Læsetid: 3 min.

Hvordan ser et omstillet Danmark ud?

Hvis du spørger mig, har Danmark i 2050 100 pct. vedvarende energi og stort set intet affald. Hvordan ser Danmark ud for dig?
8. juni 2016

Jeg stiller spørgsmålet, fordi jeg har opdaget, at der er lige så mange svar, som der er mennesker, man kan tale om det med – og det er jo svært at gennemføre en fornuftig og økonomisk forsvarlig udviklingsproces mod et mål, som alle er uenige om. Så her er et kort bud på året 2050 – uden solid sandhedsværdi, men dog baseret på visse kvalifikationer – og vi må jo hellere begynde at diskutere det, hvis vi skal komme ud over snakkestadiet.

I 2050 er Danmark et samfund med 100 pct vedvarende energiforsyning og stort set lukkede stofkredsløb overalt i samfundet – intet affald, kun ressourcer! Vi har stadig en af verdens mest avancerede landbrugs-, gartneri- og fødevaresektorer, der i høj grad har været en foregangssektor på disse områder for resten af verden gennem ’den store omstilling’.

Den eneste afbrænding, der forekommer i samfundet, er afbrænding af grøn gas til el- og varmeproduktion i de få situationer, hvor vind, sol og spildvarme ikke slår til, samt afbrænding af biobrændstoffer i de dele af transportsektoren, der ikke kan køre på el. Elproduktionen er primært vind og sol, og vi har skabt effektive teknologier til at konvertere de store overløb af især vindel til grøn gas, der lagres i naturgassystemet og bruges i et utal af processer i samfundet.

Anlæg til vedvarende energi fylder rigtig meget i landskabet, og det samme gør de mange industrianlæg inden for genvindingsindustrien og husdyrproduktionen samt bioraffinaderierne. Alle disse industrifaciliteter er samlet i få, meget store industrielle komplekser, har helt erstattet den tidligere petrokemi og en del anden industri og er af afgørende betydning for at kunne forsyne samfundet med biomassebaserede råvarer og kunne lukke samfundets mange centrale stofkredsløb.

På havet er store områder reserveret til havvindmølleparker og endnu større områder til produktion af ’blå biomasse’, så de sejlbare områder er væsentligt reduceret i forhold til tidligere.

Høst to gange om året

I det åbne land er mange landbrugsarealer dækket af drivhuse af glas eller plast på de mest frugtbare og robuste jorder, hvor det er standard at høste to fulde afgrøder pr. år. Derfor har landbrugsproduktionen kunnet øges, samtidig med at naturområderne har kunnet udvides væsentligt, og især vådområder er langt mere udbredte end tidligere, fordi den samlede vandressource i de seneste årtier i stigende omfang er blevet recirkuleret på land i en lang række forskellige kvaliteter til forskellige formål, hvilket har krævet opbevaring af store mængder vand i alle egnede lavninger og vådområder.

Intensiv akvakulturproduktion er mange steder også en del af disse overfladevandsystemer, og landbrugets forurening er en saga blot, fordi vi endelig holdt op med at skændes om det og begyndte at løse problemerne i målrettet samarbejde.

Hvor samfundet i 2016 var midt i en temmelig stærk centraliseringsproces, er der i dag en meget udbredt decentralisering af en lang række forhold og en meget høj grad af løbende, innovative og dynamiske samarbejder mellem et meget bredt spektrum af aktører både lokalt, regionalt og nationalt. Denne forandring var nødvendig, for at samfundet kunne følge med den globale dynamik og komme til at spille en vigtig rolle i perioden frem mod 2050, og den var også vigtig for overhovedet at kunne få det danske samfund til at fungere.

I takt med denne udvikling er hele den offentlige sektor blevet stærkt forenklet, antallet af love og regler er langt mindre end i 2016, og stort set alle opgaver i samfundet løses af velfungerende, tillidsfulde og professionelle samarbejder mellem offentlige og private aktører.

Hvordan synes I så, det lyder og ser ud?

Henrik Kærgaard er udviklingschef på tværs i Niras

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Kurt Nielsen
  • Philip B. Johnsen
Kurt Nielsen og Philip B. Johnsen anbefalede denne artikel

Kommentarer