Læsetid: 4 min.

Radikale vil give anonymitet til ofre for hævnporno

Ofre for hævnporno skal hjælpes langt bedre. Det mener Radikale Venstre, som foreslår, at hævnporno får sin egen paragraf i straffeloven, og at retssager om hævnporno skal kunne foregå for lukkede døre
hævnporno deling af nøgenbilleder digital mobning sexkrænkere

De radikale vil gøre det muligt at lukke dørene eller få navneforbud i retssager, der handler om hævnporno. Det er præcis det, der skal til, for at vi kan få flere til at anmelder sager om seksuelt indhold, som er delt uden samtykke, siger Sofie Carsten Nielsen.

Jens Dresling

29. juni 2016

Alt for få gerningsmænd bag hævnporno stilles til regnskab for deres handlinger. Årsagerne er blandt andet, at ofrene ikke anmelder forbrydelserne, og at strafferammen er så lav, at sagerne ikke prioriteres højt nok. Det mener Radikale Venstre, som nu gør noget ved problemet.

Konkret skal det ske på to områder. For det første skal hævnporno forbydes på samme måde som andre seksualforbrydelser. For det andet vil man ifølge Radikale Venstres stedfortrædende politiske leder Sofie Carsten Nielsen kunne hjælpe ofrene langt bedre ved at anerkende hævnporno som en seksualforbrydelse. I dag kan ofre kun anmode om lukkede retssalsdøre i sager om sædelighedsforbrydelser.

»Vi vil gøre det muligt at lukke dørene eller få navneforbud i retssager, der handler om hævnporno. Det er præcis det, der skal til, for at vi kan få flere til at anmelder sager om seksuelt indhold, som er delt uden samtykke,« siger Sofie Carsten Nielsen og forsætter:

»Hævnporno er enormt udbredt og omfattende, men meget få anmelder det, fordi de ikke ønsker at blive eksponeret yderligere. Jeg hører, at det kan føles, som om man forsat bliver krænket.«

Forslaget udspringer af et lignende forslag fra Liberaldemokraterne i Storbritannien, som er under behandling.

»Hævnporno er i dag forbudt, fordi det ikke er tilladt uberettiget at videregive private fotos. Men hævnporno handler om noget mere. Det handler om seksuel krænkelse. Vi ønsker derfor at forbyde hævnporno på samme måde som andre sædelighedsforbrydelser,« siger Sofie Carsten Nielsen, som er medlem af Folketingets retsudvalg.

Skærpet straf

Debattør og aktivist Emma Holten, som selv har været udsat for hævnporno, hvor nøgenbilleder blev delt og spredt på internettet mod hendes vilje, kalder det en »ekstremt god idé«, at man giver mulighed for at føre sager om hævnporno bag lukkede døre.

»Jeg er i kontakt med mange ofre, som siger, at de blandt andet ikke tager sagerne til retten, fordi de frygter et juridisk efterspil, som vil eksponere dem yderligere. Det kunne være rart for ofrene, hvis de kunne få retsprocessen i fred og ro.«

Socialdemokraterne foreslog tirsdag, at strafferammen for hævnporno skærpes. I dag kan man maksimalt få et halvt års fængsel, hvis man spreder nøgenbilleder og sexvideoer af andre mod deres vilje, men Socialdemokraterne mener, at det skal kunne koste op til tre års fængsel.

hævnporno deling af nøgenbilleder privatliv etisk råd
Læs også

Emma Holten er enig i, at strafferammen for hævnporno bør skærpes. Da hun selv anmeldte det overgreb, hun blev udsat for, fik hun en betjent i røret, som sagde, at der klart var foregået noget ulovligt, men at politiet ikke ville løfte sagen.

»Problemet er, at mange politikredse fordeler deres ressourcer efter strafferammen. Anmeldes et cykeltyveri, vurderer politiet ofte, at det ikke er værd at gå ind i sagen, fordi strafferammen er så lav. Hvis lovgivningen sender et signal om, at hævnporno er en alvorlig form for kriminalitet, håber jeg, flere ofre vil opleve, at de bliver mødt med en større alvor og forståelse,« siger Emma Holten.

Hun peger i øvrigt på, at højere straffe kan have en præventiv effekt på de mange unge, som ikke ved, at de gør noget ulovligt, når de deler kompromitterende materiale uden samtykke.

Hvis Radikale Venstres møder opbakning og får gennemført dets forslag, vil det de facto også betyde højere straffe for hævnporno, da strafferammen er en anden for seksualforbrydelser.

Alle skal kunne dømmes

I andre lande, hvor man også har diskuteret, hvordan hævnporno skal behandles retsligt, har man blandt andet diskuteret, hvem der skal kunne straffes. Skal det kun være første gerningsmand, det vil side den første, som deler materiale uden samtykke, eller skal alle andre, som efterfølgende deler materialet også kunne straffes. Står det til Sofie Carsten Nielsen skal alle medvirkende kunne dømmes. Også dem, der ’bare’ deler videre:

»I øvrige sædelighedsforbrydelser er der ofte én eller få krænkere. I sager om hævnporno er der mange, og jeg mener også, at man har et ansvar, hvis man har videresendt materiale, som er fremkommet uden samtykke, men som allerede florerer på nettet,« siger hun.

Hvorvidt alle medvirkende skal kunne straffes lige hårdt, har Radikale Venstre endnu ikke taget stilling til.

»Det skal først udredes juridisk, om første gerningsmand skal have en hårdere straf,« siger Sofie Carsten Nielsen.

Signallovgivning

Professor i strafferet ved Københavns Universitet, Jørn Vestergaard tror dog næppe, at problemet med hævnporno løses med skærpelser eller indsættelser af nye paragraffer i straffeloven, som allerede indeholder bestemmelser, der bruges i praksis.

»I en sag fra 2013 om systematisk upload på internettet af manipulerede billeder, der kom til at fremstå som pornografiske, blev der idømt 6 måneders fængsel. I en anden sag fra 2014 blev der idømt 40 dages fængsel for distribution af links til fotos med seksuelt indhold af vedkommendes ekshustru,« skriver Jørn Vestergaard i en kommentar til Information.

I begge tilfælde blev der dømt for såvel blufærdighedskrænkelse som uberettiget videregivelse af private fotos.

»Man kan selvfølgelig hæve strafferammerne, men erfaringsvis har den slags signallovgivning ikke synderlig praktisk betydning,« skriver Jørn Vestergaard.

Det stigende antal tilfælde af hævnporno, hvor kvinders intime billeder deles på nettet imod deres vilje, handler ikke om en ny form for pervers, seksuel tilfredsstillelse. Men om at undertrykke kvinders seksualitet gennem ydmygelse og skam. Feminister og retssociologer vil gøre op med kulturel accept af overgreb mod den promiskuøse kvinde
Læs også

Han er til gengæld mere positiv omkring muligheden for at give ofrene anonymitet: »Det er oplagt at beskytte de forurettede mod offentlighedens søgelys under en straffesag. Formentlig giver retsplejeloven allerede tilstrækkelig mulighed herfor, men det kan Justitsministeriet jo sørge for at få belyst ved at indhente oplysninger om praksis.«

Sofie Carsten Nielsen tror ikke, hævnporno forsvinder med partiets forslag. Men hun håber på, at det sender et signal om, at hævnporno ikke er en leg, men en reel seksuel krænkelse.

»Først og fremmest håber vi, at det vil føre til flere anmeldelser, men med tiden håber jeg også på, at det vil føre til, at færre udsættes for hævnporno,« siger hun.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu