Læsetid: 4 min.

De kæmper for lige adgang til eliteuniversiteter

Adgangen til verdens bedste universiteter er domineret af den økonomiske elite og kringlede ansøgningsprocesser. Det kæmper en gruppe frivillige danske studerende for at gøre op med i Project Access
Frederik Arnholdt Pedersen (t.v) og Joshua Monrad skal begge til at studere i USA. De er kommet ind på amerikanske eliteuniversiteter efter at have fået hjælp til den komplicerede ansøgningsproces af Project Access.

Jakob Dall

24. juni 2016

Det er ikke til at se det på de to 20-årige fyre, men de har lige takket nej til Cambridge-universitetet og London School of Economics.

Joshua Monrad og Frederik Arnholdt Pedersen er nemlig blevet optaget på flere af verdens bedste universiteter, men de har valgt at sige ja til henholdsvis en plads på psykologi på Yale University og en plads på økonomi på Princeton-universitetet – begge i USA.

Da Joshua Monrad blev student fra Øregård gymnasium og Frederik Arnholdt Pedersen fra Slagelse Gymnasium, havde ingen af dem forestillet sig, at de ville kunne komme ind på nogle af verdens bedste universiteter få år efter. Det virkede alt for besværligt og for dyrt, selv om karakterne og lysten var der.

Men via kontakten til Project Access blev ideen om at tage en universitetsuddannelse på et af verdens bedste universiteter mere realistisk.

Frederik Arnholdt Pedersen blev kontaktet af den ene af de to studerende, der sidste år tog initiativ til den frivillige non-profit organisation.

Joshua Monrad mødte en ansat fra Cambridge, der opfordrede ham til at søge ind og fandt senere ud af, at han via Project Access kunne få en gratis mentor, der allerede læser på et de prestigefulde internationale universiteter.

Mentoren giver de studerende vejledning om de ofte temmelig kringlede ansøgningsforløb. Hvornår er der deadlines, hvilke test skal bestås, hvem skal du have anbefalinger fra, hvad skal der stå i en ansøgning. For topkarakterer er langt fra nok, forklarer Joshua Monrad:

»Det er en meget mere omfattende proces især i USA. Meget går tabt på tværs af Atlanten, hvis du ikke ved, hvordan du skal søge, og hvad du skal skrive, for det handler om at vise dem din personlighed, og hvordan du er som studerende.«

»Det er kvote 2 i 10. potens,« siger Frederik Arnholdt Pedersen med henvisning til den del af det danske optagelsessystem, hvor det ikke handler om karaktergennemsnit, men om erfaring og motivation.

Der eksisterer i dag private firmaer, der kan hjælpe potentielle studerende med ansøgningsprocedurerne, men det er dyrt. Og det er måske en del af forklaringen på, hvorfor Project Access allerede har bredt sig til otte lande ud over Danmark og i dag har mere en 400 frivillige.

Den største barriere

Dygtige danske såvel som udenlandske studerende er oppe mod hårde odds, hvis de vil ind på et de bedste universiteter i verden.

På Oxford-universitetet kommer helt uproportionelt mange af de studerende fra en bestemt britisk privatskole, og i USA har de mest privilegerede og velhavende studerende ofte folk til at hjælpe sig i årevis med at bestå optagelsesprøver, vælge de rette fritidsaktiviteter og til at sætte cv’et, forklarer de to kommende Yale- og Princeton-studerende.

»Flere af universiteterne er blevet mere opmærksomme på, at de ikke kun får optaget rigmandssønner. Den største forhindring i dag er dog ikke økonomisk, men informationsmæssig, fordi det er de mest ressourcestærke, der ved, hvordan man gør,« mener Frederik Arnholdt Pedersen.

Selv om ansøgningsprocessen er hård, så er det også positivt, at de studerende bliver vurderet på andet end karakterer, mener Joshua Monrad.

Opbygningen af de amerikanske uddannelser tiltaler også dem begge to. På økonomistudiet på Princeton kan Frederik Arnholdt Pedersen f.eks. tage fag i datalogi og filosofi samtidig.

»På den måde har de amerikanske universiteter et meget mere holistisk billede af uddannelse end i Danmark, hvor en bachelor mere handler om, hvad du kan nå at lære,« siger Joshua Monrad.

Demokratisering

Selv om de to unge ikke kan få andet end SU’en med til USA, så har de begge fået adgang til de to rige amerikanske universiteters stipendieordninger for mindrebemidlede studerende. De dækker en stor del af studieafgifterne, men ikke det hele, så de bliver formentlig nødt til at også at tage studielån undervejs.

»Det kan godt være, jeg får et studielån på 200-300.000 kroner, men jeg er villig til at ofre noget for at få den her uddannelse,« siger Frederik Arnholdt Pedersen og forklarer, at det amerikanske stipendiesystem regner med, at forældrene har sparet penge sammen til børnenes uddannelse.

Det har deres danske forældre selvsagt ikke, men Joshua Monrad mener, at pengene er godt givet ud – også selv om de begge har ambitioner om selv at betale regningen:

»Der er masser af gode muligheder for legater undervejs, fordi de her universiteter lever godt af donationer fra rige alumner. Danske universitetsstuderende bliver jo også nødt til tage studielån, så man skal ikke lade sig skræmme af de høje studieafgifter.«

At en uddannelse fra et internationalt topuniversitet kan betale sig, viser antallet af magtfulde mænd og kvinder, de har uddannet, men en del af Project Access’ formål er også at gøre op med uligheden i, hvem der får adgang til de hellige haller på Harvard og Oxford.

»Der er en stor værdi i, hvis flere almindelige mennesker bliver optaget her, fordi de uddanner fremtidens politikere og erhvervsledere,« siger Frederik Arnholdt Pedersen.

Joshua Monrad påpeger, at akademisk potentiale jo er ligeligt fordelt, og det burde adgangen også være: »Mennesker, der er uddannet fra de her universiteter, får meget stor magt i samfundet, derfor er det vigtigt, at adgangen til uddannelserne bliver demokratiseret.«

De to kloge knægte er også selv blevet mentorer for studenter med ambitioner om at få sig en uddannelse fra Yale eller Princeton.

»Det her projekt kan måske være med til at åbne folks øjne for, at det godt kan lade sig gøre, også selv om man tænker, at det er helt urealistisk,« siger Joshua Monrad.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Joshua Teperowski Monrad
Joshua Teperowski Monrad anbefalede denne artikel

Kommentarer

Henrik Brøndum

Jamen flot projekt! Men hvad med at gøre noget ved det der sker efter universitetet? Det er kun en brøkdel af det der skal til for at gøre det virkelig godt i enten politisk eller forretningsmæssig ledelse - der kan læres på universitetet. Samfundet har brug for de talenter der ikke passer ind i denne eliteuniversitetsverden - om den så er faciliteret eller ej.

Det er selvfølgelig et retorisk spørgsmål - opgaven kan kun løftes af individder der er enige med mig og har magt til at generere karrieren for de knap så veltunede unge.

Mindre bemidlede? Det er da lidt et sjovt udsagn at de to drenge skulle være "mindre bemidlede". Og for lige at skære det ud i pap: De to dukse her ser da ikke ud til at mangle noget - i hvert fald den ene har en mærkevare skjorte på.

Valget om at støtte drengene her, er selvfølgeligt noget de respektive universiteter står for. Det er deres valg.
Men man skal være klar over at de penge de så får i støtte, jo så bliver taget fra amerikanske studenter, der virkeligt er mindre bemidlede, eller sagt på en anden anden måde, er deciderede fattige.

Sammeligningen mellem det amerikanske og danske finansieringssystem

"...det amerikanske stipendiesystem regner med, at forældrene har sparet penge sammen til børnenes uddannelse.

Det har deres danske forældre selvsagt ikke..."

mangler da også lige at sige sige at vi jo får vores uddannelse betalt gennem skatten.

Det kommer til at lyde som om vi i Danmark er mindre bemidlede allesammen.

Før det her bliver alt for populært bør man derfor være klar over at det påvirker andre når man som øvre middelklasse dansker modtager stipendier fra amerikanske universiteter.