Læsetid: 4 min.

Regeringen vil øge overvågningen i Arktis

Rusland er ingen trussel i Arktis, siger regeringen, men Forsvaret skal kunne opdage det, hvis situationen ændrer sig
Regeringer anbefaler, at Danmark foretager investeringer i satellit-kapacitet og fly til indsamling af data i Arktis.

Evan R. Steinhauser

28. juni 2016

Soldaterne i Siriuspatruljen kan i fremtiden foruden deres hundeslæder også forvente satellittelefoner og Ipads som en del af udrustningen.

Ipads har vist sig fint i stand til at overleve 30 graders frost: Man skal blot efter endt slædekørsel tø dem op i soveposen, hvorefter de sammen med en satellittelefon kan overføre situationsbilleder direkte fra det yderste Grønland til Forsvarets kommandocentraler længere mod syd.

Sådanne enkle og økonomiske løsninger vil der komme flere af i slipstrømmen på den rapport om ’Forsvarets fremtidige opgaveløsning i Arktis’, som forsvarsminister Peter Christensen i går offentliggjorde på Nordatlantens Brygge i København sammen med bl.a. Grønlands udenrigsansvarlige, Vittus Qujaukitsoq.

Læs også: Kerry på Grønland understreger dansk magt i Arktis

Ipad-løsningen er sigende på to måder: For det første, fordi en række af de nyskabelser, regeringen lægger op til i Arktis, sigter på netop at øge overblikket over, hvad der foregår i det grønlandske luftrum, i de arktiske farvande og til lands.

Behovet har været kendt længe: Arktisk Kommando i Nuuk har i dag ikke kapacitet til at overvåge, hvad der reelt foregår i luftrummet over Grønland, og de danske inspektionsskibe mangler bl.a. udstyr til at overføre de komplekse situationsbilleder, der indgår som en selvfølge andre steder i kongeriget.

Regeringen anbefaler derfor nu særligt investeringer i satellit-kapacitet og fly til indsamling af data i Arktis. Eller som Nils Wang, chef for forsvarsakademiet sagde til Politiken forleden: »Den bedste måde at bruge militære styrker effektivt på er, hvis man ved, hvad der foregår. Så fly- og satellitovervågninger er fuldstændig essentielle, og det koster penge«.

Ipad-løsningen er også sigende, fordi den hører til det, chefen for udredningsarbejdet, generalmajor Kim Jesper Jørgensen, har kaldt »husmandsagtige løsninger«.

Bag de 248 siders rapport ligger tre års analysearbejde og dyre forsøg bl.a. med jagerfly i Grønland, men forfatterne har søgt løsninger inden for de ekstra 120 mio. om året til Arktis fremover, som et flertal på Christiansborg allerede har sagt ja til. Indkøbet af 27 nye jagerfly har gjort dyre nyanskaffelser i Arktis ganske urealistiske.

Eller som Peter Christensen sagde ved lanceringen: »Vi har allerede mange kapaciteter i Arktis. Det gælder ikke mindst om at udnytte dem smartere.«

Stormagt i Arktis

Med i rapporten er forsvarets egen analyse af, hvordan sikkerhedspolitikken i regionen vil udvikle sig; herunder også, hvordan Rusland vil gebærde sig.

Konklusionen lyder, at det mest sandsynlige er, at Rusland også fremover vil prioritere udviklingen af olie, gas og nye fragtruter i Arktis og derfor gøre sit til at fastholde freden i Arktis, men at annekteringen af Krim, ufreden i Ukraine og spændingen mellem NATO og Rusland i øvrigt skaber øget usikkerhed om, hvorvidt denne kurs er langtidsholdbar.

»Ruslands handlinger i Ukraine har således ført til reduceret tillid mellem Rusland og Vesten, og russisk militær aktivitet i Arktis er efter Ukraine-krisen blevet tillagt en ny og mere alvorlig betydning. Samtidig har Rusland selv ønsket at markere sit militære fokus i området,« lyder det i rapporten.

Læs også: Taksøe: ’Vi er det 12.-største land i verden’

Peter Christensen lagde ved præsentationen megen vægt på det gode samarbejde med Rusland, men fik også sagt, at »det er helt naturligt, at vi nu får den grundlæggende infrastruktur på plads. Det er jo svært at give lange prognoser, som tingene udvikler sig for tiden«.

Denne analyse er nu fast forankret i det officielle Danmark: Forsvarets Efterretningstjeneste lancerede den allerede i 2015, og regeringens udenrigspolitiske rådgiver, Peter Taksøe-Jensen, skrev i sine anbefalinger i maj, at »de arktiske kyststater indtager generelt en konstruktiv holdning til det praktiske samarbejde … Men der er tegn på, at en ny og mere udfordrende linje i Ruslands arktispolitik kan være ved at tage form«.

Balancegang

De nye tiltag skal også ses som led i regeringens relancering af det danske kongerige som ’en arktisk stormagt’. Strategien blev tydeligt beskrevet i Peter Taksøe-Jensens anbefalinger i maj og forfølges nu aktivt.

Grønlands kolossale landmasse og strategiske placering som buffer-zone mellem Nordamerika, Rusland og Asien skal udnyttes til at sikre kongeriget øget indflydelse, og så nytter det ikke at have et forsvar i regionen, der mangler helt basalt udstyr.

Især er det afgørende, at USA fortsat tror på, at Danmark håndterer sit ansvar for Grønland på troværdig vis. Grønland og Thulebasen har siden Anden Verdenskrig været central for det amerikanske forsvar, og sådan vil det fortsætte: Der spekuleres i dag ikke bare over Ruslands overlegne militære kapacitet i Arktis, men også over, om Kinas atombevæbnede ubåde i fremtiden ligesom de russiske vil lægge sig i skjul under isen i Det Arktiske Ocean tæt på USA – og dermed yderligere øge Grønlands betydning.

Læs også: Danmarks grønlandske fortid spøger stadig

Forsvarets nye forslag, der også gælder et frivilligt, grønlandsk ’meldekorps’ og et grønlandsk hjemmeværn, er derfor et forsøg på balance mellem mindst tre udfordringer:

Danmark skal fremstå som kapabel vogter over Færøerne og Grønland, både ved at vise flaget ved de yderste grænser og ved en solid søredningstjeneste, overblik over luftrummet, opdaterede søkort osv. Isens forsvinden øger trafikken i Arktis og tvinger Forsvaret til at patruljere, overflyve og overvåge stadig større hav- områder.

Samtidig må oprustningen ikke få aggressiv karakter, så Rusland får anledning til at beskylde NATO-landene for unødig militarisering i Arktis.

Og endelig skal Forsvaret også fremover kunne løse de civile opgaver i Grønland, som allerede klares – herunder fiskeriinspektionen, miljøovervågning og redningstjeneste. Forsvaret er vigtigt kit i rigsfællesskabet. Politikerne er derfor allerede stort set enige om at opfylde de ønsker, der nu er fremlagt. Chefen for udredningsarbejdet, Kim Jesper Jørgensen, er for længst gjort til chef for Arktisk Kommando i Nuuk.

Martin Breum skriver jævnligt om Arktis i Information.

Læs også: Danmark fik det sidste ord

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Lars Bo Jensen

Nu har vi brugt forsvarets budget for de næste 30 år, på et fly der ikke kan flyve i arktis, men vi kan da altid købe en hundeslæde mere.

Lars Bo Jensen

Torben Jørgensen. Ja Nato er i Grønland, det er en af de baser vi bruger til at omringe de aggressive russere. For at forsvare freden, er vi nok nød til at lave præventive angreb.