Nyhed
Læsetid: 4 min.

Ideer der moderniserer optaget til gymnasiet

At blive optaget på drømmegymnasiet kræver ikke kun gode karakterer, men også strategi og den rigtige adresse. Ph.d. i økonomi Andreas Bjerre-Nielsen foreslår at gøre fordelingen mere fair og gennemskuelig med matematiske algoritmer, der kan prioritere både elevernes ønsker, dygtighed og tage sociale hensyn
’Vi ser i stigende grad, at beboer-sammensætningen i byområder bliver mere homogen, derfor er der også risiko for gymnasier bliver mere homogene,’ siger ph.d. i økonomi Andreas Bjerre-Nielsen.

Joachim Adrian

Indland
20. juni 2016

I maj måned fik over 70.000 unge besked på, om de var kommet ind på drømmegymnasiet eller ej. Valget af gymnasium handler i dag ikke kun om, hvor dygtig man er, eller hvad man helst vil efter skolen, men om strategi på grund af uigennemskuelige fordelingsprocedurer.

Men sådan behøver det ikke at være, mener ph.d. i økonomi Andreas Bjerre-Nielsen, der har studeret på Københavns og Stanford Universitet i USA.

Han foreslår at bruge algoritmerne fra spilteori, som er en del af de økonomiske videnskaber, til en mere fair og gennemskuelig fordeling af gymnasieelever. Det vil også kunne spare gymnasierne for at bruge en masse tid på fordelingen.

I dag skal elever, der vil i gymnasiet, have en vurdering i skolen af, om de er modne og dygtige nok, men derudover er kriterierne for, om de unge kommer ind på det ønskede gymnasium, at de har gymnasiet som første prioritet, og at de bor tæt på.

Vælger den unge et populært gymnasium, der ligger for langt væk, risikerer de især i de større byer at komme på et gymnasium, som slet ikke står på prioriteringslisten. Andreas Bjerre-Nielsen ser to grundlæggende problemer ved det nuværende optag til gymnasiet:

»Reglerne skaber unødig bekymring, fordi ansøgerne risikerer at ryge bagest i køen, hvis de ikke kommer ind på deres første prioritet. Derfor skal de gætte på, om det er realistisk eller ej, og det betyder, at de unge reelt ikke søger det sted, de har mest lyst til. Andre unge afvises, selv om de lever op til objektive kriterier om afstand, fordi de ikke har gymnasiet som første prioritet,« siger Andreas Bjerre-Nielsen, der derfor har henvendt sig til Undervisningsministeriet med et forslag om en digitaliseret fordeling baseret på en algoritme udviklet af de amerikanske matematikere Douglas Gale og Lloyd Shapley, der gjorde, at sidstnævnte sammen med Al Roth fik Nobelprisen i økonomi i 2012.

Mere objektiv fordeling

I modsætning til den danske metode, som ikke tager højde for elevernes prioriteringer og er meget tidskrævende, så vil den digitaliserede løsning ifølge Andreas Bjerre-Nielsen kunne foretage en mere objektiv fordeling af ansøgere ud fra kvalifikationer, prioriterede ønsker og andre kriterier som f.eks.bopæl.

»Det vil sikre, at eleverne ikke bliver straffet og ryger bagest i køen, fordi de vælger det gymnasium, de helst vil ind på. Derudover er den nuværende fordeling er meget tidskrævende og langsommelig, så en digitalisering vil frigøre nogle ressourcer på gymnasierne, som de vil kunne bruge på undervisningen,« siger Andreas Bjerre-Nielsen, der anslår, at en digitaliseret fordeling af elever vil kunne afvikles på få dage, hvor der i dag går to måneder, inden eleverne får svar.

»Den her metode vil gøre processen mere gennemskuelig og sikre, at eleverne bliver behandlet på mere ligelige vilkår,« siger Andreas Bjerre-Nielsen.

Den digitaliserede fordeling kan også tage nogle mere sociale hensyn, end den nuværende fordeling mellem gymnasierne, så den f.eks. sikrer flere piger på det tekniske gymnasium eller flere indvandrerunge på de meget ’hvide’ gymnasier, forklarer Andreas Bjerre-Nielsen.

»Det vil nok ikke ændre på tendensen til a- og b-gymnasier, men hvis man forestiller sig, at en ung mand med indvandrerbaggrund fra Ishøj søgte ind på Rysensteen Gymnasium, så ville han ikke have en chance i dag pga. bopælskriteriet. Med dette system kan man f.eks. lave en kvote, så han ville springe foran i køen, hvis man ønskede at sikre mere forskelligartede elever på gymnasierne,« siger Andreas Bjerre-Nielsen, der påpeger, at det nuværende bopælskriterium ikke fører til en mere heterogen elevmasse.

»Vi ser i stigende grad, at beboersammensætningen i forskellige byområder bliver mere homogen, derfor er der også risiko for gymnasier bliver mere homogene, selv om bopælskriteriet skulle være lighedsskabende,« siger Andreas Bjerre-Nielsen og understreger, at forslaget ikke handler om at ændre kriterierne for optag, men blot om at gøre systemet mere gennemskueligt og hurtigt.

Uigennemskueligt system

For gymnasieeleverne er det største problem ved det nuværende system, at det er alt for uigennemskueligt, mener Veronika Schultz, der er forkvinde for Danske Gymnasieelever (DGS).

»Det er et enormt uigennemskueligt og usikkert system i dag, hvor ansøgerne ikke ved, hvorfor de bliver afvist. Det kan være på grund af for lang transporttid, men alligevel ender de på et gymnasium, der ligger endnu længere væk, så der er enormt meget strategi i valget af gymnasium, og usikkerheden er med til opretholde en prestige omkring nogle gymnasier,« siger Veronika Schultz, der påpeger, at det primært er problem i de større byer med flere gymnasier.

DGS mener, at det vigtigste er, at eleverne får plads på den ønskede linje i gymnasiet, men samtidig vil de gerne undgå a- og b-gymnasier.

»Det problem kan ikke løses alene via optagelsessystemet, men handler også om taxameterordningen, som belønner de populære gymnasier økonomisk, også selvom de ikke har et særligt stort incitament til at fastholde elever med problemer,« siger Veronika Schultz.

Anne-Birgitte Rasmussen, der er formand for rektorerne i Danske Gymnasier, mener, at optagelsen og fordelingen af gymnasielever kan blive bedre. Hun stiller sig dog tvivlende over for en ensrettet central løsning.

»Vores erfaring er, at hvis man laver meget ens regler, så får det uheldige konsekvenser rundt omkring i landet. Derfor skal nye løsninger altid tilpasses til de lokale forhold, men det skal selvfølgelig også være gennemskueligt for eleverne, hvad kriterierne er,« siger Anne-Birgitte Rasmussen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Karsten Aaen

Igen skal vi høre om problemerne ved at komme på gymnasiet i København! Og igen skal jeg gøre opmærksom på at visse steder i Jylland er der kun EET! gymnasium at komme på, f.eks. i Varde, Ribe, Tønder eller Sønderborg eller Frederikshavn. Bor man i Skagen og vil på gymnasiet, skal man på gymnasiet i Skagen.

@Karsten Aaen - i Sønderborg er der altså hele 2 gymnasier, skriver to ... ;-)

Michael Kongstad Nielsen

Det gælder om at gå på de gymnasier, hvor der er de bedste fester.

Michael Kongstad Nielsen

Carsten Aaen, er der virkelig gymnasium i Skagen? I gamle dage kunne man kun blive fisker der oppe, eller restauratør eller kunstmaler eller digter. Skulle man til fest på gymnasiet, måtte man til Frederikshavn.

Michael Kongstad Nielsen

K - undskyld.

Karsten Aaen

Ja ja - men det ændrer altså ikke på mit budskab som er det her:

I andre dele af landet end lige i København, og også i Aarhus måske, er der altså kun 1-2 gymnasier at vælge imellem, ikke 5 eller 6 eller 5-10 gymnasier at vælge imellem.

Karsten Aaen

Jeg mener selvfølgelig man skal på gymnasiet i Frederikshavn, hvis man bor i Skagen.

jens peter hansen

Ja det er især et københavnerproblem, for så vidt at det er hele Storkøbenhavn det drejer sig om. Elefanten i rummet er selvfølgelig eleverne med anden etnisk baggrund end dansk. Dem gider de pæredanske altså ikke. Jo hvis der er ganske få, så er tolerancen åh så stor, men så snart den er på vej mod de 25-30 % så gider man altså ikke være et sted hvor øl, hornfisk og musik ikke er alles hovedinteresse.
Funktionel racisme kunne man kalde det. Jeg har intet imod.... men at gå på et gymnasium med såååå mange er bare nederen.