Læsetid 2.22 min.

Hvis du skal lære om dansk krig, skal du læse norsk

Den norske evaluering af indsatsen i Afghanistan er færdig. Når det kommer til terrorbekæmpelse og genopbygning, var krigen ingen succes. Og Danmark kan lære af Norge, når vi nu ikke selv konkluderer, siger forfatterne
8. juni 2016
Delt 11 gange

Norges udredning af indsatsen i Afghanistan inddeler krigen i tre: Lykkedes, delvist lykkedes og forfejlet. Projektet med at knytte tættere bånd til USA og andre NATO-lande lykkedes. I bekæmpelsen af terror, som var krigens oprindelige objektiv, lykkedes man delvist. Mens opgaven med at genopbygge Afghanistan konkluderes forfejlet i udredningen. Undersøgelsen har været halvandet år undervejs og har fået overskriften ’En god allieret’.

»Vi valgte den overskrift, fordi støtte til NATO og USA blev vores opgave og hovedmål i løbet af krigen,« siger Mats Berdal, professor ved King’s Colleges Center for Krigsstudier i London og medforfatter til udredningen. At USA blev strategisk arkitekt har både været til Norges fordel og anke i Afghanistan-krigen.

Læs også: Politikerne ønsker ingen dom efter Afghanistan

»Der var tale om en krig, der blev defineret af den vigtigste allierede,« siger Berdal. Det betød, at Norge aldrig fik sin demokratiske debat om, hvad formålet med at gå med i Afghanistan var.

»Muligheden for os, som et lille land, blev, at der var et større rum for at tænke egne initiativer ind og, måske, derigennem påvirke det store internationale engagement,« siger Bredal. Egne initiativer fra norsk side kom især til at handle om forhandlinger med Taleban og genopbygning af landet.

Sidstnævnte blev en stor post på det norske krigsbudget. I alt blev der brugt 20 milliarder norske kroner i Afghanistan i perioden 2001-2014: 11,5 på militære aktioner (0,26 procent af de internationale bidrag) og 8,4 milliarder til civile formål (2,3 procent af de internationale bidrag). Danmark bidrog med 4,3 milliarder til den civile indsats (1,1 procent af de internationale), ifølge OECD. 13 milliarder har den militære indsats kostet, ifølge tal fra Forsvarsministeriet i 2013.

Nedslående

På trods af den norske overspendering fejlede indsatsen på de civile parametre, konkluderer udredningen i første sætning.

»Etter mange års internasjonal innsats er situasjonen i Afghanistan nedslående.« Hvorfor det?

»At opbygge et land kræver mere end penge,« siger Astri Suhrke, senior researcher ved Christian Michelsen Institut i Bergen, hvor hun undersøger de sociale, politiske og humanitære konsekvenser ved voldelige konflikter.

Fra begyndelsen af krigen arbejdede Norge med genopbygning, samtidig med at man var aktiv militært. Det var ikke nogen succes.

»De militære målsætninger fik forrang. Mange gode projekter og folk kom i skudlinjen. Blandt andet fordi meget af bistanden på sin vis kom til at gå til krigsindsatsen,« siger Suhrke.

I store dele af Afghanistan opstod der en krigsøkonomi, der var centreret om at servicere de 150.000 udenlandske soldater. En økonomi, hvori der var særinteresser i, at krigen fortsatte. Det var resultatet af manglen på en langsigtet strategi i Afghanistan, som har manglet på grund af en manglende debat om indsatsen hjemme i Norge, mener Suhrke.

»Norge gik med i en krig uden at gennemtænke, hvad man ville opnå. Man sagde, at det var for at skabe noget i Afghanistan. Men det var jo egentlig bare for at støtte USA.«

Bredal er enig i delen om debat. Derfor er en udredning vigtig. Ud over lærdom fra konklusionerne skal en udredning virke til, at man får en bedre og bredere debat næste gang. Derfor er han kritisk over, hvad der blandt andet er sket med den danske kommission:

»Jeg ser, hvad andre lande har gjort. Hvordan de har kviet sig fra at gå ind på det her. Som land skal man bibeholde et demokratisk princip om at se på de ting, man har foretaget sig i en krig.«

Danmark, læs med her

Når nu Danmark ikke får sin kommissionsrapport alligevel, bør de læse den norske, siger forfatterne bag.

»Som lande er vi meget lig på mange måder. Mange af konklusionerne fra vores rapport er applicerbare til Danmark,« siger Suhrke.

En af de konklusioner er, at et lille land ikke har stor indflydelse på en kæmpe koalition. Og i militær målestok er Danmark og Norge meget lig.

»Norges rationale for at gå med handlede især om at leve op til ønsker og krav fra NATO og USA. Det var sikkerhedspolitikken, der drev os til at gå med,« siger Bredal.

»Vi gjorde, hvad alliancen bad om.« Dansk professor og medforfatter til udredningen, Sten Ryning fra War Studies ved Syddansk Universitet, mener ligeledes, at Danmark kan lære fra den norske rapport.

»Danmarks og Norges indsats var ikke så forskellig.«

Danmark var i Helmand i det sydlige Afghanistan. Norge i Faryab i det nordlige. Ifølge Rynning var nordmændenes opgave knap så skrap som danskernes. De leverede mere genopbygning end kamp. Det ses også på tabstallene: Norge mistede på 13 år 12 soldater. Danmark 43.

Danmark arbejdede tæt sammen med kernekoalitionspartner som Storbritannien og USA. »Og derfor har Danmark fået mere på indflydelseskontoen end Norge,« siger Sten Rynning – et sted den norske udredning vurderer landets indsats for en succes. Rynning mener dog ikke, at Danmark har haft meget mere succes med deres Helmand-mission, end Norge har haft i Faryab.

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Brugerbillede for Niels Erik Nielsen
    Niels Erik Nielsen
Niels Erik Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu