Læsetid: 4 min.

Fagforbund vil begrænse EU-borgeres adgang til danske velfærdsydelser

LO og FTF har sendt et brev til beskæftigelsesministeren med en række anbefalinger. De vil have mere ’rimelige’ vilkår for udbetaling af velfærdsydelser til andre EU-borgere. Begge forbund øjner chancen for skærpelser efter Storbritanniens aftale med EU-Kommissionen
Sæsonarbejdere, der f.eks. plukker jordbær om sommeren, bør ifølge LO og FTF ikke have samme adgang til velfærdsydelser som andre udenlandske lønmodtagere.

Miriam Dalsgaard

16. juni 2016

En polsk jord- og betonarbejder, der arbejder i Danmark, skal ikke længere have udbetalt lige så mange børnepenge som sin danske kollega. Det mener fagforbundene LO og FTF, der tilsammen repræsenterer omtrent 1,5 mio. lønmodtagere. De to forbund har nu i fællesskab sendt et brev til beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen.

I brevet opremser forbundenes to forkvinder Lizette Risgaard (LO) og Bente Sorgenfrey (FTF) en liste med forslag til, hvordan udbetalingen af velfærdsydelser til andre EU-borgere kan blive mere »rimelig«.

Ifølge de to er der nemlig behov for stramninger, der forhindrer et »nedadgående pres på vores velfærdssystem«.

For eksempel ønsker de sig, at udbetalingen af børnepenge afstemmes, så de passer til »levestandarden i det land«, hvor barnet opholder sig.

Ifølge forbundene er antallet af EU-borgere, der modtager dansk SU, steget med 5.000 personer siden 2013, svarende til en stigning fra 19 mio. kr. til 395 mio. kr. Hvis det står til dem, skal udenlandske studerende fremover vise »en vis grad af integration i Danmark«, før de kan modtage SU.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Se om du er enig…

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Steffen Gliese

Den glimrende ordning med at søge job på dagpenge fungerede sådan, at man skulle have en blanket fra AF (nu JobCenter, går jeg ud fra). Den gav ret til at modtage det samme i dagpenge som i Danmark, udbetalt af det land, hvor man søgte job.
På samme måde kan man forestille sig, at det skal gælde for andre ydelser, i en årrække.
Men det er imidlertid også et spørgsmål, om vi virkelig skal have arbejdskraftens frie bevægelighed, eller der skal være vilkår. Det forekommer mig, at EU på et mindre integreret niveau, som i 90erne, fungerede til meget større tilfredshed. Det er med andre ord Lissabon, der ødelægger det hele ved at går for vidt.

Niels Bjørn Pedersen

LO og FTF er hovedorganisationer - ikke forbund
Niels Bjørn Pedersen

Torben K L Jensen, erik mørk thomsen, Steffen Gliese og Torben Lindegaard anbefalede denne kommentar

Steffen Gliese, der har altid været fri bevægelighed for arbejdskraft i EU. Både i 1990 og ved Danmarks indmeldelse i 1972. Den eneste grund til, at det er blevet et politisk emne, er østudvidelsen for cirka 10 år siden. Som altid vækker det modstand, når "fattige" mennesker migrerer.

Hvad angår dagpengene, kunne Danmark med fordel ændre sine regler, så dagpengesatsen blev beregnet ud fra lønnen over de sidste 12 måneder og ikke som i dag kun over de sidste 3 måneder. Det er virkelig mærkeligt, at man ikke ansøger sådanne muligheder for at tilpasse vores nationale lovgivning, men i stedet absolut vil have ændringer i EU´s regler også på områder, hvor de som udgangspunkt er rimelige nok. For hvorfor skal en lønmodtager dog stå uden dagpengedækning i 3 måneder pga. et jobskift? Det ville fagbevægelsen da ALDRIG acceptere, hvis det også skulle gælde for lønmodtagere, der flytter internt i Danmark for at skifte job.

charlie white

Det land børnene opholder sig i skal udrede ydelserne til dem.

Det kan aldrig være et naboland som skal betale fordi en forsørger efterlader familien derhjemme, for at arbejde hos naboen,

Oprindelses landet skal være glade for at deres borger kan få arbejde hos naboen og dermed skabe et forbrugsgrundlag for familien.

Opholdsstedet skal være bestemmende for de ydelser den enkelte kan modtage, også når det drejer sig om dagpenge og andet.

De få som kommer af bekvemmeligheds årsager skal sendes retur, eller som det mindste udlignes af hjemlandet.

Man gør alle de her ting alt for komplicerede, det skal gøres enkelt og logisk.

Vivi Rindom, erik mørk thomsen, Niels Nielsen, Anne Eriksen, Anne Schøtt og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Lars Hansen, det kan jo få andre, lignende konsekvenser at udbrede perioden, Man kan f.eks. nå at have haft mange arbejdsløshedsperioder på et år.

Torben Lindegaard

@Lars Hansen

Den frie bevægelighed i EF var et politisk tema allerede i 1972.

Aksel Larsen frygtede, at de danske arbejdere ville miste hvad han kaldte "den nationale førstefødselsret"; og Svend Auken talte dystert om Tyrkiets snart forestående optagelse i EF, hvilket ville medføre en sværm af fremmedarbejdere over landet.

Steffen Gliese

Charlie White påpeger, hvad problemet er: at nogle lande binder støtteforanstaltnnger til arbejdsmarkedsdeltagelse, mens andre - vi! - giver universelle ydelser. Pga. den forskel er det rimelige kompromis, at det netop er oprindelseslandet, der udbetaler på baggrund af de dér gældende regler.
EU vil gerne opløse forskellene imellem landene, men det er befolkningerne ikke interesserede i - eller, hvis de har oplevet noget, der er bedre i et land, de har arbejdet, må de jo kæmpe den politiske kamp for at ændre vilkårene i eget land. Hvis vi ikke står imod det, bliver det aldrig bedre, og så kan social dumping over landegrænser bare fortsætte. Det ligner den gamle kamp om organisering, som man kan læse den i Pelle Erobrerens anden del om generalstrejken.

Steffen Gliese

Ja, Torben Lindegaard, det er en rigtig god klemme at have på de rige lande, at de kun kan føle sig trygge, hvis de medvirker til øget velstand i den fattigere del af unionen/verden.

Torben Lindegaard

@Charlie White kl. 10:03

Det er nu lidt mere langhåret -
hvis Hans Bischoff stadig skrev i bladet , ville han kunne forklare det bedre.

Men altså - emigrantarbejderne betaler skat i det land, som de arbejder i.
Familieforsørgeres skatteevne vurderes som værende lavere end ikke-forsørgere - derfor børnechecken, som er pr. barn man skal forsørge, være sig i hjemlandet eller arbejdslandet.

Det tricky er så, at beregningen og udbetalingen af den sociale ydelse pr. barn foretages i f. ex. Danmark eller Storbritannien med langt højere løn- & omkostningsniveau end hjemlandet, f. ex. Polen eller Rumænien. Derfor bliver det rigtig lønsomt for en østeuropæisk familiefar eller -mor at tage arbejde i et nordisk land, fordi børneydelsen flyder så rigeligt.

Selve princippet - at børneforsørgere har lavere skatteevne end ikke-børneforsørgere - er sundt, og man taler nu om at indeksere børneydelserne, så det ikke bliver alt for Himmelråbende gunstigt at arbejde i et nordisk land med en stor børneflok i hjemlandet.

Dette er et useriøst forsøg på at score billige point på plat. Og disse penge betyder det absolut intet for det danske samfund, og slet ikke i forhold til alternativet.

For sagen er også denne, at hvis Danmark får held til dette, må man da forvente, at andre lande vil gøre gengæld overfor de mange hundredetusinde danske skattebetalere, der bor i andre EU-lande. Og som det er nu, får vi absolut intet andet for vores skattepenge andet end retten til at forny vores danske pas for 626 DKK + et kostbart foto.

- Selv behandling af sygdom opstået under et dansker-ophold skal betales kontant til det Danmark, og f.eks. et normalt skattefradrag som man har i Danmark, kan det ikke blive til i det land, der absolut ikke har problemer med nidkært at opkræve vores skattepenge.

Hvis alle os flere hundredetusinde danske skattebetalere i udlandet ikke kan få sociale omkostninger dækket i vores opholdslande, må Danmark selvfølgelig ryste op med denne omkostning, f.eks. hospitalsbehandling og/eller hjemtransport til dansk hospital, børnepasning og skolegang og så videre. Og det er jo i forvejen beregnet ganske klart, at dette bliver langt dyrere for det danske samfund end den nuværende ordning.

Jette M. Abildgaard og Flemming Berger anbefalede denne kommentar
Roald Andersen

Jeg har gennem en årrække arbejdet som privatansat i Luxembourg, mens jeg har boet i Tyskland. Jeg havde i lighed med mine tyske, franske og belgiske kolleger (som forsørger) derved fordelen af en lav skat – samme lave niveau som de af mine kolleger, der var bosat i Luxembourg (enlige ikkeforsørgere betaler meget højere skat – måske endda lidt over niveauet i Danmark).

Vi betalte alle de samme skatter, sygekassebidrag, pensionsbidrag mv. som vores kolleger bosiddende i Luxembourg.
Så indførte Luxembourg en regel om, at kun hvis ens børn havde boet de seneste 5 år i Luxembourg kunne de få fuld SU. Da vi ikke havde børn under uddannelse, betød det ikke noget for mig, men mange af mine kolleger blev eller ville blive ramt.
Godt halvdelen af de erhvervsaktive i Luxembourg bor uden for landest grænser (det seneste tal siger så vidt jeg husker at 178.000 pendler til Luxembourg hver dag), så det ramte rigtigt mange familier.

Jeg kan ikke se det rimelige i, at man skal yde det fulde bidrag med skatter afgifter og regler, men ikke kan få de samme fordele som landets egne borgere. Lad gå at der er en karensperiode, hvor man er udelukket fra fuldt at nyde det socialale system (3-6 måneder med fuldtidsarbejde eller lignende er vel passende – vi kommer jo for at arbejde, ikke for at nasse), men mange af mine kolleger havde ved indførelsen af de nye regler arbejdet 5-7 år i Luxembourg.

SU-reglen i Luxembourg blev ændret, da EU-domstolen fastslog, at den var i strid med EU-reglerne om ligebehandling. Efter de nuværende EU-regler skal man have arbejdet mindst 3 måneder (eller have en kontrakt med en tilsvarende minimumsløbetid) for at blive ligestillet med landets borgere mht. ret til sociale ydelser.
Jeg kan godt se at det danske samfund mht. førtidspension på papiret sikrer borgerne lidt bedre en i andre EU-lande (hvis man altså kan få tilkendt sådan en – sagbehandlingen varer jo nu efter den aktuelle debat at dømme ofte 5-10 år). Jeg savner dog stadig at høre argumentet for at de, hvis familie bor uden for Danmark, skal have ringere forhold end de som bor inden for Danmark, når begge grupper arbejder og betaler den samme skat og de samme sociale afgifter i Danmark.

I øvrigt kom jeg også til Luxembourg med 3 måneders understøttelse. Jeg fik straks noget deltidsarbejde og hver eneste euro understøttelse jeg havde krav på i de tre måneder (fra den luxembourgske stat) blev først modregnet, hvad jeg tjente ved mit deltidsarbejde. Efter tre måneder var det imidlertid slut med understøttelsen, men heldigvis fandt jeg fast arbejde efter godt 10 måneder.