Læsetid: 5 min.

Folketingets økonomer skyder skattelettelser ned

Folketingets egne økonomer underkender Finansministeriets antagelse om, at en lavere marginalskat vil få folk til at arbejde mere. Der mangler bevis på, at det er tilfældet, lyder det i en ny rapport. Finansministeriet samt borgerlige politikere og økonomer afviser imidlertid kritikken
joachim-b-olsen skattelettelser

Liberal Alliances skatteordfører, Joachim B. Olsen, er, ligesom Venstre, kritisk overfor Folketingets økonomer.

Philip Davali/Ritzau Scanpix

25. juni 2016

I snart to årtier har skiftende regeringer brugt milliarder af kroner på at sænke marginalskatten i troen på, at Finansministeriets økonomer har ret i antagelsen om, at det vil få flere til at arbejde eller arbejde længere.

Nu konkluderer en ny og endnu ikke offentliggjort rapport fra Folketingets økonomer, de såkaldte økonomiske konsulenter, imidlertid, at pengene kan være spildte. Der mangler dokumentation for, at det har nogen effekt på arbejdsudbuddet at sænke marginalskatten eller skatten på den sidst tjente krone.

»Konklusionen er, at der ikke eksisterer nyere empiriske studier, der understøtter beregninger af forventede arbejdsudbudseffekter foretaget af Finansministeriet,« hedder det i »Rapport om dynamiske effekter og marginalskat m.v.«, som netop er afleveret til Folketingets finans- og skatteudvalg.

Rapporten kommer forud for efterårets forhandlinger om en skattereform, hvor regeringen – ifølge regeringsgrundlaget – har »en ambition om at sænke skatten på den sidst tjente krone med fem procentpoint, så flere vil arbejde mere, og så danske virksomheder får nemmere ved at rekruttere og fastholde også vellønnede medarbejdere«.

Konklusionen vækker derfor opsigt på både venstre og højre side af folketingssalen.

Skepsis over for effekt

Formanden for Folketingets finansudvalg, René Christensen (DF), siger, at han altid har været skeptisk over for beregningerne af effekten af ikke mindst at sænke topskatten.

»Jeg har hele tiden ment, det er mærkeligt, at dem – som betaler topskat – hvoraf mange i forvejen arbejder mere end 37 ½ timer – virkeligt skulle arbejde endnu mere. Så den her rapport bekræfter min mistanke, selv om der jo selvfølgelig nok er en eller anden effekt af at sænke marginalskatten. Men rapporten fortæller i hvert fald, at der ikke kun er én sandhed om skattelettelser,« siger formanden for finansudvalget.

Enhedslistens skatteordfører, Rune Lund, kalder rapporten for »en bombe under Finansministeriets regnemaskine«. Enhedslisten foreslog i den seneste valgperiode forgæves et »kritisk serviceeftersyn« af den daværende regerings – og Finansministeriets – regnemodeller.

Det skulle ske i form af, at en gruppe af danske og internationale økonomer, med »forskellige teoretiske tilgange«, gennemgik regnemodellerne og deres forudsætninger.

»Det er en skandale, at skiftende regeringer de senere år på den måde har spildt milliarder af kroner på at sænke skatten i toppen. Der er ikke noget bevis for, at en sænkning af marginalskatten får flere til at arbejde – eller arbejde længere. Nu må enhver snak om nye sænkninger af topskatten forstumme,« siger Rune Lund i dag.

Stor usikkerhed

Socialdemokraternes finansordfører, tidligere skatteminister Benny Engelbrecht, ønsker ikke at kommentere rapportens nærmere indhold med henvisning til, at denne stadig ikke er offentlig.

Men Benny Engelbrecht understreger, at Socialdemokraternes skepsis over for at sænke topskatten »på ingen måde ændres af rapporten – tværtimod«.

»En række af de her dynamiske effekter, man regner med, må man erkende, at der er endog meget stor usikkerhed med at medregne,« som den socialdemokratiske finansordfører udtrykker det.

Marginalskatteprocenten er faldet betragteligt i perioden fra 1993 og til 2016. Således er topskatten faldet fra 68,7 procent til 56,4 eller 12,3 procentpoint, mens bundskatten i perioden faldt med 10,3 procentpoint (mellemskatten blev ophævet i 2010).

Og ud over et fald i marginalskatten for topskatteydere er beløbsgrænsen for topskatten ligeledes blevet sat op de seneste år, så en mindre andel af befolkningen betaler topskat og dermed får mere ud af den sidst tjente krone.

Finansministeriet antager, at en stigning i lønnen efter skat på én procent øger den gennemsnitlige arbejdstid med 0,1 procent – den såkaldte substitutionselasticitet. En antagelse, som Finansministeriet kom frem til tilbage i 2002 på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse med 2400 respondenter, som var blevet gennemført i 1996.

Når Folketingets økonomiske konsulenter ikke mener, at folk nødvendigvis vil arbejde mere, hvis de får mere for det, skyldes det populært sagt, at den såkaldte gulerodseffekt modsvares af en hængekøjeeffekt, fordi man kan få det samme i løn ved at være færre timer på arbejde.

Ifølge de økonomiske konsulenter er der »flere problematiske aspekter ved centraladministrationens brug af studiet«, og de foreslår i stedet, at »man tydeligt præsenterer konsekvenser af skattereformer uden indregning af dynamiske effekter knyttet til arbejdsudbuddet«.

Eller med andre ord kommer de økonomiske konsulenter frem til, at der ikke er bevis for, at flere hverken kommer i arbejde eller arbejder mere, hvis marginalskatten sænkes, og at man derfor ikke bør regne med dette.

»Man kan ud fra et forsigtighedshensyn argumentere for, at man bør vise effekterne for beregninger med brug af en gennemsnitlig substitutionselasticitet i et interval fra 0-0,1,« hedder det i rapporten.

Tror ikke på økonomer

Både Venstre og Liberal Alliance afviser rapportens konklusion.

»Der er en effekt af at sænke marginalskatten, og det er den effekt, at folk vil arbejde mere,« siger Venstres skatteordfører, Louise Schack Elholm og fortsætter: »Det kan godt være, at Folketingets økonomer mener noget andet, men alle anerkendte økonomer anerkender den effekt og det gør jeg også.«

Liberal Alliances skatteordfører, Joachim B. Olsen, tror heller ikke på Folketingets økonomer.

»Det rigtig nok, at Finansministeriets beregningsgrundlag – hvilket undrer mig til stadighed! – er et gammelt spørgeskemastudie. Men det her er jo et meget anderledes resultat end ikke blot Finansministeriet, men andre økonomer tidligere er kommet frem til. Andre økonomer kommer endda frem til, at den såkaldte selvfinansieringsgrad ved at sænke marginalskatten er endnu højere end Finansministeriet antager, fordi man ikke medregner andet end et øget arbejdsudbud,« siger Joachim B. Olsen.

CEPOS forundret

Cheføkonom i tænketanken CEPOS, Mads Lundby Hansen, er »forundret« over rapporten fra Folketingets økonomiske konsulenter.

»Folketingets økonomer er de eneste økonomer, jeg nogensinde har set gennemgå litteraturen og efterfølgende konkludere, at derfor bør man som udgangspunkt ikke indregne adfærdseffekter af at sænke marginalskatten,« siger Mads Lundby Hansen.

I en skriftlig kommentar afviser Finansministeriet kritikken af ministeriets beregninger af effekten af at sænke skatten på den sidst tjente krone:

»Som i alle undersøgelser af denne type, er elasticiteterne omfattet af statistisk usikkerhed, med det ville ikke være retvisende at anvende ikkemiddelrette skøn. Finansministeriet vil gerne pege på, at der er andre undersøgelser på danske data, der ved hjælp af andre metoder og en bredere definition af arbejdsudbud (skattepligtig arbejdsindkomst), kommer frem til større elasticiteter end det studie, der ligger til grund for Finansministeriets regnemetoder.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Peter Jensen
  • ingemaje lange
  • Frans Mark
  • Poul Anker Sørensen
  • Bill Atkins
Peter Jensen, ingemaje lange, Frans Mark, Poul Anker Sørensen og Bill Atkins anbefalede denne artikel

Kommentarer

»Folketingets økonomer er de eneste økonomer, jeg nogensinde har set gennemgå litteraturen og efterfølgende konkludere, at derfor bør man som udgangspunkt ikke indregne adfærdseffekter af at sænke marginalskatten,« siger Mads Lundby Hansen.

Evidens-økonomen Piketty, Mads Lundby Hansen, Piketty!

Den franske økonom Thomas Piketty foreslår i sin bog Le Capital au XXIe siècle, at der indføres et system med både en progressiv indkomstskat, en progressiv formueskat (som han omtaler som en kapitalskat) og en progressiv arveafgift.

Finn Hansen, Elisabeth Andersen, Ole Henriksen, Peter Jensen, Liliane Murray, Flemming Berger, Karsten Aaen, Estermarie Mandelquist, Torben Skov, Jørgen Steen Andersen, Benny Larsen, Frans Mark og Poul Anker Sørensen anbefalede denne kommentar

De topskattelettelser, der er gennemført af ideologiske årsager de senere år, bør vel så rulles tilbage.

Finn Hansen, Elisabeth Andersen, Hanne Ribens, Ole Henriksen, Lise Lotte Rahbek, Søren Fosberg, Peter Jensen, Liliane Murray, Bill Atkins, kjeld jensen, Estermarie Mandelquist, Torben Skov, Peter Jespersen, Jørgen Steen Andersen, Anne Eriksen, Benny Larsen, Frans Mark og Torben R. Jensen anbefalede denne kommentar
Benny Larsen

Nemlig Steen Sohn, så kan vi samtidig genoprette den værste udåd der er tilføjet velfærdsstaten.

Liliane Murray, Bill Atkins, kjeld jensen, Estermarie Mandelquist, Jørgen Steen Andersen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

det har almindelige mennesker vidst i årevis.

Henning Kjær, Elisabeth Andersen, Lise Lotte Rahbek, Vivi Rindom, Per Jongberg, Liliane Murray, Flemming Berger, kjeld jensen, Estermarie Mandelquist, Torben Skov og Jørgen Steen Andersen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Om det er det ene eller det andet, er flintrende ligegyldigt: det handler om at løse samfundets opgaver, om at finansiere dem (som vi gør det nu, noget bedre må opfindes ad åre), ikke om at motivere folk til at gøre det ene eller det andet, DET MÅ FOLK SELV OM!
Men der er ingen, der arbejder, der har behov for skattelettelser i dag.

Elisabeth Andersen, Jens Falkenberg, Ole Henriksen, Lise Lotte Rahbek, Liliane Murray, kjeld jensen og Torben Skov anbefalede denne kommentar
Poul Brunhøj

Det er da en positiv udvikling, at nogle få borgerlige økonomer, nu begynder at kigge på om der er evidens for deres påstande. Det har ikke været særligt udbredt

Finn Hansen, Elisabeth Andersen, Ole Henriksen, Søren Fosberg, Peter Jensen, Liliane Murray, Flemming Berger, kjeld jensen, Torben Skov, Jens Kofoed, Steffen Gliese, Jørgen Steen Andersen og Arne Lund anbefalede denne kommentar
Torben Lindegaard

Om folk arbejder mere eller mindre ved en topskattenedsættelse er ligegyldigt.

Principielt bør ingen skatteyder betale mere end halvdelen af sin indkomst i skat -
heller ikke i marginalskat

Her er igen et eksempel på økonomernes rolle, der mistolkes og overvurderes.
Den enkelte bestemmer naturligvis, hvor meget han vil arbejde - sammen med sin arbejdsplads.
Samfundets ledere derimod skal - jf grundloven - " tilstræbe at borgerne kan forsørge sig og sine ".
Kan man ikke det, må arbejdet deles bedre og, også af andre grunde, skal arbejdstiden derfor NEDSÆTTES !
Det er borgernes besked til politikerne, som afgør hvor vi skal hen - ikke økonomerne.
Det er et dårligt samfund, der ikke kan beskæftige de borgere, der ønsker at leve op til idealerne, men istedet tilkalder hjælpetropper fra udlandet.
Danmark er på støtten. Nedværdigende !

Torben Lindegaard - Principielt bør bør ingen skatteyder betale indkomstskat !
Forklaring kan søges andre steder.

Louise Schack: "Folketingets økonomer mener noget andet, men alle anerkendte økonomer anerkender den effekt og det gør jeg også".
Hvormed hun siger, at Folketingets økonomer, ikke er kvalificerede og deres løn værd. For hvem er "anerkendte økonomer"? Næppe dem, som Fogh i sin sagde om, at deres lærebøger skulle omskrives. Er det Finansministeriets økonomier, de økonomiske vismænd, eller økonomer i Venstres politisk-økonomiske sekretariet?
Hvorom alting er, så læner Folketingets økonomer sig op ad degradering, forflyttelse til andet arbejde (i provinsen?), eller en fyreseddel.

Søren Bro, Liliane Murray, Helene Kristensen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Henrik Brøndum

Jeg har aldrig fattet en bønne af argumenterne om hvor meget man arbejder som topskatteyder.

Min erfaring indskrænker sig til kontorarbejde udført af højtuddannede med ambitioner for karrieren. (Selvfølgelig er der også andre topskatteydere - læger, sportsstjerner, håndværkere på gode akkorder .... men lad dem ligge for en stund).

Både den enkelte arbejdsgiver og samfundets problem med disse er jo ikke at de arbejder for lidt - men tværtimod for meget? De mange arbejdstimer skyldes at disse "professionelle" er optaget af at gøre karriere, de vil gerne præstere noget godt, blive forfremmet eller rykke videre til et bedre job i en anden virksomhed. Desværre sker der ofte det, at når arbejdstime nummer 9, 10 etc. indfinder sig - går det ud over det der er præsteret i løbet af dagens første 8 timer. Der sniger sig nogle fejl ind i min code som det tager dage at finde efterfølgende, e-mails bliver sendt med provokerende indhold - måske endda til den forkerte modtager, helt enkle men vigtige ting bliver glemt. Set fra samfundets side er det ikke godt for familien - og der kommer måske også tidlige tegn på udbrændthed?

Selvfølgelig er der undtagelser - kun en tåbe ville have forhindret Rainer Werner Fassbinder i at lave 3 film samtidig - og hertil drikke en daglig flaske whisky. Han brændte sit lys med en svejseflamme, døde tidligt - men var nok også ligeglad med topskatten?

Mennesket er et biologisk væsen der har brug for pauser. A. P Møller vidste det og insisterede på fast kontortid, fondsbørserne ved det og har faste åbningstider, sportfolk ved det - journalist: "Ulrik Wilbek - nu er holdet kommet igennem til kvartfinalen og der er en hviledag - hvordan bruger I den?" Wilbek: "Til at hvile i!"

Topskatten er fin - indfør måske nogle "sukkerpiller" - tag længere barselsorlov og få et et år uden topskat. Eller betal en håndværkerregning med moms for en ny carport og få det samme. Der vil altid være tider hvor den skal have en skalle.

Henning Kjær, Finn Hansen, Elisabeth Andersen, Mikael Velschow-Rasmussen, Vibeke Hansen, Ole Henriksen, søren hansen, Ib Christensen, Troels Brøgger, Flemming Berger, ingemaje lange, Karsten Aaen, Keld Albrektsen, Jens Kofoed, Leo Nygaard, Ebbe Overbye og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Olav Bo Hessellund

Så fik vi endnu engang bekræftet, at økonomi ikke kan adskilles fra politik.

Elisabeth Andersen, Jens Falkenberg, Lise Lotte Rahbek, Peter Jensen, Steffen Gliese, Liliane Murray, Torben Skov, kjeld jensen og Helene Kristensen anbefalede denne kommentar
Helene Kristensen

Nutidens politik lader til at gå ud på at dyrke de "eksperter" der betaler mest til partiet.

Elisabeth Andersen, Vibeke Hansen, Carsten Mortensen, Jørgen Steen Andersen, Liliane Murray og Torben Skov anbefalede denne kommentar

Skattevilje falder sammen med det skatten bruges til. Jeg tror skatteviljen pt er lav.

Ib Christensen, Liliane Murray og Flemming Berger anbefalede denne kommentar
Peter Sterling

De ansatte i Finansministeriet bruger det sædvanlige Hokus Pokus for at fremme Magtelitens politik som er minimalstaten, med det ene formål at nedbryde alle sociale institutioner som f.eks Skat.Det de ikke anser er, at det er Danmark de er ved at nedbryde, de skaber et mere og mere ustabilt land, landsforædere, fyr dem allesammen. De forhindrede den forrige regering i at blive mere social.

Finn Hansen, Jørgen Steen Andersen, Steffen Gliese og Liliane Murray anbefalede denne kommentar
Liliane Murray

Jeg sad ogv læste om ulighed, den anden dag, og jeg kan desværre ikke finde det igen, men det var en rapport (ikke dansk) der viste, at effekten af at give skattelettelser i bunden af samfundet, havde en positiv indvirkning på samfundsøkonomien.

Ib Christensen, Flemming Berger og Torben Skov anbefalede denne kommentar
Vagn Buch-Pedersen

Forstår ikke at det kan undre. Jeg har endnu ikke hørt om et eneste sted i verden, hvor skattelettelser til de rigeste i samfundet har ført til vækst og udvikling andre steder end i de samme rigestes pengetanke. Se bare på USA, hvor der siden Reagan er gennemført skattelettelser i en grad, så den amerikanske infrastruktur er ved at bryde sammen på grund af pengemangel i de offentlige kasser, samtidig med at den sociale mobilitet er ødelagt, de fattige er blevet flere og fattigere, og den rigeste del af samfundet er blevet massivt rigere. Englænderne har også prøvet kuren, og her med et lige så katastrofalt resultat. Her er der nu mennesker, der dør af sult, fordi de sociale ydelser er skåret ned eller helt væk - samtidig med at også her er de rige blevet rigere.

Finn Hansen, Elisabeth Andersen, Mikael Velschow-Rasmussen, Karsten Aaen, Vibeke Hansen, Søren Bro, Arne Lund, Olav Bo Hessellund, Lise Lotte Rahbek, Jørgen Steen Andersen, Ib Christensen, Bill Atkins, Torben Skov, June Pedersen, Steffen Gliese, Ebbe Overbye og Liliane Murray anbefalede denne kommentar

I realiteten er skattelettelser så små, at de ikke gør nogen forskel.
...hvis det ikke lige var fordi skattelettelserne bliver finansieret af kontanthjælpsmodtagerne, hvor hver en krone skal vendes for at få hverdagen til at hænge sammen. Faktisk den egentlige årsag til omfordelingen - "Ulighed er sundt." (Eva Kjær Hansen, Neoliberalt Venstre)

Elisabeth Andersen, Vibeke Hansen, Olav Bo Hessellund, Carsten Mortensen, Jørgen Steen Andersen, Ib Christensen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Ib Christensen

Jeg tør vove den påstand at der kan findes bevis for, at skattelettelser medføre, at folk der før skattelettelser sad og skrabede til sig hvad 1000 familier kunne leve af, efter skattelettelser sidder og skraber til sig hvad 1000 +(1000*skattelettelses%) familier kunne ha levet af.

Man høre ikke meget til trickle down effekten længere. Selvom de ellers sad med et stort eksempel på at det eksisterer, så endte det med at være noget bagmands politiet skulle blandes ind i.
At man syntes mere ulighed er noget der er plads til, er noget man syntes hvis man har et ønske om mere korruption.!

Ib Christensen

@Steffen Gliese
25. juni, 2016 - 21:52

"I realiteten er skattelettelser så små, at de ikke gør nogen forskel."

Gider du så ikke lige at forklare det til dem der ønsker at bruge milliarder på det? :)

Liliane Murray

Hvis skattelettelserne (topskatten) i realiteten er så små, at de ikke gør nogen forskel, hvorfor er de så så vigtige for den ene liberale regering efter den anden?

Provenuet fra topskatten var i 2015 15,5 milliarder kr ud af et samlet provenu på 932,8 milliarder kr. Dvs. topskatten udgør 1,7%. 11% af skolelærerne og 8% af sygeplejerskerne betalte topskat i 2015. Statens udgifter til kontanthjælp var i 2015 19 milliarder kr. En efter min mening overset detalje ved topskat er hvorfor den ikke beregnes ud fra den samlede familie indkomst? Et par hvor der er stor forskel på den enkeltes indkomst vil skulle betale mere i skat end et par med samme indkomst, men med mere ligelig fordeling. Er det retfærdigt?

Søren Fosberg

Hvordan skulle de rige dog kunne arbejde mere. De knokler jo røven i laser allerede. Det et kun de fattige der skal have fingeren ud.

Søren Fosberg

Hvordan skulle de rige dog kunne arbejde mere. De knokler jo røven i laser allerede. Det et kun de fattige der skal have fingeren ud.

I skattemæssig forstand er man 'rig' hvis man tjener mere end 467.300 kr om året. Den gennemsnitlige indkomst i Danmark er 299.000 kr.
I maj 2012 nedsatte regeringen et ekspertudvalg, der fik til opgave at definere en fattigdomsgrænse.

Ifølge ekspertudvalget er man fattig, hvis man har en disponibel indkomst (efter skat, red.) under 50 pct. af medianindkomsten tre år i træk, og hverken er studerende eller har stor formue.

I 2014 var der 39.200 fattige i Danmark efter denne definition.

Liliane Murray

@Søren Fosberg,

Hvem er ansvarlige for at der er arbejde til de fattige?

Og hvem er ansvarlige for at der ikke er arbejde til de fattige?

søren hansen

Finansministeriet har patent på beskrivelsen af virkeligheden, selvom de gang på gang tager fejl i deres beregninger

"I realiteten er skattelettelser så små, at de ikke gør nogen forskel." - Symbolikken, Steffen Gliese! Symbolikken, det er den det drejer sig om.

Liliane Murray

Husker i demonstartionerne i 70erne, hvor man stillede krav til politikerne om at skabe arbejde, det bliver nok svært at skabe ret meget mere arbejde end det der er nu, men man kan ændre arbejdsmarkedpolitikker, fra en 37 timers arbejdsuge til en 30 timers arbejdsuge (ikke noget med halve timer af gangen, men i et hug).

Som jeg har sagt utallige gange før;- "Hvis der ikke er arbejde til alle, så må alle deles om det arbejde der er", man kunne så indføre en reguleringsmekanisme, så der kan tages højde for konjuktursvingninger.

Så ville der være arbejde, både til "Bölle og all henne bærn".

Som jeg skrev et andet sted. Det myldrer med mere end 100000 polakker og østarbejdere her til lands, som udfører ufaglært arbejde. Der er arbejde nok Lilliane, men det går til de billigste, som forøvrigt skider på regler og sikkerhed.

Liliane Murray

Du har helt ret Torben Skov, jeg er fuldstændig enig, og dette billede ser vi fordi EU har tilladt at shoppe rundt i EU efter den billigste arbejdskraft, men da der stadig er så stor fordkel på de enkelte landes pris og lønniveauer, så fører det helt naturligt til løndumpning, og arbejdsgiverne gnider sig i hænderne og gnækker hele vejen hen til banken.

Dette er muligt i Danmark, fordi vi ikke har nogen stadfæstet og lovgiven minimumsløn, og man har undergravet fagforeningerne, så de i dag, så at sige ingen magt har.
Indfør en minimumsløn, hvis Danmark indførte at alle lønninger i Danmark, skulle være den der var forhandlet på plads, af et arbejdsområdes fagforening. Så ville arbejdsgiverne nok ikke være helt så interesserede i udenlandsk arbejdskraft. Og så skal vi holde op med at nedgøre visse faggrupper, for gør man det 'nedværdigende', at arbejde indenfor et bestemt fag eller område, så gør man det også meget sværere for arbejdsgiverne i disse fag, at få dansk arbejdskraft.

Elisabeth Andersen, Karsten Aaen og Torben Skov anbefalede denne kommentar
Ivan Breinholt Leth

Mads Lundby Hansen er forundret. Er dette det første spæde tegn på, at den neo-liberale ortodoksi er ved at vælte - også i Danmark? (Eller langt om længe i det lidt søvnige Danmark?) Mads Lundby Hansen kan se frem til mange overraskelser, hvis dette er begyndelsen på enden af en virkelighedsfjerne ideologi, som så krampagtigt i mange år har forsøgt at præsentere sig selv som videnskab.

Ib Christensen

@Torben Skov
26. juni, 2016 - 14:43

Det er vel netop fordi østarbejderne ikke kender til regler og rettigheder at de foretrækkes af de ukvalificerede arbejdsgivere og lederer. Det blev fortalt, at de seneste strejker drejede sig om at polakkerne ville af med nogle lederer på aftenholdet.
Og hvad jeg ser på arbejdsmarkedet er ikke, at de over 17 milliarder vi forærer til dansk erhvervsliv hvert år, skyldes manglende relevante kvalifikationer udenfor administration og ledelse, som ellers påstået.
Elendig organisering, planlægning og tilrettelettelse af folk der hyler op om, at det er alle de andre der ikke duer, er hvad jeg ser.

Liliane Murray

Det kan vel ikke undre at der er en del politkere der ikke ser øje til øje med økonomerne. De ville jo selv have gavn af en skattelettelse til toppen af samfundet.

Flemming Høy

Det interessante er forskellen på argumenter.
"Folketingets økonomer" bruger empiriske studier til at modsige effekterne af skattelettelser.
CEPOS, LA, V og finansministeriet argumenterer, at alle økonomiske modeller siger, at skattelettelser vil få flere til at arbejde mere.
Forskellen på de forskellige "videnskaber" bliver her udtalt!
I naturvidenskaben vil man, hvis empiriske studier viser, at en model er fejlbehæftet, ændre modellen.
I økonomisk videnskab vil man ændre virkeligheden så den passer med ens model.
For at citere Mythbusters Adam Savage:
“I reject your reality and substitute my own.”

Finn Hansen, Elisabeth Andersen, Torben Skov, Mikael Velschow-Rasmussen og Liliane Murray anbefalede denne kommentar
Rasmus Larsen

Her kommer et nuanceret indspark til debatten, som jeg synes mangler lidt i artiklen (det er ikke tænkt som et forsvar for Finansministeriets metode):
Stridspunktet er, at Folketingets økonomiske konsulenter er blevet bedt om at se på effekten af ændringer i marginalskatten på arbejdsudbuddet. Desværre findes der meget få studier på dansk data, som undersøger dette. Til gengæld findes der en del danske empiriske studier, som undersøger effekten på den skattepligtige indkomst, hvilket har en betydning for selvfinansieringsgraden af en skattelettelse (disse studier gennemgås også i de økonomiske konsulenters rapport). Problemet er dog, at den skattepligtige indkomst ikke direkte afspejler arbejdsudbuddet, så man kan ikke direkte overføre resultaterne fra disse studier til en konklusion omkring effekten på arbejdsudbuddet.

Størrelsen af effekten på den skattepligtige indkomst er forskelligt fra studie til studie, hvilket der både kan være metodiske og datamæssige årsager til. Studierne peger dog i samme retning: en sænkning af marginalskatten øger den skattepligtige indkomst. Kan vi på den baggrund så konkludere, at det skyldes, at arbejdsudbuddet stiger? Nej, det kan vi ikke nødvendigvis. Det kan enten skyldes højere lønninger, større arbejdsudbud eller indkomstflytning mellem skattebaser.

Mikael Velschow-Rasmussen og Henrik Brøndum anbefalede denne kommentar
Mikael Velschow-Rasmussen

ad Rasmus:

Kan du forklare mig forskellen på arbejdsudbud og skattepligtig indkomst ?

For mig ser det ud til at:
1. Arbejdsudbuddet er det samlede antal realiserede arbejdstimer udført i samfundet opgjort i timer (og ikke i penge).
2. Den skattepligtige indkomst er samme mængde timer opgjort i penge i stedet for i timer.
Korrektioner til ovenstående modtages gerne !

Mikael Velschow-Rasmussen

I P1 havde de en diskussion angående denne rapport - link:
http://www.dr.dk/radio/ondemand/p1/ring-til-regeringen-2016-07-04#!/

Så vidt jeg kan gennemskue talte de om 2 forhold (blandt mange) der ville/kunne ændre sig, hvis man sænkede topskatten:
- 1. antal realiserede arbejdsudbuds timer (det samlede skattepligtige indkomst grundlag), samt
- 2. effektivitetsgrad af den enkelte udførte arbejdstime

ad 1:
Her omtalte man hængekøje- og gulerods-effekten.
- Hængekøjeeffekten er; at man vil arbejde færre timer efter en skattelettelse
- Gulerodseffekten er selvfølgelig den omvendte; at man vil arbejde mere efter en skattelettelse.

Som forventet mente LA og CEPOS at gulerod gjaldt i toppen og hængekøje i bunden.
Det var nærmest tragikomisk at høre på, hvorledes de overhovedet ikke var i stand til at komme med blot et eneste fornuftigt argument på, hvorfor dette skulle være tilfældet - hør fx. Joachim B. Olsen omkring 37-38 min. inde i udsendelsen.

Personligt bli'r jeg mer og mer overbevist om at hængekøje-effekten gør sig mest gældende i toppen - hvor man i realiteten ikke behøver flere penge til mere forbrug - men formodentlig vil værdsætte mere fritid højere. Endvidere vil gulerod vel virke bedst i bunden, idet der her vil være et akut behov for større rådighedsbeløb til betaling af både faste udgifter samt mulighed for lidt luksus nu og da.

ad 2:
Så vidt - jeg kunne forstå - skulle det gælde, at vi alle ville blive mere effektive ved en skattesænkelse.

Jeg tænkte først på dette som en individuel problemstilling, ville jeg personligt blive mere effektiv ved at jeg nu fik lidt flere penge udbetalt pr. time end før - og nej - det ville jeg ikke ...
Her kunne man jo pege på den forskning der er udført indenfor, hvad der driver og motiverer mennesker, hvilket også må formodes at have en stor indflydelse på vores effektivitetsgrad.
(se fx. Dan Pink - https://www.youtube.com/watch?v=u6XAPnuFjJc).

Hvis vi derimod ser på det i forhold til, hvor meget et samlet samfunds effektivitetsgrad vil blive påvirket af en skattesænkning er der dog et par af højrefløjens eksempler der måske gi'r mening:

- Flytning af lavtbetalte timer til højerebetalte timer med heraf afledt større effektivitetsgrad (hvis vi implicit antager, at bedre betalte jobs er mere effektive).
Hvilket selvfølgelig - når man tænker over det - er noget værre sludder ...
Faktisk kunne man godt argumentere for det stik modsatte - (se fx. David Graeber: http://strikemag.org/bullshit-jobs/, jeg bli'r aldrig tæt af at linke til Graeber :-)

- Større efterspørgsel på uddannelse der vil medføre et af disse famøse højtbetalte jobs - og dermed større effektivitet.
Nu er jeg jo stor tilhænger af så meget uddannelse, træning og dannelse til alle som muligt, men - stadig baseret på Graeber - er dette ikke for at generere større effektivitet, men udelukkende i et forsøg på at skabe noget der ligner lige muligheder for alle.