikke blive tømt for valutta. ved og ha vores egen bit krone. dette vil styrke den danske økonomi mens vi stadigt vil være åben for omverden.

Det faste antal bitkroner. som der er lavet i samme princip bare på engang til erstatning for. vores nuværende kroner. betyder
Ved at der bliver flere bitvalutaere overfor hinanden hvor de forhenværende nasionale valutatere nu omdannes til bit frank i frankring fra euro, bit dmark fra euro mm og bit pund fra pund i uk bit dollars i usa mm. så vil dem der har invisteret i bitcoints nu ikke blive så styrdende rige, mens bitcointen stadigt vil være den internasioanle valutta som den er genial som. som en fælles valutta alle andre valuttaere er bundet op til men til en nu meget lavere kurs end den ville ha været. hvis det blev en ren bitcoints løsning.

med de smarte valutatere så har vi en unik chance, som verdens samfund. vi kan skære dybt i vores administration. ja helt ind til benet. for. man kan programere de penge her til kun og blive brugt til det som det var politisk meningen at de blev brugt til meget smart. og følge at det sker rigtigt via denne marker ( man kalder det at farve coints) via block chain.

Dette umuliggør svindel og korruption.

Ved og tage penge reformen fuldt ud, og slette alt gæld kan vi flytte skatten væk fra arbejde og moms. over til et resursebaseret skattesystem hvor hovedskatten nu ligger på jorden og jordværdien. hvilket som samfund betyder at vi behøver mindre låne financing på alt

Bitcoints vil være en genial verdens valutta. med mange små lokale valutatere under sig. efter samme princip som bitcoints men lavet med en penge reform hvor vi bytter vores penge ud efter en fast kurs..