Læsetid 5 min.

Hvert andet kvindedrab bliver begået af partneren

Halvdelen af alle drab på kvinder bliver begået af partneren, mens kun ganske få mænd bliver dræbt af deres kone eller kæreste. Det har rod i en patriarkalsk kultur, der udfordrer den gængse forestilling om Danmarks ligestilling mellem kønnene, påpeger eksperter
11. juni 2016

I slutningen af april blev en gravid kvinde og hendes kæreste skudt og dræbt af kvindens ekskæreste på Langeland med et jagtgevær.

Parrets datter på seks år overværede episoden, som føjer sig til en trist statistik i Danmark for drab på kvinder, hvor gerningsmanden i mange tilfælde er kvindens nuværende eller tidligere partner.

Ifølge en optælling, Information har foretaget over medieomtalen af drab begået på kvinder mellem 2012 og 2015, var 50 procent af alle drab på kvinder partnerdrab. Til sammenligning udgjorde partnerdrab de samme tre år kun seks procent af alle drab på mænd.

Med andre ord er den typiske kvindedræber altså ikke en ukendt, perverteret morder, der hopper ud fra busken. Han er derimod den mand, kvinden deler eller har delt adresse, liv og måske børn med.

Tallene svarer til tidligere tal fra blandt andet Justitsministeriet, og selv om der ikke foreligger nyere officiel drabsstatistik, bekræftes billedet af flere kilder, heriblandt politiinspektør og efterforskningschef Bent Isager-Nielsen:

»Jeg har ikke tallene på det, men min erfaring siger mig, at mere end halvdelen af alle drab på kvinder bliver begået af en jaloux mand, der ikke vil acceptere, når han bliver forladt. Det handler om magt og tab af magt,« siger han.

Ifølge kriminologerne Rebecca og Russell Dobash, som er nogle af Europas fremmeste forskere i vold mod og drab på kvinder, sker langt de fleste drab på kvinder, når kvinden vil forlade sin mand, og op til tre måneder efter at hun er gået fra ham:

»Den her type mand vil aldrig opgive en kvinde. Aldrig nogensinde. At være sammen med ham er farligt. Det øjeblik, hun går ud ad døren og finder et nyt liv uden ham, er farligt,« forklarer Rebecca Dobash.

Læs også: Mænd, der mener, de har ret til kvinder

Helt generelt er andelen af kvindelige ofre i Danmark på omkring 40 procent meget høj sammenlignet med eksempelvis USA, hvor andelen af kvindelige ofre ligger på omkring 20 procent, og England, hvor andelen er omkring 30 procent, påpeger Rebecca Dobash:

»Det viser, at uanset om kvinderne i et land som helhed er frigjorte, kan der stadig være nogle helt andre ting på spil i hjemmene.«

Trine Baumbach, lektor og ph.d. i strafferet ved Københavns Universitet, har forsket i kønsdiskrimination i dansk lovgivning.

Hun mener, at årsagen til de mange partnerdrab på kvinder skal findes i en patriarkalsk kultur.

»Størstedelen af de her partnerdrab på kvinder er kulminationen på mange års vold, chikane og kontrol, og burde være kørt som voldssager flere år tidligere. Og vi ved fra voldsforskningen, at mænds vold mod kvinder – og drab er jo den ultimative vold – bunder i et patriarkalsk syn på forholdet mellem kønnene, hvor manden tænker meget rettighedsorienteret. Han mener, han har ret til at slå kvinden, når hun ikke gør, som han siger. Mange parforhold har en ligeværdig kultur, men bestemt ikke alle.«

Myte om ligestilling

– Hvorfor findes der så stor andel af drab på kvinder, herunder en stor gruppe partnerdrab i et land som Danmark, som vi anser som ligestillet på mange fronter?

»Efter min bedste overbevisning har vi en normmyte om ligestilling og frigjorthed, hvor vi bilder os ind, at der ikke er problemer. Fordi vi har været tidligt ude med eksempelvis ligestillingslove, så tror vi, at alt er, som det skal være. Og på grund af den normmyte, har vi svært ved at tage fat om nældens rod og gøre noget ved de problemer, der rent faktisk er,« siger Trine Baumbach.

Susanne Philipson er direktør i Danner, der arbejder mod vold mod kvinder og børn og driver et krisecenter. Også hun mener, at de mange drab har rod i tillærte kønsstereotype holdninger, som det kræver en indsats, hvis man skal ændre på:

»Det er et mindset, der skal ændres, og det er et langt sejt træk. Hvor man skal handle strukturelt, og tale om rettigheder og ligeværd mellem mænd og kvinder allerede i børnehaverne og i skolerne,« siger Susanne Philipson, der også mener, vi bør holde op med at anskue partnerdrab som noget privat:

»Vi skal betragte det her som et samfundsanliggende og holde op med at kalde sagerne for ’jalousidrab’ og ’familietragedier’. Retorikken er et problem, for vi ved, at drab på kvinder ofte er kulminationen på længerevarende vold. Og det skal vi sætte ind over for,« siger hun.

Læs også: ’Jeg vidste bare, at det var mine piger og at han havde slået dem ihjel’

Selv hvor der ikke er tale om voldelige forhold, har der ifølge både politi og eksperter i mange af drabssagerne optrådt forudgående social kontrol, hvor manden eksempelvis læser sin kærestes sms’er, ikke vil have, at hun går ud med mandlige kolleger eller lignende. Bent Isager-Nielsen understreger, at gerningsmændene til kvindedrab findes i alle dele af samfundet:

»Mange siger jo, at de her mænd må være sindssyge, men det er de stort set aldrig. Det er heller ikke en bestemt type mænd socialt set – der er både lavtlønnede og akademikere. Men følelsen af, at kærlighed bliver til had, at de bliver svigtet på det intime og føler afmagt, er ens for dem alle,« siger han.

Rabat for partnerdrab

Helt frem til 2009 var det normal dansk retspraksis at give to års rabat på straffen for partnerdrab med henvisning til, at volden var begået i affekt. Men det blev ændret med henvisning til, at det var kønsdiskriminerende, fortæller Trine Baumbach.

»Problemet var ikke, at nogle ægtemænd fik en nedsat straf for at slå en ægtefælle ihjel. Problemet var, at rabatten var generel, uanset om der konkret var nogle formildende omstændigheder, og da det primært er kvinder, der bliver slået ihjel i ægteskabet, var det strafferetlige værn lavere om kvinder end om mænd,« siger Trine Baumbach.

Generelt efterlyser eksperterne mere fokus på og forskning i kvindedrab i Danmark.

»Der skal forskes i de mønstre og relationer, som har været forud for disse drab, så myndighederne har den rette viden til at gribe ind på et tidligere tidspunkt for at forebygge disse drab og voldshandlinger,« siger Susanne Philipson.

Læs også: Sønner, kærester, forældre, søstre

Drab i familien

Der bliver begået færre og færre drab. I Danmark såvel som i mange andre vestlige lande.

Men en type sager fylder stadigt mere i statistikkerne: drab inden for familien. Ikke mindst mænd, der slår deres partner ihjel eller forældre, der dræber deres børn.

I en række artikler sætter Information fokus på fænomenet.

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Du kan godt slippe for annoncerne på information.dk

Det koster 20 kr. pr. måned

Køb

Er du abonnent? Så slipper du allerede for annoncer. Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

  • Brugerbillede for Kristian Laursen
    Kristian Laursen
  • Brugerbillede for Anne Eriksen
    Anne Eriksen
Kristian Laursen og Anne Eriksen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Per Jongberg
Per Jongberg

Det er ikke den foerste artikel, jeg har laest de seneste uger, hvori politifolk eller andre paastaar, at de "ikke kender" antallet af mord af den her type.

Hvor mange millioner mord har "vi" her i landet ?

Brugerbillede for Tor Brandt

Jeg skulle ellers også mene der er en klar sammenhæng mellem testosteronmængde og aggressionsniveau. Eller husker jeg galt?

Brugerbillede for ulrik mortensen
ulrik mortensen

..."Og vi ved fra voldsforskningen, at mænds vold mod kvinder – og drab er jo den ultimative vold – bunder i et patriarkalsk syn på forholdet mellem kønnene" ...

Forskningen er mere nuanceret - læs f.eks. et resume af Ingunn Rangul Askelands doktorafhandling her ('Menns vald mot kvinner: Ikkje berre eit spørsmål om kjønnsmakt'):
http://kjonnsforskning.no/nb/2015/06/menns-vald-mot-kvinner-ikkje-berre-...

Morten Simonsen, Torben Kjeldsen, Mikkel Madsen, Henrik L Nielsen og Torben Skov anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Henrik Brøndum
Henrik Brøndum

Jeg har svært ved at tage feminister af denne karakter alvorligt - så det er på sin vis glædeligt at observere at den videnskabelige kvalitet er så ringe:

"Helt generelt er andelen af kvindelige ofre i Danmark på omkring 40 procent meget høj sammenlignet med eksempelvis USA, hvor andelen af kvindelige ofre ligger på omkring 20 procent, og England, hvor andelen er omkring 30 procent, påpeger Rebecca Dobash:

»Det viser, at uanset om kvinderne i et land som helhed er frigjorte, kan der stadig være nogle helt andre ting på spil i hjemmene.«

Måske skyldes den lavere andel af kvindemord i USA, at der er flere gangstere der skyder hinanden på gaderne og ikke at der er en særlig mandschauvenistisk stemning i de danske hjem?

Skam til Informations svage evne til at vurdere hvad der er væsentligt og dermed holder denne ekstreme feminisme i live - til skade for den stadig eksisterende kvindeunderstrykkelse i Danmark.

Morten Simonsen, Hans Aagaard, Mads Jakobsen, Mikkel Madsen, Flemming Berger, Henrik Hald Nørgaard, Morten Jespersen, Janus Agerbo og Per Olsson anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Lennart Kampmann
Lennart Kampmann

Ifølge det kriminalpræventive råds hjemmeside begås der ca 40-60 drab årligt
Det er et spinkelt grundlag at konkludere noget omkring patriarkalsk kultur på.

med venlig hilsen
Lennart

Morten Simonsen, Hans Aagaard, Mikkel Madsen og Henrik L Nielsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Peter Ole Kvint
Peter Ole Kvint

At give noget så diffust som en patriarkalsk kultur skylden, for noget som helst, er at man ikke ønsker at løse problemerne.

I langt de fleste tilfælde så er et partner-drab en afslutning på husspektakler.
Jeg har ikke forstand på husspektakler, men jeg tror at de skyldes at konen for for lidt sex. Det giver ikke manden lyst til sex at hun skælder ud, før hun har fået manden oppe i det røde felt hvor han enden voldtager er dræber hende.

Eller at husspektakler skyldes at konen kræver at manden skal være en kvinde-veninde, hvilket kan være meget svært når mand nu er født som mand.
Det er unaturligt at kone bor i et hus uden andre kvinder. Og de forlanger derfor at manden skal være en erstatning for en hel landsby fuld af kvinder. Og det er en svær opgave.

Undskyld at jeg udtaler mig om noget jeg ikke har forstand på.

Brugerbillede for Anne Eriksen
Anne Eriksen

Jeg tror ikke, at man behøver at forske i det - det er ikke noget nyt.
Jalousi og manglende kommunikation er gamle kendinge i den forbindelse.

Om det er en fordel hele tiden at trække det frem i forskellige udgaver? Vi er kommet langt, omend ikke langt nok. Andre kulturer hænger mere fast, men det frikender ikke.
Det "forkerte" er muligvis kravet om 100% et eller andet, men det tilsyneladende også i spil, også i andre sammenhænge.
Som når man "øver" sig til at kunne udøve et job, 1,5 timer - sådan over et år...

Det undrer mig ofte, at man ikke hører fra mænd, der har svært ved at gå til lægen, tabe sig eller må have hjælp til at "opleve" i mandeforeninger.
Det kan kvinder da også have?

Brugerbillede for Per Olsson

Cirka 16 drab om året (som jeg kan tyde artiklen), i en population på minimum 3 millioner mennesker (par, skilte par, ex-kærester etc.), er ikke tilnærmelsesvist signifikant, og underbygger ikke postulater om eksistensen af en, hidtil underbelyst, ultra-patriarkalsk kultur.

Morten Simonsen, Mads Jakobsen, Mikkel Madsen, Janus Agerbo og Henrik L Nielsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Henrik L Nielsen
Henrik L Nielsen

Det er en skam at denne artikel er skrevet. Den forsøger at trække tråde til Dobash parrets undersøgelse, hvilket den ikke kan da det er et forskelligt udgangspunkt, forskellige drabsrater, forskellige kulturer, og ganske betydeligt som også andre har påpeget, et alt for lille grundlag til at drage konklusioner på.
Det er kendt at mest vold mod kvinder sker i hjemmet, fra partner, familie eller bekendte. Men det er der mange årsager til, og at drage en så voldsom konklusion på baggrund at mindre end 20 af de mest ekstreme sager er forkert.

Morten Simonsen, Mikkel Madsen og Per Olsson anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Per Olsson

I selvkritikkens navn, og uden at have analyseret dette, så vil inddragelsen af statistikker omkring drabsforsøg, vold med døden til følge, vold, voldtægt, trusler, stalking, ophold på kvindecentre etc., muligvis kunne trække analysen lidt længere over i forskernes favør, og påpege at der findes nogle uacceptable strømninger hos visse mænd, men at udråbe det til en decideret kultur, må stadig siges at være en forfejlet konklusion.

Brugerbillede for Thomas Østergaard
Thomas Østergaard

@Henrik L Nielsen: Her er justitsministeriets rapport med statistik for perioden 2008-2011

Jeg skal nok undlade at citere Mark Twain, men vil gerne knytte nogle kommentarer:

Kønsfordelingen for partnermord afspejler blot den generelle kønsfordeling i mordstatistikkerne. Mere end 90% af alle mord begås af mænd i DK (og stort set alle andre steder i verden). At der - trods jalousidrab i en overvejende heteroseksuel befolkning - stadig dræbes betydelig flere mænd end kvinder, borger vel for, at der ikke er noget i vejen med mordernes kvindesyn - kun deres menneskesyn.

Alt det med normmyter, retorikproblemer og strukturelle forhold virker altså en kende fjollet.

Hvis vi kigger på statistikken, kan vi jo f.eks se at der er større risiko ved at være bekendt til en morderisk voldspsykopat, end der er ved at være gift med ham. Og næsten lige så stor risiko ved at være hans kammerat.

Betyder det så, at der eksisterer en normmyte om at det godt nok er forbudt at slå venner og bekendte ihjel, men det er nu alligevel lidt ok når det kommer til stykket?

Eller, mere bizart, hvis man sammenlægger tallene for hvor mange forældre, børn og andre familiemedlemmer der dræber hinanden, er tallet ca. det samme som for partnermord. Betyder det virkelig, at vi har et strukturelt holdningsproblem til familien som institution herhjemme, som gør, at det acceptabelt at dræbe sine forældre/børn eller familiemedlemmer, når alt kommer til alt? Virkelig?

Nej vel? Det er jo en helt absurd påstand.

Hvis man plukker lidt selektivt i statistik, kan man underbygge stort set enhver påstand.

Jf. vox.com dræbte det amerikanske politi i 2012 11 kvinder og 415 mænd. Ifølge enhver feminististik/BlackLivesMatter logik, hvor al statistik i ens disfavør er ensbetydende med diskrimination, vil dette tal være udtryk for et grotesk mandehad.

Heldigvis er alle mænd godt klar over deres køn har betydeligt større statistisk sandsynlighed for at bllve voldsmænd, kiminelle og være farlige ved anholdelsesforsøg, så ingen sætter spørgmålstegn ved det forhold.

Er der en behjertet, juraforstandig sjæl, der kan fortælle mig, om Trine Baumbach's forklaring på, hvorfor den automatiske strafnedsættelse ved ægtefællebrab blev fjernet, er rigtig, eller om hun bare hælder vand ud af ørerne?

For mig at se giver det særdeles fin mening ikke at give en mildere straf, hvis der ingen formildende omstændigheder er. Og hvis "rabatten" kun blev givet til mænd, ville henvisningen til kønsdiskrimination og til at det "strafferetlige værn var lavere om kvinder end om mænd" være meget meningsfuld. Men det var jo ikke tilfældet?. Vil det sige, at vi kan risikere at automatiske strafnedsættelse vender tilbage, hvis kønsfordelingen ved drab på ægtefælle stiger til 50/50? Det strider jo mod al sund fornuft!

Morten Simonsen, Mads Jakobsen, Mikkel Madsen, Morten Jespersen, Flemming Berger og Per Olsson anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Kristian Laursen
Kristian Laursen

Jeg kan se masser af mænd herinde som ikke mener at systematikken i drabene er et problem.

For hey, det er jo bare 16 dræbte kvinder om året, ikke en million. Så det er jo ikke ”tilnærmelsesvist signifikant”.

Anne Eriksen, Dana Hansen, Maiken Guttorm, Rikke Nielsen, Hanne Ribens, Anett Desiree Avlastenok, June Pedersen, Troels Brøgger, Tina Sommer og Jørn Vilvig anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Per Olsson

Kristian Laursen:

Debatten om hvorvidt der er en udbredt voldelig patriarkalsk kultur i Danmark, eller ej. Der påpeger jeg, at (cirka) 16 mord per år, blandt 3 millioner mennesker i parforhold, ikke kan bruges som belæg for påstanden om ovennævnte kultur.

Det får du så vredet helt ud af kontekst, til at jeg er ligeglad med de 16 mennesker der har mistet livet. Det er en total utilstedelig debatstil.

Brugerbillede for Kristian Laursen
Kristian Laursen

Det er da underordnet, Per. Hvis hvert ANDET kvindedrab bliver begået af partneren, så er der sgu da et problem.

Og hvis du føler at din udtalelse bliver taget ud af kontekst, så lad være med at betegne drab på mennesker som værende ikke ”signifikant”. Det virker pænt kynisk i dette sammenhæng.

Dana Hansen, Maiken Guttorm, Rikke Nielsen, Anett Desiree Avlastenok, June Pedersen, Troels Brøgger og Tina Sommer anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Henrik L Nielsen
Henrik L Nielsen

Kristian Laursen

Så har du misforstået en hel del. Det der kritiseres er ikke problematiseringen af 16 drab, som selvfølgelig et 16 for mange, men konklusionerne der drages derfra. Ved at drage den slags fejlkonklusioner risikerer man at afspore forebyggelsesindsatsen, hvilket er et alvorligt problem.

Morten Simonsen, Mads Jakobsen, Mikkel Madsen og Per Olsson anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Søren  S. Andersen
Søren S. Andersen

Det er svært at forstå, at Information bringer en artikel, der på et så løst uvidenskabeligt grundlag drager konklusioner. Der er jo ikke andet end en gang snik-snak, der ikke kan bruges til noget som helst.

Morten Simonsen, Mads Jakobsen og Mikkel Madsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Henrik L Nielsen
Henrik L Nielsen

Thomas Østergård

Min kommentar om at der ikke føres statistik omkring de nærmere detaljer omkring mord i Danmark står jeg fortsat ved.
Selvom relationerne er beskrevet er årsagerne det ikke. Var det decideret kvindehad, en psykose, et skænderi det tog overhånd osv er i Danmark ikke optalt officielt, hvorfor politiet og andre selvfølgelig ikke kan give oplysninger om begrundelser for drabene, mes miste den samme betjent har været dybt involveret i alle sagerne.
Denne slags statistik forsøges optalt i andre lande.
Jeg siger forsøges, da man oftest kun har gerningsmandens ord derfor, og nå ja, en skyldig lyver jo som bekendt aldrig.....

Brugerbillede for Anne Eriksen
Anne Eriksen

Det vigtigste er nu ikke om der er 16 eller 20 dødsfald, men det artiklen siger om vold - i dagligdagen og det gør den udmærket.

Dana Hansen, Rikke Nielsen, Torben Kjeldsen, Hanne Ribens, Per Jongberg og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Lars Bo Jensen
Lars Bo Jensen

Jeg har engang været kæreste med en sød kvinde, der havde haft et par voldelige ægtemænd og kærester. Første gang vi havde et skænderi, nærmest tiggede hun om at jeg skulle slå hende, hvilket jeg selvfølgelig ikke gjorde. Vi er ikke længere kærester. Nogen kvinder leder altså efter de voldelige mænd.

Brugerbillede for Anne Eriksen
Anne Eriksen

Det er meget svært ubevidst at undgå, det er hverken din eller hendes fejl.
Det er derfor, det tager så lang tid, op til flere år med at arbejde for at komme væk fra "opfattelsen", nogle når det aldrig.
I almindelig jargon siges det, at kvinder kommer tilbage som begrundelse for at tage afstand. Det første, der ryger er selvtilliden og selvværdet.
Hvor ville jeg ønske, at mænd og kvinder forstod problemet bedre.
Også, at det ikke altid røg ud som forsvar for at være mand - eller "dumhed"? som kvinde i trådene.

Dana Hansen, Mikkel Madsen, Karsten Aaen og Henrik L Nielsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Per Olsson

Kristian Laursen:

Inden du roder dig ud i mere kværulantforrykt ævle-bævle, så tillad mig, endnu en gang, at forklare dig intentionen med det skrevne:

Den signifikans der omtales er naturligvis en statistisk signifikans, og ikke en moralsk dom over mordofres værdi som mennesker. Nu må det da kunne sive ind!

Mads Jakobsen, René Skov og Mikkel Madsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Christen Monberg C/O Wallin
Christen Monberg C/O Wallin

Der blev begået 41 drab i Danmark i 2015. Heraf var 40% af ofrene kvinder, altså 16. Halvdelen af dem - 8 - blev altså myrdet af partneren. Hvor meget siger det om noget som helst?

Brugerbillede for Kristian Laursen
Kristian Laursen

”Der eksisterer ikke noget patriarkalsk kultur-problem”, siger mændene næsten enstemmigt i debattråden, til en artikel, hvor man kan læse at hver anden kvinde der bliver dræbt i Danmark, bliver dræbt af sin partner.

Det er lidt som at se støtter af Islamisk Stat bortforklare halshugningsvideoer.

Dana Hansen, Maiken Guttorm, Rikke Nielsen, Anett Desiree Avlastenok, Sabine Behrmann, June Pedersen, Troels Brøgger, Tina Sommer og Jørn Vilvig anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Thomas Østergaard
Thomas Østergaard

@Kristian Laursen: Det du kan se, er en del mænd, der synes at selve drabene er et problem, ikke den kønspecifikke systematik i dem.

Der bliver dræbt 50% flere mænd på landsplan end kvinder hvert år. Er det et problem?

Tjah, for mit vedkommende medgiver jeg gerne at der givetvis blandt de mandlige ofre findes en del, der selv har været helt eller delvis ude om det, f.eks. ved at involvere sig i narkohandel med notorisk skrupelløse forbrydere, eller starte slagsmål på diskoteker. Og jeg er selv patrialsk gammeldags nok til selv at synes, at det er bedre at mænd dræber mænd, end at de dræber kvinder, men det er altså svært at forhindre voldspsykopater i at ligestille kønnene og slå ihjel uden at diskriminere. Og statistikken for partnerdrab viser altså bare, at den følger den samme kønsfordeling for gerningspersoner, som gælder for stort set al anden hård voldskriminalitet.

Chancen for at kvinder dør i et trafikuheld er over. 10 gange større end chancen for, at de bliver dræbt af en partner eller en ekspartner.

Jeg synes ikke, at tallet er af en størrelse, der retfærdiggør at rabiate feminister skal have lov til at indoktrinere uskyldige børn i skolen til fordel for flere kvindekvoter og højere statstilskud til Kvinfo.

Diskriminering udvirkede ikke ligefrem voldsstatistiske mirakler for den sorte (mandlige) befolkning i USA.

Morten Simonsen, Mads Jakobsen, Mikkel Madsen og Flemming Berger anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Henrik L Nielsen
Henrik L Nielsen

Kristian Laursen

Det de fleste af os siger, er langt fra det du siger, vi siger. Det det bliver sagt er, at konklusionen er truffet på et alt alt for lille grundlag.
16 drab om året, hvortil begrundelserne ikke er systematisk registreret, kan ikke bruges til at konkludere det artiklen fremhæver. Det ville forudsætte at samtlige disse drab havde samme begrundelse.
Et der nogen beviser for at disse drabsmænd alle, eller overvældende, har er patrialsk kultursyn? Hvor fremgår de af det skrevne? Dernæst, ud fra denne forholdsvis lille gruppe overføres denne uunderbyggede konklusion så til hele befolkningens kultur. Det er endnu et skridt som data simpelthen ikke støtter.
Det kan da godt være konklusionen er korrekt (omend min erfaring inden for kriminologi siger noget andet. Og det gør de langt langt de fleste kriminologer der har lavet undersøgelser inden for dette område også), der er bare ingen beviser for det i artiklen eller i de data der foreligger på området. Blot fordi der i nogle kulturer kan findes sådanne årsager betyder det ikke de kan globaliseres. Og derfor er artiklen simpelthen elendig.

Morten Simonsen, Mikkel Madsen og Flemming Berger anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Henrik L Nielsen
Henrik L Nielsen

Her er en ikke udtømmende ikke oversat liste fra akademisk litteratur om hvorfor mænd dræber kvinder (samme grunde kan oftest finde i alle former for drab). Som listen viser er ser så mange grunde at, at konklusionerne i artiklen umuligt kan sansynliggøres, med mindre samtlige punkter i listen skyldes en patrialsk kultur.

Chronically Aggressive Individuals
Easily frustrated, limited or poor impulse control
Frequently express anger or hostility
Resents authority, defiant with supervisors.
May express hostility through “passive-aggressive” behavior
Believes violence and/or aggression are legitimate responses to various interpersonal problems in life (i.e., if someone provokes you, you fight back)
Although they might never admit it, pleasure or reinforcement is derived from the expression of anger (i.e., it feels good to blow someone off; it makes you feel alive; it gives you a sense of power)
Often display the characteristics of a “stimulus seeker” - they engage in bold, fearless, or reckless behavior and are prone towards substance abuse
Most typically, violence occurs in a situational context: an offense, fight, or disagreement
Sometimes just get carried away in a particular situation (domestic violence, child battering)
Less likely to engage in acts of unexpected “explosive” violence

The Over-Controlled Hostility Type
Rarely display or express anger - they don’t cuss or yell, and may be offended by such
Emotionally rigid and inflexible: appear to be polite, serious, and sober, rarely “loose” or jocular
Cognitively rigid and inflexible: very strict about interpreting rules; usually go for the letter, rather than the spirit of the law
Morally righteous and upstanding: see themselves as “good people”
Often judgmental: see others as “not such good people”
Non-assertive or passive; their passivity causes others to take advantage of them
Anger builds up like in a pressure cooker, before they explode
After the violence, people say that they never expected it, “he always seemed like such a nice guy; he was always so quiet”

The Hurt and Resentful
Feel that people walk on them and that they are never treated fairly
When they are passed over, there is always someone else to blame
Things are easier for everyone else: other people get more and have more advantages.
They do not accept criticism well
In response to reprimands, they develop grudges, which are sometimes deeply held
They are often whiners and complainers, as a matter of attitude
They wallow in their victimization and are psychologically impotent
Violence occurs because they hold grudges and are “impotent” to deal with their anger in other ways

The Traumatized
Aggression occurs in response to a single, massive assault on their identity
Something happens that is potently offensive, absolutely intolerable, and which strips them of all sense of personal power
The essence of their existence (or their manhood) will be destroyed if they do not respond
Violence is predictable & preventable

The Obsessive
Immature and narcissistic individuals who demand or crave attention and affection
Absolutely cannot stand to be deprived of desired gratifications, like a baby who cries because mother removes the breast
When deprived of love, they continue crying: repeated phone calls, following the object of their obsession, etc.
As frustration continues, they escalate: “dead flowers”, punctured tires, suicide gestures
Violence because: “if I can’t have her, nobody can.” ... or: “if she won’t have me, she won’t have anything.”

The Paranoid
Jealous Type: Delusionally believes their lover is unfaithful
Persecuted Type: Delusionally believes that people are out to get him
Typically engage in behaviors which make their paranoid beliefs come true
Delusions may reach the point at which the person is grossly out of contact with reality (may be insane).

The Insane
Rare: does not understand the nature and quality of their actions.
More typical: fundamental misperceptions of reality, incapable of rational behavior, delusional beliefs deprive them of the ability to know that their behavior is wrong, beliefs and perceptions are incongruent with reality.
Twisted, psychotic beliefs about what is right, what is wrong, and what is necessary.

The Just Plain Bad & Angry
A combination of most of the above (except for insane): angry, hostile, jealous, resentful, impotent, and disturbed individuals, who are socially isolated, socially inadequate, and who feel worthless
May be seeking attention
May be seeking revenge

Janus Agerbo, Mads Jakobsen, Mikkel Madsen, Niels Nielsen, Flemming Berger, Anne Eriksen og ulrik mortensen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Søren  S. Andersen
Søren S. Andersen

Jeg ved ikke, hvorfor det skulle være et såkaldt "patriakalsk kulturproblem" at 8 ud af 16 myrdede kvinder er blevet myrdet af deres partner. Faktisk ved jeg overhovedet ikke, hvad et "patriakalsk kulturproblem" er. Det er der heller ikke andre, der ved, da der ikke er tale om et veldefineret udtryk. Jeg går dog ud fra, at det er begreb, som nogle feminister har opfundet for at sætte den mandlige befolkning i et dårligt lys.

Morten Simonsen, Mads Jakobsen og Mikkel Madsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Troels Brøgger
Troels Brøgger

Det er rimelig ufedt at se hvordan I alle sammen KASTER jer over Kristian Laursen ! Blot fordi han tillader sig at påtale en vis følelseskulde i argumentationsformen. Jeg er enig i at der ikke er baggrund for at lave den store slutning ud til "en patriarkalsk kultur", og med hensyn til at der bliver dræbt flere mænd end kvinder generelt, ja så er det jo ikke noget der kan diskuteres, det kan jo bevises. MEN:
Prøv lige at forestille jer at tilhøre et køn hvor man kan risikere at blive voldtaget eller slået ihjel ved bare at være i verden. Som Thomas Østergård skriver så er der måske en del af de mandlige ofre der mere eller mindre selv har været ude om det fordi de også lidt har opsøgt faren selv. Men en vigtig faktor er også at mange mænd trods alt har en vis fornemmelse at at de selv har en vi kontrol over situationen fordi de er fysisk bedre matchede i forhold til aggressoren.
Den følelse tror jeg ikke ret mange kvinder har, og det må føles ret hæsligt.
De findes jo bare derude, de der stoddere som ikke kan klare en skid kvindelig selvstændighed og som raser slår og straffer når de mister en mindste kontrol. Nogen af dem slår så deres kærester ihjel. Jeg kan godt forstå at man i sin afmagt over den hæslighed søger at finde en grund og så kommer til at skyde over målet, men noget(alvorligt!) må der gøres ved det.

Dana Hansen og Anett Desiree Avlastenok anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Søren  S. Andersen
Søren S. Andersen

Det er ikke nogen som helst fornuftig grund til at spilde så meget tid på at diskutere vold mod kvinder, da langt den meste vold går ud over mænd. Desværre falder det de fleste mennesker mere naturligt at have mere ondt af kvinder end af mænd, hvilket debatten om vold mod kvinder afspejler.

Med hensyn til Troels Brøggers påstand om, at de mænd, der bliver udsat for vold, selv er ude om det, mindet hans argumentationsmønster i betænkelig grad om, hvad man hører voldtægtsforbrydernes apologeter fremføre - den slags synspunkter er der selvfølgelig ingen grund til at tage alvorligt.

Der er ingen mand, der selv er ude om det, hvis han kommer gående stilfærdigt hen ad en gade og en bande af utilpassede unge kaster sig over ham. At påstå noget andet er lallende vanvid.

Brugerbillede for Henrik L Nielsen
Henrik L Nielsen

Cox et al. Finder I et værk fra 2008 der kritiserer et af dobash og Dobash delværker ar Dobash gange 2 har overset det følgende når det kommer til partnernord

It is important to understand the epidemiology of intimate partner violence (IPV) experienced by both males and females. Data were drawn from the U.S. National Comorbidity Survey Replication. The relationships between physical IPV and child abuse, mental disorders, and suicidal ideation and attempts among males and females were examined. The results indicate that child sexual abuse was associated with IPV among males, whereas child physical and sexual abuse was associated with IPV among females. IPV was associated with poor mental health outcomes for males and females, although sex differences are noted. The sex differences indicate that females experience a wider range of poor mental health outcomes compared to males. Knowledge about correlates of IPV can be useful in identifying individuals exposed to violence. Further research is required to identify effective methods to reduce exposure to IPV and to adequately address the specific needs of male and female victims of IPV.

Altså, der er ganske mange andre årsager end dem Dobash parret konkluderer.
Hvad alle undersøgelser dog samtykkende viser er at partnerdrab er et problem vi ikke har formået at mindske. Og det er et problem. Et stort problem. Derfor er det også bare en skam når artklen nu sætter fokus på noget ganske væsentligt at den bringer en så ubegrundet konklusion frem som afsporer fokus fra reelle forebyggelsesmuligheder.

Nickey Fregerslev, Morten Simonsen, Lennart Kampmann og Morten Jespersen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for alexander andersen
alexander andersen

Hvis det er et mindset der skal ændres kunne kvinder, som forsøg, prøve at lade være med at belønne sexistisk adfærd i nattelivet med sex?
Og hvis kvinder ikke gjorde mænd med kønsstereotype holdninger til fædre, ville holdningerne vel forsvinde? -hvis de altså er tillærte.

Brugerbillede for olivier goulin
olivier goulin

Uanset hvordan man vælger at fortolke 'Patriarkalsk Kultursystem' - så kan den danske kultur på ingen måde falde ind under den definition. Tværtimod. Skandinavien hører til et af de mest effiminerede kulturområder i verden. Så at bringe den betegnelse op i forhold til en hjemmelig karakteristik er ganske enkelt absurd. Det virker mest om et argument, der er blevet taget ud af anden sammenhæng, hvor det har været berettiget - men her bruges som en floskel.

/O

Morten Simonsen, Lennart Kampmann og Mikkel Madsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for ulrik mortensen
ulrik mortensen

Stort tabu - mænd der får tæsk af deres partner. Skuespilleren John Wayne fik jævnligt tæsk af sin kone Conchita Martinez, det samme gjorde Humphrey Bogart af sin kone Mayo Methot og Abraham Lincolns kone har engang brækket hans næse med en kæp (link nedenfor). Faktisk begår kvinder mere partnervold end mænd ifølge en undersøgelse udført af psykologiprofessor John Archers:

http://www.independent.co.uk/news/uk/home-news/women-are-more-violent-sa...

John Archer er også nævnt i en dansk artikel her:
http://www.kristeligt-dagblad.dk/danmark/kvinder-lige-s%C3%A5-voldelige-...

Brugerbillede for René Skov

@ Troels Brøgger

Når Kristian Laursen skriver, at "mænd herinde [...] ikke mener at systematikken i drabene er et problem", så forudsætter han at der findes en systematik i drabene på kvinder, og at denne har rod i en såkaldt 'patriarkalsk kultur' i Danmark. Umiddelbart er der ikke belæg for dette i artiklens kildemateriale. Derfor påtaler flere af "mændene" i denne debat den manglende (statistiske) signifikans. Kristian Laursen har endnu ikke overvejet, at han kunne have misforstået noget, og fortsætter ufortrødent med et nedladende "For hey, det er jo bare 16 dræbte kvinder om året, ikke en million. Så det er jo ikke ”tilnærmelsesvist signifikant”." og udviser samtidig eklatant mangel på forståelse af statistisk metode og - endvidere - at han er parat til at svine sine meddebattører på et yderst spinkelt grundlag. Han er i kampstemning, forstås det. Han bekræfter derefter egen smagsløshed idet han sammenligner sine meddebattører med støtter af Islamisk Stat: "Det er lidt som at se støtter af Islamisk Stat bortforklare halshugningsvideoer."

Jeg har fået slettet indlæg for mindre her på Information. Puha...

Nickey Fregerslev, Morten Simonsen, Janus Agerbo og Mads Jakobsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Toke Andersen
Toke Andersen

Jeg tror at statistikken afspejler en langt mere nuanceret sammenhæng i dynamikken mellem mænd og kvinder, i de konflikter der ender med drab samt i drabsmændenes motivation, end der konkluderes i ovenstående.
Jalousi, følelser af ejerskab mv, skal nok spille en vis rolle, men andre forhold bør medtages i en grundig analyse.
I den underliggende struktur ligger flere biologiske forskelle mellem kønene. Blandt andre forskelle i fysisk styrke, størrelse og kondition. Forskelle i den hormonelle profil og i den strukturelle udformning af hjernen - i forståelsen evolutionær kønslig specialisering.
Disse biologiske forskelle har udgjort den dominerende faktor i udformning af kønsrollemønstre, familiehierarki mv, gennem hele menneskets utallige millioner års biologiske og sociale evolution. Det er et yderst kompliceret samspil der indebærer stor variation, men de fleste af disse biologisk/sociale 'arke-mønstre' står i direkte konflikt til moderne rent sociale normer for ligestilling i partnerforhold.

Det er også mit indtryk at vrede afledt af provokationer og modbydeligheder i et forholds opløsning, er langt mere præcise begreber til forståelse af den interne partner-dynamik der ender i vold eller drab end jalousi og ejeskab.
Jeg kender også mænd der er dumme svin, men det er mit indtryk at mange kvinder udvikler en særdeles perfid og modbydelig omgangsform med nogle mænd når parforholdet går på hæld. Dette kan være problematisk al den stund at de fortsat har relation til mænd med overlegen fysisk styrke og aktivt atavistisk 'dræberinstinkt'.

Brugerbillede for Troels Brøgger
Troels Brøgger

@Søren S. Andersen: Jeg påstod ikke at alle mænd har "selv har været ude om det" jeg refererede Thomas Østergård og gav ham delvis ret. Jeg har engang været medlem af "Foreningen til mænds beskyttelse" som netop byggede sit virke på at påvise at mænd er langt mere udsatte end kvinder, jeg er ikke uenig i at mænd har det hårdt....det er bare ikke så tit at mænd bliver slået ihjel af deres koner, tyg lige lidt på den.
@ René Skov; Jeg kan overhovedet ikke se at det er rigtigt hvad du skriver om Kristian Lauersen. Han udmærker sig bare ved at vise nogle følelser og noget medfølelse, en evne de fleste af jer andre i uhyggelig grad synes at mangle.

Kristian Laursen, Maiken Guttorm, Anett Desiree Avlastenok, René Skov, Anne Eriksen og Rikke Nielsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Niels Nielsen
Niels Nielsen

At mænd kan være farlige for kvinder, er vel ikke noget nyt? Der er en sammenhæng mellem testosteronmængde og aggressionsniveau, som allerede Tor Brandt har været inde på. Rent bortset fra, at den gennemsnitlige mand er stærkere end den gennemsnitlige kvinde, målt i muskelkraft. Så der er meget at være bange for ved mænd. Men de kan også være nyttige at have, hvis sofaen skal flyttes, eller skabet skal stå et andet sted, eller der er mærkelige lyde om natten, som måske, måske ikke kommer fra en indbrudstyv (for det meste er det bare katten, der holder fest).

Til gengæld har naturen så udstyret kvinder med skarpe tunger.

Brugerbillede for Thomas Østergaard
Thomas Østergaard

Jeg giver ikke meget for argumentet om statistisk signifikans.

Man kunne udvide måleperioden til 10 eller 20 år, eller inddrage andre lande, og akkurat den samme kønsfordeling vil vise sig, med et langt bedre talmateriale.

Men det gælder uanset hvilken drabsstatistik man dykker ned i. Gerningspersonen til et drab er som tommelfingerregel mand 9 ud af 10 gange.

Min påstand og livserfaring er, at kvinder generelt bliver lige så sure og kede af det som mænd, hvis partneren er utro, finder en anden, eller uventet skrider. Om man vil kalde den surhed for ejerskab, er nok en smagssag.

Chancen for, at reaktionen bliver vold med døden til følge er blot ca. 10 gange mindre for kvinder end for mænds vedkommende.

Det, som artiklen burde diskutere, er mænds overrepræsentation i voldsstatistikkerne, og hvorvidt denne vil kunne afhjælpes af feministiske samfundstiltag, rettet mod nogle ret flyvske, ikke-påviselige patriarkalske strukturer, normmyter osv.

Det stiller jeg mig stærkt skeptisk overfor. I bedste fald tror jeg de vil kunne ændre på kønsfordelingen for partnerdrab så der årligt står 5-5 i stedet for 1-9 og muligvis sænke tallene en smule ved at nedsætte frekvensen af partnerskaber. Men det er, for mig at se, et usandsynligt best-case scenario. Realististisk set vil det nok gå langt værre.

Jeg er tilbøjelig til at købe argumentet om, at der formodentlig findes nogle kvinder i Danmark, som er bange for at deres forlade deres mænd af angst for vold eller drab. Måske endda hundredevis. Men er også tilstrækkelig racistisk til at mene, at det primært er et problem vi har importeret os til.

Og igen kan jeg ikke se, at det skulle hjælpe noget at få Kvinfo kørt ind over børnehavebørnene for at løse det. De pisser jo f.eks. mig af ved at konstant at bruge dem-og-os retorik samt statistikmanipulering til at postulere at jeg - bevidst eller ubevidst - støtter de pågældende mænd moralske rets ret til at gøre det. Og selv om jeg prøver hårdt på at undlade at generalisere folk på baggrund af enkeltindividers opførsel, kan det da ende med at få konsekvenser for mit generelle kvindesyn, hvis det griber yderligere om sig.

Brugerbillede for Dana Hansen

Der gav nutiden lige alle mandlige apologeter et spark bagi:

Ovenpå den jyske sag om en mand, der myrdede hele sin familie, og derfter begik selvmord, bruger psykiater Henrik Day Poulsen ordet "udvidet selvmord". Kvinder og børn er jo slet ikke selvstændige individer, de er bare forlængelser af Manden.

Herrejemini ...