Nyhed
Læsetid: 3 min.

LuxLeaks-afslørerne dømt

Med bødestraffe i omegnen af 10.000 kroner og betingede fængselsstraffe slap whistleblowerne bag LuxLeaks-affæren med relativt milde domme. De burde dog slet ikke være dømt, mener et tysk vidne, der kræver grundlæggende beskyttelse af whistleblowere
Indland
30. juni 2016

Skal whistleblowere beskyttes for deres handlinger, eller sættes på anklagebænken for at afsløre følsomme oplysninger?

Det principielle spørgsmål blev i går afgjort i retten i Luxembourg, i den sag der er kendt som LuxLeaks-affæren. Svaret fra domstolen blev, at whistleblowere principielt godt kan dømmes, da de to anklagede skatterevisorer fik bøder på 1.000 og 1.500 euro og betingede fængselsstraffe på hhv. ni og tolv måneders fængsel.

Det var temmelig langt fra anklagernes krav om bødestraf på op mod én million euro samt 18 måneders ubetinget fængsel. Men alene det at whistleblowere dømmes for at lække oplysninger, der tilmed har haft en afgørende betydning i opstramningen af EU’s skatteregler, forarger den tyske politiker Sven Giegold, der også har vidnet i sagen:

»Det er ganske forargeligt, at de overhovedet fik en dom, der på ingen måde kan betegnes som mild. Retten anerkender, at de dømte har været whistleblowere, men det kategoriseres ikke som værende afgørende. Det viser, at lovene skal laves om, så vi fremover beskytter whistleblowere, sådan som Europa-Parlamentet allerede har besluttet. Nu skal vi have Juncker med.«

Junckers dobbeltrolle

Netop EU-Kommissionsformand Jean-Claude Juncker har spillet en tvetydig rolle i sagen, fordi han som mangeårig premier- og finansminister i Luxembourg har været med til at gøre de kontroversielle skatteaftaler mulige, der har sparet mindst 350 internationale koncerner for milliardbeløb.

Og som siden har udløst skattebøder fra EU’s side, som Luxembourg dog siden har nægtet at kræve ind.

Både økonomikommissær Pierre Moscovici og konkurrencekommissær Margrethe Vestager har i flere omgange har gjort det klart, at netop informationerne fra LuxLeaks-skandalen har været afgørende, da de strammede op på de gensidige EU-skattelove. Begge kommissærer har dog nægtet at vidne i en sag, hvor deres nuværende chef, Jean-Claude Juncker, har spillet en rolle, hvilket ikke har tjent dem til ære, siger Sven Giegold.

Indfør kildeskat

Det var skatterådgiver i det private revisionsfirma PwC, franskmanden Antoine Deltour, der for år tilbage fik kolde fødder over at være vidne til de hemmelige aftaler om skattesatserne. Manden samlede 45.000 sider bevismateriale, dagen før han opsagde sit job og senere lod den franske tv-journalist Edouard Perrin gennemgå sagens akter.

Først fik omtalen ikke den store opmærksomhed, men senere hjælper en tidligere kollega, Raphaël Halet, med at skaffe flere beviser. Siden rullede LuxLeaks-affæren. Men PwC slog igen, da de meldte whistleblowerne til politiet for uretmæssig at lække oplysningerne, hvilket nu har givet skatterevisorerne Deltour og Halet deres domme, mens journalist Edouard Perrin slap for straf. Også de virksomhederne der sparer i skat i Luxembourg, kan desværre ånde lettet op, siger Sven Giegold.

»Selvfølgelig kan de anklagede leve videre efter denne dom, men jeg mener det er forkert, at de virksomheder, der sparede penge i skat, grundlæggende er sluppet for de store konsekvenser. Den store forandring for dem er, at hvor det tidligere var skriftlige kontrakter, der gav dem gunstige skatteaftaler, indgår de i dag mundtlige aftaler i stedet. Så vi er lige vidt,« siger Sven Giegold, der var til stede ved domsafsigelsen i Luxembourg.

Borgerne i Luxembourg har også været splittet omkring sagens substans: Nogle har været forargede over, at LuxLeaks-afsløringerne har angrebet landets betydningsfulde finansindustri, en af hovedindtægtskilderne i fyrstedømmet, fordi EU efterfølgende har strammet op på de fælles skatteregler og dermed uddybet mistankerne mod landets skattepraksis. Andre har set retssagen som et muligt opgør med en skattelovgivning, der i sig selv har gjort skatteaftaler hemmelige og gjort Luxembourg til et af de største europæiske skattelylande.

»Dommen viser også, at vi i Europa har et skævt skattesystem, der kun kan blive afhjulpet ved, at man i hvert land opkræver en kildeskat. Gør man det, vil det i praksis ikke være besværet værd at sende pengene til skattelylandene,« siger Sven Giegold.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Exit! Jean-Claude Juncker v/Margrethe Vestager.

Det vil også fremme vores (skatteydernes) tillid til EU.

Philip B. Johnsen

Hvornår bliver borgerne klar til kampen imod de konstante EU og hjemlige tåbelige politiske udtalelser, om sammenhæng mellem vækst og skattelettelser, der udhuler velfærdssamfundet, det vil snart blive dyre lærepenge for borgerne, med den stigende fattigdom i Danmark, der snart vil rammer middelklassen hårdt de kommende år, i takt med globaliseringen presser lønningerne ned.

Nu har den politisk beskyttede mafia i Luxembourg, dømt de tre mænd der prøvede at hjælpe den danske middelklasse, hvoraf den ene er journalist.

Tak til borgernes uskyldige helte, EU mafia skal aldrig forveksles med oplyst demokrati.

PS. Når klimaforandringer når et niveau af ukontrollerbare og samfundsomstyrtende klimaforandringer, så er det for sent.

Klimaforandringerne 'uden filter':
Kilde:
Going Beyond "Dangerous" Climate Change
Speaker: Professor Kevin Anderson
Chair: Professor Tim Dyson
Link: https://m.youtube.com/watch?v=-T22A7mvJoc