Læsetid: 8 min.

Lejrchef arbejder fortsat med børn efter voldsdom

Trods en dom for vold mod børn på straffeattesten har en pædagoguddannet asyllejrchef fra Næstved fortsat sit arbejde med anbringelser af sårbare børn og unge i sit private firma. Børnerådet vil skærpe regler
4. juni 2016

Flere kommuner har fortsat samarbejdet med en pædagog på botilbud for sårbare børn – selvom pædagogen er dømt for vold mod børn. Voldsdommen fremgår nemlig ikke af de børneattester, som pædagogen har afleveret til sine kunder efter dommen. Et botilbud vil nu afbryde samarbejdet med manden, men vil fortsat købe ydelser af hans private firma. Sagen får Børnerådet til at foreslå, at domme for vold ryger på den såkaldte børneattest, som arbejdsgiveren har pligt til at indhente.

Da børneattesten blev indført i 2005, var der særligt fokus på pædofile og seksuelle krænkere. Derfor blev attesten udformet med henblik på at bremse pædofilidømte, som arbejdede med børn. En dom for vold derimod kan ikke ses på attesten.

Men vold kan være lige så skadeligt, siger Per Larsen, formand for Børnerådet:

»Vold kan skade børn resten af livet. Derfor skal vi gøre alt for at undgå det.«

Derfor vil han have domme for vold mod børn og unge på børneattesten.

»Skadevirkningerne er meget ofte de samme som seksuelle overgreb. Derfor er min holdning, at man skal putte voldsdomme, specielt voldsdomme mod børn, på børneattesten i lighed med de andre bestemmelser, der står der i dag,« siger Per Larsen.

Børns Vilkår er enige: »Vi er enige med Børnerådet,« siger direktør Rasmus Kjeldahl, som undrer sig over, hvad der får et opholdssted til at samarbejde med en pædagog, der dømt for vold mod børn: »Jeg synes ikke, det er en praksis, der er naturlig, og jeg undrer mig meget over, at man vælger at samarbejde omkring børn og unge med personer, der er dømt for vold mod den samme målgruppe.« Han mener slet ikke, man kan være egnet til at arbejde med børn, hvis man er dømt for vold mod børn eller unge.

»Jeg vil sige helt generelt, at hvis man har en dom, der omhandler arbejdet med børn og unge og har begået et overgreb, så mener jeg ikke, man er egnet til den form for arbejde. I sådan et tilfælde vil jeg mene, der er tale om en person, der ikke er egnet til at forvalte så stort et ansvar.«

Østre Landsret dømte 15. maj 2014 den omtalte pædagog for vold i forbindelse med hans arbejde med udsatte børn og unge på et opholdssted. Det drejer sig om den nu suspenderede asyllejrchef fra Næstved, hvor Langelands Kommune er gået til politiet for at få undersøgt en voldsom magtanvendelse med en benlås mod en asylansøger. Lejrens beboere er i dag delt mellem dem, der gerne vil have lejrchefen tilbage og en gruppe af utilfredse asylansøgere, som mener, at han styrede lejren med frygt og trusler om at skade deres sag, hvis ikke de makkede ret.

Efter dommen i maj 2014 har den pågældende fortsat sit arbejde med anbringelser af sårbare børn og unge i sit private firma. Hans private firma mandsopdækker stadig børn og unge, som andre opholdssteder har opgivet.

På firmaets hjemmeside fremgår det, at firmaet råder over to sommerhuse i Danmark og Sverige, og at det er »et akut socialpædagogisk ’ferielignende’ tilbud, som med få timers varsel kan træde til, indtil et mere varigt bo/anbringelsesinstitution er fremskaffet«. Firmaet beskrives som et akut tilbud mellem et til 30 døgns varighed blandt andet for unge, der afventer plads i sikrede institutioner og omsorgssvigtede unge.

Kræver ren straffeattest

Et af de tilbud, der benytter sig af hans firma, er tilbuddet Jomsborgen i Haslev på Sjælland. Ifølge hjemmesiden er målgruppen for Jomsborgen »unge behandlingskrævende drenge og piger i alderen 12-23 år med omfattende psykiske og sociale vanskeligheder.« Det kan være »unge med dom«, »voldsomt udadreagerende adfærd« og som gennem »andre anbringelsestilbud har tillært sig, at man kan slå sig ud af et tilbud«.

Her forklarer lederen, Majbrit Skifter, at den suspenderede asyllejrchef ikke alene formidler arbejdskraft til Jomsborgen fra sit hold af pædagoger, mens også selv har haft vagter indtil for nylig.

»Det ligger en måned eller to tilbage, at han sidst havde vagt hos mig. Han har ikke haft særligt mange vagter i 2016. Det kan tælles på en hånd. I 2015 havde han også et mindre antal, jeg har ikke talt det nøjagtigt op. Det er ikke for Jomsborgen noget, der ligner fuld tid.«

Hun understreger, at hun er yderst tilfreds med hans arbejde, og der har ikke været tale om magtanvendelser fra hans side.

Majbrit Skifter har slet ikke været opmærksom på, at manden har en dom for vold i et andet tilbud. Den pågældende afleverede ifølge hende en ren straffeattest få måneder før dommen i Landsretten.

»Der foreligger en ren straffeattest hos mig.«

– Får det konsekvenser for jeres samarbejde, at han er dømt for vold?

»Det vil det naturligvis. Det er en aftale og en fuldstændig gældende regel. For at være ansat hos mig og virke under mig er man nødt til at have ren straffeattest.«

Jomsborgens leder oplyser, at den sidste straffeattest hun har fra manden, er fra starten af 2014 – før der var faldet endelig dom i sagen om vold. Desuden har hun »en fuldstændig ren børneattest fra december 2015.«

»Straffeattesten er af ældre model, kan man roligt sige. Det, jeg har haft primært fokus på, er børneattesten, fordi deri skulle gerne indgå alt, hvad man har brug for at vide, når man har med børn at gøre. Straffeattesten har jeg ikke været lige så firkantet omkring, selvfølgelig beder jeg om det ved ansættelsen, men ellers har jeg ikke sådan løbende indhentet dem, men det vil der blive fokus på nu,« siger Majbrit Skifter.

Jomsborgen agter at fortsætte samarbejdet med de øvrige pædagoger fra mandens firma, oplyser hun.

Udmærket pædagogik

Mandens advokat Torben Koch bekræfter, at hans klient fortsat arbejder med børn og unge.

»Det kan jeg fuldt ud bekræfte.«

Advokaten siger, at hans klient ikke har nogen som helst forpligtigelse til af egen drift at oplyse om dommen.

»Det er arbejdsgiverens ansvar at undersøge den slags, hvis arbejdsgiveren mener, det er relevant. Det er arbejdsgiverens beslutning, om man vil ansætte den pågældende med eller uden straffeattest.

Torben Koch siger, at hele sagen forplumres helt, når man betegner manden som dømt for vold, selv om der i dommen står:

»Landsretten finder, at der herved er udøvet vold på den i straffelovens § 244 nævnte måde, idet der ikke foreligger omstændigheder, der kan begrunde, at forholdet henføres til bekendtgørelse om magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet.«

»Der er tale om en dreng, man har forsøgt at lave en fastholdelse på, og så smadrer han hele fælleslokalet. Så tager min klient fat i ham, da han sidder på sit værelse, tager fat i hans trøje og trækker ham afsted hen til fælleslokalet, hvor han har begået hærværk.«

Det er ifølge Landsretten vold.

»Han har ikke været voldelig – han har ikke slået ham eller noget. Han har anvendt et magtmiddel, han ikke burde have anvendt. Men jeg kan ikke se, at der er et problem i, at han fortsat beskæftiger sig med børn.«

Tværtimod er hans klients pædogik god, siger Torben Koch:

»Det, der er hans problem i nogens øjne, er, at han er lidt konsekvent i forhold til så mange andre. I stedet for at lade en uvorn knægt sidde efter han har smadre det hele, tager han fat i ham og beder ham rydde op. Det synes jeg faktisk er en meget udmærket form for pædagogik,« siger Torben Koch.

Direktøren for Børns Vilkår, Rasmus Kjeldahl, siger, at den pågældende burde have oplyst sin arbejdsgiver om domfældelsen. Han medgiver dog, at det i sidste ende er Jomsborgen og kommunens ansvar.

»Det er i sidste ende dem, der ansætter folk, der har pligt til at sikre, at straffeattesten er ny.

Kommunernes opgave er jo at sikre, at det personale, der indgår i at løse opgaverne har den rette baggrund.«

Fortsætter samarbejde

Blandt Jomsborgens kunder er Greve, Hvidovre og Københavns Kommune.

Hvidovre Kommunes familie- og dagtilbudschef, Susan Bjerregaard, skriver i en e-mail til Information, at kommunen i øjeblikket har fire unge og en voksen på Jomsborgen:

»Overordnet har vi været tilfredse med samarbejdet med Jomsborgen. Vi har brugt dem til en gruppe af unge, som vi ikke har kunnet fastholde på andre opholdssteder, og som andre opholdssteder har opgivet eller ikke har villet have.«

Efter Informations henvendelse har kommunen været i dialog med Jomsborgen.

»I forhold til Jomsborgens samarbejde med den pågældende har vi fået en redegørelse fra lederen Majbrit Skifter, der tilkendegiver, at de ikke længere benytter ham til vagter med de unge, men fortsat har samarbejde med hans virksomhed. På den baggrund ser vi ingen grund til at ændre noget i forhold til de unge, vi har anbragt på Jomsborgen.«

Susan Bjerregaard tilføjer:

»Dog følger vi selvfølgelig udviklingen. Samtidig har vi en forventning om, at Socialtilsyn Øst fører tilsyn med opholdsstedet og dets medarbejdere.«

Greve og Københavns Kommune har ligeledes taget kontakt til Jomsborgen. Ansvaret for tilsynet med Jomsborgen ligger hos Socialtilsyn Øst under Holbæk Kommune.

Tilsynschef Henriette Lindberg, Socialtilsyn Øst:

»Der er ikke noget i loven, der siger, at man ikke må ansætte en medarbejder med en plet på straffeattesten,« siger Henriette Lindberg.

»Nu udtaler jeg mig generelt: Hvis man har en plet på sin straffeattest, vil vi spørge lederen om, hvilke refleksioner de har haft omkring det. Og så vil vi vurdere det svar, vi får på det. Det vil spille ind, hvilken målgruppe tilbuddet har – er det f.eks. meget konfliktsøgende unge. Hvis vi hører om en medarbejder med en voldsdom, vil vi have en interesse for det.«

Henriette Lindberg nævner et andet fokuspunkt.

»Vi spørger også ind til magtanvendelser – og det kunne jeg måske også godt forestille mig helt generelt, at vi vil interessere os for. Det vil afspejle sig i vores tilsynsrapport.«

I Holbæk Kommune har man lavet sin egen løsning på, at der kan være en voldsdom, der ikke fremgår af en børneattest: Medarbejderne skriver under på en tro og love-erklæring om, at de hverken er straffede eller under anklage.

»Der kan man jo sige, at hvis vedkommende havde haft en sag mod sig og skulle have ansættelse i Holbæk Kommune, skulle han jo fortælle det. Ellers havde det været dokumentfalsk.«

I forhold til den voldsdømte, nu suspenderede lejrchef om Jomsborgen samarbejder med ønsker Henriette Lindberg ikke kommentere den konkrete sag udover:

»Når tilsynet bliver opmærksom på mulige uhensigtsmæssigheder, beder vi altid om en redegørelse fra det pågældende tilbud. Det er sket.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Jette M. Abildgaard
  • Mikael Ellborg
Jette M. Abildgaard og Mikael Ellborg anbefalede denne artikel

Kommentarer

Ole Rasmussen

God dag mand økseskaft. Det sejler i det offentlige. Måske det er derfor vi har flere hundrede tusinde pyskriatirske patienter? Tingene hænger som regel sammen.

Robert Ørsted-Jensen

Du burde nok læse det hele. Hvis advokaten har ret burde dommen ikke fpå de konsekvenser uanset

erik mørk thomsen, Anne Eriksen og Hans Aagaard anbefalede denne kommentar
Torben Lindegaard

Hvis advokaten har ret i, at "volden" består i, at pædagogen har tvunget drengen til at rydde op efter hærværket, så siger det en hel del om journalisters trang til sensationsmageri - det er i hvert fald første gang, at jeg erfarer dette - så det er ikke så underligt, at vi rangerer dem i bunden af troværdighedsskalaen.

Selve "volden" - som advokaten beskriver det - forekommer ikke urimelig; men advokater er som bekendt fuld af løgn.

erik mørk thomsen, Bjarne Frederiksen, Jesper Hansen og Sebastian Gram anbefalede denne kommentar
Jens Erik Starup

"Lejrchefen" har åbenbart lidt svært ved at tøjle sit eget temperament.
Det kan vel ikke være noget plus, når man arbejder med andre mennesker.

jens peter hansen

Uden at tage stilling om lejrchefen er et godt valg, så undrer det mig at der ellers plejer at være en henrivende forståelse for at dybt kriminelle, som nu er blevet blide bæhlam, skal arbejde med udsatte unge og være mentorer for disse. Men det er selvfølgelig også noget andet, eller..

Dennis Iversen, Bjarne Frederiksen og Robert Ørsted-Jensen anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

Uden at tage stilling om lejrchefen er et godt valg, så undrer det mig at der ellers plejer at være en henrivende forståelse for at dybt kriminelle, som nu er blevet blide bæhlam, skal arbejde med udsatte unge og være mentorer for disse. Men det er selvfølgelig også noget andet, eller..

Soren Andersen

@Tidligere medarbejder

Nu er det jo en træls sag der i den grad har fået sindene i kog, så venligst betragt mig som neutral i den forstand at jeg synes domstolene skal afgøre hvem der har gjort hvad og hvad der er strafbart. Uanset - jeg sidder med et par spørgsmål efter at have læst dit indlæg.

1 - jeg har ikke fulgt sagen tæt, men hvorfor har du overhovedet lyst til at poste anonymt? Ville det ikke have større vægt hvis du rent faktisk lagde navn til og stod ved dine udsagn?
2 - Hvis det du siger er almen viden og en del af den dom KSN har fået kommer det til at indgå i den "sag " der kører mod KSN, og der kan det undre en del hvad du mener med at "sandheden skal frem"? Den er vel allerede fremme?
3 - Hvis det du siger bare er "noget du ved" vil jeg i bedste fald betegne dit indlæg som dårlig stil og i værste fald som problematisk i forhold til dansk lovgivning. Jeg er dog ikke ekspert, men lidt svært ved at se forskel på det du gør og f.eks. det her:

http://www.mx.dk/nyheder/danmark/story/26486615

Jens Erik Starup

@Soren Andersen.

Det kan vel sådan set være ligegyldig om man kalder sig Tidligere Medarbejder, Søren Andersen eller Niels Nielsen. Almindelige meget brugte navne giver egentlig mindre viden om hvilke relationer folk har til sagen, end betegnelsen Anonym Medarbejder.

Det er i øvrigt nyt for mig, at der skulle være rejst en ny sag mod "Lejrchefen".

Kan du henvise til en kilde?

Soren Andersen

@Jens

Mht. "sag" bemærk venligst anførselstegnene - jeg henviser til alt det avisskriveri vi ser. Jeg deler ikke din opfattelse med hensyn til annonymitet og hvis du ikke tror det påvirker ens omtanke og karkateren af ens udsagn at man skal lægge navn til, så tager du altså fejl. Nu er det efterhånden lang tid siden jeg oprettede min profil her, men såvidt jeg husker er der krav om at man lægger navn til - anonymitet var slet ikke en mulighed. Det er der selvfølgelig en grund til.

Anne Eriksen

Jeg finder det usmageligt at fortsætte med denne hetz...

erik mørk thomsen, Hans Aagaard og Bjarne Frederiksen anbefalede denne kommentar
Jens Erik Starup

@Soren Andersen.

Det er min opfattelse, at når der er folk som ikke bryder sig om, at en sag belyses, så kan der være en god grund til en nøjere undersøgelse.
Jeg kan oplyse, at jeg ikke på nogen måde er part i sagen.

Anne Eriksen

Jens Erik Starup,
Hvis du kalder dette for, at sagen belyses - hvad skal vi så med med alle retssalene?
Jeg er heller ikke part i sagen, men i alt arbejde med mennesker, især med psykiatri og udafreagerende unge kunne man lave utallige, endog endnu værre "historier".

Jens Erik Starup

@Anne Eriksen.
Jeg er ikke i tvivl om, at man godt kan tage skade af i alt for mange år at arbejde med belastende mennesker.
Hvad angår retssalene, så er der i den sag som beskrives i ovenstående artikel, vist ingen retssager på beddingen.

Soren Andersen

"der er folk som ikke bryder sig om, at en sag belyses"

Problemet er her, at man ikke bare kan have metoder som man synes er i orden i én situation fordi man "er ret sikker på man har ret" men ikke i en anden fordi man sympatiserer med den der er udsat for "metoden". Anonyme beskyldninger på internettet er efter min opfattelse omfattet heraf.

Jeg har allerede sendt et eksempel hvor man stort set var 100% sikker på, at den udstillede var skyldig, men det var selv ikke i den sag ok.

Et andet eksempel er en kendt journalist der gentagne gange bliver fremstillet som både det ene og det andet på nettet og flere gange har modsat sig dette offentligt. Din logik tilsiger, at man måske bør undersøge sagen nærmere fordi vedkommende på ingen måde "bryder sig om" de pågældende beskyldninger. Det hænger ikke helt sammen for mig - beklager

Connie Brask

"Slå koldt vand i blodet" - siger vi i Jylland. Alle anklagede medarbejdere i stort opholdssted i Farsø blev ALLE frikendt for vold. Lejrchefen her har så en voldsdom, - og man må antage at han er gået over den usynlige streg fra fastholdelse til vold. Jeg har arbejdet både i børnepsykiatrien og på behandlingshjem. Fastholdelse af børn og unge der momentant er "ude af sig selv" - er en anerkendt behandlingsmetode, så den unge så at sige " kan komme til sans og samling" igen. Dette skal selvfølgelig gøres med omsorg og sympati for den enkelte unge. Og det er en balancegang. Måske der sker en forråelse i de professionelle miljøer i dag, - da normeringerne er ringe, - så risikoen for at fastholdelser sker på en bund af aggression og afmagt hos den professionelle er stor. I så fald er det aggressivt overgreb og MEGET skadeligt for dem det går ud over.

Niels Duus Nielsen

Anne Eriksen, der er en hårfin grænse mellem at følge en sag til dørs og så en decideret hetz.

Hvis ikke denne sag var blevet bragt op af Information, ville lejrchefen sikkert stadig anvende benlås på asylansøgere i Næstved. Og at det offentlige kræver straffeattester i alle mulige sammenhænge, men åbenbart ikke når det gælder arbejde med børn, er da også noget, der måske skal laves om på.

Den omstændighed, at det er en og samme sag og en og samme fhv. lejrchef, der er anledning til at flere forskellige misforhold afsløres, gør det ikke til en hetz.

Og hvad angår anonymitet: "Tidligere medarbejder"s udsagn lider under, at det er nemt at tænke at "det kan enhver da bare skrive". Ligesom "enhver" bare kan kalde sig "en anden tidligere medarbejder" og så forsvare lejrchefen. Faktisk er det muligt at diskutere med sig selv på denne måde. Jf. teknik nr. 2, "Consensus cracking" i håndbogen for professionelle trolls:

http://www.zerohedge.com/contributed/2012-10-28/cointelpro-techniques-di...

PS: Til Søren Andersen, der står faktisk Niels Nielsen på min dåbsattest, så jeg lider - ligesom dig - af at mit navn er en massebetegnelse. Hvilket i mange situationer er en stor fordel ;-).

Anne Eriksen

Niels Nielsen,
Forfølgelse, så :)
Men da mange synes ude på overdrevet i en form for føleri, så kunne jeg også overdrive lidt. For forståelsens skyld.
Det er ikke bare "tidligere medarbejder", et indlæg, der ikke kan tages alvorligt.
Kan de andre så?
Ikke i min optik - har du prøvet at bo i en provinsby?

Jens Erik Starup,
Man kan også tage skade efter kort tids arbejde med belastende mennesker. Vilkårene hænger ikke sammen med de muligheder, der er for at interagere.

Anne Eriksen

Ja, naturligvis er den anbragte den svage part - det siger hele konstruktionen. Imidlertid kan det ikke nytte at sige "det må du ikke", når nogen smadrer et rum, fjernsyn og andet tilbehør.
Unge med et præg af autisme, men også andre psykiske lidelser må kunne håndteres.
Marianne Bjerg, hvad ville du gøre?

Torben - Nielsen

Det er når vi som samfund står med et problem, som skal løses, og vi så sætter personer som har interesse og erfaring i at løse disse problemer. Og så når vi andre som tilskuere, ser de metoder der bruges til at løse problemerne, så kommer nogen gange automatreaktionerne: neej, - det er også alt for voldsomt!

På den måde bliver de personer vi sætter til at løse problemer, stille og roligt frataget det ene redskab efter det andet.

Og til sidst har vi ikke andre muligheder for at bruge magt, end at tilkalde politiet, men de er jo ikke uddannet til at håndtere personer med psykiske problemer.

Her er det flere gange sket det, at politiet ikke har haft andre muligheder end at trække deres våben og så skyde og dræbe patienten.

Jens Erik Starup

@Anne Eriksen.
Det virker lidt underligt, at du mener vold stadigvæk er en ankerkendt socialpædagogisk metode.
Dit spørgsmål antyder, at du ikke kender andre løsninger.
Jeg er ikke socialpædagog, men tror du ikke, du trænger til en lille opdatering?

Anne Eriksen

Marianne Bjerg,
Er psykologi humanistisk nok?
Du svarer mig ikke på, hvad du ville stille op med den hærgende, voldelige unge?
Når man holder nogen fast, så slår man dem ikke, bare lige for at udspecificere. Og jeg - gider ikke diskutere på det niveau...

Anne Eriksen

Marianne Bjerg,
Jamen god søndag...
Jeg mener, at jeg skriver et ganske almindeligt dansk. Dog bryder jeg mig ikke om at blive beskyldt for at kunne lide vold.
Som du selv skriver, så er det her en kompleks sag og man kommer ikke videre ved at blive ved med at komme med nye tolkninger - eller kritisere hinanden.

Jens Erik Starup

@Anne Eriksen.

Måske vil det være fornuftigt at kigge på straffelovens definition af voldsbegrebet.
2.2. Efter straffelovens § 244 straffes den, som øver vold mod eller på anden måde angriber en andens legeme, med bøde eller fængsel indtil 3 år. § 244 er hovedbestemmelsen om strafbar vold. Bestemmelsen omfatter alle tilfælde af forsætlig vold, hvor den udøvede vold efter sin beskaffenhed ikke kan betegnes som særlig rå, brutal eller farlig eller som mishandling, jf. straffelovens § 245, stk. 1.
Har gerningsmanden ved voldsudøvelsen haft forsæt til at påføre offeret skade på legeme eller helbred, henhører forholdet under § 245, stk. 2.

§ 244 finder anvendelse på langt de fleste voldshandlinger, som kommer til pådømmelse. Som eksempler på bestemmelsens anvendelsesområde kan nævnes slag, herunder lussinger og knyt-næveslag, kast med genstande, der rammer en anden, benspænd, førergreb og bid. Udtrykket ”på anden måde angriber en andens legeme” omfatter legemsangreb, der består i fremkaldelse af bevidstløshed, ildebefindende og lignende, og som ligger på kanten af eller uden for den sprogligt naturlige forståelse af udtrykket ”øver vold”.

Anne-Marie Paul

Jeg håber at Informations journalister i mellemtiden har læst artiklen i weekendavisen - jeg ville få røde ører, hvis det var mig der ikke havde checket lidt mere ud, inden sådan en "Ekstra Blads" overskrift kunne få plads på Informations forside.

Anne Eriksen

Har læst den, det giver angiveligt et andet billede.
Det kan anbefales, idet man kan få et kort prøveabonnement!