Læsetid: 3 min.

Vi mangler viden om drab i Danmark

Der er ikke foretaget grundige nationale kortlægninger af drab siden 1970. Selv om det er vigtigt, hvis vi vil blive klogere på, hvordan drab kan forebygges. To projekter retter i de kommende år op på den manglende viden
2. juni 2016

Danmark har ikke en samlet database over drab – med oplysninger om eksempelvis relation mellem gerningsmand og offer, gerningssted, køn, motiv og drabsmetoder. Bortset fra et enkelt studie fra Justitsministeriet af drab fra 2008-11, er der er ikke foretaget grundige, nationale kortlægninger af drab siden 1970.

Og det er en stor mangel mener flere danske og udenlandske eksperter. En af dem er Marieke Liem lektor og ph.d. i retsmedicinsk psykologi ved Leiden Universitet i Holland og en af Europas førende forskere i familiedrab.

»Det er så vigtigt, at vi har tal, så vi kan sammenligne over tid og mellem lande og blive klogere på fænomenet,« siger Marieke Liem.

Som information har beskrevet, falder antallet af drab i den vestlige verden, men en stadigt større andel af det samlede antal drab, foregår blandt de allernærmeste. Men når vi ikke registrerer for eksempel realtionerne mellem offer og gerningsmand, er den slags sager svære at forebygge, påpeger Peter Mygind Leth. Han er professor og speciallæge i retsmedicin ved Syddansk Universitet og har tidligere forsket i drab på Fyn og i Sønderjylland:

»Med mere viden har man større chance for at forhindre drab for så vidt det er muligt. Hvis man ikke ved, hvad man taler om, er det jo svært at komme med forslag til, hvordan det skal forebygges.«

Rigspolitiet indsamler ganske vist en række data om drab, men de bruges kun til intern brug, hvis politiet i forbindelse med en efterforskning ønsker viden om andre lignende sager, fortæller politiinspektør Michael Kjeldgaard, fra Rigspolitiets Nationale Efterforskningscenter, NEC.

»Hvis man vil vide mere om for eksempel motiv, relationen mellem offer og gerningsmand og al den slags, kræver det en dybere analyse af det statistiske materiale, og det er der ikke lagt op til i vores nuværende søgemodel, for det er ikke et behov, vi har haft internt,« siger Michael Kjeldgaard, med henvisning til, at politiet mest af alt skal opklare sagerne.

Afspejler voldstendensen

I 2014 tog Justitsministeriets Forskningskontor initiativ til at få Danmark med i den europæiske drabsdatabase European Homicide Monitor, der tæller foreløbigt Finland, Sverige og Holland. Også Schweiz og Norge er på vej.

Men det er ressourcekrævende at få indsamlet de mange oplysninger, som kræves. Ministeriet er formodentlig først klar i slutningen af i år og kun med tal fra 2012 til 2015, fortæller Anne-Julie Boesen Petersen, sociolog og chefkonsulent i kontoret:

»Drab afspejler voldstendensen i samfundet. Det er en af de voldsomste forbrydelser overhovedet, og når man taler om forebyggelse af drab, er det vigtigt at have viden om drabssituationerne. Det kan for eksempel være relationen mellem offer og gerningsmand, om det var et bandemedlem eller eksmanden, om der også var vold eller selvmord involveret og så videre. Når vi har fået registreret mange flere tilfælde, får vi mulighed for over tid at se udvikling i tallene og lave komparative analyser med andre lande,« siger hun.

Samtidig er retsmediciner ved Aarhus Universitet, Asser Hedegård Thomsen gået i gang med at kortlægge 25 års drab set fra et retsmedicinsk perspektiv. Hans forskning forventes færdigt i 2019.

»Jo mere viden man har, jo større sandsynlighed for at få retfærdighed. Og det er et vigtigt grundlag for vores samfund. Det lyder meget fint, men det her er alvorlige sager, som også ofte har offentlighedens interesse,« siger Asser Hedegård Thomsen.

Læs også: 'Jeg ved, at døden er på menukortet'

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Henrik L Nielsen

Selv hvis vi havde de bedste databaser, ville det være stort set umuligt at forudsige drab inden for familien og den nære vennekreds. Simpelthen fordi de oftest er relativt spontane og ikke planlagt over længere tid.

Selvfølgelig kan der være en historie af partnervold, men heldigvis ender disse oftest ikke med drab. Dette mønster kan dog kun benyttes som forebyggende, hvis man sætter hårdt ind over for alle voldelige partnere og med massiv støtte til ofrene (og det burde samfundet allerede gøre for at dæmme op for partnervold), da der ikke er nogen metode til at forudse præcis hvilke voldelig forhold, der udvikler sig til drab. Desuden findes problemets inden for enhver gruppering i samfundet, så indsatsen kan ikke blot være for en lille gruppe. Forebyggelsen hviler derfor på andre oplysninger end en drabsdatabase.

Ligeledes er planlagte drab inden for familien/nærmeste venner umulige at bygge en forebyggende database op om ud fra drabsstatistikker. Igen fordi det foregår i alle dele af samfundet på tværs af alle mulige skel, ligesom drabsmanden m/k har sine helt personlige forhold, der spiller indflydelse på om denne dræber. De forhold svinger fra sag til sag, og hvis man ville sætte forebyggende ind over for alle med lignende fysiske/kemiske/psykiske/sociale personlige træk, så ville dette ikke give nogen mening da forskellige individer med ensartede træk ikke handler ens fordi der tusindvis af faktorer involveret. Mange flere forhold gør sig gældende end det er muligt at registrere.
For eksempel har sportsudøvere på højt niveau mange biologiske og kropskemiske indikatorer tilfældes med mange, der ender som kriminelle. Disse få elementer kan altså medføre ganske forskellige handlingsmønstre afhængigt af sociale tilbud, familieforhold, vennekreds osv. At forebygge over for alle med disse kemiske og biologiske indikatorer ville derfor være en fejl. Især når man husker på at en forebyggende indsats ofte sætter en "label" på individet, som derefter er ekstra udsat for at påtage sig den rolle som dette "label" er udtryk for. En forebyggende indsats på så skrøbeligt et grundlag ville dermed kunne skabe forbrydere, der ellers ville have fundet en anden måde at få afløb på simpelthen fordi de bliver behandlet som potentielle forbrydere.

Istedet for at opbygge en drabsdatabase og forebygge ud fra denne, burde man prioriter at forebygge ud fra andre observationer af individerne i institutioner og samfundet som helhed. Men det virker kun hvis samfundet afsætter nok ressourcer. Foreksemple ved at tilbyde fysiske aktiviteter eller kurser den pågældende har en reel interesse i som led i handlingsplaner for 'afvigende' unge. Et andet sted hvor forebyggelsen kan hjælpe ville være ved at støtte op om familier i alle samfundslag, der har et eller flere af de problemer vi ved der kan medvirke til at en eller flere af familiens medlemmer reagerer på en uhensigtsmæssig måde.

Så hvis man vil forebygge drab, så er det med en tidlig indsats på alle fronter og ikke en drabsdatabase. Den kan vi nemlig først bruge når det er for sent. Den tidlige indsats virker, der har været fald i de fleste områder af kriminalitet. For at få det samme fald i drab inden for familien/nærmest vennekreds, så skal forebyggelsen lægge vægt på tidlig indsats i andre problematikker så som omsorgssvigt og partnervold.

Poul Sørensen

Alle de amerikanske præsidenter med undtagelse af en skulle angiveligt være i familie og det skulle ikke undre mig at de fleste danske mordere er familie....men det er der nogen ingen der tør undersøge....

Mikael Ellborg

Jeg må sige I er nogle meget kloge mennesker I har jo os selv været I denne her sitiation. jeg siider selv for drab?
Poul Solrart Sørensen
Du er godt nok dum og høre på syntes du skal tage og bruge dit hoved hvordan kan du overhoved tænke sådan. self. er vi ikke I familie sammen.
Jeg er den første af familien ellborg der sidder for drab.

Henrik L Nielsen

Mikael Ellborg
Nej, jeg har ikke været i situationen, men som kriminolog med over 10 års erfaring og 8 års studier inden for voldskriminalitet, herunder drab, har jeg dannet mig et overblik, der siger mig at information har været alt for hurtige til at drage sig deres konklusion. Og da deres artikler ellers rammer ind i en væsentlig debat er det en skam at de drager en alt alt for simpel konklusion på et alvorligt problem.