Læsetid: 5 min.

Fri adgang til forskning kan blive dyr

EU vil have fri adgang til forskningsartikler inden 2020. Ambitionen er god, vurderer danske forskningsbiblioteker. Men frit tilgængelige forskningsresultater kan koste dyrt, fordi forlagene bag de videnskabelige tidsskrifter tager sig godt betalt for open access
Blandt fysik- og astronomiforskere har der i de seneste 20 år været en tradition for fri adgang til forskningen. Man lægger en kopi af sin artikel i et internationalt arkiv, så alle ens kolleger frit kan læse med. Arkiv

Thomas Nielsen

6. juni 2016

Alle videnskabelige artikler i Europa skal være frit tilgængelige senest i 2020. Det besluttede Rådet for Konkurrenceevne i EU i sidste uge. Det kan dog blive sin sag at gøre offentligt støttet forskning frit tilgængeligt i EU, vurderer biblioteksdirektør på CBS René Steffensen.

»Vi er rigtig glade for den beslutning, men det er svært at gennemskue, om det er realistisk, og hvad det er for en type af open access, EU vil have,« siger René Steffensen.

Det danske mål er, at forskningen skal være frit tilgængelig i 2022. Den form for open access, som den vedtagne, danske strategi arbejder hen imod, kaldes grøn.

Det betyder, at forskerne skal lægge deres forskningsresultater på nettet med gratis adgang for interesserede læsere – uanset om den er publiceret i et velanskrevent videnskabeligt tidsskrift eller ej. Den form for open access, som lande som Holland og Storbritannien har eksperimenteret med, kaldes gylden, fordi den forudsætter, at universiteterne skal betale forlagene bag de videnskabelige tidsskrifter for at kunne give fri adgang til forskningsresultater og i visse tilfælde for at få publiceret forskning i tidsskrifterne.

Derfor er der stor forskel på, om EU’s ambition for 2020 er en grøn eller en gylden open access, mener René Steffensen, da den gyldne potentielt kan koste universiteterne og dermed skatteyderne dyrt.

»Det er en lidt for smart model, der betyder, at tidsskriftsforlagene tjener endnu flere penge trods digitaliseringen, derfor har de også lavet en del lobbyarbejde i EU til fordel for den gyldne open access,« siger René Steffensen.

Bibliotekschef for Syddansk Universitetsbibliotek Bertil F. Dorch påpeger, at medmindre de europæiske regeringer er parate til at spytte penge i at betale forlagene for at gøre forskningen frit tilgængelig, så bliver det så som så med at få fri adgang til forskningsresultater for alle fagområder.

Karriere og kvalitet

I dag er forskerne afhængige af de videnskabelige tidsskrifter, fordi de i dag står for kvalitetstjek af forskningen i form af peer review. At få offentliggjort sin forskning i et højt profileret internationalt tidsskrift er også godt for den enkelte forskers karriere, ligesom det kan gøre det nemmere at få adgang til forskningsmidler.

»En af grundene til, at de internationale forlag har foden på speederen er, at de sidder solidt på peer review-systemet, som forskerne har brug for og nyder godt af. Samtidig får danske universiteter tildelt forskningsbevillinger fra staten på baggrund af publicering i selvsamme tidsskrifter. Derfor er universiteters selvpublicering via digitale platforme i dag umulig, selv om det teknisk set er ganske enkelt, og alle universitetsbibliotekerne har værktøjerne,« forklarer René Steffensen.

Hvis forskningsresultaterne lægges frit ud til gavn for offentligheden, så er det ligesom i Det Europæiske Melodi Grandprix: Har sangen været spillet før, så kommer den ikke med.

»Derfor rummer denne sag en indbygget umulighed i hvert fald i en overgangsfase, og derfor kan den kun håndteres af et meget håndfast EU,« siger René Steffensen.

Direktør i Styrelsen for Forskning og Innovation, Hans Müller Pedersen, er enig i, at det er nødvendigt at få EU på banen.

»Målsætningen er, at viden kommer ud og i spil så hurtigt som muligt, men det indebærer en kamp i forhold de store forlag, der driver de videnskabelige tidsskrifter. De tjener jo – helt legitimt – penge på at sælge abonnementer, og den forretningsmodel kan man ikke bare lige ændre – og slet ikke som et lille land. Derfor er det vigtigt, at EU nu sender et signal om, at vi er enige om at gå den vej, så I må finde en anden måde at tjene penge på,« siger Hans Müller Pedersen.

Han kan dog godt se en genvej til fuld open access, selv om han tror, det bliver vanskeligt at nå EU’s målsætning om fri adgang i 2020.

»Vi spændte i Danmark buen hårdt ved at sætte 2022 som mål, og vores første måling viser, at kun 18 procent af de danske forskningsartikler i 2014 blev offentliggjort via open access,« siger Hans Müller Pedersen.

Det tal kunne sagtens være oppe på 75-80 procent, fordi et stigende antal tidsskrifter tillader, at forskerne lægger artiklen ud gratis inden for et halvt år efter offentliggørelse, og det tæller også som open access, forklarer Hans Müller Pedersen.

Bertil Dorch mener, at det i sidste ende er forskerne, der kan bestemme, om de vil publicere frit tilgængeligt for alle eller i tidsskrifter, der er dyre at få adgang til. Blandt fysik- og astronomiforskere er der f.eks. allerede fri adgang til forskningen, fordi det har været traditionen de seneste 20 år.

»På fagområder som fysik og astronomi er der tradition for at lægge en kopi af sin artikel i et internationalt arkiv, så alle ens kolleger frit kan læse med,« siger Bertil Dorch og tilføjer, at det også kan ses som en mulighed for et kvalitetstjek forud for offentliggørelse i et tidsskrift. Også medicinsk forskning er langt fremme, når det gælder digitalisering af tidsskrifterne og open access.

Især på de samfundsvidenskabelige og humanistiske områder er det dog urealistisk at nå ambitionen om fri adgang til al forskning i 2020, alene fordi publiceringskulturen er langt mindre digitaliseret, mener Bertil Dorch, der også er formand for Danske Fag- og Forsknings- og Uddannelsesbiblioteker.

Prisstigninger

De europæiske lande burde ifølge René Steffensen være mest interesserede i grøn open access, da den hidtidige gyldne open access kun har givet forlagene store ekstraindtægter. Prisen for adgang til videnskabelige artikler via de konventionelle e-databaser er ikke blevet sat ned, men stiger tværtimod med 2-10 pct. årligt, påpeger René Steffensen.

»Samfundet har finansieret forskningen, så hvorfor forære den væk til kommercielle forlag og så betale dyrt for at få adgang til den selvsamme viden? Endnu værre er det, at vi risikerer at betale dobbelt. Forlagenes primære argument er, at de står for peer review og formidling, men meget af arbejdskraften bliver leveret af offentligt finansierede redaktører, ligesom digitalisering stensikkert har gjort forlagenes publicering billigere, så reel open access kræver, at peer review-processen og forskernes måde at opnå merit på ændres radikalt,« siger René Steffensen.

Professor og open access-fortaler Stevan Harnad fra University of Quebec i Canada peger ifølge Sciencemag.org også på, at løsningen er grøn open access. Harnad mener, at målet kan nås inden 2020. Løsningen er ifølge Harnad, at forskningsresultater lægges i offentligt tilgængelige online-arkiver, så snart de er blevet optaget i et videnskabeligt tidsskrift.

Hans Müller Pedersen tvivler dog på, at EU’s målsætning om ’øjeblikkelig’ fri adgang kan lade sig gøre uden en radikal ændring af hele systemet.

Danmark vil indtil videre arbejde for grøn open access, forklarer Hans Müller Pedersen. Hvis ambitionen om fri adgang til forskning skal indfries, kræver det ifølge ham mest en mentalitetsændring blandt forskerne, der mangler incitament til at arbejde for fri tilgængelighed.

»Der skal være mere opmærksomhed på det i forskningsmiljøerne og forskningslederne burde sige, at selvfølgelig offentliggør vi så vidt muligt i open access, så vi sikrer, at den viden, vi skaber, kommer så bredt ud som muligt,« siger Hans Müller Pedersen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Steffen Gliese

Men der skal jo selvfølgelig ikke være forlag, men offentlige baser som udgiver af tidsskrifterne. Så må forlagene indgå aftaler om digitalisering af bøger i stedet. Måske de kan blive så trængt, at de ligefrem begynder at betale forfatterne for deres arbejde?

Jesper Lykke Jacobsen

Indlægget (eller den del af det, som jeg kan læse uden abonnement) gør ikke nærmere rede for hvilket "internationalt arkiv" der refereres til i billedteksten. Det drejer sig om ArXiv:

https://en.wikipedia.org/wiki/ArXiv

Grundlagt af fysikeren Paul Ginsparg i 1991 er det en simpel tilgængelig og ganske gratis hjemmeside, hvor forskere fra hele verden gør sine artikler tilgængelige, inden de bliver sendt ind til et egentligt (betalt) tidsskrift med fagfællebedømmelse og korrekturlæsning. Som regel er der næsten ingen forskel på ArXiv versionen og den endelige trykte artikel. Mange tidsskrifter tillader at forfatteren efterfølgende lægger den endelige version ind på ArXiv.

ArXiv inderholder over en milion artikler og drives på et meget lille budget (og med en del frivillig arbejdskraft). Det er udgivelsen i ArXiv som markerer ophavsretten til et videnskabeligt resultat (ikke at forveksle med kopirettighederne til den trykte artikel).

Så i modstrid med konklusionen i dette indlæg, er løsningen på fri tilgang til forskningsresultater allerede opfundet; den er særdeles billig; den er uafhængig af forlagene, hvor artiklerne bliver endeligt udgivne; og der er ingen (eller få) problemer med at udvide fagområdet dækket af ArXiv fra de nuværende områder af naturvidenskab, se:

http://lanl.arxiv.org/

til også at dække f.eks. forskning inden for humaniora og andre felter.

Finn Årup Nielsen

Grunden til at vi stadig trækkes med den uheldige udgivelsesmodel er at de videnskabelige udgivelser ikke så meget er om videnskab men snarere er om videnskabsfolkenes karriere. Udviklingen indenfor it-systemer betyder at videnskabelige resultater nu kan udgives og reviewes stort set gratis. ArXiv og openreview.net er eksempler på dette. Men videnskabsfolks karriere er bundet op på det forældede system. Når forskere vurderes for produktivitet og kvalitet ser man ikke på om forskningen er frit tilgængelig for den almindelige skatteyder men snarere på om tidsskriftet er "fint". Den såkaldte "bibliometriske forskningsindikator", som de danske myndigheder har foranstaltet, er eksempel på en "finhedsindikator". En udgivelse i pretigetidsskriftet Nature vil oftest anses for langt bedre end en opload af ens artikel til det frie ArXiv, når forskeren skal "blære" sig til job- eller forskningsansøgninger.

Når føderalt ansatte i USA skriver artikler kan de ikke overføre eneretten til udgivelse. Føderalt ansattes arbejde falder i "public domain". Det er uklart for mig hvorfor man ikke bare indfører en lignende regel i Danmark for skatteyderbetalte forskere. Det er muligt der er nogle få danske forlag der lever af det forældede system og kan klage deres nød.