Nyhed
Læsetid: 4 min.

Regeringen skrotter tilføjelse til menneskerettighedskonvention

’Alle bør vel have en interesse i at undgå, at danske domstole efterfølgende underkendes af Menneskerettigheds-domstolen,’ lyder kritikken af justits-ministeren, som ikke vil tillade danske domstole at spørge Menneskerettigheds-domstolen til råds i retssager
Indland
24. juni 2016

Regeringen blokerer nu for, at danske domstole får lov til at spørge Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol til råds om, hvordan Den Europæiske Menneskerettighedskonvention skal fortolkes.

Danmark var ellers i 2013 med til at vedtage en protokol til Menneskerettighedskonventionen, der skal give Europarådets medlemslande ret til at bede Menneskerettighedsdomstolen om såkaldte rådgivende udtalelser om fortolkningen af konventionen i forbindelse med verserende retssager.

Men i et brev til Folketingets retsudvalg skriver justitsminister Søren Pind (V) nu, at Danmark ikke »på nuværende tidspunkt« vil ratificere denne protokol.

Protokollen træder i kraft, når 10 af Europarådets 47 medlemsstater har ratificeret, eller underskrevet, denne. Indtil i dag har seks stater underskrevet protokollen.

Justitsministeren henviser til, at Højesteret i et høringssvar kommer frem til, at nok forventer domstolene kun at ville benytte denne nye mulighed i »få tilfælde«, men ikke desto mindre mener Højesteret, at muligheden må antages at påføre domstolene »en vis ressourcemæssig merbelastning«, ligesom den må antages at ville medføre »en vis forlængelse« af sagsbehandlingstiden, i de tilfælde hvor Menneskerettighedsdomstolen bliver bedt om en rådgivende udtalelse.

Det er dog frivilligt for de nationale domstole, om de vil bede Menneskerettighedsdomstolen om en rådgivende udtalelse. En sådan er ikke bindende og afskærer ikke efterfølgende fra en klage til Menneskerettighedsdomstolen, selv om det formodes, at en klage over en national afgørelse, som er i overensstemmelse med en rådgivende udtalelse, vil blive afvist.

Institut for Menneskerettigheder kalder derfor i sit høringssvar muligheden for »et positivt tiltag« og anbefaler en dansk ratificering af protokollen.

Konstitueret afdelingschef, Lise Garkier Hendriksen, mener, at muligheden vil styrke vekselvirkningen mellem menneskeretten og dansk ret.

»Vi har selvfølgelig forståelse for, at der er ressourcehensyn at tage, og at nogle sager ved danske domstole vil trække ud, mens man venter på udtalelsen. Til gengæld vil andre sager formentlig kunne afsluttes ved de nationale domstole med et vejledende vink fra Menneskerettighedsdomstolen. I de sager ville man – hvis Højesteret valgte at følge udtalelsen, som jo kun er vejledende – måske kunne mindske antallet af efterfølgende sager ved Menneskerettighedsdomstolen. Men under alle omstændigheder bør ressourcespørgsmål vel ikke alene være afgørende for regeringens beslutning. Der kan jo være andre gode grunde for at ratificere protokollen – for eksempel hensynet til at træffe gode afgørelser ved domstolene,« siger Lise Garkier Hendriksen.

S støtter justitsministeren

De Radikales grundlovsordfører, Sofie Carsten Nielsen, kritiserer Søren Pind for ikke blot at blokere for de danske domstoles mulighed for at spørge Menneskerettighedsdomstolen til råds. Ved ikke at ratificere protokollen, så denne kan træde i kraft, er Danmark med til at afskære andre af Europarådets medlemsstater fra at få muligheden.

»Det kan da godt være, at det i få tilfælde vil kræve yderligere ressourcer, og det er da fint, at Højesteret mener, at domstolen selv er i stand til at tolke menneskerettighedskonventionen – hvilket sikkert er rigtigt i mange tilfælde – men vi har netop vedtaget konventionen, så borgerne på tværs af Europa får de samme muligheder, hvilket de nu ikke får,« siger Sofie Carsten Nielsen.

Enhedslistens retsordfører, Pernille Skipper, har svært ved at forstå, hvordan justitsministeren på den ene side kan mene, at der ikke er behov for muligheden, og på den anden side frygte en ekstra sagsmængde.

Pernille Skipper henviser til, at en lignende mulighed allerede eksisterer i forhold til EU-Domstolen. Hvis en national domstol er i tvivl om fortolkningen eller gyldigheden af en EU-retsakt, kan den spørge Domstolen til råds.

» Det kan godt være, at Højesteret ikke mener at have behov for hjælp til at fortolke menneskerettighedskonventionen. Ikke desto mindre er det en mulighed, som er vigtig, for der har jo været – og vil komme sager – hvor der er strid om en afgørelse, og i de tilfælde er det enormt ressourcekrævende og langsommeligt for en borger efterfølgende at indbringe afgørelsen for Menneskerettighedsdomstolen. Alle bør vel have en interesse i at undgå, at danske domstole efterfølgende underkendes af Menneskerettighedsdomstolen. Jeg savner simpelthen et validt argument imod,« siger Pernille Skipper.

Modsat den tidligere regeringspartner De Radikale støtter Socialdemokraterne dog i dag justitsministerens beslutning.

»Vi læner os op ad den faglige vurdering fra Justitsministeriet, herunder bemærkningerne fra Højesteret,« skriver Socialdemokraternes retsordfører, Trine Bramsen, i en kommentar og fortsætter:

»Resultatet ville have været det samme selv om vi havde regeringsmagten, da vi heller ikke vil gå imod Højesterets anbefaling. Det forhold, at vi var med til at vedtage protokollen, er langt fra det samme som at ratificere den. Ved ratifikation er det væsentligt at lytte til Højesteret.«

Dansk Folkepartis retsordfører, Peter Kofod Poulsen, er enig:

»Domstolene går allerede i dag op i, hvordan Menneskerettighedskonventionen skal fortolkes, og hvis man ikke er tilfreds med en afgørelse, kan man anke denne og lade den køre gennem systemet.« Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Søren Pind til kritikken af hans beslutning.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Jørgen Steen Andersen

Protokollen skal ratificeres!
Endnu et eksempel på uheldig modstand mod demokratisering med hule og indholdsløse argumenter.

Kurt Loftkjær

Magternes adskilelse

Journaliste skriver i starten:

"Regeringen blokerer nu for, at danske domstole får lov til at spørge Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol til råds om, hvordan Den Europæiske Menneskerettighedskonvention skal fortolkes."

Magtens tredeling forhindrer forhåbentlig en sådan blokering - stadigvæk?