Læsetid 5 min.

Da hun ringede til alarmcentralen, sagde hun, at hun havde slået ham ihjel for at få fred

Den første forskning i danske partnerdrab viser, at der er brug for større fokus på trusler, kontrol og andre former for psykisk vold, hvis man skal forebygge drab mellem mænd og kvinder i parforhold
Et voldsomt opgør i en lejlighed i Tingbjerg i København i julen 2014 førte til, at en 41-årig kvinde blev ramt af flere knivstik i maven. Hendes mand blev sigtet for drabsforsøg.

Et voldsomt opgør i en lejlighed i Tingbjerg i København i julen 2014 førte til, at en 41-årig kvinde blev ramt af flere knivstik i maven. Hendes mand blev sigtet for drabsforsøg.

Kenneth Meyer
27. juni 2016

En mand havde flere gange slået sin ekskone, når hun deltog i arrangementer på sit arbejde. En anden mand kaldte sin kone for en luder og opsøgte hende, når hun var ude, for at se, om hun var sammen med en anden mand.

Og en kvinde havde til flere andre sagt, at hun ville få sin mand slået ihjel, hvis han ikke holdt op med at tæve hende.

Fælles for alle eksemplerne er, at de er hentet fra virkeligheden, og at det endte med drab.

Og at de alle stammer fra det første forskningsprojekt i partnerdrab i Danmark, som netop er færdiggjort af jurist Nell Rasmussen.

Læs også: Hvert andet kvindedrab bliver begået af partneren

Hun er tidligere ansat i Socialstyrelsen, hvor hun har beskæftiget sig med partnervold, men er i dag selvstændig og har brugt de seneste år på sammen med sociologen Esther Nørregård-Nielsen at gennemgå sagsakterne for samtlige partnerdrab begået i perioden 2009-2011 – 36 drab mellem partnere i alt.

Af dem er 30 sager analyseret i dybden. I 24 af sagerne var kvinder ofre, i seks af sagerne var det mænd, der blev slået ihjel.

Risikovurderinger virker

Forskerne har sammenholdt sagsakterne i de 30 drab med de risikovurderingsværktøjer, der bliver brugt i både USA og i en lang række europæiske lande for at forebygge vold og drab i nære relationer. De består af en slags tjekliste, hvor politiet eller andre myndigheder analyserer både gerningsmandens og ofrets situation med henblik på at vurdere risikoen for, at voldsudøveren begår ny vold. Risikovurderinger blev taget i brug af dansk politi i 2014, men effekten er endnu ikke vurderet.

»Man ved fra udlandet, at det tager lang tid at få indarbejdet risikovurderinger i politiets praksis, men når det bliver brugt systematisk, kan man konstatere en positiv virkning. I USA og Storbritannien, hvor risikovurderinger er meget indarbejdede i myndighedernes praksis, er der langt større opmærksomhed om at gribe ind på et tidligere tidspunkt i de voldsramte familier og afværge drab,« siger Nell Rasmussen og henviser til, at vores nabolande, Sverige siden slutningen af 1990’erne, Finland siden 2011 og Norge siden 2012, har brugt risikovurderinger i sager om partnervold.

Her ser man eksempelvis på, om manden eller kvinden tidligere har begået vold mod en partner. Er volden eskaleret, er der tale om dødstrusler, og har gerningsmanden udtrykt holdninger, der undskylder partnervold? I vurderingen indgår også, hvor sårbart ofret er. Har hun eller han frygtet for sit eget og eventuelle børns liv?

Læs også: Mænd, der mener, de har ret til kvinder

Den danske undersøgelse viser blandt andet, at gerningsmændene i de 24 sager, hvor mænd har dræbt deres nuværende eller tidligere koner eller kærester, oftest er i 40’erne og på overfladen ser velfungerende ud med almindelige job og konventionelle familieliv.

»Men når man kradser i overfladen, kan man se, at mange har haft depressioner, en del var deprimerede på gerningstidspunktet, og nogle har været indlagt eller på anden måde været i behandling, og en hel del af dem havde et stort alkoholforbrug eller misbrug,« siger Nell Rasmussen.

Størstedelen af de kvindelige ofre havde arbejde, men en del var på overførselsindkomst, og mange af dem var psykisk sårbare og havde ofte opsøgt læge og psykolog. I enkelte af sagerne fremgik det, at det skyldtes fysisk eller psykisk vold, som gik forud for drabet.

I materialet indgår også seks drab på mænd. Tre af dem udført af kvinder og tre af dem udført på opfordring af kvinder. De kvindelige gerningspersoner er generelt mere socialt udsatte end de mandlige drabsmænd, og flere af dem har forud for drabet følt sig krænket af de mænd, de slog ihjel. En var blandt andet blevet forfulgt af en tidligere partner, mens to af drabene var en reaktion på længevarende vold fra mandens side.

»I en af sagerne blev kvinden kørt på krisecenter jævnligt, men tog hjem igen og blev udsat for yderligere vold. Til sidst kunne hun ikke mere og slog manden ihjel. Da hun ringede til alarmcentralen efter at have begået drabet, sagde hun direkte, at hun havde gjort det for at få fred,« siger Nell Rasmussen.

Psykisk vold tæller ikke

I knap halvdelen af sagerne i undersøgelsen havde der været fysisk vold i forholdet forud for drabet. Det kunne være alt fra puf og skub til kvælertag og længevarende mishandling over flere år. Sammenlignet med tilsvarende forskning i udlandet er det en forholdsvis lille andel. Et stort norsk studie Partnerdrab i Norge 1990-2012 samt britisk forskning af forskerne Rebecca og Russell Dobash har eksempelvis fundet, at op mod 65 til 70 procent af ofrene for partnerdrab havde været udsat for fysisk vold fra deres gerningsmand.

Nell Rasmussen mener, det er særlig vigtigt at bemærke, at langt størstedelen af kvinderne – to ud af tre – havde været udsat for det, hun kalder psykisk vold. I undersøgelsen defineret som »en forsætlig forøvelse af alvorlig skade på en persons psykiske integritet ved anvendelse af tvang ellert trusler«. Det findes i mange former fra direkte og indirekte trusler, hen over degraderende og ydmygende adfærd, til overvågning og isolering.

Hun mener derfor, det er et problem, at den psykiske vold ikke tæller i retslig forstand, som fysisk vold gør det – og derfor ikke bliver behandlet hos politiet.

»Alle, der arbejder med voldsofre, kender den psykiske vold og følgerne af den. Men psykisk vold er ikke anerkendt i retssystemet. Dels er det vanskeligt at bevise, at kvinden har været udsat for psykisk vold. Dels kræver dansk ret, at manden har haft forsæt for at kunne straffes: Gerningsmanden skal vide, at det, han gør, har en nedbrydende effekt på kvinden,« siger Nell Rasmussen.

Læs også: ’Jeg vidste bare, at det var mine piger og at han havde slået dem ihjel’

Hun mener, at Danmark bør overveje at gøre som i Storbritannien, hvor man i 2015 har kriminaliseret coercive control – der kan oversættes til gentagen tvang og kontrol over for et andet menneske.

»I Storbritannien har man valgt at kriminalisere kontrol som et handlemønster. Og det giver mulighed for at skride både forebyggende og strafferetligt ind,« påpeger Nell Rasmussen.

Og det fører os tilbage til risikovurderingerne. For de er designet til at blive anvendt, når der er tale om fysisk vold i et forhold. Men hvis det kun gælder i halvdelen af de sager, der ender med drab, vil der være en del partnerdrab, som ikke bliver forebygget, påpeger Nell Rasmussen.

»Jeg mener, det er væsentligt ikke alene at have fysisk vold som den centrale indikator for en forebyggende foranstaltning. Vi skal have skabt en politisk og retlig forståelse for, at psykisk vold indgår som et vigtigt element i de her sager. Og få psykisk vold defineret retligt, så man kan agere på det og dermed nedsætte risikoen for, at den udvikler sig til blandt andet drab,« siger Nell Rasmussen og fortsætter:

»Halvdelen af kvinderne i mit materiale havde forud for drabet givet udtryk for, at de frygtede for deres eget eller deres børn liv. Hvis man tager kvindens frygt og mandens trusler og anden psykisk vold med i risikovurderingen, er det min vurdering, at man vil kunne nedsætte risikoen for og dermed forebygge drab i flere tilfælde.«

Læs også: Færre bliver dræbt – undtagen i familien

Drab i familien

Der bliver begået færre og færre drab. I Danmark såvel som i mange andre vestlige lande.

Men en type sager fylder stadigt mere i statistikkerne: drab inden for familien. Ikke mindst mænd, der slår deres partner ihjel eller forældre, der dræber deres børn.

I en række artikler sætter Information fokus på fænomenet.

Seneste artikler

  • Eksperter foreslår at kriminalisere psykisk vold

    30. juni 2016
    Ofre for partnerdrab har langt oftere været udsat for psykisk end fysisk vold. Men det er svært at gribe forebyggende ind, fordi dominerende, kontrollerende adfærd ikke er kriminaliseret. Men det bør det være, mener eksperter. For det kan være langt mere farligt
  • Drab er ikke et privat anliggende

    15. juni 2016
    Hvis man skal forebygge, er der brug for at betragte familiedrab som et samfundsanliggende. Og det betyder også, at vi skal skrive om det
  • Hvert andet kvindedrab bliver begået af partneren

    11. juni 2016
    Halvdelen af alle drab på kvinder bliver begået af partneren, mens kun ganske få mænd bliver dræbt af deres kone eller kæreste. Det har rod i en patriarkalsk kultur, der udfordrer den gængse forestilling om Danmarks ligestilling mellem kønnene, påpeger eksperter
Bliv opdateret med nyt om disse emner

Træt af forstyrrende annoncer?

Få Information.dk uden annoncer for 20. kr. pr. måned

Køb

Er du abonnent? Så slipper du allerede for annoncer. Log ind her

Anbefalinger

  • Brugerbillede for Thomas Overbye
    Thomas Overbye
  • Brugerbillede for Viggo Okholm
    Viggo Okholm
  • Brugerbillede for June Pedersen
    June Pedersen
  • Brugerbillede for Anne Eriksen
    Anne Eriksen
  • Brugerbillede for Jette M. Abildgaard
    Jette M. Abildgaard
Thomas Overbye, Viggo Okholm, June Pedersen, Anne Eriksen og Jette M. Abildgaard anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Ole  Brockdorff
Ole Brockdorff

Drab, voldtægt og røveri er i mere end 100 år blevet kategoriseret som de tre alvorligste forbrydelser i vores demokratisk opbyggede retsstat, og straffelovgivningen har derfor altid åbnet mulighed for meget høje frihedsstraffe til de mennesker, der vælger at tage et andet menneskes liv, voldtage eller lemlæste en kvinde samt røve andre menneskers værdier.

Men hvad med den psykiske vold mod kvinderne?

På dèt punkt har landets politikere, politimyndigheder og domstole i årevis svigtet kvinderne, fordi de ikke beskytter dem godt nok imod psykotiske, aggressive, voldelige ægtemænd samt kærester eller andre følelsesmæssige relationer, som drevet af sygelig jalousi har lyst til at kontrollere andre på grund af manglende personlig udvikling og dårlig opdragelse i livet, og derfor slår kvinder ihjel, lemlæster dem, terroriserer dem psykisk og i det hele taget forpester deres tilværelse i hverdagen.

Juristen Nell Rasmussen har ganske ret i, at den psykiske vold ikke tæller i retslig forstand, og derfor ikke bliver sagsbehandlet af politiet, men det skyldes udelukkende de respektive politimyndigheder, der fuldstændig svigter kvinderne som det fysisk svage køn, der ikke har ret mange chancer for at forsvare sig over for voldelige ægtemænd og kærester, medmindre de får retten at forsvare sig med et regulært våben.

Den eksisterende straffelovgivning rummer nemlig allerede masser af muligheder for at gribe ind over for de mange feje, usle, psykotiske, aggressive, voldelige, primitive, afstumpede mænd, der fysisk og psykisk truer kvinder, herunder begrebet polititilhold, der ved optimal anvendelse fra politiets side kunne skræmme ni ud af ti kvindemishandlere væk fra deres offer, fordi et brud på et polititilhold kan føre til seks måneders omgående ubetinget fængsel ved en domstol.

Ligeså vil det også skræmme ni ud af ti kvindemishandlere/voldspsykopater til at stoppe op med deres mishandling eller drab på kvinder, når de på forhånd ved, at de får en straf på livstid i ordets egentlige forstand, hvis de slår en nuværende eller tidligere partner ihjel, og ikke som nu kun får maksimum 12 års fængsel for såkaldt ”nærdrab”, mens et drab på et vildt fremmed menneske giver 16 år til livstid.

Drab på et andet menneske er den ultimative og mest afskyelige forbrydelse i ethvert åbent civiliseret demokratisk samfund, og det bør udløse en generel holdning fra domstolene over for enhver gerningsmand om, at han eller hun på stedet mister retten til at leve frit blandt lovlydige mennesker, hvis man slår sin hustru eller kæreste ihjel på grund af jalousi, og derfor skal være indespærret resten af livet, så andre ikke kan udsættes for den samme forbrydelse nogensinde.

Endvidere skal en drabsmand omgående miste forældremyndigheden over sine børn, men som det er i dag oplever man løbende, at Statsforvaltningen rask væk giver forældremyndigheden til en psykotisk, aggressiv og afstumpet morder, der har slået hustruen ihjel for øjnene af sine børn, og nu har krav på at få besøg af ungerne i sin celle, så han kan fylde poderne med løgn om, at det alt sammen var mors egen skyld, at han slog hende ihjel.

Løsningen til en langt højere prioritering af både den fysiske og psykiske vold imod kvinder findes i etableringen af en specialenhed inden for hver af de 12 politikredse, der skal bestå af krisepsykologer og kriminalefterforskere, som kvinder udsat for vold og trusler kan henvende sig direkte til med tryghedsgaranti for, at deres voldelige og truende mænd omgående bliver trukket ind til afhøring og efterfølgende modtager et polititilhold.

Hvis de voldelige og truende mænd bryder polititilholdet skal de omgående smides i fængsel i seks måneder, og hvis de så fortsætter med den fysiske og psykiske terror efter afsoningen, ja, så må dommerstanden sørge for, at de bliver yderligere frihedsberøvet, for vilde dyr spærrer man inde, nøjagtig som vi spærrer vilde farlige pattedyr inde bag store hegn i Zoologisk Have.

Kun på den måde kan vi èn gang for alle dæmme op for de efterhånden titusinder af psykotiske, aggressive og voldelige mænd, der går rundt i dette land, og som tilsyneladende aldrig har lært under deres opvækst, at respektere kvinder som ligeværdige og selvstændige individer, der har retten til selv at bestemme, hvem de vil elske og leve sammen med, hvad enten de har børn med den pågældende mand eller ikke.

Vi skylder alle samfundets kvinder denne beskyttelse imod psykotiske, aggressive og voldelige mænd, fordi de fysisk er det svage køn, fordi de føder vores børn, fordi de ammer vores børn, fordi de passer vores børn, fordi de kort sagt er katalysatoren i et hvilket som helst samfund, ja, betingelsen for menneskehedens fortsatte eksistens på denne klode.

Men hvis vi bare gang på gang overlader kvinderne til deres egen skæbne, og lader dem sejle deres egen sø, når de skriger efter hjælp hos politiet på grund af fysisk og psykisk vold fra mændene i deres liv, ja, så spiller vi fallit som en tarvelig og primitiv demokratisk retsstat, der ikke engang kan finde ud af at beskytte vores kvinder, mens vi godt kan bruge 100 mand i en hashaktion på Christiania og anholde fire sølle hashpushere, så anstændige mennesker ikke kan få deres hyggerøg lørdag aften.

Politiet og domstolene skal effektivt stoppe drab og vold mod kvinder.

Viggo Okholm, Anett Desiree Avlastenok, June Pedersen, Rannveig Marie Jørgensdotter Spliid, Søs Dalgaard Jensen, Anne Eriksen, Majbritt Nielsen, Henrik L Nielsen, Jette M. Abildgaard og kenneth jacobsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Henrik L Nielsen
Henrik L Nielsen

Denne artikel er ganske væsentlig. Den viser meget mere om baggrundene i disse forfærdelige sager end den tidligere forhastede konklusion som information bragte.
Der skal ses på mange forskellige faktorer og psykisk vold skal anerkendes af politi og domstole.

Jette M. Abildgaard, Anne Eriksen og Majbritt Nielsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Anne Eriksen
Anne Eriksen

Desværre er det også blevet til et spørgsmål om penge (udover den absolut manglende accept af psykisk vold som indikator for væsentlige skader på både partner og børn på langt sigt).
Sidste udspil var krisecentrets psykolog behandling.

Brugerbillede for Grethe Preisler
Grethe Preisler

"Vores kvinder" hr. Ole Brockdorf.

Vi er sågu ikke 'jeres' kvinder, og hvis vi skal befries, skal vi nok selv bestemme, hvem vi ønsker at blive befriet af, og hvad vi ønsker at bruge vores frihed til. Det er ikke noget, hverken du eller dine venner blandt de xenofobiske herrer m/k i Dansk Fjolleparti skal diktere.

Brugerbillede for Viggo Okholm
Viggo Okholm

Grethe: Det er da en alvorlig salve, du her fyrer af. Jeg læste da Ole Brockdorffs indlæg noget anderledes. Men nok om det, her er der da vist et emne som ikke er fedtet ind i partipolitik. Det skulle da være straframmen. Men hvad er det der gør at mennesket griber til psykisk og fysisk vold i et parforhold,som jo i bør være livets løn i sig selv. Kærlighed, erotik og fællesskab og et dybt venskab og evt. nye generationer. Har nogen en forklaring på visse menneskers skævhed i forhold til magt,jalousi og følelser?

Brugerbillede for Carsten Mortensen
Carsten Mortensen

Grethes karske kommentar kan man vel egentlig godt forstå - det ser jo ud til, i artiklen, at disse voldsmænd har indregnet kvinderne som ejendom, hvorfor udtrykket "vores kvinder" kunne få ( i hvert fald mig) til at tro ejerskabet fortsætter - blot under nye ejere.
Kærlighed er en fri gave, og forpligtelse er noget man selv kan give.
Der er garanti .....indtil jeg trækker den tilbage ☺

Brugerbillede for Grethe Preisler
Grethe Preisler

Sådan, Carsten Mortensen!
Man skal ikke skue hunden på hårene, og det er rart at vide, at der er nogen, som kan læse indenad uden staveplader og pegepinde.
Af hjertet tak ;o)