Læsetid: 6 min.

Prekariatet presser både eliten og arbejderbevægelsen

Både den globale elite og arbejderbevægelsens organisationer har svært ved at håndtere de politiske forskydninger, der sker som reaktion på voksende ulighed. Det kan føre til et opgør med de etablerede politiske institutioner, siger den britiske forfatter Guy Standing, der udkommer med en ny bog i næste måned
Guy Standing, der her holder foredrag om borgerløn i kantinen på Dagbladet Information, tropper i dag op til Folkemødet på Bornholm. 

Guy Standing, der her holder foredrag om borgerløn i kantinen på Dagbladet Information, tropper i dag op til Folkemødet på Bornholm. 

Jakob Dall

17. juni 2016

I sidste weekend var Guy Standing på Bilderberg-mødet i Dresden for at tale med den absolutte verdenselite.

I dag står han på Folkemødet på Bornholm for at tale for blandt andre danske fagforeningsledere om de udfordringer, som den danske fagbevægelse står over for, når de skal håndtere, at flere og flere mennesker har atypiske, skiftende og usikre ansættelsesvilkår, som ikke passer ind i den traditionelle fagforeningsmodel.

Der er stor efterspørgsel fra begge sider af det politiske spektrum efter hjælp til at forstå, hvordan man håndterer de kæmpemæssige udfordringer som den øgede ulighed, den hastigt forsvindende opbakning til den politiske midte og de gamle velfærdsinstitutioners krise.

For hverken eliten eller arbejderbevægelsen ved helt, hvad de skal stille op med prekariatet – den nye »farlige klasse« – som Guy Standing, forfatter, professor og tidligere cheføkonom i den internationale arbejdsmarkedsorganisation ILO, har været førende i diagnosticeringen af.

»En af de centrale ting, jeg har sagt, er, at prekariatets vækst skaber forudsætninger for politisk populisme på højrefløjen. Du kan se det med Donald Trump, Marine Le Pen og også i Danmark. Jeg tror, at politikerne i mainstreamen er begyndt at vågne op til realiteterne,« siger Guy Standing til Information.

Læs også: Foren jer under prekaritetens banner!

»Den intelligente elite i verden er foruroliget over tendenserne, og de er ved at indse, at de bliver nødt til at forstå, hvad der foregår.«

Selve tilstedeværelsen på det legendariske Bilderberg-møde afviser han at sige noget nærmere om, andet end at det var »meget mærkeligt«. På grund af de strenge regler om referatforbud fra møderne, må han ikke engang sige, hvad de overordnet diskuterede:

»Efter reglerne må jeg ikke sige noget om, hvem der sagde hvad til hvem. Det er en del af den hemmeligholdelse, som man accepterer. Jeg kan ikke sige, hvad Kissinger eller den tyske finansminister sagde, og det bliver jeg nødt til at respektere,« forklarer Guy Standing.

Stigning i global ulighed

I 2011 skrev han bogen The Precariat – The new dangerous class, hvor han nærmere definerede kendetegnene ved den nye sociale klasse, og de udfordringer, den stod over for. Den manglende økonomiske sikkerhed og faste arbejdsmæssige identitet, som betyder, at særligt unge mennesker konstant skal netværke og sælge sig selv på nye måder, men uden at den økonomiske kompensation følger med.

I 2014 fulgte han op med The Precariat Charter – en analyse af, hvordan prekariatet systematisk bliver berøvet de etablerede tilkæmpede sociale rettigheder, samt et forsøg på en række nye progressive krav, som kan bidrage til at mindske usikkerheden for den nye voksende samfundsklasse.

I næste måned udkommer han så med en ny bog The Corruption of Capitalism – Why rentiers thrive and work does not pay, der sætter yderligere fokus på de store ændringer i kapitalismen, der ifølge Standing har muliggjort den enorme stigning i den globale ulighed.

»Vi har politikere, der både hævder og hylder det frie marked, men vi har ikke noget frimarkedssystem. De få har været i stand til at få fat i mere og mere af den totale indkomst i verden ved hjælp af globaliserings-arkitekturen. Særligt de intellektuelle ejendomsrettigheder har gjort det muligt for små plutokratier at få adgang til mere og mere af den globale indkomst,« siger Guy Standing.

Systemet, han henviser til, er blandt andet opkomsten af internationale institutioner og handelsaftaler, der etablerer firmaers rettigheder over hele kloden.

Det sker igennem f.eks. permanente organisationer som WIPO (World Intellectual Property Organization), men også systemer som det foreslåede ISDS (Investor-State Dispute Settlement) i TTIP-handelsaftalen, der skal gøre det nemmere for multinationale selskaber at sagsøge regeringer, hvis der sker krænkelser af firmaers rettigheder eller hvis nye reguleringer betyder, at de mister penge på deres investeringer.

Læs også: ’Prekariatet’ – nutidens udsatte

Et tredje politisk initiativ, der understøtter uligheden, er centralbankernes historiske eksperimenter med kvantitative lempelser, der gør det nemmere for virksomheder at få adgang til kapital i håbet om at skabe inflation og øge væksten.

Reelt er det dog i høj grad gået til spekulative aktiviteter på bolig- og aktiemarkedet, som har bidraget til, at uligheden er steget yderligere.

»Vi bliver nødt til at forstå de institutioner og mekanismer, som betyder, at pengene bliver kanaliseret til en rentier-klasse, der er meget mindre end en procent. Det er lovene og reglerne, som er skyld i, at det er sket,« siger Standing og tilføjer, at han ikke mener, det er nok – som den franske økonom Thomas Piketty – at kigge på f.eks. kapital, der går i arv, men i stedet understreger, at det reelt er et politisk system af love og regler, som understøtter kapitalkoncentrationen.

Social kontrakt

Men selv om Guy Standing altså er efterspurgt som taler og debattør af både de gamle arbejderorganisationer og blandt den globale elite, så er der ikke umiddelbart klare tegn på, at de for alvor er begyndt at lytte til det, han siger.

Der er endnu ikke noget, der tyder på, at der kan indgås en ny social kontrakt, som kan indfange de hastige ændringer i arbejdsmarkedet, og i stedet tror den britiske professor snarere på, at situationen vil udvikle sig til oprør, end at de etablerede institutioner formår at få situationen under kontrol.

»Jeg synes, at forandringerne sker meget hurtigt. Vi har nye politiske bevægelser, der vokser frem, et nyt politisk vokabularium og et tab af tiltro til de gamle socialdemokratier inden for kort tid. På ti år er de gået fra at være mainstreamen til at klamre sig fast,« siger han.

»I Danmark er det ikke gået lige så hurtigt som i andre europæiske lande, når det kommer til væksten i prekariatet, men forandringen sker hurtigt, og I vil ikke være i stand til at opretholde den gamle sociale velfærdsmodel meget længere. Den er under stort pres, I har meget stor gæld i husholdningerne, og I har store usikkerheder hos unge mennesker«.

Ifølge Standing har fagbevægelsen i særlig grad haft svært ved at omstille sig til den nye situation.

»De gamle fagforeningerne er meget konservative. De klamrer sig til fortiden og er i stor fare for at blive fejet af banen. Mange i prekariatet føler, at fagforeningerne ikke repræsenterer dem og kun har fokus på de gamle medlemmers interesser,« siger han og tilføjer, at han dog ser en øget bevidsthed om situationens alvor blandt de unge i fagforeningerne end blandt de ældre på lederposterne.

De gamle partier og bevægelsers manglende evne til at forstå situationen og ændre sig giver dog plads til nye kræfter, der allerede er i gang med at vinde frem.

»Det giver muligheder for, at unge og fantasifulde mennesker i politik kan opdage alternative positioner. Der er meget energi, der leder mod forandring. Inden for de næste fem år vil størrelsen af prekariatet og fremkomsten af en fælles bevidsthed inden for prekariatet føre til et oprør. Det vil ske ved at forme nye politiske bevægelser – som f.eks. Alternativet i Danmark og Podemos i Spanien – og det vil føre til en afvisning af det etablerede politiske system. Det er bestemt ikke en revolution, jeg forudsiger, men de nye politiske bevægelser vil tage til i styrke og vil få en sammenhængende strategi,« siger Guy Standing.

Et af de samlende krav bør ifølge Standing være en garanteret basisindkomst – da det er det eneste, som reelt kan skabe den nødvendige sikkerhed for folk på kanten af arbejdsmarkedet og i de kontant skiftende og fleksible arbejdspositioner. Det krav kan dog forventes at støde sammen med fagbevægelsen og socialdemokraterne, der i ’ret og pligt’-tilgangen i beskæftigelsessystemet i årevis er gået i den stik modsatte retning.

»Fagforeningerne og Socialdemokraterne har været de mest markante modstandere af en basisindkomst. Men de tager fundamentalt fejl. Med mindre man har en strategi for at give alle folk basal sikkerhed, så har man ikke en progressiv strategi. Punktum. Modstanden mod basisindkomst forekommer mig beskæmmende,« siger Guy Standing

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Flemming Berger
  • Espen Bøgh
  • Mikael Velschow-Rasmussen
  • Jørgen Steen Andersen
  • Torsten Jacobsen
  • Niels-Simon Larsen
  • Peter Knap
  • Niels Duus Nielsen
Flemming Berger, Espen Bøgh, Mikael Velschow-Rasmussen, Jørgen Steen Andersen, Torsten Jacobsen, Niels-Simon Larsen, Peter Knap og Niels Duus Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Niels-Simon Larsen

Igen anerkendelse til Å. Jeg takker og bukker, ligeledes for at vælgerne if. Voxmeter har gjort Å til det fjerdestørste parti. Spændende, især fordi det ikke skyldes aggressive udfald mod nogen, men bare ønsket om forandring.
I dag på Folkemødet er der debat mellem Erik Christensen (BIEN) og Pelle Dragsted (EL) om borgerløn. Hvor meget vil Pelle være imod og med hvilke argumenter?
Det er klart, at der må ske noget. Alligevel fortsætter vi i den gamle skure. 'Beskæmmende' som Gay siger, men det er der jo grunde til. En af dem hedder socialdemokratismen. En udmærket ide i sit udspring, men som endte i tom dyrkelse af materialisme, og lappeløsninger for alle dem der blev udstødt. I den anden ende krigsdeltagelse og investering i kampfly. Stauning i en F35 på vej i krig, ju-huu!

Flemming Berger, Bruger 240852, Mette Olesen, Karsten Aaen, Leo Nygaard, Jørgen Steen Andersen og Kim Øverup anbefalede denne kommentar

»Den intelligente elite i verden er foruroliget over tendenserne, og de er ved at indse, at de bliver nødt til at forstå, hvad der foregår.«

Hold nu op. Eliten ved udmærket hvad der foregår!

Når verdens elite ikke længere gider - eller forstår - at lede samfundet, så kan samfundet gå to veje. Fascister kan overtage ledelsen i samarbjde med de virkelig rige, eller kommunisterne kan overtage ledelsen i samarbejde med flertallet.

Flemming Berger, Bjarne Bisgaard Jensen, Mette Olesen, Sup Aya Laya, Philip B. Johnsen, Karsten Aaen og Jørgen Steen Andersen anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

Vi nærmer os en arbejdsmarkeds-situation, hvor nogle får lov at arbejde og andre ikke. Hvad gør vi med de sidste? Vi har allerede en stor gruppe, som ingen kalder på, og som er sunket ned i glemsel og foragt og gjort dumme, fede og dovne. Et materialistisk, pengefikseret og koldt samfund laver et utal af lappeløsninger for underklassen. Der er en forherligelse af den dygtige, der scorer høje point uden at se sig selv i en større menneskelig sammenhæng. Det er derfor, samfundet skal laves totalt om, og derfor Å er venligt revolutionerende. Nogle vil sige, at der skal vold til. Det modsiges af erfaringen. Hvis ikke det kan ske ad tænksomhedens vej, er der ingen vej, og det bliver så også ad tålmodighedens vej. Der er ingen højre-venstre kamp tilbage. Vi må finde sammen om det menneskelige og definere det hver dag. Der er ingen hellige bøger tilbage. Det bør man se som en befrielse (man kan jo godt læse i dem alligevel).

Steffen Gliese, Mette Olesen, Karsten Aaen og Jørgen Steen Andersen anbefalede denne kommentar

Vi har en økonomisk situation hvor samfundet importerer for milliarder af kroner produkter, som vi selv kunne producere, og hvor vi misbruger vores produktionsapparat til at producere ting, som vi kan sælge på verdensmarkedet som eksportartikler, for at få råd til ovennævnte import. Samtidig har samfundet nedlagt mere end 200.000 danske arbejdspladser, for at få ting produceret ude i Verden.

Det giver en situation hvor den billigste arbejdskraft i landet holdes ude af arbejdsmarkedet - en situation der forstærkes af import af billig udenlandsk arbejdskraft - og hvor vores produktionsapparat herunder jordbrug, fejlproducerer og belaster arbejdskraft og natur, til gavn for de rigeste i samfundet.

Det er ikke ledelse ...det er tyveri.

Flemming Berger, Mette Olesen, Sup Aya Laya, Karsten Aaen, Leo Nygaard, Jørgen Steen Andersen og Niels-Simon Larsen anbefalede denne kommentar
Arne Thomsen

Den "prekære" underklasse: "prekariatet" - er det egentlig ikke bare et nyt ord for det gamle kommunistiske ord: "proletariatet"?
https://da.wikipedia.org/wiki/Prekariat

Kan der være nogen tvivl om, at denne voksende ulighed kalder på en revolution - historisk set - NU IGEN?
Det eneste usikre er vel, HVORNÅR vreden eksploderer : - )

Flemming Berger, Espen Bøgh og Per Torbensen anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Ved ikke hvad der bør gøres! 'Helt ærligt', hvor langt ude tror eliten 'underklassen' de udstøtte, af elitens grådige koncentration af kapital, at de er?

Eliten i skattely, den international organiseret kriminalitet, hvad bør der gøres?

Redningen for de udsatte, af elitens brug af globaliseringens ulighedsskabende neoliberalisme, bestå i udbredelse af sammenlignelige skattebetalte velfærdssamfund, men hvem tror på 'gratis' sygehuse, folkeskole, gymnasier, universiteter, plejehjem og et socialt sikkerhedsnet, hvis nogen skulle blive ramt af ulykke?

Men hvor skulle den idé komme fra?

Guy Standing nævner Socialdemokratierne (S). Det bliver ekstra vanskeligt at komme videre med socialt sunde forandringer, så længe S-partierne, Labour, SPD og i det hele taget mange på centrum-venstre-fløjen holder fast i satsningen på det kapitalistiske EU-projekt. EU-kapitalismen er primært neoliberal, sekundært protektionistisk. Og dens magtcentralisme skaber netop den apati og vrede, som fremmedhad og nationalisme alle dage har snyltet på. At råbe på "mere EU!" for at modgå disse uhyggelige fænomener er derfor en vildfarelse.

EF/EU er i høj grad et transatlantisk elitepåhit. Det er dokumenteret indgående i de senere år af fuldadakademiske forskere som Valerie Aubourg, Mike Peters, Thomas W. Gijswijt, Hugh Wilford og danske Ingeborg Philipsen. En ikke uvæsentlig momentum-brik i det spil var og er netop de lyssky Bilderberg-møder, som Guy Standing ifølge artiklen deltog i i år.

S var med i Bilderberg fra tidlig start. På den måde blev det gamle arbejderparti tidligt inficeret med EF-/EU-bacillen. Det kræver derfor en vis selverkendelse og et vist mod at gribe ud efter den vidunderlige vifte af vacciner, der findes. Men projektet er absolut muligt, for faktum er jo, at der er masser af måder at samarbejde internationalt på.

S var allerede tidligere transatlantisk præpareret, blandt andet gennem Rockefeller Foundations til dels lyssky påvirkning af gryende europæiske velfærdssystemer. Med disse ord kritiserer jeg ikke, at vi har sociale sikkerhedsnet, afgjort ikke, men overvågning af og efterretninger om borgerne var et af Rockefeller-fondens to formål med at blande sig. Det andet formål var at komme inspiration og påvirking fra Rusland i forkøbet. Vil man læse videre om dette, anbefaler jeg ph.d. Henriette Buus' bog 'Indretning og efterretning – Rockefeller Foundations indflydelse på den danske velfærdsstat 1920-1970', Museum Tusculanums Forlag, Københavns Universitet, 2008.

Videre læsning om S' ulykkelige omgang med EU og magtklubber såsom Bilderberg:

https://www.information.dk/debat/2011/07/laeserbreve-7

https://www.information.dk/debat/2011/05/laeserbreve-19

Generelt om magtklubber og EU (dette skrift i to dele var mit eget projekt og indgik som kildelinks i en artikel af mig i Folkebevægelsens medlemsblad, netudgaven):

http://publikationer.folkebevaegelsen.dk/EUSA1af2.pdf

http://publikationer.folkebevaegelsen.dk/EUSA2af2.pdf