Da hun ringede til alarmcentralen, sagde hun, at hun havde slået ham ihjel for at få fred

En mand havde flere gange slået sin ekskone, når hun deltog i arrangementer på sit arbejde. En anden mand kaldte sin kone for en luder og opsøgte hende, når hun var ude, for at se, om hun var sammen med en anden mand.

Og en kvinde havde til flere andre sagt, at hun ville få sin mand slået ihjel, hvis han ikke holdt op med at tæve hende.

Fælles for alle eksemplerne er, at de er hentet fra virkeligheden, og at det endte med drab.

Og at de alle stammer fra det første forskningsprojekt i partnerdrab i Danmark, som netop er færdiggjort af jurist Nell Rasmussen.

Læs også: Hvert andet kvindedrab bliver begået af partneren

Hun er tidligere ansat i Socialstyrelsen, hvor hun har beskæftiget sig med partnervold, men er i dag selvstændig og har brugt de seneste år på sammen med sociologen Esther Nørregård-Nielsen at gennemgå sagsakterne for samtlige partnerdrab begået i perioden 2009-2011 – 36 drab mellem partnere i alt.

Af dem er 30 sager analyseret i dybden. I 24 af sagerne var kvinder ofre, i seks af sagerne var det mænd, der blev slået ihjel.

Risikovurderinger virker

Forskerne har sammenholdt sagsakterne i de 30 drab med de risikovurderingsværktøjer, der bliver brugt i både USA og i en lang række europæiske lande for at forebygge vold og drab i nære relationer. De består af en slags tjekliste, hvor politiet eller andre myndigheder analyserer både gerningsmandens og ofrets situation med henblik på at vurdere risikoen for, at voldsudøveren begår ny vold. Risikovurderinger blev taget i brug af dansk politi i 2014, men effekten er endnu ikke vurderet.

»Man ved fra udlandet, at det tager lang tid at få indarbejdet risikovurderinger i politiets praksis, men når det bliver brugt systematisk, kan man konstatere en positiv virkning. I USA og Storbritannien, hvor risikovurderinger er meget indarbejdede i myndighedernes praksis, er der langt større opmærksomhed om at gribe ind på et tidligere tidspunkt i de voldsramte familier og afværge drab,« siger Nell Rasmussen og henviser til, at vores nabolande, Sverige siden slutningen af 1990’erne, Finland siden 2011 og Norge siden 2012, har brugt risikovurderinger i sager om partnervold.

Her ser man eksempelvis på, om manden eller kvinden tidligere har begået vold mod en partner. Er volden eskaleret, er der tale om dødstrusler, og har gerningsmanden udtrykt holdninger, der undskylder partnervold? I vurderingen indgår også, hvor sårbart ofret er. Har hun eller han frygtet for sit eget og eventuelle børns liv?

Læs også: Mænd, der mener, de har ret til kvinder

Den danske undersøgelse viser blandt andet, at gerningsmændene i de 24 sager, hvor mænd har dræbt deres nuværende eller tidligere koner eller kærester, oftest er i 40’erne og på overfladen ser velfungerende ud med almindelige job og konventionelle familieliv.

»Men når man kradser i overfladen, kan man se, at mange har haft depressioner, en del var deprimerede på gerningstidspunktet, og nogle har været indlagt eller på anden måde været i behandling, og en hel del af dem havde et stort alkoholforbrug eller misbrug,« siger Nell Rasmussen.

Størstedelen af de kvindelige ofre havde arbejde, men en del var på overførselsindkomst, og mange af dem var psykisk sårbare og havde ofte opsøgt læge og psykolog. I enkelte af sagerne fremgik det, at det skyldtes fysisk eller psykisk vold, som gik forud for drabet.

I materialet indgår også seks drab på mænd. Tre af dem udført af kvinder og tre af dem udført på opfordring af kvinder. De kvindelige gerningspersoner er generelt mere socialt udsatte end de mandlige drabsmænd, og flere af dem har forud for drabet følt sig krænket af de mænd, de slog ihjel. En var blandt andet blevet forfulgt af en tidligere partner, mens to af drabene var en reaktion på længevarende vold fra mandens side.

»I en af sagerne blev kvinden kørt på krisecenter jævnligt, men tog hjem igen og blev udsat for yderligere vold. Til sidst kunne hun ikke mere og slog manden ihjel. Da hun ringede til alarmcentralen efter at have begået drabet, sagde hun direkte, at hun havde gjort det for at få fred,« siger Nell Rasmussen.

Psykisk vold tæller ikke

I knap halvdelen af sagerne i undersøgelsen havde der været fysisk vold i forholdet forud for drabet. Det kunne være alt fra puf og skub til kvælertag og længevarende mishandling over flere år. Sammenlignet med tilsvarende forskning i udlandet er det en forholdsvis lille andel. Et stort norsk studie Partnerdrab i Norge 1990-2012 samt britisk forskning af forskerne Rebecca og Russell Dobash har eksempelvis fundet, at op mod 65 til 70 procent af ofrene for partnerdrab havde været udsat for fysisk vold fra deres gerningsmand.

Nell Rasmussen mener, det er særlig vigtigt at bemærke, at langt størstedelen af kvinderne – to ud af tre – havde været udsat for det, hun kalder psykisk vold. I undersøgelsen defineret som »en forsætlig forøvelse af alvorlig skade på en persons psykiske integritet ved anvendelse af tvang ellert trusler«. Det findes i mange former fra direkte og indirekte trusler, hen over degraderende og ydmygende adfærd, til overvågning og isolering.

Hun mener derfor, det er et problem, at den psykiske vold ikke tæller i retslig forstand, som fysisk vold gør det – og derfor ikke bliver behandlet hos politiet.

»Alle, der arbejder med voldsofre, kender den psykiske vold og følgerne af den. Men psykisk vold er ikke anerkendt i retssystemet. Dels er det vanskeligt at bevise, at kvinden har været udsat for psykisk vold. Dels kræver dansk ret, at manden har haft forsæt for at kunne straffes: Gerningsmanden skal vide, at det, han gør, har en nedbrydende effekt på kvinden,« siger Nell Rasmussen.

Læs også: ’Jeg vidste bare, at det var mine piger og at han havde slået dem ihjel’

Hun mener, at Danmark bør overveje at gøre som i Storbritannien, hvor man i 2015 har kriminaliseret coercive control – der kan oversættes til gentagen tvang og kontrol over for et andet menneske.

»I Storbritannien har man valgt at kriminalisere kontrol som et handlemønster. Og det giver mulighed for at skride både forebyggende og strafferetligt ind,« påpeger Nell Rasmussen.

Og det fører os tilbage til risikovurderingerne. For de er designet til at blive anvendt, når der er tale om fysisk vold i et forhold. Men hvis det kun gælder i halvdelen af de sager, der ender med drab, vil der være en del partnerdrab, som ikke bliver forebygget, påpeger Nell Rasmussen.

»Jeg mener, det er væsentligt ikke alene at have fysisk vold som den centrale indikator for en forebyggende foranstaltning. Vi skal have skabt en politisk og retlig forståelse for, at psykisk vold indgår som et vigtigt element i de her sager. Og få psykisk vold defineret retligt, så man kan agere på det og dermed nedsætte risikoen for, at den udvikler sig til blandt andet drab,« siger Nell Rasmussen og fortsætter:

»Halvdelen af kvinderne i mit materiale havde forud for drabet givet udtryk for, at de frygtede for deres eget eller deres børn liv. Hvis man tager kvindens frygt og mandens trusler og anden psykisk vold med i risikovurderingen, er det min vurdering, at man vil kunne nedsætte risikoen for og dermed forebygge drab i flere tilfælde.«

Læs også: Færre bliver dræbt – undtagen i familien