Interview
Læsetid: 7 min.

Brexit kan gøre dansk aftale om Europol nærmest umulig

Både embedsmænd og folkevalgte i EU har med briternes adjø fået rigeligt at se til i de kommende måneder. Det forringer Danmarks chancer for at forhandle en aftale om Europol, inden vi bliver smidt ud af samarbejdet til sommer, mener flere iagttagere
Jeg har det sådan, at hvis EU ikke kan klare mere end én ting ad gangen, så er det måske, fordi der ikke er ansat embedsmænd nok i den ellers kolossale institution dernede. Og det har jeg ikke fantasi til at forestille mig, siger Dansk Folkepartis ordfører Kenneth Kristensen Berth om udsigten til, at Brexit vil føre en til forsinkelse af Danmarks forhandlinger med EU om en aftale om Europol.

Joachim Adrian

Indland
29. juni 2016

De fleste er enige om, at briternes farvel til EU kommer til at få store konsekvenser. Både for briterne selv og for hele det europæiske samarbejde. Men der er også en lidt mindre og mere dansk udfordring, som risikerer at blive påvirket af den britiske exit: nemlig forhandlingerne om en dansk parallelaftale med det europæiske politisamarbejde Europol.

Både Venstre og Socialdemokraterne har siden afstemningen antydet, at briternes beslutning betyder, at det nu bliver endnu sværere for Danmark at forhandle en aftale hjem. Det var da også en noget lunken dansk udenrigsminister, der fredag mødtes med ministrene fra de øvrige medlemslande i Bruxelles.

»Jeg tror, det er for tidligt at springe til konklusioner. Men vi håber selvfølgelig på, at der stadig er en mulighed åben for, at Danmark kan være med,« svarede Kristian Jensen (V) til en fremmødt TV2-journalist, der ville vide, hvad den britiske afstemning betyder for Danmarks bestræbelser for at få en parallelaftale.

Også de radikales udenrigsordfører Martin Lidegaard mener, at brexit får betydning for forhandlingerne om Europol.

»Det gør det helt sikkert,« skriver Lidegaard i en kort besked til Information.

»I forvejen var det svært, nu tror jeg det praktisk taget er umuligt.«

Hvis det er sandt, bliver Danmark smidt ud af Europol til næste sommer, når samarbejdet bliver overstatsligt. Den danske befolkning afviste i december at ophæve det danske retsforbehold, hvilket er årsagen til, at vi har brug for en parallelaftale, hvis vi fortsat vil deltage i Europol-samarbejdet.

Men kan EU-Kommissionen og dens 33.000 ansatte virkelig ikke finde ud af at forhandle med to genstridige medlemsstater på én gang?

Kalendergymnastik

Måske ikke, lyder svaret fra Henning Bang Fuglsang Madsen Sørensen. Han er lektor ved Juridisk Institut på Syddansk Universitet og ekspert i EU-ret. Det er nemlig en meget specifik gruppe af mennesker, der har mandat til at forhandle med de forskellige medlemslande.

»Der er grænser for, hvor mange bolde EU kan have i luften ad gangen,« siger lektoren.

Ifølge ham er Danmarks problem formentlig gledet ned ad »prioritetslisten« i Bruxelles efter den britiske afstemning.

»Det er et stort problem for Danmark men et lille problem for resten af EU,« vurderer han.

En dansk parallelaftale om Europol skal godkendes af mange forskellige aktører i EU-systemet, inden den kan træde i kraft. Først skal Kommissionen gå til Ministerrådet og bede om et mandat til at forhandle med Danmark. Efterfølgende skal parallelaftalen forhandles og senere godkendes i både Ministerrådet og i EU-Parlamentet.

Hvis et eneste af de andre EU-lande efterfølgende mener, at der er hår i suppen, kan de hive Kommissionen for EU-Domstolen for at afgøre, om den danske parallelaftale er ulovlig. Derfor er det ifølge Henning Bang Fuglsang Madsen Sørensen afgørende, at det juridiske grundlag for Danmarks aftale er meget gennemarbejdet. Også det tager tid.

»Den britiske afstemning betyder, at kalendergymnastikken går fra at være meget besværlig til at være nærmest umulig,« siger han.

Et b-medlemskab

Den danske regering har givet sig selv ind til 1. november til at forhandle en parallelaftale. Indtil videre er EU-Kommissionen ikke engang nået så langt som til at reagere på Danmarks anmodning om, at Kommissionen går til Ministerrådet for at bede om mandat til at forhandle en aftale.

Hvis aftalen går i vasken, kan Danmark ende med at stå uden for Europol. Alternativt kan regeringen vælge at afholde endnu en folkeafstemning om ophævelse af retsforbeholdet, denne gang med Europol som det eneste fokus.

»Den fornuftige spindoktor ville nok anbefale sin minister at begynde at høre, hvad de andre partier i Folketinget vil have, hvis der ikke er en aftale 1. november,« siger Henning Bang Fuglsang Madsen Sørensen.

Nadja Schou Lauridsen, der er jurist i den EU-positive tænketank Tænketanken Europa, er enig i den analyse. Hun henviser til, at det tog ikke-EU-landet Norge cirka halvandet år at forhandle en parallelaftale om Europol. Så lang tid har Danmark ikke.

Derudover er der det politiske aspekt. Måske vil ledelsen i EU reagere på Brexit ved at spille med musklerne og tilbyde Danmark en ringere parallelaftale for at sætte et eksempel.

»EU vil ikke have forstærket ideen om, at man bare kan stemme nej til alt muligt og så forhandle en anden aftale på plads,« siger Nadja Schou Lauridsen. Hun vurderer, at det nok skal lykkes Danmark at forhandle en aftale hjem på et tidspunkt.

»Men man må forvente, at det bliver en slags b-medlemskab, hvor vi for eksempel ikke får direkte adgang til at lave søgninger. Ligesom den aftale, Norge har,« siger hun.

Hvis jorden går under

Hos Dansk Folkeparti, det største af nej-partierne ved den danske afstemning i december, er EU-ordfører Kenneth Kristensen Berth dog ikke bekymret.

»Jeg har det sådan, at hvis EU ikke kan klare mere end én ting ad gangen, så er det måske, fordi der ikke er ansat embedsmænd nok i den ellers kolossale institution dernede. Og det har jeg ikke fantasi til at forestille mig,« siger han.

»Det her er jo en meget lille udfordring sammenlignet med forhandlingen om en britisk udmeldelse. Det må kunne løses.«

– Men kan det ikke være, at vi ryger lidt ned ad prioriteringslisten?

»Jo, jo, jo, jo, det kan da godt være.«

– Så bliver det jo svært at overholde tidsfristen, inden vi ryger ud af Europol?

»Jo, jo. Men vi kan jo bare tage udgangspunkt i Norges parallelaftale som skabelon. Vi kan bare skrive Danmark der, hvor der står Norge. Så er der ikke længere det tidspres, og så kan vi altid gå ind og diskutere, om Danmark skal være med i alle de her forskellige politiske fora omkring Europol eller ej. Det centrale er jo, at vi får registeradgang i Europol.«

– Op til afstemningen i december krævede DF ellers, at vi skulle have en aftale om Europol, der var mindst lige så god som i dag. Norge har jo ikke lige så god adgang, som vi har?

»Nej nej, det er derfor, jeg siger, det er et godt sted at starte. Det er for at undgå, at vi ryger ud 1. maj næste år. Så har vi en aftale, som vi kan starte på og forhandle ud fra den.«

– Dansk Folkeparti vil også gerne have en folkeafstemning om Danmarks medlemskab af EU. Men hvad er det præcis for en slags afstemning, I vil have?

»Vi ønsker en afstemning om, hvorvidt vi skal have den nuværende model for dansk medlemskab af EU eller den model, som Storbritannien måtte opnå i fremtiden. Så må vi så se, hvad det er for en model. Om det er et medlemskab af EU eller en eller anden form for associering mellem EU og Storbritannien.«

– Hvis det ender med, at Storbritannien helt forlader EU, skal Danmark så gå samme vej?

»Det tror jeg ikke, at det gør. Der er simpelthen for store ting på spil. Det er jo omkring 40 procent af den tyske bilproduktion, der afsættes i Storbritannien. Jeg kan ikke forestille mig, at man bare lukker af og siger, at nu har vi handelsgrænser mellem EU og Storbritannien. Det ville i hvert fald være en effektiv måde at skyde EU i foden på.«

– Men lad os sige, at det ender sådan. Skal Danmark så...

»Ej, det vil jeg ikke forholde mig til. Så skal jeg jo også forholde mig til, hvad jeg ville gøre, hvis Yellowstone Naturpark sprænger i luften i morgen.«

– Arh, det her er da trods alt lidt mere realistisk. De har jo lige stemt om det?

»Nej, det mener jeg ikke. Tidligere på dagen sagde jeg, at det er lige så realistisk, som at jorden går under i morgen. Hvis Yellowstone sprænger i luften, så er det nogenlunde det samme. Så går jorden også under. Det tager bare lidt længere end en dag, men det er faktisk meget sammenligneligt.«

– Jeg så dig ellers på Twitter i fredags, hvor du fejrede med det britiske flag på slipset. Hvad var det du fejrede der, hvis ikke det var en britisk udmeldelse af EU?

»Jamen, jeg fejrede, at de havde fået en på lampen nede i Bruxelles. Og jeg fejrede det forhold, at der nu er mulighed for, at vi finder en ny måde at samarbejde på i Europa, hvor der bliver mere plads til nationalstaterne. Og det er sådan set det, vi har efterspurgt i adskillige år i Dansk Folkeparti. Det synes jeg bestemt, at der var grund til at fejre. Så må vi se, om det lykkes. Det tror jeg, at det gør. Det kan godt være, det kommer til at tage lang tid, og at det bliver et langt og sejt træk, men jeg tror, det kommer til at lykkes.«

– Skal Danmark være med i EU eller ej?

»Jamen, jeg synes, vi står i et vadested lige nu. Vi står et sted, hvor vi må se, hvad der kommer til at ske fremover. Selvfølgelig skal vi have en eller anden form for associering til EU. Men jeg tror, at det sted, hvor Storbritannien lander, også er det sted, hvor vi kommer til at skulle lande.«

– Er det så ligegyldigt, hvor det er?

»Nej, det er jo ikke ligegyldigt. I det værst tænkelige scenarie bliver der bygget en toldmur rundt om Storbritannien, og så bliver de billedligt talt sejlet ud til Azorerne. Den situation er det vanskeligt at se Danmark i. Men det ville også være til ekstrem skade for Europa og for Storbritannien. Så jeg kan ikke forestille mig, at det sker. Jeg er overbevist om, at der findes en eller anden aftale, som kan blive attraktiv for os. Og hvis den mod forventning ikke bliver attraktiv for os, skal jeg nok sige til.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Torben Lindegaard

"Jamen, jeg fejrede, at de havde fået en på lampen nede i Bruxelles."
Kenneth Kristensen Berth, DF

Hold da helt op, fjolset har ikke fundet ud af, at vi har været med siden 1.1.1973 -
han tror EU er alle de andre.

Jeg ved ikke, om en dansk Europol-aftale nu er helt umulig. Men da det absolut eneste land, der gik på Danmarks side i denne sag nu er ude af EU, er det i hvert fald blevet meget vanskeligere.

Men så er det jo godt, at Danmark har en kapacitet som Kristian Thulesen-Dahl, det igen og igen fastslog overfor tvivlende danskere, at de bare kunne stemme nej til at ændre i de retslige forbehold, for det ville blive ganske let for ham at opnå en politi-samarbejdsaftale med de andre lande.