Baggrund
Læsetid: 4 min.

Forsker: Karakterkrav vil ændre folkeskolen dramatisk

Gymnasie- og erhvervsskolereformens skærpede karakterkrav vil ifølge uddannelsesforskere føre til mere social udskillelse og flere psykiske problemer blandt unge. S nægter at have indført et karakterkrav på 5,0 for at komme i gymnasiet
Stærke elever i folkeskolen vil muligvis klare sig bedre som følge af øgede karakterkrav. Men det vil virke omvendt med de svagere, siger eksperter samstemmende.

Stærke elever i folkeskolen vil muligvis klare sig bedre som følge af øgede karakterkrav. Men det vil virke omvendt med de svagere, siger eksperter samstemmende.

Miriam Dalsgaard

Indland
8. juni 2016

Fremover skal elever i 8. og 9. klasse i udgangspunktet have et gennemsnit på 5,0 i årskarakterer for at kunne komme i gymnasiet. I 2014 blev der også indført et adgangskrav på 02 i dansk og matematik for at komme ind på erhvervsuddannelserne.

Begge uddannelsesreformer vil skrue op for karakterræset i folkeskolen. Og det vil føre til dårligere trivsel for de svageste elever, mere overfladisk læring og mere social udskillelse allerede i folkeskolen, mener flere uddannelsesforskere.

»Den vægt, der har været i grundskolen på at fremhæve de svage elevers stærke sider og pleje fællesskabet, vil drejes over imod, at eleverne skal vise, hvad de kan præstere individuelt, som vil få stor betydning i den daglige undervisning. Det vil især skade de svagere præsterende elever, der vil blive utrygge og miste selvværd, og så lærer man faktisk mindre, så det er en selvforstærkende proces, som vil føre til øgede forskelle i skolen,« siger Jens Dolin, der er professor ved Institut for Naturfagenes Didaktik på Københavns Universitet.

En del af eleverne vil selvfølgelig også blive dygtigere til at præstere, når der kommer mere fokus på test, karakterer og eksamen, men inden for de områder, der testes, og det vil gå hårdt ud over for eksempel samarbejde, initiativ og nysgerrighed i skolen, påpeger Jens Dolin.

Lektor på Aalborg Universitet Karen Egedal Andreasen, der forsker i evaluering i uddannelsessystemet, er enig i, at øget fokus på karakterer vil føre til social udskillelse. Den motiverende effekt, som karakterer måske kan have på nogle af de fagligt stærke elever, kan virke helt modsat for dem, der klarer sig mindre godt, mener hun.

»Hvorfor skal jeg engagere mig, når jeg, uanset hvad jeg gør, ikke klarer mig godt. De vil hurtigere dømme sig selv ikke egnede, uanset om de faktisk godt ville kunne klare gymnasiet, så at skrue op for kravene vil ikke entydigt give mere engagement blandt eleverne,« lyder vurderingen fra Karen Egedal Andreasen.

Tyrkertro på karakterer

Karen Egedal Andreasen mener, at det er problematisk, at elever allerede som 14-15-årige skal vurderes på, om de er dygtige nok til en ungdomsuddannelse eller ej: »Eleverne har jo meget ulige baggrunde, som betyder meget i forhold til, hvordan de klarer sig i skolen. Det handler altså ikke bare om unge, der skal tage sig sammen og koncentrere sig om skolen, men om forhold du som helt ung ingen som helst indflydelse har på.«

Jens Dolin er enig i, at karakterer i høj grad følger ens sociale baggrund.

»Der er meget stor sammenhæng mellem karakterniveau og social baggrund, så at øge vægten på karakterer er med til at cementere social skævhed,« forklarer Jens Dolin og tilføjer, at der er en tyrkertro på, at karakterer er en retfærdig afspejling af elevers kunnen.

»Karakterer kan primært bruges til at sortere mennesker og har ikke en særlig høj validitet i forhold til at vurdere mere brede kompetencer, men er bedst til det mere simple og let målbare. Så øget fokus på karakterer, test og eksamen vil føre til en dramatisk ændring af det skolesystem, vi kender,« siger Jens Dolin.

Lektor Søren Langager, der forsker i udsatte børn og unge på Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU) på Aarhus Universitet, påpeger, at 25 procent af de unge i 8. klasse faktisk i dag vurderes som ikke-uddannelsesparate, fordi de ikke er tilstrækkeligt motiverede, umodne eller har et karaktersnit på under 4.

»Så det er jo ikke kun et problem for de få, men i dag bliver vurderingen dog i hvert fald i princippet brugt som en mulighed for at rette op på miseren, inden de skal i 9. klasse,« siger Søren Langager.

Med gymnasiereformens ændringer skal elevernes uddannelsesparathed stadig vurderes i både i 8. og 9. klasse, hvor de fremover skal være modne, motiverede og have et snit på 5,0 i begge skoleår for at kunne komme i gymnasiet. Søren Langager mener, det er alt for tidligt at kræve, at man allerede fra 8. klasse klarer sig godt.

»Det er endnu et bidrag til det præstationspres, som vi kender fra gymnasiet, som har ført til en ret dramatisk stigning i antallet af unge, der får psykiske problemer. De er ofte ikke syge nok til psykiatrien, men for dårlige til at præstere det, der forventes i uddannelsessystemet,« siger Søren Langager, og hermed risikerer vi at spilde også store talenter, mener han.

Det viser blandt andet Peter Allerups forskning. Allerup har som professor i uddannelsesstatistik på DPU undersøgt, hvor mange af de 15-16 procent, som scorer lavest i PISA-test, der efterfølgende får en ungdomsuddannelse. Hver fjerde af dem fik sig en studentereksamen og hver anden en erhvervsuddannelse.

»Hvis man ønsker at sortere i, at det er de rigtige, der kommer i gymnasiet, så lader det spørgsmål sig ikke besvare med et snit på 5,« siger Peter Allerup.

S afviser karakterkrav

Socialdemokraternes undervisningsordfører Anette Lind mener dog ikke, at gymnasiereformen rummer et øget karakterkrav, der vil øge den sociale skævhed.

»Vi ville aldrig sige ja til et karakterkrav på 5. Optag på gymnasiet skal også fremover bygge på en helhedsvurdering, som ikke nødvendigvis lige skal være et femtal, men også handler om, hvor moden og social den enkelte er,« siger Anette Lind.

Ifølge Undervisningsministeriet kan det godt lade sig gøre at komme ind med et snit på lidt under 5 i årskarakterer i 8.-9. klasse, hvis eleven tydeligt overopfylder de øvrige krav om for eksempel motivation og modenhed, men det er i undtagelsestilfælde, skriver ministeriet i en mail til Information.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Lise Lotte Rahbek

Der skal mere knald på konkurrencen,
så de konkurrence-underbemidlede kan lære,
at de er overflødige.

Estermarie Mandelquist og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Jeg er slet ikke sikker på, det er rigtigt. De fleste børn vil have trygge rammer og vide, hvad de kan rette sig efter - mest af alt dem, der i dag tabes på gulvet. Desuden er det en kendt sag, at folk som regel indfrier de krav, der stilles til dem.

Lise Lotte Rahbek

Steffen Gliese
" Desuden er det en kendt sag, at folk som regel indfrier de krav, der stilles til dem."

Cool! Jeg forventer, du kan flyve af egen kraft. :)

Må jeg foreslå at i allesammen lige kigger sydpå, Tyskland, Schweiz, osv, hvor karaktere i folkeskolen fra dag 1 af er normale. Og hvor det også kan ske at man skal gå 1, klasse om fordi man ikke har karakterene til at komme videre.

Poul Sørensen

Måske ville det ikke føles så hårdt ikke at komme i gymnasiet, hvis samfundet ville holde op med at udråbe folk, der ikke kan tage en længere varende uddannelse til idioter...husk på, at mange af værste idioter har læst sig til det ...