Læsetid: 5 min.

Politikerne ønsker ingen dom efter krigen i Afghanistan

De danske Afghanistan-evalueringer, som offentliggøres i morgen, kommer ikke til at svare på, om den danske krigsindsats i Helmand har været pengene og ofrene værd. Det skyldes, at politikerne ikke ønsker at høre svaret, mener flere eksperter
Modsat i Norge kommer der ikke nogen samlede konklusioner på de danske soldaters indsats i Afghanistan.

Niels Hougaard

8. juni 2016

Norge har gjort det præcis det, Danmark burde gøre oven på 13 års krig i Afghanistan. Det mener flere eksperter efter offentliggørelsen af den norske Afghanistan-evaluering tidligere på ugen. Mens Norge har bedt et stort internationalt forskerteam vurdere, hvad der er kommet ud af den samlede norske krigsindsats i Afghanistan, har Danmark valgt at bede tre forskellige forskergrupper se på hver deres lille del af indsatsen. Og uden at fælde nogen samlet dom.

Læs den omtalte evaluering her

Det er helt bevidst, mener flere eksperter, der har kendskab til de danske evalueringer.

»Norge har lavet en 360-gradersevaluering af den norske indsats. De har set på, hvad Norge ønskede at opnå, hvilke midler der er brugt for at nå målet, og endelig har de vurderet, hvordan det er gået,« siger Peter Viggo Jakobsen, lektor i international politik på Forsvarsakademiets Institut for Strategi.

Læs også: Hvis du skal lære om dansk krig, skal du læse norsk

»Danmark derimod har bedt nogle forskere lave tre mindre rapporter, der ser på forskellige dele af den såkaldte civile og militære samtænkning i Afghanistan. Det er en helt anden og meget mere begrænset øvelse, som har til formål at lukke munden på de kritikere, der har krævet en uvildig undersøgelse af Danmarks krigsindsats,« siger han.

Tandløse evalueringer

Det er Ole Wæver, professor i international politik på Københavns Universitets Institut for Statskundskab enig i.

»De danske rapporter bliver med garanti langt mere tandløse end den norske evaluering, og det er et politisk valg,« siger Ole Wæver.

»Ved at opdele de danske undersøgelser i flere dele og udelukkende sætte fokus på samtænkning, har de danske politikere gjort det umuligt at få et overblik over, om den danske indsats har nyttet. De har faktisk gjort det så forvirrende, som overhovedet muligt.«

Samme vurdering kommer fra professor Sten Rynning fra Syddansk Universitets Center for War Studies, der har været med til at udarbejde den norske evaluering.

»Den norske evaluering er meget ambitiøs, omfattende og grundig. Norge har taget opgaven med at evaluere sin indsats i Afghanistan meget alvorligt og bedt om en vurdering af indsatsen for at lære, hvad der kan gøres bedre eller anderledes i fremtidige internationale operationer,« siger han.

Sten Rynning mener, der er stor forskel på den norske og den danske tilgang.

»Den danske evalueringsproces er præget af, at de danske politikere tør meget mindre. De har mistillid til det store perspektiv og vil hellere have skruetrækkeren ned i nogle mindre, begrænsede kasser. De har ikke turdet give slip og overlade det til eksperterne at evaluere den samlede indsats,« siger han.

Tre gange samtænkning

De danske Afghanistan-evalueringer, som offentliggøres i morgen, består af tre dele. Den første rapport er lavet af Dansk Institut for Internationale Studier og handler om, hvilke erfaringer alle andre lande end Danmark har gjort med civil-militær samtænkning i Afghanistan.

Den anden rapport er lavet af et britisk konsulentfirma for Udenrigsministeriet og handler om erfaringerne med ulandsbistand til Afghanistan. Og den tredje rapport er lavet af Forsvarsakademiet og handler om de såkaldte Cimic-projekter og stabiliseringsprojekter, som Forsvaret satte i værk for at vinde lokalbefolkningens gunst i Helmand.

Men ingen af dem handler om, hvad der er kommet ud af den danske indsats i Afghanistan. Mens den norske evaluering vurderer, hvad Norge har fået ud af sin indsats i forhold til alliancen med USA, om Norge har bidraget til bekæmpelsen af al-Qaeda i Afghanistan og om Norge har været med til at demokratisere og stabilisere Afghanistan, ser de danske evalueringer ikke på nogen at delene.

»De danske evalueringer beskæftiger sig kun med det taktiske niveau,« siger Peter Viggo Jakobsen med henvisning til rapportenes beskrivelse af konkrete problemer i felten i Afghanistan. »De beskæftiger sig slet ikke med, om strategien var rigtig, eller hvordan de beslutninger, der blev truffet undervejs af embedsmænd og politikere, virkede,« siger han og mener, at det bliver »svært at lære ret meget af de danske evalueringer.«

»De beskæftiger sig slet ikke med de spørgsmål, der er interessante,« siger han. »Det er blot julelege, der har til formål at undgå, at der fældes dom over den danske indsats. Det ønsker politikerne ikke, og det ønsker embedsmændene heller ikke. Det er simpelthen for politisk sprængfarligt. Det kunne jo betyde, at man var nødt til at gøre tingene anderledes næste gang,« siger han.

Ole Wæver er inde på noget af det samme.

»Det havde helt klar været mere hensigtsmæssigt, hvis Danmark havde gjort det samme som Norge og bedt en gruppe uafhængige forskere lave en uvildig udredning af hele den danske indsats i Afghanistan. Samtænkning er da vigtigt nok, men det var kun en lille del af den danske indsats,« siger Ole Wæver.

»Det kan da godt være, at man kan bruge de danske evalueringer til noget, men man kan ikke undgå at få den tanke, at formålet med de meget begrænsede og opsplittede danske undersøgelser er at undgå en debat om, hvorvidt indsatsen har været prisen værd.«

Også afghanernes fejl

Sten Rynning medgiver, at den norske evaluering fælder en hård dom over Norges indsats. Men han mener ikke, at alt, hvad Norge har foretaget sig i Afghanistan, har været en fiasko.

»Det er helt forkert udlagt, når nogle medier konkluderer, at den norske indsats i Afghanistan har været en fiasko. Det skriver vi ingen steder. Det, vi skriver, er, at det ikke har haft en nævneværdig effekt, det Norge har gjort i Afghanistan, og det er ikke det samme. Det er nedslåede, ja, men det skyldes flere forskellige ting. Dels har de vestlige lande foretaget en række fejlvurderinger, og dels var afghanerne ikke villige til at deltage i projektet,« siger han.

»Men afghanerne var ikke det eneste mål med indsatsen. Terrorbekæmpelse var også et mål, og her har Norge opnået noget. Norge har været med til at presse al-Qaeda ud af Afghanistan, men situationen er uafklaret. Der er stadig al-Qaeda i Afghanistan, men på det punkt er det norske glas halvt fuldt. Og det tredje mål var at styrke alliancen med USA, og det er i al fald lykkedes,« siger han.

»På bundlinjen står, at Afghanistan befinder sig i en bedre tilstand i dag end i 2001, men hvis man ser på, hvad der kunne være opnået med den enorme indsats, så er resultatet nedslående.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Pia Qu
  • Anne-Marie Krogsbøll
  • Kirsten Mindegaard
  • Kurt Nielsen
  • Per Jongberg
Pia Qu, Anne-Marie Krogsbøll, Kirsten Mindegaard, Kurt Nielsen og Per Jongberg anbefalede denne artikel

Kommentarer

Steffen Gliese

Dermed viser vore politikere sig som uværdige og som besatte af en selvforståelse, som demokratiske valgte repræsentanter selvfølgelig ikke kan tillade sig, og som de hurtigst muligt bør fratages. Evt. ved anklager ved dels Menneskerettighedsdomstolen, dels Krigsforbryderdomstolen i Haag.

Anders Graae, Martin E. Haastrup, Anne-Marie Krogsbøll, Vibeke Hansen, peter juhl petersen, Ib Christensen, Dagmar Christiandottir og Kurt Nielsen anbefalede denne kommentar
Henrik L Nielsen

Hvis vi ikke taler om elefanten i rummet så er den der ikke.
Det er hamrende uanstændigt at politikerne på denne måde viser at de er ligeglade med de ofre som mange unge mennesker og deres familier har givet for en politik som vi nu ikke må vide hvorvidt var disse ofre værd.

Carsten Wienholtz, Martin E. Haastrup, Anne-Marie Krogsbøll, Vibeke Hansen, peter juhl petersen, John Andersen, Dagmar Christiandottir og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Robert Kroll

Danske folkevalgte politikere er en del af folket, og de er valgt af folket.

Vælgerne har mindst med 4 års mellemrum lejligehed til at skifte de folkevalgte ud, og enhver, der har lyst og interesse, kan forøvrigt melde sig ind i et parti og "råbe op" og stille op som folketingskandidat.

Så mon ikke MF'erne på Cfristiansborg på udmærket vis reflekterer vælgernes forskellige politiske opfattelser - også m h t vuderingen (eller den manglende vurdering) af indsatsen i bl a Afghanistan.

Kommentatorer "skyder" altid på politikerne - ret beset bør de "skyde" på de vælgere, der har stemt politikerne ind.(I et demokrati en en politiker ingenting uden en vælgeropbakning.)

John Rohde Jensen

Hvis ikke at man ønsker at høre svaret, så stiller man spørgsmålet på en måde, så man ikke får en ubekvem sandhed smidt i hovedet. Simpel ju-jitsu for folkevalgte og embedsmænd. Spørgsmålet er, hvorfor man finder sig i det i Danmark.

peter fonnesbech, Anne-Marie Krogsbøll, John Andersen, Kurt Nielsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Robert Kroll, ingen tror længere, at de har mulighed for indflydelse. Politikerne befinder sig i en luftballon og har kappet alle bånd; men snart løber de nok også tør for sandsække og forsvinder ud i det åbne rum.

Keld Albrektsen, Hans Larsen, Martin E. Haastrup, Anne-Marie Krogsbøll, Vibeke Hansen, Niels Duus Nielsen, Einar Carstensen og Kurt Nielsen anbefalede denne kommentar

Norge er tilsyneladende ved at rykke fri af skyggen fra Sveriges udemokratiske debatangst og Danmarks udemokratiske forløjethed, og fremstår nu, som et lysende demokratisk fyrtårn i Norden. Heja Norge.

uffe hellum, peter fonnesbech, Martin E. Haastrup, Anne-Marie Krogsbøll, Torben Bruhn Andersen, Niels Duus Nielsen og Karen Grue anbefalede denne kommentar

Robert Kroll. Kommentatorer "skyder" altid på politikerne - ret beset bør de "skyde" på de vælgere, der har stemt politikerne ind.(I et demokrati en en politiker ingenting uden en vælgeropbakning...)

+ en fortielse og en løgn.

Martin E. Haastrup og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Vibeke Hansen

Her har vi måske svaret på, at vælgerne søger ud på fløjene, hvor der er et ønske om mere åbenhed.
Havde man sagt i 2001, at vi i dag havde en tilstand hvor politikerne gik på kompromis med demokratiet, ville jeg have grinet højt. Jeg var overbevist om, at selvjustits var en del af de folkevalgtes moral, og at der var kontant betaling ved kasse er, hvis de trådte ved siden af.
Idag er Chr, Borg blevet stedet for studehandler og holden hånden over hinanden. Under de venstreledede regeringer er det sædvane at bringe vidt forskellige emner ind i forhandlingerne. Det er sikkert opstået på grund af DF's evindelige krav om udlændingestramninger uagtet det er en skolereform, der er på bordet. Den taktik ødelægger chancerne for et bredt og fremtidssikret forlig. Vi kan jo se, hvordan Løkke systematisk ruller alt tilbage, også det han selv har været med i. Jeg tror, der bliver brugt rigtig mange penge på irrelevante krav for at få sin egen vilje igennem. Jeg bruger ordet "med vilje", fordi jeg ikke synes, det er politik, Lars Løkke står for, det er hans personlige udgave af et samfund, som baglandet ikke engang kan kendkende som venstrepolitik. Det ander er, at når disse sager kører længe nok, har alle pludselig ansvaret. Ja, efterfølgende regeringer har ansvaret for ikke at gøre noget, men ansvaret for handlingen hører hjemme i forligskredsen, ultimativt statsministeren. Det er urimeligt, at de folkevalgte kan løbe fra ansvaret ved en intern afstemning. Ligeså urimeligt er den glidebane vores frihedsrettigheder er på vej ud af. Hvor ligger grænsen for, hvilke begrænsende love folkestyret kan indfører, før demokratiet er afviklet. Er vores nuværende - eller snarere tidligere - demokrati beskyttet mod et politisk flertal? Jeg synes, jeg kan spore en trist stemning af borgernes magtesløshed på de sociale medier, endda under en (meget) mindretalsregering. Desværre med støtte fra socialdemokraterne. Det havde jeg ikke lige set komme. Jeg håber sådan set, at vi får et valg, inden regeringen får ødelagt hele den sammenhængskraft der følger med fællesskabet. Det er ikke indvandrene, der ødelægger den, men fantasiløse og fastlåste politikeres middelmådige evner til problemløsning. Med tale sort og bruge mimik og kropssprog til at nedgøre hinanden og vælgerne, det er de dygtige. F.eks kan jeg da godt synes, det er under lavmålet, når statsministeren nedgør visse af partierne. Altså, der er nogen, der stemmer på dem, og indirekte siger han jo så også, hvad han mener om vælgerne, for hvem han iøvrigt også burde være statsminister.

Kurt Nielsen, Bill Atkins, Steen Meyer, Martin E. Haastrup og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Anne-Marie Krogsbøll

"Spørgsmålet er, hvorfor man finder sig i det i Danmark"

Ja, godt spørgsmål - måske er en del af forklaringen, at det i form af Mørklægningsloven og partistøtteloven er lykkedes vore værste politikere i et ubevogtet øjeblik at luske lovgivning igennem, som beskytter dem mod, at befolkningen kan gennemskue dem? Og vore nabolande har været forskånede for at have en ligeså uheldig sammensætning af politikere, som var villige til at stemme dette makværk af en antidemokratisk lovgivning igennem?

Den lov er roden til meget ondt herhjemme. Hvis man ikke, som mange herinde har, har tid til at følge med i luskerierne, så er man pga. den ilde stedt mht. at gennemskue, hvad politikerne har gang i. Så forfalder mange nok til at mene, at de blot er nødt til at have tillid til politikerne.

Mørklægningsloven er den største forbrydelse mod folkestyret, man kan forestille sig, for den muliggøre diverse udemokratiske og småbedrageriske tiltag, uden at befolkningens har mulighed for at gennemskue det, og derfor udskifte politikerne.

Medierne løber sig udmattede i forsøg på at få noget som helst fornuftigt ud af ministerierne - senest er det lykkedes justitsministeriet at mørklægge en sag, som radio24syv var i gang med, med den begrundelse, at det vil kræve for mange ressourcer at håndtere pressedækningen af sagen!???!???! Fremover kan enhver for politikerne pinlig sag lægges død med den begrundelse, at det vil kræve for mange ressourcer at skulle forholde til pressens fokusering på sagen!???!???! En begrundelse, der er Erdogan værdig. Vi er fortabt!
http://politiken.dk/kultur/medier/ECE3232816/ombudsmanden-journalisters-...

Hvis vi ikke havde den elendige Mørklægningslov, ville vi have en chance for at blive klare over det, når vore politikere fifler - eller bare er uduelige. Som det er nu, kan vi mistænke det - men ikke gøre ret meget ved det.

Robert Kroll:
Betyder det repræsentative demokrati, at politikerne er hævet over kritik, og over at blive stillet til ansvar, fordi man altid kan sige: "I har selv valgt os"? (PS: Jeg har ved gud ikke valgt de aktuelle magthavende politikere).

Martin E. Haastrup, Keld Albrektsen, Kurt Nielsen og Bill Atkins anbefalede denne kommentar
Poul Sørensen

Danmark vil aldrig lave en 360-gradersevaluering vil risikere at se os selv i øjnene og dermed indse at vi lyver og så ville det hele være spildt alligevel...bananstaten længe leve...

Erik Karlsen

Hvis politikerne ikke bryder sig om at hører svaret, må vi andre jo fortælle dem det så ofte og så højt, at de på et eller andet tidspunkt ikke kan undgå at høre det.
Og ellers er der jo altid næste valg........