Nyhed
Læsetid: 4 min.

’Politiet kunne bare have ringet til os, hvis der var noget, de ville se’

Det er næsten fire år siden, at Danmarks største sag om terrorfinansiering begyndte, og den har haft store følger for de tiltalte. I går fik Sores Koyuncu endelig Østre Landsrets ord for sin uskyld
Indland
9. juni 2016

Den tunge metaldør ind til cellen var smækket i og låst udefra. Sores Koyuncu var lige blevet varetægtsfængslet i Vestre Fængsel i København.

»Jeg kunne læse i pressen, at jeg skulle have gemt 140 millioner kroner et eller andet sted. Men da jeg blev anholdt, havde jeg 51 kroner på lommen«, siger han. Dagen inden var han blevet vækket af politiets insisterende bank på fordøren.

»De viser mig nogle papirer, men jeg var lige vågnet og skulle læse og forstå det hele,« fortæller Sores Koyuncu. Derefter gik politiet i gang med at ransage både hans hjem og hans firma. Kort tid efter sad han i en celle under politistationen på Halmtorvet.

Sores Koyuncu var sammen med en række andre dansk-kurdere blevet anholdt i danmarkshistoriens største sag om terrorfinansiering. Men onsdag blev han frifundet sammen med syv andre i sagen, mens to blev kendt delvist skyldige.

Et frit Kurdistan

43-årige Sores Koyuncu er bredt kendt i det dansk-kurdiske miljø under familienavnet ’Bilikan’, blandt andet fordi han i en årrække har stået i spidsen for den den kurdiske paraplyorganisation Fey-Kurd. Politiet mente, at han var PKK’s mand i Danmark, hvor han har været siden familie kom her til fra Ankara i Tyrkiet, da han var 11 år gammel.

Det politiske engagement har været en central del af Sores Koyuncus liv fra barnsben. Han er medlem af Enhedslisten, men det er den kurdiske sag, der fylder mest i hans liv.

»Jeg er venstreorienteret og har haft interesse for politik, siden jeg var knægt. Sådan er jeg vokset op.«

Selv hvis der ud af de nuværende konflikter i Mellemøsten skulle fødes et selvstændigt Kurdistan, har han dog slået dybe rødder i Danmark.

»Selv om der bliver et frit og demokratisk Kurdistan, tror jeg ikke, at jeg rejser. Jeg har familie her, og jeg har begravet min mor og storebror her.«

Politisk studehandel

Han lægger ikke skjul på en vis bitterhed over, at netop det politiske engagement skulle ende med at gøre ham til midtpunkt i en sag om terrorfinansiering,

»Politiet kunne bare have ringet til os, hvis der var noget de ville se. I lang tid var der ingen problemer, men lige pludselig var det så, at vi skulle være blevet meget farlige,« siger Sores Koyuncu.

Han ser sagen mod den kurdiske tv-station ROJ TV og senere ham selv og hans medtiltalte som Danmarks betaling til Tyrkiet for at acceptere Anders Fogh Rasmussen som ny NATO-generalsekretær.

De tiltalte dansk-kurdere har på intet tidspunkt i løbet af retssagen lagt skjul på deres politiske holdninger. En enkelt gang er de udvandret fra retssalen for i stedet at samle ind til støtte for den kurdiske by Kobane, da den var under heftig belejring af Islamisk Stat, og Sores Koyuncu har ikke lagt skjul på sin holdning til PKK.

»Jeg har sympati for PKK, og jeg har meget stor sympati for Öcalan. Han er en folkeleder, der kan sammenlignes med Mandela. Han er nøglen til en varig fred,« siger Sores Koyuncu om PKK’s leder, der siden 1999 har siddet fængslet på en ø i Marmarahavet ved Istanbul.

Efter fire dage i Vestre Fængsel blev Sores Koyuncu og flere af hans medsigtede flyttet til Politigårdens Fængsel, der primært huser såkaldt ’negativt stærke indsatte’, typisk rockere, under skærpede vilkår.

»Det er et sted, hvor politiet får folk til at være stikkere. Det er den metode, de bruger til rockerne, og jeg tror, de forsøgte det samme med os. Den eneste adspredelse var, når vagterne kom hver anden eller tredje time og spurgte: ‘Har du noget at sige?’«

Samlet sad de sigtede varetægtsfængslet i cirka tre måneder, hvoraf cirka halvdelen var i isolation.

»Det var en hård tur. Men man bliver en dygtig digter. Man skriver meget. Man tænker meget, og man læser meget,« siger han.

Mors død

Varetægtsfængslingen betød også, at Sores Koyuncu mistede muligheden for at sige farvel til sin mor, der var alvorligt syg. Efter et retsmøde om forlængelse af varetægtsfængsling fik Sores Koyuncu at vide, at han ikke skulle tilbage til fængslet med det samme.

»Du skal lige besøge din mor«, sagde betjentene. Men da han ankom til hospitalet var hans mor allerede død.

Ledsaget af betjente fik Sores tilladelse til at overvære begravelsen.

»Jeg måtte ikke deltage i moskeen, men jeg kom med til selve begravelsen, hvor jeg blev eskorteret af betjente, der sørgede for, at jeg ikke snakkede med folk.«

Sores Koyuncu håber, at landsrettens dom sætter punktum for sagen, der har sat sine spor hos de sigtede.

»Der er gået fire år, men det er stadig hårdt. Folks forretninger er gået ned og mange modtager psykiatrisk behandling,« fortæller Sores Koyuncu, hvis eget firma hurtigt mistede sine kunder under varetægtsfængslingen.

»Jeg kan ikke få nogen kontrakter, og jeg kan heller ikke få noget job.«

De mere end 100 retsdage har stået i vejen.

»Jeg skal i retten tre gange om ugen, og når folk spørger, hvad jeg er sigtet for, må jeg fortælle, at jeg er terrorsigtet for 140 millioner kroner. Det er ikke så nemt.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Erik Karlsen

Ja, så meget for Anders Foghs internationale ambitioner........... :-(